Behringer og TC nu uden skandinavisk distributør

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Behringer og TC nu uden skandinavisk distributør

Indlæg af Nicolai »

Luthman har med øjeblikkelig virkning her til aften ophævet distribution af Behringer og TC Electronic produkter pga et alt for lavt dækningsbidrag. Jeg kan som forhandler bekræfte, at margin på netop Behringer og TC er det laveste blandt elle producenter.

Iflg den mail de har sendt ud kan der gå lang tid før der findes en ny distributør...
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Så ... ingen Deepminds til Danmark?

Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Indlæg af Nicolai »

Det var også min første tanke....
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8692
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Tja, såvidt jeg husker er garantien også bedre hos Thomann ,.. så måske bedre at købe der alligevel ?

Prisen som oftest også lidt bedre dernede, og så ka man jo få kabler etc med billigt samtidigt, og de GIDER rent faktisk at have ting på lager !

Rossum's ting skal jeg åbenbart også til udlandet efter ,.. (Cyberfarm gad vist alligevel ikke ,.. ingen feed-back ,.. trods meet up på Namm).

Så er der Eurorack-case ,.. intet spændende jeg gider i DK ,.. ej heller ,.. ordren er ved at gå til et Ebay-firma i UK

Selv noget så normalt som to meters længder af et par normale flightcase-profiler har jeg lige måttet bestille i DE ,.. ikke til at finde i Kbh.

Og listen fortsætter ,... alt sammen meget sløjt

Før i tiden kunne jeg finde f.eks. det isenkram jeg skulle bruge i København hos f.eks Megatrada, DLT, Highlight, og et par flere, det var dengang

En større bestilling som omfatter diverse rack-stuff og studie-kabling gider jeg nu ikke engang PRØVE at finde i DK, den er på vej sydpå også

Behringer og TC er sikkert nogle hard-core "strammere" ,.. men der er nu også et eller andet galt med hele erhvervs-kulturen i DK.

Kun EN eneste posetiv erfaring med danske handlende de sidste mange år, inden for lyd,.. og det er højtaler-firmaet Bekent.dk

Sorry for mit rant ,.. jeg har det en smule bedre nu :-)
/Dub

Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Indlæg af Nicolai »

Tja, jeg synes du er lidt hård. Hatten af for Thomann. Da han startede med at proklamere, at han ville sælge via internettet rystede hans kolleger i Tyskland på hovedet. Og jeg mener kolleger. De større tyske butikker, Thomann, Musik Produktive, Ampt Town, Music Store mfl har i mange år købt ind sammen. Allerede dengang var det svært for danske forhandlere og distributørere at følge med. Der er forskel på at købe ind til et land med 16 gange så mange kunder. Idag ryster de ikke på hovedet længere. Og selv de store butikker Music Store og Musik Produktive er ved at blive kvalt af Thomanns dominans.

Ret beset synes jeg egentlig danske forhandlere har kunnet følge ganske godt med prismæssigt. Men det har f.eks betydet at avancen på f.eks Behringer har nærmet sig 10%. Og det er rimelig vanskeligt at være lagerførende i mixere til 900,- hvor fortjenesten er 90 kr og fragt omkostninger er 100,- Så skal der altså stor kvantitet til. Det kan Thomann, men det nærmer sig at de er ene om det i Europa.... og ser vi på større og dyrere produkter, jamen så ligger en del af ansvaret hos distributørerne.

Det er en ond cirkel med Thomann vs de danske forhandlere. Hvad kom først, hønen eller ægget? Men Thomanns basis for at blive så store har selvsagt været nemmere i et land med 80.000.000 mennesker. Så kan man sige at webshops i Danmark kører fint indenfor hvidevarer, tøj, husholdning osv, men der hører det jo med til historien, at disse varer rammer næsten 100% af befolkningen, hvor musikbranchen siges at nå ca 2%. Der har simpelthen ikke været kunder nok, til at kunne presse priserne og være lagerførende i en grad som de store tyskere, og idag mere eller mindre kun Thomann. Så skal det være en niche forretning som Akustikken, Woodstock mm som trods alt henvender sig til en kundegruppe, hvor service stadig betyder noget....
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
Smittefar
Forum Donator
Indlæg: 5191
Sted: Søborg

Indlæg af Smittefar »

Og så hører det vel med til historien, at 4sounds webshop lige siden dens start har kørt fornærmende ringe. De er vel de eneste (næsten) danske, der kunne have taget kampen op med Thomann. Jeg kan stadig godt lide at komme i 4sounds butik i KBH, men jeg overvejer aldrig at bruge deres webshop.

