Retfærdighed

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Nyt svar
Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Retfærdighed

Indlæg af mediumaevum »

Hvad er din holdning til retfærdighed?

Jeg læste lige denne artikel på Videnskab.dk:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvo ... man-ridder

Her de vigtige udpluk fra artiklen:
Han kalder kongehuset for en »vigtig gatekeeper for magtnetværk i Danmark« og fortæller, at det ikke bare er solide indsatser, der gør det muligt at blive ridder.

Det hjælper også, hvis Lines forældre i forvejen er en del af magteliten.

...

»Når vi som samfund prøver at afgøre, hvem der skal have denne symbolske anerkendelse, er det også vigtigt at diskutere, om vi giver den til de rigtige. Og hvis det i virkeligheden bare er sådan, at det også er milliardæren, der får ordenen, begynder den økonomiske og symbolske kapital at glide sammen.«

...

»Prøv at blive milliardær,« råder Ellersgaard Line til.

Ellers hjælper det også meget, hvis nogle allerede har gjort arbejdet for én. Arveligheden i ordener er rigtig stærk, siger Ellersgaard.

»Jo længere man kommer mod den etablerede del af eliten, desto flere er der, der har fået ordener. Kongehuset selv, de store industrifamilier, børn af embedsmænd eller direktører, hvis forældre selv er direktører. Folk, der er vokset op i Nordsjælland. Chancen for at få en stiger mange gange, hvis ens forældre også har en orden,« slutter forskeren.

Jeg mener, at ethvert samfund bør måles på hvor retfærdigt det er. Der er ingen retfærdighed til hvis Staten skal gå ind og favorisere arv, fremfor dyd og pligtopfyldelse.

Der er masser af hårdtarbejdende mennesker, der står op hver morgen kl. 6 og først kommer hjem kl. 16, efter hårdt slidsomt arbejde, som ALDRIG opnår skyggen af den anernekendelse, som milliardærerne opnår. De får aldrig del i goderne. Så den med at man kan gøre sig fortjent til noget, holder jo overhovedet ikke.

Hvad mener du?

Medlemsavatar
AnotherDan
Forum Donator
Indlæg: 2607
Sted: Søborg

Indlæg af AnotherDan »

Jeg forstår ikke dit spørgsmål og præmis.

Du vil snakke retfærdighed i samfundet med ridderordener som oplæg?
A fancy tagline goes here...

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

AnotherDan skrev:
man 26. jul 2021 16:55
Jeg forstår ikke dit spørgsmål og præmis.

Du vil snakke retfærdighed i samfundet med ridderordener som oplæg?
Social retfærdighed. Ridderordenen var bare et oplagt eksempel på social uretfærdighed idet ridderordenen giver adgang til flere goder og kontakter end andre mennesker der er lavere rangeret.

Er samfundsklasser med de dertilhørende privilegier som andre mennesker nægtes trods lige indsats retfærdige?

Hvorfor skal A have mere end B trods deres indsatser er lige høje, bare fordi A er født ind i en bestemt familie?

Medlemsavatar
AnotherDan
Forum Donator
Indlæg: 2607
Sted: Søborg

Indlæg af AnotherDan »

Mener du det danske samfund er socialt uretfærdigt ?
A fancy tagline goes here...

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

AnotherDan skrev:
man 26. jul 2021 18:44
Mener du det danske samfund er socialt uretfærdigt ?
På visse områder.

Medlemsavatar
AnotherDan
Forum Donator
Indlæg: 2607
Sted: Søborg

Indlæg af AnotherDan »

Hvilke områder?
A fancy tagline goes here...

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

AnotherDan skrev:
man 26. jul 2021 19:01
Hvilke områder?
Foruden det allerede nævnte, kunne vi starte med følgende områder:

1. Nyttejob på fuldtid til en kontanthjælp, med de manglende rettigheder der ellers gælder for alle andre, der arbejder fuldtid.
Eks. er der formuebegrænsning på kontanthjælp. Ingen lønmodtagere har formuebegrænsning. Kontanthjælpsmodtagere får markant mindre udbetalt, end lønmodtagere. Manglende ret til optjening af feriepenge, pensioner og arbejdsgiverbetalte forsikringer mv.

