Logic Pro vs Cubase 4

Mac & PC, lydkort, Logic Pro, Cubase, Pro Tools, Ableton Live og andet software.
Nyt svar
Medlemsavatar
Simond
Forum Donator
Indlæg: 451

Logic Pro vs Cubase 4

Indlæg af Simond »

Nå... Endnu en eviggyldig diskussion, men..
Jeg står I en fed situation, hvor der snart skal købes ind til et et nyt lydstudie til skolen.
Den første stillingstagen er naturligvis at belutte sig for, hvilket sequencerprogram der skal bruges.
Selv har jeg altid arbejdet i Logic og nu Logic Pro, men aldrig i Cubase. Fordelene er derfor svære at argumentere for, da der mangler et sammenligninggrundlag.
Jeg kan desværre ikke oplyse om det præcise rådighedsbeløb, men der bliver nok ikke råd til mange plugins oveni. Derfor er det vigtigt, af hensyn til undervisningen, at programmet kommer med de mest anvendelige plugins, der gør sig gældende i et studie.
Det er klart at begge programmer skal afprøves over for hinanden, men det kunne da være interessant at få nogle meninger fra forummet her.

Medlemsavatar
Luny Tune
Forum Donator
Indlæg: 7045
Sted: Snekkersten

Indlæg af Luny Tune »

Njaa, først skal der vel besluttes om det skal være Mac eller Windows PC?
SnakeRock - PickYourPriceMastering
Citat Bryla: "Noget jeg absolut ikke er fortaler for er våben, narko og NI's Akoustik Pianos."

Medlemsavatar
Simond
Forum Donator
Indlæg: 451

Indlæg af Simond »

Ja, jeg ville jo altid vælge Mac og mere især til skolebrug, men det er heller ikke fastlagt endnu. Jeg ved godt at Logic Pro ikke gider Windows, men Cubase kan med både OS og Windows.

Medlemsavatar
Morten Hjort
Medlem
Indlæg: 1327
Sted: Ama'r

Indlæg af Morten Hjort »

Som super glad Logic bruger vil jeg faktisk sige.... Cubase!

De fleste elever sidder utvivlsomt med en PC derhjemme, omend Mac'en vinder indskridt, og vil de rode med lyd og producering derhjemme vil det jo være kanont at bruge samme program som på skolen.

Derudover bliver Logic 8 skrevet som nyt fra bunden, hvilket nok gør programmet lidt anderledes end det pt er (forhåbentligt ikke al for meget) hvorimod Cubase 4 ser ud som om at det kører i "samme spor".
I begge programmer vil der være de basale redskaber til rådighed, hvilket ifølge min tro sikkert kvalitetsmæssigt er bedre i Logic, men da det er til undervisning vil jeg mene at kvaliteten (når det nu er de 2 programmer vi snakker om) er sekundært...

Medlemsavatar
bryla
Lydmaskinist
Indlæg: 11290
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

hvor ved folk at det om logic 8 fra??
skriver noder

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 32658
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg har få erfaringer i Logic Express 7.0, og ca. et års erfaringer i Cubase, SX1 og SX3.
Jeg vil jo selv vælge Cubase, da jeg efterhånden er vant til det, men hvis jeg skal tænke på denne måde vil jeg også vælge PC.

Cubase er ved at komme efter sig selv med den nye spand af plugs der er inkluderet i version 4, samt nogle nye synths, så vidt jeg er orienteret. Nogle af de nye plugs skulle være af glimrende kvalitet, men jeg er af den holdning at man bruger de midler man har til rådighed. Dvs. har man kun en skodcomp så bruger man kun den, har man en federe bruger man den, og generelt den holdning har jeg overfor alle plugs og alt udstyr. Man må leve med det man har, og især nu hvor der med garanti er en form for budget.


Nu vi taler budget, så vil du med stor sandsynlighed få MEGET mere computerkraft for pengene ved selv at samle en pc og smide en god og stor CPU i, men det kan vi tage til den tid.

