Sonalksis SV-315 Compressor G-SSL Presets til download

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36077
Sted: Fyn

Sonalksis SV-315 Compressor G-SSL Presets til download

Indlæg af Holger »

Fordi jeg er så flink har jeg lavet en emulering af G-SSL Compressoren i Sonalksis SV-315 Mk2 (og den gamle Sonalksis version for dem som ikke har opgraderet endnu).

Lyden
Lyden er selvfølgelig ikke helt magen til denne dejlige compressor, men den har da en del fælles. Lyden er baseret på min egen G-SSL som er beregnet til mixcomp/mastering, og derfor har en 6dB/Oktav roll-off sidechain fra ca. 80 Hz. Dette gør at der kommer lidt mere bund igennem og ikke så meget pump.

Jeg har i disse presets valgt den næstsidste sidechain filter indstilling, som er en mellemting mellem min modificerede og "standard" G-SSL compressoren. Skift til den sidste (helt til højre) for at få mere bund i.

Volumen er næsten identisk, men for lydnørderne, så husk på at vi taler to forskellige *dynamiske* maskiner, hvorfor signalets peaks i de to lydfiler relativt set ikke kan sammenlignes direkte, men det samlede resultat altid må vurderes subjektivt mht. transienter, distortion og loudness potentiale.

Om ratio/knee/threshold/attack/release
Der er 3 forskellige ratios: II (2), IV (4) og X (10), hvor alle har auto-release. Ratio II og Ratio IV har attack på 45 ms, mens Ratio X har 40 ms. Bemærk at knee, threshold og output gain er forskellig afhængig af hvilken ratio preset du har valgt. Knee, threshold og output gain er baseret på en testfil hvor lyden skal være god og peakniveauet identisk uanset ratio/threshold kombinationen. Derfor kan du skifte mellem disse presets uden det store volumeskift, men kun høre og bedømme forskellen i lyden.

Sådan installerer du presets
Download og læg presets i:
DitBrugerNavn>Bibliotek>Application Support>Logic>Plug-in Settings>SV315Mk2 Stereo

Da de er beregnet til trommer/sumcomp/mastering er de kun i stereoversioner.

Sådan bruger du presets
Da threshold og output gain *altid* afhænger af kildematerialet skal du justere:

1) Threshold så *lyden* er rigtig, dvs. mængden af komprimering er passende
2) Output gain i Sonalksis compressoren, så der ikke sker overstyring (rød clip på Logics audiokanal)

Et godt visuelt udgangspunkt kunne være når meteret i Sonalksis compressoren max. komprimerer omkring 2 - 3 dB.

Download
Til Sonalksis SV-315 Mk2 (nye version)
http://www.popmusic.dk/download/sonalks ... prests.zip

Til dem som ikke har Logic ligger der en GIF fil med recall sheets til indstilling af de tre presets i f.eks. Cubase.

Er du glad for disse presets
Så check denne tråd http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?t=294
Senest rettet af Holger tirs 13. mar 2007 15:38, rettet i alt 5 gange.

Medlemsavatar
Emil Thomsen
Forum Donator
Indlæg: 413
Sted: Aarhus

Indlæg af Emil Thomsen »

Det er sguda flinkt gjort Holger. 8-) Den er god at have i sit preset-arsenal. Men sjældent at jeg slet ikke bruger bare lidt 'knee'. Nu bruger jeg den gamle SV315, men lod du mærke til om der var den mindste forskel at spore mellem den og Mk2 i lyden?

Medlemsavatar
Morten Hjort
Medlem
Indlæg: 1347
Sted: Ama'r

Indlæg af Morten Hjort »

Der er ingen forskel i lyden på den gamle og den nye. Det har producenterne i hvert fald sagt...

(min Sonalksis comp og eq til salg :wink:)

Checker lige dit preset ud indtil jeg får hul igennem på min nye GSSL her inden for få dage :-)

Medlemsavatar
Gracehoper
Medlem
Indlæg: 449
Sted: Kbh. K

Indlæg af Gracehoper »

Det er MEGET fornemt Holger, tak for det! Nu har Sonalksis jo ikke valgt at ligefrem kaste presets efter brugerne, så det er fedt med lidt ekstra.
Hvis salgstal var kvalitet, ville McDonalds være verdens bedste restaurant og Noma en punchline.

Default avatar
Zero

Indlæg af Zero »

Tusind tak Holger :-D

Umiddelbart virker de meget brugbare (dine presets)

Det jo faktisk først nu jeg ka komme til at bruge min Sonalksis-gevinst fra sidste år (og nej desværre så gir Sonalksis ikke ved dørene: ingen opgraderings fordel/tilbud på gevinsten :( )

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6360
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

God stil Holger :wink:

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36077
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Morten Hjort skrev:Der er ingen forskel i lyden på den gamle og den nye. Det har producenterne i hvert fald sagt...
99% identiske.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36077
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Emil Thomsen skrev:sjældent at jeg slet ikke bruger bare lidt 'knee'
Enig, men da G-SSL er så velegnet til f.eks. trommesumcomp, så syntes jeg at jeg kom tættere på den originale lyd ved ikke at have knee aktiv i disse presets (hard knee). Det bliver lidt for blødt i lyden.

