Feedback på computer til tracking (ej mix)

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Default avatar
stig
Medlem
Indlæg: 231
Sted: Aarhus

Feedback på computer til tracking (ej mix)

Indlæg af stig »

Vi skal i gang med at tracke vores næste album og skal have købt en computer udelukkende til tracking - vi skal ikke mixe på den, og har derfor ikke brug for massevis af tunge plugs osv - der bliver måske i alt tale om et par håndfulde af Cubase 5s indbyggede delays, reverbs og compressors.

Behovet er "kun", at den skal kunne afspille op til ca 60 spor uden mærkbar latency samtidig med, at den optager.
Vi benytter Cubase 5 og to Steinberg MR816 firewire lydkort.

Spørgsmålet til jer PC kyndige er så, om I vurderer, at nedenstående opsætning er passende til nævnte behov? Og rookie tillægsspørgsmålet er så, hvorvidt der er plads til et tilkøbt Texas Instrument-baseret firewire kort i den (da der tilsyneladende ikke er firewire på nævnte bundkort).

Jeg håber I kan rådgive lidt - bare husk at det kun er til tracking og ej mix :)


Processor
Producent Intel
CPUer installeret 1
Type Core i7
64-bit computing Ja
Multi-Core 4 kerner
Processornr. I7-2600K
Clock-frekvens 3.4 GHz

Mainboard
Chipsæt Intel H61
Front Side Bus (FSB) Hastighed 1333 MHz
Cachehukommelse
Cache størrelse 8 MB
Type L2

RAM
Hukommelsesteknologi DDR3
RAM 4 GB
Model DIMM 240-pin
Type PCxxxx PC3-10666

Harddisk for lagring
Grænsefladetype Serial ATA-300
Spindelhastighed 7200 rpm
HD Kapacitet 500 GB

Grafik
Grafik Interface PCI Express 2.0 x16
Model Integreret
Max. opløsning 2048 x 1536
Antal Skærme 2
Grafikprocessor Intel GMA 3000
Maks. opløsning farver (ekstern) 32-bit farve

OS
Type OS Microsoft Windows 7 Home Premium 64-Bit Edition

Kabinet (Chassis)
Kabinet Type Miditower
Fabrikants formfaktor Miditower
Indbygget udstyr 2 x USB 2.0 i front / Lyd / mikrofon i front

Controller for lagring
Controller-grænsefladetype I Serial ATA II

Strømenhed
Strømforsyning 500 Watt

Medlemsavatar
Rosenfeldt
Forum Donator
Indlæg: 2938
Sted: Hørsholm

Indlæg af Rosenfeldt »

Jeg syntes den ser fin ud, - lige bortset fra RAM -> der vil jeg gå efter min. 8 GB!

Default avatar
stig
Medlem
Indlæg: 231
Sted: Aarhus

Indlæg af stig »

OK, så du mener, at hvis jeg fordobler rammene, så vil ovenstående kunne afspille ca 60 spor og optage samtidig uden mærkbar latency?

Jeg undskylder, hvis jeg kører rundt i det, men jeg har slet ingen fornemmelse for, hvor meget man kan køre på en i7 pc nutildags :)

Hvad med tilføjelse af et firewirekort, det skulle der heller ikke være noget problem i med nævnte bundkort, vel?

Medlemsavatar
Hippo
Synth-hvisker
Indlæg: 1553
Sted: FishCorp

Indlæg af Hippo »

Det ser fornuftigt ud. Et par betragtninger:

Jeg ser kun 1 harddisk. Hvis i skal streame 60 spor fra disken + det i optager, samtidig med at den harddisk også skal håndtere swap-fil og hvad end windows måtte finde på, så kan i løbe ind i problemer. Det ville være meget fornuftigt at købe en ekstra (intern!!) disk som er dedikeret til audio. 60 spor er overkommeligt for langt de fleste harddiske, så det behøves ikke at være specielt dyrt ..

Hvis i bare skal tracke spor og en smule let mix er 4gb ram mere end rigeligt.

I skal regne med at lave jeres monitor uden for Cubase - f.eks. på en ekstern pult, eller hvis lydkortet har noget zero-latency mix af en art; kender ikke Steinbergs "nye" interface.