- Alt det, selvom nyttejobberne skal arbejde og præstere nøjagtigt det samme, som lønmodtagerne. Hvordan kan det på nogen måde kaldes retfærdigt? (og nej, jeg er ikke selv kontanthjælpsmodtager).

2. Syge og uarbejdsdygtige, der kastes rundt i systemet og i arbejdsprøvninger til trods for div. lægeerklæringer der dokumenterer sort på hvidt, at det er kontraindiceret, dvs. de får det værre af det, helbredsmæssigt.

3. Et dommerpanel bestående af statsautoriserede smagsdommere, der vurderer hvorvidt en kunstner skal have en livslang ydelse (livsvarig kunstnerydelse, fra Statens Kunstfond). Dvs. betalt af danske skattekroner. Der er ingen objektive kriterier for modtagelsen af disse livsvarige ydelser, og selv hvis kunstneren stopper med at producere kunst, udbetales ydelsen stadig. Det er ene og alene dette panel af smagsdommere, der skal afgøre, at noget kunst er mere værd, end andet kunst, der bestemmer hvorvidt du er berettiget til denne livsvarige ydelse, uden at du skal dokumentere arbejdsindsats eller noget somhelst andet i dit liv.

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

DISCLAIMER:

Som forklaret i en kommentar længere nede, har jeg formuleret dette indlæg forkert. Her kommer en forklaring:
Jeg tror jeg fik formuleret mig forkert. Det var ikke min mening at have disrespekt for erhvervsdrivende, selvstændige mv. eller folk på kunstnerydelse for den sags skyld. Det jeg forsøgte at sige er, at man måske ikke er 100 % upartisk/neutral i de tilfælde, og derfor måske holder sig fra debatten.

Men jeg vil gerne læse deres meninger alligevel.
Derfor skrev jeg også at de alligevel kan være fornuftige/se uretfærdigheder. Hvis de ikke kan, er det også helt fint, men jeg forventede bare argumenter for deres sag.

Det blev bare formuleret helt forkert, og det tager jeg gerne på mig.
Oprindelige kommentar:

Jeg frygter lidt, at Lydmaskinen er det forkerte sted at spørge til retfærdighed...

Ikke fordi det er off-topic for et forum om musik og lyd generelt - det er jo derfor der er en After Party.

Det er mere fordi Lydmaskinen primært besøges af selvstændige erhverdsdrivende eller folk der selv får kunstnerydelse, eller på anden vis selv er en del af eliten (korrigér mig hvis jeg tager fejl).

Dette er dog ikke ment for at skære alle over én kam, og jeg er sikker på at der også er fornuftige folk herinde, der kan se uretfærdighederne, selvom de måske får "elite-goder".

Hvis det er fordi man har en anden holdning, fordi man har nogle andre argumenter/modargumenter, er der jo rig mulighed for at fyre dem løs.
Senest rettet af mediumaevum tirs 27. jul 2021 10:24, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 9799
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg er hverken statsstøttet, selvstændig eller politisk interesseret, jeg er blot uenig i det meste du har skrevet uden at jeg gider argumentere, eller fortælle hvilket. 😂
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 12 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6821
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Hald skrev:
tirs 27. jul 2021 00:18
Jeg er hverken statsstøttet, selvstændig eller politisk interesseret, jeg er blot uenig i det meste du har skrevet uden at jeg gider argumentere, eller fortælle hvilket. 😂

Samme her efterhånden :-) ,... og endu engang, hvorfor skulle man overhovedet være enige ?


Hvad er det vi skal reddes fra ? vores "forkerte" meninger ? eller bare køres træt ?