Medlemsavatar
Morten Hjort
Medlem
Indlæg: 1327
Sted: Ama'r

Indlæg af Morten Hjort »

bryla skrev:hvor ved folk at det om logic 8 fra??
Flere folk fra Gearslutz har snakket med Apple folk her på NAMM og de sagde at de var igang med at skrive 8'eren fra bunden, men de kunne jo (som de plejer) ikke give mere info derom... Men det lyder da spændende...

Medlemsavatar
dfg_MacGyver
Medlem
Indlæg: 1210
Sted: Roskilde

Indlæg af dfg_MacGyver »

Morten Hjort skrev:Som super glad Logic bruger vil jeg faktisk sige.... Cubase!

De fleste elever sidder utvivlsomt med en PC derhjemme, omend Mac'en vinder indskridt, og vil de rode med lyd og producering derhjemme vil det jo være kanont at bruge samme program som på skolen.

Derudover bliver Logic 8 skrevet som nyt fra bunden, hvilket nok gør programmet lidt anderledes end det pt er (forhåbentligt ikke al for meget) hvorimod Cubase 4 ser ud som om at det kører i "samme spor".
I begge programmer vil der være de basale redskaber til rådighed, hvilket ifølge min tro sikkert kvalitetsmæssigt er bedre i Logic, men da det er til undervisning vil jeg mene at kvaliteten (når det nu er de 2 programmer vi snakker om) er sekundært...
enig.

undersøg hvilke Os'er eleverne kender. Og vælg : OsX=Logic / XP=cubase

det vil være helt skørt hvis de oveni at lære et audioprogram oss ska lære et nyt Os.

Medlemsavatar
Zaki
Medlem
Indlæg: 970
Sted: DK, Valby

Indlæg af Zaki »

De skal jo ikke nødvendigvis lære at fildele/hacke og hvad de ellers laver på deres PC på en mac (fordomme :twisted: ). De skal bare lære at starte Logic - that's it. 8-)

Var det ikke noget med at netop Cubase 4 er skrevet fra bunden??

Men ikke desto mindre, så tror jeg ikke at der bliver lavet specielt meget om på brugerfladen i Logic andet end rent kosmetisk. Til gengæld kunne man håbe på at bugs tilbage fra Logic 3-4 stykker efterhånden bliver definitivt udryddet. Lad os så bare håbe at der ikke skal gå alt for lang tid med nye bugs og stabilitetsproblemer.

Helt ærligt, så er det så lang tid siden at jeg har arbejdet i Cubase, så jeg ved s'gu ikke hvad der er "bedst", men jeg ved hvad der er bedst for mig. Jeg er ikke i tvivl om at jeg hårdt og brutalt ville satse på mac/Logic, hvis der ellers kan blive råd til det. Det vil helt klart også være en fordel hvis du får Logic Pro, da det egenligt kun er Logic Pro, som rigtigt kom rundt om hvad man skal bruge med hensyn til instrumenter/plugins. Med express skal man som minimum bruge en 3. parts sampler, men der mangler mange andre ting - blandt andet keycommands, hvilket er til at gå amok over IMO.

Nu ved jeg ikke hvad udgangspunktet er, men man kunne jo også satse på Reason til plugins og så bruge en anden sequencer til audio. Hvis elerverne det meste af tiden bare skal lave elektronisk musik, er Reason super, fordi det er så hurtigt og intuitivt at arbejde med. Til gengæld vil det hurtigt forplumre oplevelsen hvis de også skal arbejde med at optage rigtigt instrumenter og skal køre to sequencere meget af tiden, men i en snæver vending kan det gå.

Medlemsavatar
unklekarma
Medlem
Indlæg: 2418
Sted: København

Indlæg af unklekarma »

Man kan få Cubase i education bundles om man kan få Logic i en tilsvarende udgave ved jeg ikke.
Men, med henblik på undervisning ser jeg ikke nogen grund til at man køber de dyre pakker, med mindre det er meningen man skal lære de dyre pakker at kende.