Held og lykke med projektet! :)

EDIT:

Så lige der var kommet et nyt indlæg. Latency er ikke relevant i forhold til afspilning - det er fuldstændig kompenseret og lander rigtigt af sig selv. Det eneste som er vigtigt er din monitor, og her kan du ikke gøre det igennem Cubase's mixer. Det er lige meget hvor hurtigt et bundkort, eller hvor lav latency du kan få dit lydkort ned på - det blir aldrig godt nok til at føles rart for f.eks. en sanger eller trommeslager. Eneste undtagelse er ProTools HD, pga. den måde det er bygget op på ..
Rune Borup :: Producer / Sangskriver / Synth-hvisker @ FishCorp

Medlemsavatar
Vagn Luv
Medlem
Indlæg: 627
Sted: Gentofte

Indlæg af Vagn Luv »

PT HD er det eneste system hvor monitoreringen er realtime, hvilket er årsagen til at det er dét du finder i alle trackingstudier. Samme gælder for pluginstrukturen, hvor det er muligt at f.eks EQ, compe og lægge rumklang direkte på de trackede spor uden det går ud over latency. Hvis I ikke er bange for Mac og Pro Tools har jeg en nyinstalleret Mac G5 stående med Pro Tools HD1 jeg ikke får brugt, men måske I er opsat på at holde det hele i Cubase. Anyway, I kan bruge jeres MR816 som interface til PT (der er firewire 2x400 og 2x800 i G5'en), de interne diske kan sagtens klare 60 spor+optage samtidig, og så er det nemt at eksportere sessions til Cubase hvis der er behov.
To most Christians, the Bible is like a software license. Nobody actually reads it. They just scroll to the bottom and click "I agree."

Medlemsavatar
Vagn Luv
Medlem
Indlæg: 627
Sted: Gentofte

Indlæg af Vagn Luv »

Rosenfeldt skrev:Jeg syntes den ser fin ud, - lige bortset fra RAM -> der vil jeg gå efter min. 8 GB!
Hvad er det lige han skal bruge RAM til I en optage situation? 4 GB er rigeligt.
To most Christians, the Bible is like a software license. Nobody actually reads it. They just scroll to the bottom and click "I agree."

Medlemsavatar
Rosenfeldt
Forum Donator
Indlæg: 2938
Sted: Hørsholm

Indlæg af Rosenfeldt »

Vagn Luv skrev:
Rosenfeldt skrev:Jeg syntes den ser fin ud, - lige bortset fra RAM -> der vil jeg gå efter min. 8 GB!
Hvad er det lige han skal bruge RAM til I en optage situation? 4 GB er rigeligt.
Jeg tænkte nu mere afspilning...men jeg er ikke ekspert på det område.

Default avatar
stig
Medlem
Indlæg: 231
Sted: Aarhus

Indlæg af stig »

Vagn, vi er ikke låst til Cubase, det er blot fordi det er det program vi selv har licens til (og så passer det fint med integrationen mellem cubase og mr816 lydkortene).

Den G5 du har stående, er det leje eller salg, du har i tankerne?

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

@stig,
Med alt respekt, og ikke et ondt ord om den computer Vagn snakker om, så havde jeg havde holdt mig til den 2600k computer du selv nævner i starten. Du kan sagtens streame 60 spor med langt de fleste alm. 7200 omd. desktop harddiske. Vigtig er som jeg ser det, at den computer du selv foreslog er langt kraftigere end en Mac G5, og kan derfor køre langt flere plugins, synths som du muligvis også vil få brug for. Faktisk burde 2600k cpu være langt hurtigere end både G5 + PT HD1 tilsammen for rå power.

8GB ram ser jeg som Rosenfeldt også som et godt tiltag. Hvis du bruger, eller måske skal bruge større sample libs + en masse plugins, synths, store projekter... så er 8GB godt, og koster ingen penge. Jeg mener du kan få 8GB for cirka 400-500 kroner.

Men okay, når alt kommer til alt, kommer det selvfølgelig an på hvad du har brug for.

SLL

Default avatar
stig
Medlem
Indlæg: 231
Sted: Aarhus

Indlæg af stig »

SLL, du mener altså, hvis jeg forstår dig ret, at musikeren godt via Cubase kan høre sit eget instrument uden mærkbar latency, mens det indspilles, selvom der samtidig med indspilningen afspilles ca 60 spor? Eller misforstår jeg?