Hvorfor sku nogen bruge kostbar energi og tid på det, som kunne være brugt bedre ? (f.eks. på nogen der reelt værdsætter en)

Retfærdighed er en relativt subjektiv størrelse, den enes retfærdighed, den andens dybeste afsky

Der er altid mindst to sider af en hvilken som helst sag, og ethvert valg vil frembringe nye modstandere, (og nye meningsfæller)

Man vælger hvad man tror på, og kommer så videre i sit liv derfra, uden pligt / behov for at nogen skal udæskes i den anledning


Alt andet ville jo være det glade destruerende vanvid
.
mediumaevum skrev:
man 26. jul 2021 21:06
Dette er dog ikke ment for at skære alle over én kam, og jeg er sikker på at der også er fornuftige folk herinde,

Ahhhaaa, hvis man står et andet sted, så mangler man fornuft, sikken respekt, det siger vist alt :-)
/Dub

Medlemsavatar
AnotherDan
Forum Donator
Indlæg: 2607
Sted: Søborg

Indlæg af AnotherDan »

Havde egentlig gerne ville deltage med et andet syn på sagen...

Jeg tror bare jeg trækker mig fra debatten igen når det er den holdning man møder...
mediumaevum skrev:
man 26. jul 2021 21:06
....

Det er mere fordi Lydmaskinen primært besøges af selvstændige erhverdsdrivende eller folk der selv får kunstnerydelse, eller på anden vis selv er en del af eliten (korrigér mig hvis jeg tager fejl).

Dette er dog ikke ment for at skære alle over én kam, og jeg er sikker på at der også er fornuftige folk herinde, der kan se uretfærdighederne, selvom de måske får "elite-goder".

...
A fancy tagline goes here...

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

DUBTEMPLE skrev:
tirs 27. jul 2021 00:39
Retfærdighed er en relativt subjektiv størrelse, den enes retfærdighed, den andens dybeste afsky

Der er altid mindst to sider af en hvilken som helst sag, og ethvert valg vil frembringe nye modstandere, (og nye meningsfæller)
Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan være uenig i det jeg har skrevet.

Det er ligesom hvis man siger "Vand er godt til at slukke tørsten" og nogen siger: "Nej, jeg er dybt uenig!"

Hvorfor holder i det hemmeligt for mig, hvilke argumenter der kan være for det modsatte?

Medlemsavatar
AnotherDan
Forum Donator
Indlæg: 2607
Sted: Søborg

Indlæg af AnotherDan »

Vi er jo en del af eliten og tænk nu hvis pøblen vidste hvad vi vidste og kunne få de samme goder som os...

Spøg til side, tror du skal overveje hvordan du kommunikerer dine budskaber, det er meget sort/hvidt uden nogen former for nuancer, det kan også godt være det er sådan du ser tingene, men isåfald er der ikke rigtig mulighed for debat, da du jo ikke vil anerkende andres holdninger...
A fancy tagline goes here...

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

AnotherDan skrev:
tirs 27. jul 2021 08:43
Havde egentlig gerne ville deltage med et andet syn på sagen...

Jeg tror bare jeg trækker mig fra debatten igen når det er den holdning man møder...
mediumaevum skrev:
man 26. jul 2021 21:06
....

Det er mere fordi Lydmaskinen primært besøges af selvstændige erhverdsdrivende eller folk der selv får kunstnerydelse, eller på anden vis selv er en del af eliten (korrigér mig hvis jeg tager fejl).

Dette er dog ikke ment for at skære alle over én kam, og jeg er sikker på at der også er fornuftige folk herinde, der kan se uretfærdighederne, selvom de måske får "elite-goder".

...
Jeg tror jeg fik formuleret mig forkert. Det var ikke min mening at have disrespekt for erhvervsdrivende, selvstændige mv. eller folk på kunstnerydelse for den sags skyld. Det jeg forsøgte at sige er, at man måske ikke er 100 % upartisk/neutral i de tilfælde, og derfor måske holder sig fra debatten.

Men jeg vil gerne læse deres meninger alligevel.
Derfor skrev jeg også at de alligevel kan være fornuftige/se uretfærdigheder. Hvis de ikke kan, er det også helt fint, men jeg forventede bare argumenter for deres sag.

Det blev bare formuleret helt forkert, og det tager jeg gerne på mig.

