Behøver jeg et flydende gulv?

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Poul Mundbjerg
Røvballemusiker
Røvballemusiker
Indlæg: 88
Sted: Vejle

Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 19. dec 2016, 12:04

Det et spørgsmål der har været oppe mange gange, men jeg finder alligevel ikke helt svaret i nogen af trådene her på maskinen.

Jeg skal i gang med bygge et studie i haven, altså et fritstående hus på omkring 55 kvm. Det bliver nok bygget på betonfundatment og selvfølgelig "rum-i-rum". Jeg vil gerne gøre det ordentligt, når jeg er i gang, men jeg skal ikke leve af det sted, så det skal ikke være "state of the art".
Tråd med tegning af studiet findes her: viewtopic.php?f=15&t=71682 og som man måske kan fornemmere, så skal jeg bl.a. bruge det til at indspille trommer.

På John Sayers forum fandt jeg den her tråd: http://www.johnlsayers.com/phpBB2/viewt ... f=2&t=8173 hvor der bliver argumenteret for, at man nok ikke behøver det, men hvad siger de kloge mennesker her på maskinen?
Poul Mundbjerg
Røvballemusiker
Røvballemusiker
Indlæg: 88
Sted: Vejle

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 6. jan 2017, 09:35

Nogen der kan byde ind på den her?
Brugeravatar
Joachip
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 905
Sted: Vesterbro

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 6. jan 2017, 10:23

Sådan et flydende gulv gør to ting:
1) Det isolerer således at lyd fra dig ikke slipper ned til underboen, og lyde fra underboen ikke slipper op til dig.
2) Det ændrer akustikken i lokalet... på én eller anden måde.

Men hvordan akustikken så bliver ændret tør jeg ikke begynde at forudsige. Jeg kan dog nævne at en af mine venner fik lavet det her oppe i hans lejlighed på 4. sal, og i hans tilfælde er bassen blevet mere stram og korrekt gengivet. Såvidt jeg ved, er der først lagt et lag presenning som tætner, og så 700 kilo sand oven på det. Og så balancerer det nye gulv på nogen affjedrende gummidutter sådan at vibrationer fra det ophængte gulv ikke kan forplante sig ned i det oprindelige gulv. Hans loft er også ophængt på en lignende måde, dog uden sand. To af væggene er der dog ikke gjort noget ved, da lyden jo primært går op og ned i en typisk københavnerlejlighed. Resultatet er blevet rigtigt godt, og han kan spille musik langt højere og langt senere end normalt.

I dit tilfælde er der ingen underbo, så derfor vil jeg mene at det er unødvendigt med et flydende gulv. Det vigtigste vil være at undgå grimme resonanser, hvilket kan opnås ved forskellige tricks
1) Giv rummet nogen fornuftige dimensioner hvor højde længde bredde ikke går op i hinanden. Der findes formler til dette. - Skrækeksemplet på uheldige dimensioner ville f.eks. være hvis rummet var 10 x 5 x 10 meter, for disse tal går op i hinanden, hvilket vil give en syret og dårlig EQ på alting.
2) Undgå 90° og 180° vinkler. Hvis du kan vinkle nogen af væggene 10-20° vil det give en akustik hvor frekvensgangen er mere jævn.
3) Dæmpning: Hårde overflader som f.eks. beton kaster lyden tilbage ved alle frekvenser, hvilket giver for meget rumklang. En kombination af absorberende materialer på vægge/loft og tykke gulvtæpper og evt. basfælder er mulige måder at skrue ned for rumklangen på, for der er stor chance for at du vil få for meget rumklang. (Det er satme sjældent man hører om folk der har for lidt!)

(PS: Råb endelig op, hvis nogen af jer andre lydmaskinister kan jeg at har taget fejl med et eller andet.)
EmilEmil
Bag pulten
Bag pulten
Indlæg: 249
Sted: 2200

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 6. jan 2017, 14:37

Jeg tror heller ikke du behøver at lave en rum-i-rum løsning, men hvilken løsning havde du tænkt til gulvet? -altså oven på betonfundamentet?
Poul Mundbjerg
Røvballemusiker
Røvballemusiker
Indlæg: 88
Sted: Vejle

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 6. jan 2017, 16:40

Så overvejede jeg, om jeg bare kunne lægge gulv ligesom jeg gjorde i stuen: først lægge et underlag af filt, eller hvad det nu er lavet af, og så lægge parketgulv oven på det. Eller er det helt skørt?
EmilEmil
Bag pulten
Bag pulten
Indlæg: 249
Sted: 2200

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 7. jan 2017, 17:51

parket på filt er nok den dårligste løsning. Det bedste ville være at lave et godt gammeldags trægulv på strøer... -gerne med isolering under
Poul Mundbjerg
Røvballemusiker
Røvballemusiker
Indlæg: 88
Sted: Vejle