Sendt fra min HUAWEI VNS-L31 med Tapatalk
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Ingen kan tage kampen op mod Thomann, en forhandler kan løbe med så længe de gider, hvorefter de må tabe pusten. Den lille radiomand kan jo heller ikke lave samme tilbud som Elgiganten. Det er næsten umuligt at starte op som lille forhandler i dag.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Indlæg af Nicolai »

Smittefar skrev:Og så hører det vel med til historien, at 4sounds webshop lige siden dens start har kørt fornærmende ringe. De er vel de eneste (næsten) danske, der kunne have taget kampen op med Thomann. Jeg kan stadig godt lide at komme i 4sounds butik i KBH, men jeg overvejer aldrig at bruge deres webshop.
Jeg synes faktisk, det kørte ganske fint, umiddelbart efter Aage og Eskildsen blev lagt sammen. Da Mogens Ulrich i Aalborg sad og holdt den ved lige, og man havde en fornuftig balance mellem at have de rigtige produkter i webshoppen, men trods alt ikke flere end nødvendigt, og at priser og nyheder blev opdateret. Men efter svenskerne overtog alt, så har det sejlet.... Man skal jo ikke være professor, for at tænke sig til hvordan det går 4Sound. Regnskaberne er forholdsvis offentligt tilgængeligt og enhver, der er kommet i disse butikker med jævne mellemrum har nok næppe undgået at se hvor kraftigt der bliver skåret ind til benet... Jeg kender rigtig mange gode og dygtige folk, der har været en del af 4Sound men ikke længere er det.... Jeg er sgu' bekymret. Det ser altså kritisk ud. Jeg har altid synes det var sjovt at lave lidt skæg med 4Sound og kunne drille dem med min egen lille shop, men for dansk musikbranches skyld, så håber jeg virkelig ikke det går som jeg tror. Og jeg tror ikke der går særligt længe....

kh
/Nicolai
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8692
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Nicolai skrev:Da Mogens Ulrich i Aalborg sad og holdt den ved lige, og man havde en fornuftig balance mellem at have de rigtige produkter i webshoppen, men trods alt ikke flere end nødvendigt, og at priser og nyheder blev opdateret.
Mogens var utroligt kompetent, og samtidig var priserne nogenlunde rimelige, han er den slags man savner i dag, jeg købte alt mit første Cubase m.m. hos ham, jeg ved at han havde manualen liggende på sit natbord, og satte en ære i at være kompetent, han kunne rent faktisk give et svar på komplekse spørgsmål,...

I dag er det sådan, for det meste, uanset brance, at når man går ind i en forretning og har et spørgsmål til sit køb, så går det lynhurtigt op for en
at man selv ved mindst dobbelt så meget som sælgeren, der så står med et tomt udtryk i øjnene, og bare syntes man er irriterende :)

Prisen betyder selvfølgelig også noget, hvad siger I til 24 mdrs service på en Corsa, til 5700 kr hos Andersen og Martini I Gladsaxe ? , (garantien skal jo holdes, og man vil jo gerne give dem en chance til en start), dernæst bruger man selvfølgelig et mindre værksted næste gang, til ca 1500 -1700 kr, eller tager til Sverige. Til sidst finder man ud af at gøre det selv, til max 3-400, kr, og finder ud af det rent faktisk tager under en time at spare de sidste 1000-1300 kr i forhold til selv den uautoriserede.

Det er det med kulturen, jeg kunne have trættet jer med historier hele dagen, men nu skal jeg til Hedehusene og hente 9mm Støbefiner, en fuld plade til 299 hus Ferrywood, det er faktisk i orden,.. :-)
/Dub

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Nicolai skrev:Da Mogens Ulrich i Aalborg sad og holdt den ved lige, og man havde en fornuftig balance mellem at have de rigtige produkter i webshoppen, men trods alt ikke flere end nødvendigt, og at priser og nyheder blev opdateret.
Ikke flere end nødvendigt? Det fede ved Thomann er at alt er i webshoppen, og ikke kun nogle af deres varer. Jeg ser intet fornuftigt i at have en mangelfuld webshop i disse web-tider, og hvis kun en del af butikkens sortiment er med i webshoppen, ja så er det efter min mening en mangelfuld webshop.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10300
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Smittefar skrev:Og så hører det vel med til historien, at 4sounds webshop lige siden dens start har kørt fornærmende ringe. De er vel de eneste (næsten) danske, der kunne have taget kampen op med Thomann. Jeg kan stadig godt lide at komme i 4sounds butik i KBH, men jeg overvejer aldrig at bruge deres webshop.