Hvad med Protools?

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12228
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Det er værd at erindre sig, at Apple giver ret heftige institutionsrabatter på hardware, og helt absurde rabatter på software. Så før du beslutter dig, så giv lige Apple et ring og få nogle priser. Institutionsrabatterne kan du ikke finde på nettet, der skal du snakke med dem.

Det er rigtigt at man kan få gode PCer billigt ud af at bygge selv - men det er kun billigt i løsdele. Hvis du skal til at tælle mandetimer med at samle og vedligeholde dyret bliver det pludselig noget dyrere. Hvis du oven i købet ikke har erfaring i at gøre det, så du først skal til at lære det mens du gør det, så kan det blive rigtig dyrt. Dertil kommer at en PC i min erfaring er noget mere sårbar overfor pilfingre blandt eleverne - lige pludselig har man alle mulige drivere, crackede programmer og porno adware liggende, uden nogen kan forklare hvor det kommmer fra. Men en mac er man meget hurtigere oppe at køre; pak ud, sæt stik i, installer logic, kør.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Stylophone
Medlem
Indlæg: 1012
Sted: Randers, Denmark

Indlæg af Stylophone »

Enig med forrige taler :-)

/HC
H.C. Röder - http://www.hcrstudio.hcroeder.dk - http://www.hcroeder.dk - http://www.myspace.com/hcroeder - http://www.stylophone.dk

| MBP 15" 2.4 ghz - 2 gb ram | Mac Pro 2 x 2.66 ghz - 3 gb ram |
| Digidesign HD|2 m. 192 |
| Logic Studio 8 | Protools HD 8.0.3 |

Medlemsavatar
oesterby
Forum Donator
Indlæg: 1574
Sted: Frøstrup, Nr. Nebel

Indlæg af oesterby »

Cubase 4 til undervisning (ubegrænset version - bare billigere) koster omkring 3500,-
Mon Apple kan matche den pris?
Anders Østerby [cand.mag. i musikvidenskab og dansk]
Forstander på http://www.frostruphave.dk

Medlemsavatar
Buddy76
Medlem
Indlæg: 393
Sted: Rønde

Indlæg af Buddy76 »

oesterby skrev:Cubase 4 til undervisning (ubegrænset version - bare billigere) koster omkring 3500,-
Mon Apple kan matche den pris?
Well - ikke helt - men den koster 5000 kr., hvis man er underviser. Men prisen på Logic hvis en institution køber den, kender jeg dog ikke.

Mener bestemt også at en maskine beregnet til musik/multimedie-brug sagtens kunne være en Mac. Udover at jeg er selv er en glad mac-bruger - så kan det faktisk godt være en fordel at eleverne måske ikke kender systemet så indgående. Så bliver maskinen mere brugt til det den egentlig skal bruges til.

Om det skal være Logic eller Cubase afhænger vel også lidt af, hvad du som lærer er vant til at bruge. Jeg vil mene at begge systemer mere eller mindre er lige egnede. Jeg synes ikke man skal vælge ud fra det kriterie hvad elever selv kan skaffe til deres computere.

Mvh.
Søren Petersen
Logic Pro X, Macbook Pro 15" retina 2,3ghz, Apollo Twin Duo, Yamaha S90 ES, Parker Fly Classic

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12228
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Buddy76 skrev:
oesterby skrev:Cubase 4 til undervisning (ubegrænset version - bare billigere) koster omkring 3500,-
Mon Apple kan matche den pris?
Well - ikke helt - men den koster 5000 kr., hvis man er underviser. Men prisen på Logic hvis en institution køber den, kender jeg dog ikke.
Da jeg købte ind til Vestbirk i efteråret fik vi 8 Logic Pro licenser til knap 2k stykket. Det er selvfølgelig dyrere hvis man køber færre, men så vidt jeg husker kommer prisen ikke over 2½k. Jeg var ved at falde ned af stolen da sælgeren sagde prisen ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Simond
Forum Donator
Indlæg: 451