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 9. jan 2017, 10:19

Når du siger den dårligste løsning, er det så ift. lydisolering, akustik eller? Bare lige for at forstå.
Gulv på strøer kan sagtens lade sig gøre, men hvor meget isolering skal der under for, at det giver mening?
EmilEmil
Bag pulten
Bag pulten
Indlæg: 249
Sted: 2200

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 11. jan 2017, 17:45

Et gulv på strøer vil være pga af akustikken i rummet. Hvis du lægger det på 100mm strøer med 100mm rockwool under vil hele gulvet suge noget af de dybeste frekvenser (som er de sværeste at få styr på), og du vil opleve mindre resonans i bunden af frekvensespektret.
-Nu ved jeg ikke hvad du har tænkt dig at gøre med resten af rummet, og det er muligt at du også kan opnå fine resultater med et laminat gulv. -men så kan det være at du skal have mere lyddæmpning i rummet...
EmilEmil
Bag pulten
Bag pulten
Indlæg: 249
Sted: 2200

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 11. jan 2017, 17:47

Det er også bare lækkert med et rigtigt trægulv, og isoleringen skal nok også hjælpe lidt på varme-regningen... -med mindre du selvfølgelig har støbt gulvvarme i fundamentet :)
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31941
Sted: Fyn

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 11. jan 2017, 18:48

Husk at bruge Kerto-strøer
Poul Mundbjerg
Røvballemusiker
Røvballemusiker
Indlæg: 88
Sted: Vejle

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 12. jan 2017, 16:57

Mange tak fordi I deler ud af viden! Jeg bliver hele tiden klogere!

EmilEmil; jeg fik dig aldrig lige spurgt til, at di skriver
EmilEmil skrev:Jeg tror heller ikke du behøver at lave en rum-i-rum løsning

Vil mindre også kunne gøre det? Eller hvilken type konstruktion skal jeg så bruge?

Mht. hvad jeg ellers vil gøre ved rummene, så skal der helt sikkert nogle store bass traps i hjørnerne og broardband absorbers op i kontrolrummet. I liverummet går jeg og tænker på Helmholtz resonator, men det skal jeg lige have læst noget mere op på.
EmilEmil
Bag pulten
Bag pulten
Indlæg: 249
Sted: 2200

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 12. jan 2017, 19:31

Grunden til at man normalt laver rum-i-rum er for at opnår en så stor adskillelse af ens indspilnings-rum fra resten af bygningen som muligt. Hvad enten der er pga af at nabolejligheden ikke skal forstyrres, eller man vil kunne sidde i kontrolrummet og tracke og høre så lidt af det der sker i indspilningsrummet som muligt.

Når du skriver: "Jeg vil gerne gøre det ordentligt, når jeg er i gang, men jeg skal ikke leve af det sted, så det skal ikke være "state of the art"." - Så vil jeg sige at du nok kan leve med at måske ikke er et fuld rum-i-rum løsning... Der er vist en guide her i forummet et sted til hvordan man laver den bedst mulige skillevæg. -dvs noget med 2 lag gips 100mm isolering 50mm luft og 100mm isolering og 2 lag gips igen. Men det burde du kunne finde mere om herinde.
Poul Mundbjerg
Røvballemusiker
Røvballemusiker
Indlæg: 88
Sted: Vejle

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 12. jan 2017, 22:20

Og det har du nok helt ret i - det skal være ordentligt, men det skal også være realistisk ift. mit behov. Synes jeg efterhånden har ret godt styr på "Masse-luft-masse", men så var spørgsmål netop som udgangspunkt, og den inderste del så skulle stå på et flydende gulv, men det er så et nej.

Er der andre ting som jeg ikke nødvendigvis skal tænke på ift. rum-i-rum? Jeg prøver at lære noget alle de steder jeg kan, også f.eks. hos http://johnlsayers.com/Recmanual/Titles/Acoustics3.htm men er f.eks. nogle ting af det der bliver nævnt der, som jeg kan undvære også, nu hvor du siger fuld rum-i-rum løsning.
EmilEmil
Bag pulten
Bag pulten
Indlæg: 249
Sted: 2200

Re: Behøver jeg et flydende gulv?

Indlæg Skrevet: 13. jan 2017, 00:26

Jeg tror den vigtigste faktor i forhold til hvor glad du bliver for dit indspilningsrum er hvilken efterklangstid du har derinde, og at den er forholdsvis liniær. Er det en jazz trio der altid spiller sammen, så er det måske fedt at rummet er lidt levende, men hvis du laver heavy lagkage-produktion med 22 mics på trommerne, så er det måske fedest at rummet er så dødt som muligt.

Tilbage til "Studiebygning & Akustik"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Exabot [Bot] og 0 gæster