Jeg forstår godt hvis folk alligevel ikke ønsker at deltage i min tråd. Ha' en god sommer :)

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

AnotherDan skrev:
tirs 27. jul 2021 09:57
Vi er jo en del af eliten og tænk nu hvis pøblen vidste hvad vi vidste og kunne få de samme goder som os...

Spøg til side, tror du skal overveje hvordan du kommunikerer dine budskaber, det er meget sort/hvidt uden nogen former for nuancer, det kan også godt være det er sådan du ser tingene, men isåfald er der ikke rigtig mulighed for debat, da du jo ikke vil anerkende andres holdninger...
Jeg formulerer mig meget akavet. Det er et generelt problem. Jeg mangler nuancerne, ja. Men netop af den grund ønsker jeg også at læse nuancerne, fordi jeg ikke selv kan finde frem til dem.

Medlemsavatar
Gothi
Forum Donator
Indlæg: 120

Indlæg af Gothi »

Et er retfærdighed. Det kan lyde meget moralsk. I praksis taler forskere hellere om ulighed, og det er der stadig meget af i Danmark selv om vi prøver at blide os selv og verden noget andet ind. Og det er ikke fordi vi de sidste årtier kan se at uligheden mellem rig og fattig, etnisk Dansker og invandrer/flygtninge, raske versus psykisk syge, børn med vanskeligheder i skolen versus flertallet osv. mindskes. Tværtimod :|

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 6821
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

mediumaevum skrev:
tirs 27. jul 2021 08:54
DUBTEMPLE skrev:
tirs 27. jul 2021 00:39
Retfærdighed er en relativt subjektiv størrelse, den enes retfærdighed, den andens dybeste afsky

Der er altid mindst to sider af en hvilken som helst sag, og ethvert valg vil frembringe nye modstandere, (og nye meningsfæller)
Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan være uenig i det jeg har skrevet.
Nej, og det er nok kernen af dit "problem", men ligesom man ikke behøver være enig, så behøver man heller ikke at forstå alt, man kan nøjes med at tage det til efterretning, hvis det er umuligt at forstå, og så lade det ligge, til glæde for alle partner, incl en selv
Senest rettet af DUBTEMPLE tirs 27. jul 2021 11:55, rettet i alt 1 gang.
/Dub

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 2793

Indlæg af mediumaevum »

Gothi skrev:
tirs 27. jul 2021 11:03
Et er retfærdighed. Det kan lyde meget moralsk. I praksis taler forskere hellere om ulighed
Forskellen på (u)lighed og (u)retfærdighed er for mig at se de reelle omstændigheder hvormed man selv kan ændre sin situation.

F.eks. er ulighed ikke nødvendigvis et onde. Vi er alle skabt forskellige, og har forskellige evner, behov mv.
Det giver sig udslag i, at nogle er rigere end andre. Jeg har intet problem med, at der er folk der har flere penge end mig, sålænge jeg kan leve det liv jeg lever nu og få opfyldt mine egne behov. Og lige så med alle andre. Alle bør få opfyldt deres behov.

Derfor går jeg ind for tiltag, der sikrer alle en bid af kagen, så at sige. Vil man have mere, må man gøre en indsats selv, og størrelsen på de ekstra stykker "kage" skal modsvare indsatsen og kvaliteten af indsatsen.

Uretfærdighed derimod er, hvis 2 personer der har samme kvalifikationer og bidrager ligeligt, behandles uens fordi den ene har arvet en adgangsbillet til det gode selskab fordi vedkommende er født i Nordsjælland, mens den anden ingen chance har, fordi vedkommende er født i Thyborøn.

Medlemsavatar
TJJ
Forum Donator
Indlæg: 216
Sted: Danmark

Indlæg af TJJ »

Brug din fortløbende indignation på at skrive nogle protestsange med middelalder-akkompagnement - det er nyt :)
Ellers kan jeg ikke bidrage med noget lige nu, for mine ridderordener er i vejen for mit tastatur heroppe på Ruths Hotel ;-)

Nyt svar