Sendt fra min HUAWEI VNS-L31 med Tapatalk
Same goes for Aarhus.. Havde nogle dårlige oplevelser 2013-15, men syntes de har oppet sig nu :-)
Deres webshop er et totalt no-go.

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8692
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Joachip skrev:
Nicolai skrev:Da Mogens Ulrich i Aalborg sad og holdt den ved lige, og man havde en fornuftig balance mellem at have de rigtige produkter i webshoppen, men trods alt ikke flere end nødvendigt, og at priser og nyheder blev opdateret.
Ikke flere end nødvendigt? Det fede ved Thomann er at alt er i webshoppen, og ikke kun nogle af deres varer. Jeg ser intet fornuftigt i at have en mangelfuld webshop i disse web-tider, og hvis kun en del af butikkens sortiment er med i webshoppen, ja så er det efter min mening en mangelfuld webshop.
Der er helt klart en synergi i at kunne få det hele ET sted, alt sammen til den rigtige pris, kun betale fragt EN gang, glæde sig over at fragten desuden er bemærkelsesværdig billig, og at man kun skal bøvle med EN forsendelse,....

Og så har det altså sin charme at når man skal bruge 23 forskellige ting, well, så er de rent faktisk på lager, ALLE SAMMEN !!!!! ,... og deres grønne indikator er rent faktisk til at stole på.

Jooooo ,... der er også endu en ordre på vej herfra og til Thomann lige nu, og den kommer til at runde 199€, og så kvitterer de for ens angagement ved at sende gratis, hele vejen dernede fra og herop :-)

Det er dejligt at blive værdsat som kunde, gerne igen :-)
/Dub

Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Indlæg af Nicolai »

Joachip skrev: Ikke flere end nødvendigt? Det fede ved Thomann er at alt er i webshoppen, og ikke kun nogle af deres varer. Jeg ser intet fornuftigt i at have en mangelfuld webshop i disse web-tider, og hvis kun en del af butikkens sortiment er med i webshoppen, ja så er det efter min mening en mangelfuld webshop.
Jo jo, men det er jo et af problemerne ved (og FOR) 4Sound, at mange af de varer på webshoppen har de ikke haft økonomi til at have på lager, og endnu værre: det har distributøren ofte heller ikke.... Bare i min lille shop har det været mere reglen end undtagelsen, at folk har bestilt ting, der er i restordre, og så er handlen alligevel gået til Thomann... Så min pointe er ikke at have få varer, men trods alt ikke love kunderne mere end man kan holde....

kh
/Nicolai
Senest rettet af Nicolai tirs 21. feb 2017 17:03, rettet i alt 1 gang.
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Indlæg af Nicolai »

Mike-air skrev: Same goes for Aarhus.. Havde nogle dårlige oplevelser 2013-15, men syntes de har oppet sig nu :-)
Deres webshop er et totalt no-go.
Jeg er enig.... Århus har været rigtig skidt kørende, men jeg synes faktisk det virker som om Poul Ibsen har fået fint styr på den afdeling.
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
Mr_Bigsby
Forum Donator
Indlæg: 178
Sted: Brønshøj

Indlæg af Mr_Bigsby »

Problemet med 4sounds webshop er også, at deres søgefunktion er helt ad helvedes til. Kender en ansat derinde, som jeg fortalte at jeg manglede en guitardel, men kunne se at de ikke havde den. Han søgte så i deres egen databasesystem og fandt den til mig, men webshoppen søger kun på titler og ikke beskrivelser, så man skal vide helt specifikt hvilket produkt man søger. Det er satme ringe for en, trods alt, så stor skandinavisk kæde. Koster dem med garanti en del kunder til Thomann.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10300
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Jeg håber et eller andet sted, at de læser med..