Vi plejer at kunne leve med en latency på 256 (jeg glemmer angivelsen), men vil gerne ned på 128 eller måske endda mindre.

Medlemsavatar
Vagn Luv
Medlem
Indlæg: 627
Sted: Gentofte

Indlæg af Vagn Luv »

2600K er bestemt hurtigere end en G5+HD1, og hvis I tilsigter at bruge softsynths og andre virtual instruments tørrer 2600K'en røv i G5'en, men hvis sigtet er en tracking computer er 2600K'en ikke bedre. Jeg skal dog tilføje at I får brug får et interface til PT HD for at få nær realtime latency, da jeres firewire interface bliver behæftet med en del forsinkelse i kraft af firewire-busset og CPU'en. Det vil uden tvivl samlet være en dyrere løsning end 2600K vejen, så det skal med i overvejelserne hvis I er på et lille budget (det var salg jeg havde i tankerne, kan ikke helt overskue at være udlejer :wink: )

Jeg kender ikke Steinberg interfacet du nævner, men det er vigtigt at holde sig for øje at en hurtig processor ikke definitivt er nøglen til happy-land, da interfacets drivere ultimativt bestemmer hvor lav latency du kan opnå og stadig afvikle stabilt uden klik og pops i lyden. Dette kan du jo allerede nu tjekke på din computer, så du ikke ender med at gå 2600K vejen og ender med at blive skuffet fordi flaskehalsen lå et andet sted end i computeren.
To most Christians, the Bible is like a software license. Nobody actually reads it. They just scroll to the bottom and click "I agree."

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Som Vagn siger kan protools systemet sikkert godt track'e alle sporene på én gang. Og hvis det kun er tracking i skal bruge et DAW system til, så virker Vagns løsning egentlig fin nok. Grunden til jeg blander mig er, at i nævner Cubase og et 2600k system. Vagn er selv inde på performance og pris, så derfor syntes jeg ikke G5 & HD1 er så attraktivt. Men igen, hvis drømmen er protools HD, så er Vags system måske alligevel interessant.

Men hvis i gerne vil kunne lidt mere med DAW systemet, altså fremtidssikre det og kunne afvikle x antal plugins, synths osv., så hælder jeg mere til en alm. men mega hurtig 2600k PC løsning.

Mht. til den PC løsning der snakkes om i starten, så skal man tage sig nogle enkelt forbehold. Hvis computeren er en færdigkøbt mærke computer - hp, compaq... eller andet mærke, så vil der med stor sandsynlighed være installeret en del 3. parts software i ikke får brug for på en DAW computer. Det er lige fra reklame spam ting, strømbesparende utilities til viruskiller osv. Det meste minus viruskiller er junk software som jeg plejer at fjerne, hvilke er et manuelt un-installations arbejde inden computeren tages i brug. Dernæst er det muligt, at bundkortets eventuel firewire del, ikke er kompatibel med det nævnte steinberg lydkortet - hvilke betyder, at man skal investere i et 200-300 kroners PCIe TI chipset firewire kort og sætte i computeren (Tjek der er x antal PCIe x 1 slots på bundkortet, samt en digital DVI-D udgang til jeres fladskærm!). Men TI chipset firewire kort er nemme at finde, blot ved at søge lidt på google.

Hvis computeren er hjemmebyg til DAW formålet, så er det normalt kun den windows 7 der er installeret på den. Altså ikke noget med, at fjerne junk software efterfølgende. Men det kræver så, at man selv kan sætte en computer sammen, eller får den bygget af andre (der finde flere netshops der bygger PC'er udfra hvad man vælger).

Når alt kommer til alt, så tager det ikke mange minutter, at fjerne det eventuelt overskydende 3. parts junk software der ikke skal bruges til noget på en mærkevare computer. Ligeledes er det også nemt, at installere et firewire kort i computeren, hvis altså det bliver nødvendigt (og der er stik til det på bundkortet). Selvfølgelig skal computeren tjekkes først sammen med Steinberg lydkortet, om det funker uden indkøb af noget ekstra, hvilke der er en stor chance for.

