Realisme i orkestersamples

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Realisme i orkestersamples

Indlæg af bryla »

Tænker der tit bliver spurgt om det, så er det meget belejligt, Guy Michelmore lige har lavet en video om det:

skriver noder

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Jeg synes hans metoder er langtrukne. Hvis man én gang har spillet sit stykke (melodi eller hvad det nu er), f.eks. for 1. violinerne, giver det ingen mening at indspille keyswitches. Du vil helt sikkert ramme ved siden af. Det er meget hurtigere at klikke dem ind med musen, tone for tone.

Derudover kommer han ikke engang ind på midi-CC, som jeg vil sige er langt den vigtigste del at få lært. Jeg så dog ikke videoen til ende, da jeg mest var interesseret i strygerne. Dernæst gik han over til fløjte, hvor jeg stoppede videoen efter for meget gøgl.

For de strygere jeg bruger (8Dio og Performance Samples) har jeg - foruden et dedikerede patches helt for sig selv som hedder "dynamics" (ikke legato, men tilgengæld et kæmpe udvalg), mulighed for at styre op til 4 vigtige MIDI-CC: Expression, Dynamics, Vibrato og Speed.

Det varierer fra hver sample patch hvilke MIDI-CC der er tilgængelige. Men der er en mening med det hele. Dynamics-patchen har f.eks. ikke vibrato eller speed, det er indbygget i hver keyswitch/articulation. Tilgengæld kan alle patches kontrolleres med Dynamics og Expression.

Igen vælger jeg ikke at bruge modwheel til den slags. Jeg tegner kurverne ind med musen. Tone for tone. Afhængig af det udtryk jeg vil have frem i stykket selvfølgelig, tegner jeg de kurver der er nødvendige, men de ligner alle sinuskurver.

Jeg må dog indrømme, at med 2 violiner, 1-2 bratsch, 1-2 celloer osv. bliver det hurtigt tidskrævende, og på et tidspunkt bliver jeg for doven, og vælger kun at tegne kurver for de mest fremtrædende instrumenter på det pågældende tidspunkt.

Men det er vel værd at prøve af, om mine strygerkompositioner bliver bedre ved også at give bratschen og celloen noget dynamic.

Hvad jeg finder irriterende når jeg f.eks. på VI-Control lytter til andres musik, er at de alle bruger Spitfire/VSL/Hollywood/Berlin. Jeg synes ikke de har samme "blødhed" over sig som 8Dio giver mulighed for (jeg har dog ikke selv andet end 8Dio, men jeg kan jo høre også på demovideoer hvordan de lyder). Nu er jeg selv blevet meget stor fan af Ralph Vaughan Williams og Arvo Pärt, og de var om nogen mestre i at komponere for dynamik, især i den bløde ende, så at sige. 8Dio's Dynamics Patches (violinerne) og -især- deres soloviolin Sustain Patch, er det eneste jeg har hørt der kommer tilnærmelsesvis den "rigtige Arvo Pärt-lyd" når man skruer dynamic og expression ned på laveste blus.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

MIDI CC styrer han med alle de fadere han har foran sig. MIDI CC er bare formatet så at sige. Han nævner også alt det du nævner i playeren.
skriver noder

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

bryla skrev: fre 7. aug 2020 22:46 MIDI CC styrer han med alle de fadere han har foran sig. MIDI CC er bare formatet så at sige. Han nævner også alt det du nævner i playeren.
Hm... så må jeg have overhørt det, det må have været imellem alt det udenomssnak han også kom med. Skal ærligt indrømme at det fik mig til at spole væk fra alt det gøgl, udenomssnak og fumlen-rundt-i-det.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Nå men så er der jo ingen grund til at være bedrevidende ;-)
skriver noder

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Jeg savner en lidt mere teknisk how-to gennemgang. Altså, hvor han viser kurverne, hvordan, hvornår og hvorfor man tegner en kurve, og hvorfor den skal se ud som den gør.

Er der noget mere jeg har overset?

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

bryla skrev: fre 7. aug 2020 22:57 Nå men så er der jo ingen grund til at være bedrevidende ;-)
Det var nu ikke min intention, selvom det - set i bagklogskabens lys - kan se sådan ud :)

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Så prøv da at se den igennem med henblik på at lære og ikke for at skulle kommentere på den.
skriver noder

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Han er sgudda vildt festlig at høre på. :-D

Og sjovt at se hvordan man arbejder med orkestrale ting - noget jeg aldrig har kastet mig ud i.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Der er masser man kan gøre med orkester samples når man efterprocesserer dem :-D

Han er vildt hyggelig og jeg ser alle hans videoer bare for fornøjelsens skyld :-)
skriver noder

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Ah ja, helt klart. Jeg har netop mest brugt orkester samples på den der elektronisk-musik agtige måde, hvor man bare har en enkelt sample eller to, og så ellers giver den gas med sære plugins. Men der er målet jo også noget helt andet.