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8692
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Ikke noget kønt syn, altså 4 Sound, den der fornemmelse: "hvordan faen kan det her løbe rundt", samme som med Fona, men det gik jo heller ikke

Bruger både dem og deres web-shop meget sjældent efterhånden, fra deres web-shop har jeg fået leveret både på min svenske og danske adresse, fra hhv. SE og DK-afdelingerne, begge dele inden for de sidste pår år, og uden det helt store bøvl,... MEN deres priser er ikke noget at skrive hjem om, det jeg har købt har været nogle af deres ultra-sjældne reele tilbud, Toontrack var f.eks. billigere tilbudsmæssigt på det svenske hjemme-marked. Men generelt er deres deals, deres normal-priser, deres lagerbeholdning, og deres know-how,.. bare for dårligt,.. jeg kikker dårligt nok på deres web-side mere,..

Måske har de danske musikhandlende bare fremtiden bag sig ,.. som concept ,..

Måske der så bliver lidt business ud af at yde uvildig konsulent-bistand istedet, Anton Sevald fra 4Sound prøvede faktisk dette på et tidspunkt, det
hed vist "Next Level", jeg tror ikke det gik så godt, han er ellers en af de meget få kompetente medarbejdere jeg har mødt hos 4Sound, tror nok han arbejder med div lyd og multimedia på KU i dag
/Dub

Medlemsavatar
Nicolai
Forum Donator
Indlæg: 2679
Sted: Vejle

Indlæg af Nicolai »

Mike-air skrev:Jeg håber et eller andet sted, at de læser med..
Bare rolig, det gør de. Og mht Anton Sevald, så kan jeg nu nævne mange kompentente og dygtige folk, som har haft deres gang i 4Sound og de to forløbere. Der findes også stadig nogle stykker af slagsen, men tynder da ud....
[size=85]Jupiter: 8, 6, 4, MKS-80, 8000
Juno: 60, 106, MKS-50
JX: 10, 8p, 3p, MKS-30
JD: 800, 990 Vintage
D: 50, 550
JV: 2080, 1080, 880, 80
SH: 1, 1000, 2000
V-synth, FantomG7
(OB-8, Moog Voyager, Prophet-600, Trident2, PolySix, MS-20m, NordLead2, Virus osv osv)[/size]

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Nicolai skrev:... et af problemerne ved (og FOR) 4Sound, at mange af de varer på webshoppen har de ikke haft økonomi til at have på lager, og endnu værre: det har distributøren ofte heller ikke.... Bare i min lille shop har det været mere reglen end undtagelsen, at folk har bestilt ting, der er i restordre, og så er handlen alligevel gået til Thomann...
Det er bittert, og jeg kan godt genkende det fra flere jeg kender... det her med at når først folk vil have en ting, så vil de bare have den nu, og kan ikke vente bare nogle få dage, selvom det egentlig har taget dem et år at få taget sig sammen til at købe skidtet. :doh:
Mr_Bigsby skrev:Han søgte så i deres egen databasesystem og fandt den til mig, men webshoppen søger kun på titler og ikke beskrivelse...
Altså, det er jo lidt sjovt for det betyder det jo egentlig, at koden til at foretage en god søgning i deres database faktisk allerede er skrevet. Kunderne får bare ikke lov til at bruge den. Det er et typisk eksempel på, at når man gør en ting brugervenlige ved at fjerne features, så bør man nok overveje en lillebitte "advanced" knap til dem som godt kan finde ud af at udfylde mere end ét input-felt på en webside.

Men så er det jo godt at man bare kan spørge dem bag disken, nu hvor servicen hos 4Sound jo er blevet bedre og bedre med årerne. Jeg husker hvordan det var i 90erne. Oh dear. I dag er det faktisk en butik jeg nyder at komme i.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Jesper Zar
Medlem
Indlæg: 863
Sted: Aalborg

Indlæg af Jesper Zar »

DUBTEMPLE skrev:
Kun EN eneste posetiv erfaring med danske handlende de sidste mange år, inden for lyd,.. og det er højtaler-firmaet Bekent.dk
Nu har jeg har haft flere dårlige OG gode erfaringer med danske forhandlere og Thomann de sidste par år, men må sige at Bekendt.dk har været det firma der har fået mig til at måbe. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har mødt så søde og venlige og behjælpsomme MENNESKER i et firma, ingen smarte bemærkninger, kun viden og interesse for at lære hva de ikke lige vidste..

Som der bliver nævnt så ligger problemet i at vi også vil have ting til ingen penge, men have vejledning og hjælp med i prisen, hvilket er en svær ting når forhandlerne skal løbe rigtig stærkt for at tjene deres løn ind med de lave avancer de har.

Nyt svar