Indlæg af Simond »

Jeg tor jeg glemte at udspecificere hvilke elever der er tale om. Det drejer sig om lærerstuderende og hovedsagligt musiklærere. Personligt kan jeg kun stå inden for, at det bliver Mac der skal arbejdes på, og sådan tror jeg også det bliver.
Men som jeg høre det er der ikke nogen forskel i kvaliteten af featueres og lyd på Cubase og Logic Pro, er I enige?

Medlemsavatar
Zaki
Medlem
Indlæg: 970
Sted: DK, Valby

Indlæg af Zaki »

Selvfølgelig er der både forskel på lyd og features i begge programmer.

Features giver sig selv - Cubase har fordele og ulemper og det har Logic også. I grove træk løser begge programmer samme opgaver, men hvis man går i dybden er det ene program givetsvis bedre til noget, mens det andet er bedre til noget andet, da arbejdsmetoderne ikke altid er helt ens.

Lydmæssigt, så lyder alle DAWs forskelligt. Det kan godt være at det er digitalt, men det er stadig baseret på en audio-engine, som skal "regne ud" og der kan være afrundingsfejl og dit og dat, som i sidste ende påvirker lyden, men det er som regel meget minimalt, men der var da hørbar forskel på Logic 4.x og 5.x. Ellers er det vel plugins der afgør hvilken sequencer der "lyder bedst" og dér tror jeg Logic vinder - men det er selvfølgelig stadig subjektivt.

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4724
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Zaki skrev:Selvfølgelig er der både forskel på lyd og features i begge programmer.

Features giver sig selv - Cubase har fordele og ulemper og det har Logic også. I grove træk løser begge programmer samme opgaver, men hvis man går i dybden er det ene program givetsvis bedre til noget, mens det andet er bedre til noget andet, da arbejdsmetoderne ikke altid er helt ens.

Lydmæssigt, så lyder alle DAWs forskelligt. Det kan godt være at det er digitalt, men det er stadig baseret på en audio-engine, som skal "regne ud" og der kan være afrundingsfejl og dit og dat, som i sidste ende påvirker lyden, men det er som regel meget minimalt, men der var da hørbar forskel på Logic 4.x og 5.x. Ellers er det vel plugins der afgør hvilken sequencer der "lyder bedst" og dér tror jeg Logic vinder - men det er selvfølgelig stadig subjektivt.
Fuldstændig enig :)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12228
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Zaki skrev:Ellers er det vel plugins der afgør hvilken sequencer der "lyder bedst" og dér tror jeg Logic vinder - men det er selvfølgelig stadig subjektivt.
Det er i så fald en subjektiv opfattelse der deles af 98% af alle de producere jeg kender til. Jeg har endnu ikke hørt én eneste sige at de medfølgende plugins i Cubase kunne bruges til noget prof (omend C4 kommer bedre efter det), mens der er mange der sværger til logics bedre plugins og instrumenter. Herbie Hancock brugte en overgang (muligvis stadigvæk) Logics medfølgende Rhodes til live brug ... det er endnu ikke sket med nogen af Cubase's plugins.

- og så er der selvfølgelig alle dem der ikke kunne drømme om at bruge de medfølgende plugins og udelukkende bruger 3rd party effekter - der kan det jo så i princippet være lige meget om man afvikler dem i Logic eller Cubase.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Jens D
Medlem
Indlæg: 453
Sted: København

Indlæg af Jens D »

david mondrup skrev: Jeg har endnu ikke hørt én eneste sige at de medfølgende plugins i Cubase kunne bruges til noget prof
Et af de få plugins som Elliot Scheiner (ham der bla. har mixet Donald Fagan - Nightfly) bruger er Nuendo/Cubase's indbyggede EQ.....!
fra Sound On Sound skrev:It appears that mixing is a plug-in-free zone for Scheiner. "Most plug-ins are a joke," he says. "I don't think there's a reverb plug-in that comes close to an EMT 140. A plug-in that claims to make your SM57 sound like a C12 is a load of shit. It just doesn't. The only plug-ins that I use are the Universal Audio emulations of the 1176 and LA2As. And the Nuendo EQ is incredible, I love it."