Nåja. Det med kontrolkurver i massevis minder forresten lidt om at bruge Vocaloid: Der kan man også styre alt muligt som "breathyness", portamento timing, pitch, styrke m.m. Og jo mere tid man bruger på de kurver, jo mindre robotagtigt lyder det. (Helt menneskeagtigt er dog næsten umuligt at opnå.)
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Seskho
Medlem
Indlæg: 1369
Sted: København

Indlæg af Seskho »

Stoppede efter 7 minutter hvor han har snakket om alt mulig andet end det han burde snakke om

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Et lille tip fra mig:

Lad være med at improvisere med strygersamples, når man skal finde på et eller andet tema el.lign.
Brug et klaver/klaversample.

Det bliver et helvede at skrive før strygerne i første hug, for du kan (højst sansynligt) alligevel ikke mestre alle de mange keyswitches/artikuleringer, og samtidig bruge modwheel til dynamik.

Så er det langt nemmere, synes jeg, at skrive for klaver - på klaver. Her har du somregel også en god fornemmelse for hvornår en given tone skal spilles som pizzicato, spiccato, kort/lang legato, marcato osv. skulle du vælge f.eks. en violin.

At spille det ud i én køre med violinsample fra start, er så omstændigt at det er dræbende for den kreative proces. Er min erfaring.

Har I andre oplevet noget lignende?

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Næ. Jeg synes jeg sagtens kan loade en ensemble string patch sustain, staccato og pizzicato. Så vigtigt er det heller ikke, om det er 2. violin eller bratsch der spiller pizzicato fx og legato er sjældent nødvendigt til det.
skriver noder

Default avatar
the songcabinet
Forum Donator
Indlæg: 1119

Indlæg af the songcabinet »

Har taget et par kurser hos dem, og det er som at se en gammel ven når Guy poster. Får altid noget ud af det, og hold da op de Vienna bibs lyder godt! Naturlig, åben lyd. Dejlig klassisk!

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Er helt enig både om Guy og Vienna. Har ikke selv købt noget af deres nye Synchron serie, men det lyder sgu godt.
skriver noder

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

@the songcabinet hvilke kurser har du taget?
skriver noder

Default avatar
the songcabinet
Forum Donator
Indlæg: 1119

Indlæg af the songcabinet »

bryla skrev: man 10. aug 2020 16:44 @the songcabinet hvilke kurser har du taget?
Composer blueprints og Template in a weekend. Tænker jeg vil tage Music for media næste gang. Jeg kan godt li formatet.

Medlemsavatar
Kimex
Forum Donator
Indlæg: 1535
Sted: Aarhus

Indlæg af Kimex »

mediumaevum skrev: fre 7. aug 2020 23:01 Jeg savner en lidt mere teknisk how-to gennemgang. Altså, hvor han viser kurverne, hvordan, hvornår og hvorfor man tegner en kurve, og hvorfor den skal se ud som den gør.

Er der noget mere jeg har overset?
Ja det tror jeg. Det er ikke meningen at du skal læse kurver og IQ. Du skal lytte dig til det. Og han viser nogle redskaber som kan forme tonen. Indlevelse kan også beskrive det. Hvis du vil have alt beskrevet er du nødt til at lære noder. Jeg spiller jo guitar. Og ved klassiske numre er det hele faktisk noteret. Selv den mindste lille nuance. Det er en af grundende til at jeg spiller efter tablaturer. Det kan jeg sgu´ ikke lære mig selv.
I meget klassisk musik er der ofte temposkift. Det kan give autenticitet eller et indtryk af indlevelse. Du kan spille noget kraftigt og noget mere afdæmpet. Når du selv komponere kan du prøve at forlænge en tone, så den varer en halv gang længere. Ser man noder er det vist som en lille prik efter noden. Eller rettere man forlænger pausen til den næste tone en smule. Det kan skabe dynamik i stykket. Der er uendeligt mange teknikker som kan skabe indlevelse i guitarspil. Og det er nok det samme med violin.
Spiller man et instrument er man jo nødt til at øve og øve. For at kunne udføre det teknisk. Det begrænser jo. Det behøves man jo ikke med samples. Og det syntes jeg er fedt. Det må give nogle kreative muligheder.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11442
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Kimex skrev: lør 15. aug 2020 23:52 Det er ikke meningen at du skal læse kurver og IQ. Du skal lytte dig til det. Og han viser nogle redskaber som kan forme tonen. Indlevelse kan også beskrive det. Hvis du vil have alt beskrevet er du nødt til at lære noder.
Lige præcis! :thumbup:
skriver noder

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Kimex skrev: lør 15. aug 2020 23:52 Når du selv komponere kan du prøve at forlænge en tone, så den varer en halv gang længere. Ser man noder er det vist som en lille prik efter noden. Eller rettere man forlænger pausen til den næste tone en smule. Det kan skabe dynamik i stykket.
Det gør jeg allerede, men indrømmet - de fleste gange holder jeg mig til kvantisering/plotter noderne ind med musen i pianoroll.

Men så mister man desværre realismen...

Nyt svar