Man kan selvfølgelig som bruger ændre og pille ved presettet så meget som man lyster, så vil jeg foreslå:

Knee mellem 2 - 4 (max .7 under alle omstændigheder hvis man vil have punch).

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36077
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Har snakket lidt med Jakob og vil lige eksperimentere lidt mere med kneet i forhold til diverse ratios.

Gider dem som har downloadet evt. downloade igen i aften, så har jeg muligvis lige opdateret lidt mht. knee.

Medlemsavatar
Emil Thomsen
Forum Donator
Indlæg: 413
Sted: Aarhus

Indlæg af Emil Thomsen »

Holger skrev: Gider dem som har downloadet evt. downloade igen i aften, så har jeg muligvis lige opdateret lidt mht. knee.
Selvfølgelig gider vi det :)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36077
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Så er updaten oppe.

Knee er ændret en lille smule til hh.v 1.5, 1 og 0.5 omvendt stigende med ratio, som den rigtige G SSL har. Jeg har ikke målt mig frem, men brugt øret. For soft knee i Sonalksis lyder ikke rigtigt i forhold til hardwaren, så den er beskeden.

Crush er justeret en anelse, men resten er uændret.

Der er kommet nye screen dumps også, og en separat version for dem med den gamle SV-315 (bemærk at forskellen i Crush setting ikke er en fejl i den gamle SV-315, men en offset jeg har foretaget).

Enjoy!

Jeg gør lige opmærksom på:

Check en lille sammenligning jeg har lavet her mellem hardware G-SSL og Sonalksis G-SSL emuleringen:
http://www.popmusic.dk/sonalksis/Audio_Compare.zip

Volumen er næsten identisk, men for lydnørderne, så husk på at vi taler to forskellige *dynamiske* maskiner, hvorfor signalets peaks i de to lydfiler relativt set ikke kan sammenlignes direkte, men det samlede resultat altid må vurderes subjektivt mht. transienter, distortion og loudness potentiale.

Medlemsavatar
Morten Hjort
Medlem
Indlæg: 1347
Sted: Ama'r

Indlæg af Morten Hjort »

Holger skrev:
Morten Hjort skrev:Der er ingen forskel i lyden på den gamle og den nye. Det har producenterne i hvert fald sagt...
99% identiske.
Hvad skulle forskellen være udover lidt ekstra features? De siger jo selv at de er 100% identiske udover nye features (hvilket så selvfølgelig har en påvirkning)...

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36077
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Crush går til 99% i den gamle, og 100% i den nye :-D

Medlemsavatar
Gracehoper
Medlem
Indlæg: 449
Sted: Kbh. K

Indlæg af Gracehoper »

Jeg synes nu mest det var det ekstra bånd på equalizeren, der retfærdiggjorde updaten - mht. comp'en følte jeg mig egentlig lidt snydt...
Hvis salgstal var kvalitet, ville McDonalds være verdens bedste restaurant og Noma en punchline.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 36077
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Extern sidechain.. :-) Det er altså pænt fedt. Men ja.. kun gaten retfærdiggør updateprisen på bundlen.

Medlemsavatar
Lei
Forum Donator
Indlæg: 932
Sted: 1610

Indlæg af Lei »

Hej Holger og alle andre. Jeg ved ikke om der kunne være interesse for at jeg smed presets'ne op som .vstpreset ?
Producer, mixer og masteringdude

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33855
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Lei skrev:Hej Holger og alle andre. Jeg ved ikke om der kunne være interesse for at jeg smed presets'ne op som .vstpreset ?
Er det ikke bare at skrive .fxp som extension på Holgers presets? (Og evt. .fxb hvis det er en bank)

Medlemsavatar
Lei
Forum Donator
Indlæg: 932
Sted: 1610

Indlæg af Lei »

hmm.. I mit Cubase på mac hedder de .vstpreset.. ved ikke om man bare kan ændre endelsen..
Producer, mixer og masteringdude

Medlemsavatar
oesterby
Forum Donator
Indlæg: 1572
Sted: Frøstrup, Nr. Nebel

Indlæg af oesterby »

Jeg vil i hvert fald gerne kunne bruge dem i Cubase... :-)
Anders Østerby [cand.mag. i musikvidenskab og dansk]
Forstander på http://www.frostruphave.dk

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 33855
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Lei skrev:hmm.. I mit Cubase på mac hedder de .vstpreset.. ved ikke om man bare kan ændre endelsen..
Det kan da egenligt godt være at sonalksis plugs'ne indeholder nogle features der gør at de har været nødt til at finde på deres egen extension. .fxb/fxp er dog ret udbredt. :)

Nyt svar