Et plus ved køb af en komplet færdig privat købt computer er, at man kan levere det hele tilbage hvis der er problemer. Det er lidt sværere ved hjemmebyg.

Vagn har allerede nævnt en betydelig fald gruppe mht. firewire driver performance og kompatibilitet. Men hvis i allerede har steinberg lydkortet og Cubase, så syntes jeg alligevel valget af computer er oplagt.

SLL

Default avatar
stig
Medlem
Indlæg: 231
Sted: Aarhus

Indlæg af stig »

@ Vagn,
OK, køb af en G5+PTHD er vi ikke interesserede i - det var mere noget vi ville overveje, hvis det var udlejning. Men tak for input ikke desto mindre! Jo mere man ved, jo bedre grundlag har man jo for at træffe sin beslutning :)



@ SLL,
Jeg holder fast i computeren fra første indlæg som udgangspunkt. Den koster 4999,- fra ny, og er ikke en mærkevare computer, men "´kun" en færdigsamlet fra Føniks Computer med win 7 home 64bit - formodentligt ikke andet installeret.
Mht. firewire-kortet, så er der 3x PCIe 1 og 1x PCIe 16, så det burde vel ikke være noget problem. Der er et direkte link til opsætningen her: http://www.fcomputer.dk/systemer/foenik ... o-pc-3582/ - hvis nu vi har ca 500 mere at smide i, hvor ville du så opgradere (hvis overhovedet nødvendigt pt. - det kan man jo også gøre senere).


Endnu en gang tak til alle for input! :)

Medlemsavatar
Vagn Luv
Medlem
Indlæg: 627
Sted: Gentofte

Indlæg af Vagn Luv »

stig skrev:@ Vagn,
OK, køb af en G5+PTHD er vi ikke interesserede i - det var mere noget vi ville overveje, hvis det var udlejning. Men tak for input ikke desto mindre! Jo mere man ved, jo bedre grundlag har man jo for at træffe sin beslutning :)
Velbekomme. :) I er også i Århus, så udlejning ville alligevel blive lidt besværligt (jeg er i København).

Hvornår skal I starte optagelserne?
To most Christians, the Bible is like a software license. Nobody actually reads it. They just scroll to the bottom and click "I agree."

Default avatar
stig
Medlem
Indlæg: 231
Sted: Aarhus

Indlæg af stig »

Vi starter med at tracke trommer i midt-december!

Medlemsavatar
Vagn Luv
Medlem
Indlæg: 627
Sted: Gentofte

Indlæg af Vagn Luv »

I så fald bør I overveje at vente med at købe en PC. Intels ny X79 platform er lige blevet annonceret som klar i slutningen af November, så 2600K priserne vil sandsynligvis falde dagen de rammer forretningerne.
To most Christians, the Bible is like a software license. Nobody actually reads it. They just scroll to the bottom and click "I agree."

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Jeg ville smide 4GB mere ram i den, og muligvis nok også en ekstra harddisk. Mere RAM fordi store projekter m. store sample lib bruger meget ram. Og så er i lidt fremtidssikret, hvis i også skal bruge computeren til hele produktioner eller andre ram krævende ting.

En harddisk mere, pga. den 500GB der sidder i sikkert hurtig fyldes op. Hvis der kun sidder den ene disk i, så skal den jo indeholde både windows, programmer, samplinger, projekter + at den skal læse og skrive samtidig på en enkelt disk. En ekstra disk kunne i sætte på en af de andre HDD controllere, og så få noget bedre disk performance til læsning og skrivning på disken. En harddisk vil kunne bruges, men jeg tror måske i vil løbe tør for plads.

Jeg tror i kommer til at mangle firewire, som jeg ikke lige umiddelbart kan finde på det Asus bundkort i har valgt. Der er en længere tråd her:
http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php ... 8&p=127491

som omhandler forskellige firewire kort som skulle virke. Men det er også muligt, at føniks computer selv har en godt bud på et PCIe firewire kort som virker. Blot husk, at kortet helst skal være med "TI chipset". Andre chipset vil muligvis også virker uden problemer, men TI er gennemgående mere brugt / benævnt i forbindelse med audio.

SLL

Nyt svar