Ekstern harddisk til audio?

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Ekstern harddisk til audio?

Indlæg af tom »

Hey folks

Min interne SSD er ved at løbe tør for plads, og jeg spekulerer på, om jeg evt bare kan købe et eksternt drev, forbinde det via USB 3 og bruge det til indspille filer på - og afspille dem fra under mixning? At dømme ud fra min google-research er USB-forbindelsen muligvis for træg til, at det fungerer særlig godt. Nogen der har erfaringer med sagen?

Vh Tom

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32847
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Så du har ikke mulighed for at udvide med endnu et internt drev? Post evt. detaljer om computeren..

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Hej Christoffer

Min computer er en relativt beskeden HP laptop med I5-processor, 8 gb ram og 256 gb ssd, og sagen er, at jeg ikke er helt sikker på, om der er mulighed for at udvide indvendig. I stedet for at give mig til at bøvle med at forsøge på det, tænkte jeg derfor, at man måske bare kunne køre med et udvendigt drev ved siden af.
Senest rettet af tom ons 21. aug 2019 10:57, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9575
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg kører med USB3 ekstern SSD, no problem..

https://www.soundonsound.com/techniques ... best-audio
Many manufacturers of USB 2 interfaces also cater for higher sample rates, including 96, 192 and 384 kHz, but these eat into the USB bandwidth: every time you double the sample rate, you double the amount of data. To take that 240Mbps example I used earlier, you’d have around 35 simultaneous channels at 96kHz, about 17 at 192kHz and eight or nine at 384kHz. Manufacturers will tend either to offer fewer but higher quality (in terms of preamps, A-D and D-A conversion and so on) channels of I/O, or simply to restrict the number of I/O which may be used at certain sample rates. So, while it’s true to say the bandwidth of USB 2 does present limitations, it’s probably also fair to say that for most home-studio users these days they’re not all that limiting in practice. After all, how many of us can hear a difference between 96kHz and 192kHz recordings?
Og USB3 er 10 gange hurtigere.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 11 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Heine
Medlem
Indlæg: 312
Sted: Århus

Indlæg af Heine »

Det er ikke særligt bøvlet at sætte en ekstra SSD i en laptop, hvis der ellers er plads til en.
Hvis det er en M.2 SSD, du har i maskinen nu, og er der plads til en traditionel 2,5" SSD, så kan det nok bare at løse en skrue og sætte SSD'en i.
Hvis der allerede sidder en 2,5" SSD i maskinen, så er den en smule mere teknisk at sætte en M.2-SSD i efterfølgende.
Men lad os høre, hvad maskinen hedder. Måske kan man finde de nødvendige oplysninger.
Heine Svendsen

Musikbutik
https://www.indigo2.dk

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Tak for tilbagemeldingerne.

Heine, det er sådan en her: https://support.hp.com/dk-da/document/c06194522

Jeg ved ikke, om du kan vurdere pladsforholdene på baggrund af de specs. Men hvis der ikke er plads til en ekstra og den eksisterende skal skiftes ud, så skal hele styresystemet jo flyttes, og det er der, jeg tænker det bliver rigtig bøvlet. Så det er godt at høre på Halds indlæg, at den eksterne løsning bør kunne fungere. Jeg forestiller mig faktisk også, at en god ekstern måske er en bedre investering i det lange løb; jeg fik computeren temmelig billigt, så jeg har en idé om, at den næppe kommer til at leve særlig længe. Men den har nu kørt ok indtil videre, så det er måske bare mig der er prisracist.

Medlemsavatar
Heine
Medlem
Indlæg: 312
Sted: Århus

Indlæg af Heine »

Ja, det er for bøvlet at skifte SSD'en.
Jeg har hentet manualen, og det ser ikke ud til at der er plads til en 2,5" SSD.
Der står ikke noget om det, og det ser ikke ud til at der er en separat klap på bagsiden. Man skal tilsyneladende skrue hele bunden af.
Personligt ville jeg ikke kunne lade være med at fjerne låget på bagsiden for at se, om der skulle være plads til endnu en SSD, men hvis du ikke er teknisk begavet, så tag en ekstern USB3-harddisk. Den er praktisk på flere måder.
Heine Svendsen

Musikbutik
https://www.indigo2.dk

Default avatar
Rosenfeldt
Forum Donator
Indlæg: 2652

Indlæg af Rosenfeldt »

Heine skrev:Personligt ville jeg ikke kunne lade være med at fjerne låget på bagsiden for at se, om der skulle være plads til endnu en SSD, men hvis du ikke er teknisk begavet, så tag en ekstern USB3-harddisk. Den er praktisk på flere måder.
Ja, jeg ville også fjerne bagsiden for at se hvordan disken sidder. Det er uden tvivl den mest optimale løsning, at få monteret en større SSD disk / fremfor at benytte en ekstern løsning.
"nothing is stronger than the weakest part" ...