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12228
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Der kan man bare se. Så blev jeg så meget klogere. Til mit forsvar kan jeg så sige, at jeg heller ikke ligefrem har ledt efter en sådan udtalelse, og at Nuendo jo siges på audio siden at være lysår forud for Cubase.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Jens D
Medlem
Indlæg: 453
Sted: København

Indlæg af Jens D »

Det er den ikke. De to programmer er stort set identiske, bortset fra maskinstyringsfaciliteter, nogle ekstra editeringsmuligheder , eksportformater, surroundformater o.lign.

Når det er sagt, så er jeg da enig i at de plugs der følger med Logic generelt er bedre end dem der følger med Cubase (I hvert fald til og med SX3 - jeg har endnu ikke prøvet Cubase 4)

Medlemsavatar
dfg_MacGyver
Medlem
Indlæg: 1210
Sted: Roskilde

Indlæg af dfg_MacGyver »

som Jens siger : sx3 audioengine = c4 audioengine = nuendo audioengine

er det ikke elevernes behov der ska bestemme ?
At cubase kan bruges af elever på deres egen computer om de er på Pc eller Mac ville være ligeså afgørende for mig, som at man med Logic kun kan benytte OsX.
david mondrup skrev: Da jeg købte ind til Vestbirk i efteråret fik vi 8 Logic Pro licenser til knap 2k stykket. Det er selvfølgelig dyrere hvis man køber færre, men så vidt jeg husker kommer prisen ikke over 2½k. Jeg var ved at falde ned af stolen da sælgeren sagde prisen ...[/
det er da oss smart for et produkt at blive præsenteret på en skole. Især når produktet har en "binding" mellem hardware og software.
Jeg syns ikk det er lisså smart for eleverne der ska ha sig en Mac hvis de vil bruge det de har lært derhjemme.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12228
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Derfor har jeg også altid gjort meget ud af at generellisere min undervisning, og gjort den til undervisning i sequencing og musikproduktion generelt, snarere end et logickursus. På højskolen var jeg jo begunstiget af at eleverne boede på skolen, og det derfor var naturligt for dem at tage deres eget setup med og dygtiggøre sig på det de også skulle bruge efter kurset. Så jeg har ofte måttet undervise i Cubase, Logic, Reason og Ableton Live på en gang. Det kan sagtens lade sig gøre; MIDI er MIDI, audio er audio, plugins er plugins osv.

Kort sagt; eleverne behøver ikke at være bundet af hvad de har lært på skolen, hvis bare man sørger for ikke at hænge sin undervisning op på programspecifikke features. Hvis alt hvad du lærer dine elever er bundet op på Key Commands og Environment, så hænger de på logic hvis de vil kunne bruge det bagefter. Hvis man lærer dem at optage og mixe audio og MIDI, så er der frit valg på hylde 1 når de selv skal til at vælge hvad de vil bruge deres penge på.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Default avatar
ref

Indlæg af ref »

ja, jeg er gammel elev hos Mr mondrup. og der var følgende.

2 i cubase, en i logic, en i Renoise og en i ableton, men david var kold, midi var midi og audio var audio. super cool indgang til problemet.

Jeg ville vælge apple/logic fordi det er mere "service-mindet" der er sq for mange problemer med at holde en windows-maskine kørende, for mange pilfingrer. der er det sq federe med en apple. for de fleste er sq "bange" for dem, ergo de piller ikke for meget. de bruger dem kun til musik, hvilket giver en fed ro. Ikke så meget "støj" i undervisningen.

/Ref

Nyt svar