Medlemsavatar
Heine
Medlem
Indlæg: 312
Sted: Århus

Indlæg af Heine »

Hvis du bliver fristet til at kikke ind i din notebook, så ser dit eksisterende M.2 SSD indstikskort sådan ud:
Billede

Og der skal så desuden være plads til sådan en 2,5" SSD:
Billede
Heine Svendsen

Musikbutik
https://www.indigo2.dk

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Puh, jeg tror desværre ikke, den er så ligetil at skille ad. Set udefra er den vist nogenlunde identisk med den model, der hedder HP 250, og her er en video af en mand, der skiller sådan en ad:

> Det der med at skrælle gummilisterne af, virker træls. Generelt har jeg indtryk af, at sådan nogle "budget-laptops" her tit er lavet på en måde, så de er besværlige at opgradere.

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Når jeg læser rundt på nettet synes jeg i øvrigt, at mange taler om det som en fordel at have en separat disk til audio: altså én disk til programmer og en anden til audio. Men ja, ideelt set skal de nok begge være interne.

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Hov, jeg bemærkede lige i manualen, at mine USB 3-porte er til "data transfer only". Kan det mon give problemer ift at optage direkte ned på en ekstern disk?

Ellers tænker jeg, at nogen i den her stil burde kunne gøre jobbet: https://www.proshop.dk/SSD/Samsung-Port ... GB/2611536

Medlemsavatar
Heine
Medlem
Indlæg: 312
Sted: Århus

Indlæg af Heine »

Når lyd skal over på den eksterne harddisk, så er det vel "data transfer" 8^)
Heine Svendsen

Musikbutik
https://www.indigo2.dk

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32847
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

tom skrev:Hov, jeg bemærkede lige i manualen, at mine USB 3-porte er til "data transfer only". Kan det mon give problemer ift at optage direkte ned på en ekstern disk?

Ellers tænker jeg, at nogen i den her stil burde kunne gøre jobbet: https://www.proshop.dk/SSD/Samsung-Port ... GB/2611536
Uden at have ordentligt styr på det (USB3), så tror jeg den eneste begrænsning er, at du ikke skal forvente at strømforsyne enheder igennem portene. Det kunne være midi keyboards, USB-tilsluttede lamper eller blæsere, osv...
En ekstern harddisk du tilslutter til USB vil normalt have sin egen strømforsyning der skal i 230V.

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Nå ja, det må selvfølgelig være det med strømmen. Så går det Samsung-drev ikke, da det vist er "bus-powered", så jeg må lige kigge mig lidt omkring. Nå, men I skal have mange tak for hjælpen.

Medlemsavatar
Heine
Medlem
Indlæg: 312
Sted: Århus

Indlæg af Heine »

USB3 har rigeligt med strøm til en ekstern 2,5" harddisk eller SSD.
USB2 vil nok også kunne klare det, men en stor 3,5" ekstern harddisk skal have en strømforsyning.
Den nævnte Samsung SSD vil helt sikkert være rigtig fin (og du har vel en USB 3.1 Type-C sokkel?)
Måske skal du have en adapter fra Type-C til det "Normale" usb-stik?

Her er USB 2.0, USB 3.0, USB 3.1, USB 3 Type-C
Billede
Heine Svendsen

Musikbutik
https://www.indigo2.dk

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Der er tre store USB-porte, som alle sammen ligner den helt til venstre på dit billede - dvs ingen af dem er blå eller grønne indvendig. Iflg specifikationerne skulle to af dem ellers være USB 3.1. Hvad angår det lille stik helt til højre, så har min computer faktisk en åbning i den størrelse, men der er vist ikke rigtig noget derinde, så det er måske noget med, at HP bruger samme karosseri til anderledes udstyrede maskiner. I hvert fald står der heller ikke noget i manualen om USB 3 type C. Men jeg må jo bare lige få testet, om der kommer strøm ud gennem de store stik. Mener bestemt, jeg har brugt i hvert fald et af dem til at oplade en telefon på et tidspunkt.

Medlemsavatar
Heine
Medlem
Indlæg: 312
Sted: Århus

Indlæg af Heine »

Måske har de bare ikke overholdt farvekoderne.
Alle USB-porte giver 5V og mindst 500 mA (USB 3 giver mindst 900 mA)
Hvis der står i din manual eller på regningen eller andet sted, at der er en USB 3.1-port, så passer det vel.
Du kan hente manualen hos HP. Det gjorde jeg tidligere i dag.
Her er den: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q ... -PIfA-u9Bp
Der kan du se hvilke porte, der er hvad.
Heine Svendsen

Musikbutik
https://www.indigo2.dk

Default avatar
tom
Medlem
Indlæg: 35

Indlæg af tom »

Jeps, jeg har også kigget på den, og der står netop 1 stk USB 2 og 2 stk USB 3.1 (men altså ingen type C), så du har nok ret i, at de bare har droppet farvekoderne.

Nyt svar