En lille gear test af tre aktive PA systemer til Disco

Live, PA, scenelyd, diskotek, og trådløst udstyr.
Nyt svar
Medlemsavatar
Claus Flid
Forum Donator
Indlæg: 3751
Sted: Slagelse(DK)

En lille gear test af tre aktive PA systemer til Disco

Indlæg af Claus Flid »

Heeps,

Måske nogen af jer derude har lyst til at læse med på vores oplevelser af JBL, EV og Turbosound

LINK med masser af tekst og et par billeder:
https://www.facebook.com/media/set/?set ... 317&type=3

Nå folkens, DDU har fået til opgave at købe en ny højttalerfront til Ung Slagelse

Anlægget skal være aktivt (indbygget forstærkere) Og kunne spille 300-400 mennesker op til ungfest og naturligvis med fuldt diskodrøn på! Samtidig skal det være småt og flexibelt nok til at man kan splitte det op til mindre fester med disco eller liveband mm.

Vi har lyttet meget grundigt på tre højtaller sæt:

JBL Srx 800
EV Etx
Turbosound NuQ
Alle tre serier er aller nyeste modeller fra tre meget respekteret mærker.
.
Vi har brugt to timer på at lytte og tune JBL Srx812 top og to Srx818 single bunde. Toppene lyder vandvittigt godt. Men subben skuffer. Vi har nu prøvet alt med del frekvenser og eq. Den sub bliver ikke disco i vores øre. De er designet/ tunet til at spille alle dybeste sub og ingen øvre sub som slår i brystet. Den vil kun spille kælder dybt og 12” toppen kan ikke redde den. Subben bulder derud af og står du under 6m fra den er det okay. Men længere væk er bunden nærmest helt væk. Den kommer ikke ud af kassen. Det helt dumt. Men måske lække til liveband mm. Ikke disco egnet ifølge os... ØV!!

EV Etx 12” top og to stk 15” bunde. Bunden har noget mere af det øvre disco "Gok" i subben og toppen spiller fedt. Dog lige rigeligt hypet i toppen. (men kan nemt fixes i dsp). Bunden kommer længere ud af kassen end JBL. Men stadig ikke nok til os. Og vi synes at bunde klipper for hurtigt i forhold til JBL og Turbosound. Men det var altså forbandet højt! Jeg tror faktisk jeg ville købe dette sæt hvis jeg selv kørte rundt på landevejen og lavede fester med mindre end 250 mennekser. Små lette subs der sparker godt fra sig og en lækker 12” topkassen. Ingen tvivl.

Dagens sidste stop var Turbosound. Bunden er båndpass dvs den har to tuninger. 1 i nedre sub og 1 i øvre sub. Og den skyder klart længst af de kasser vi har lyttet på. Den spiller meget voldsomt. Meget hårdt slag lige i maven… vi elsker det.Lidt ala Ev Etx 15”sub Vs de gamle Fane TT1000 horn. Kassen er ret stor og vejer 60kg. Dette er ikke noget problem da det er til vores Dj hold og der er masser af raske svende til at ta fat.
Og toppen spiller lækket klar og fuld smæk hele vejen. Vi er helt solgt og hermed bestiller vi 4 stk NuQ118 subs og 2 stk NuQ115 toppe til Ung Slagelses Dj undervisning og Ung Slagelses Ung fester.

Vi glæder os rigtig meget til at afhente den nye front som allerede skal testes til Ung Fest om 4 uger.

OBS:
Uanset hvad vi synes er det super vigtigt at Du selv inden et køb har et budget og mål klar. Testen er klart hvad VI synes. Måske du synes noget helt andet - Så husk at får gode råd og vejledning fra en dygtig lydmand og endnu vigtigere er at du selv går ud og lytter på flere forskellige højtalere inden du køber stort eller småt anlæg. Der er nemlig MEGET stor forskel på hvordan de lyder og hvad de kan.

God vind i håret fra Dansk Dj Undervisnings holdet og underviser Claus Flid
-\\-Claus Flid-//-
http://www.NexusEvent.dk

Medlemsavatar
Claus Flid
Forum Donator
Indlæg: 3751
Sted: Slagelse(DK)

Indlæg af Claus Flid »

Til brugere af Turbosound på absolut nørdet niveau har vi oprettet en lille lukket Facebook gruppe med info, billeder mm.

https://www.facebook.com/groups/1945383432352962/
-\\-Claus Flid-//-
http://www.NexusEvent.dk

Default avatar
garcia
Medlem
Indlæg: 7101
Sted: Hjallerup

Indlæg af garcia »

Jeg kan kun finde NuQ115 som subwoofer, ingen toppe. Hedder de noget andet?
Deaktiveret

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

På Rådhuspladsen hørte jeg engang nogle små Meyer sound satellitter på stang m. sub i hver side. Satellitterne + sub var meget små, man det var ikke noget problem at spille hele rådhuspladsen op med kraftig lyd, uden at det på noget tidspunkt lød anstrengt. Jeg var i hvert fald imponeret over hvor meget lyd der kom ud af så små højtalere :)

Prisen tør jeg ikke at tænke på :)

SLL

Medlemsavatar
Claus Flid
Forum Donator
Indlæg: 3751
Sted: Slagelse(DK)

Indlæg af Claus Flid »

garcia skrev:Jeg kan kun finde NuQ115 som subwoofer, ingen toppe. Hedder de noget andet?
https://www.music-group.com/Categories/ ... AN/p/P0B3C

Vores musical lydmand ville MEGET gerne ha JBL. Men som i kan læse i testen dumpede bunden stort til vores disco brug. Vores live mand har nu hørt vores turbo og blev igen en MEGET glad mand :)
-\\-Claus Flid-//-
http://www.NexusEvent.dk

Medlemsavatar
Beier
Medlem
Indlæg: 268
Sted: Aalborg

Indlæg af Beier »

Tak for beskrivelsen og sammenligningen, Claus! Her et år efter, er dette stadig en af de få brugbare beskrivelser af en praktisk afprøvning (review som man siger), jeg kan finde på nettet (dansk og engelsk). (Jeg har bl.a. kigget alle 114 søgeresultater på ordene “turbosound NuQ review” på Google igennem.)

Der er indløbet to anmeldelser på Thomann.de
* Passiv NuQ122: https://www.thomann.de/de/turbosound_nu ... #bewertung
* NuQ118B-AN: https://www.thomann.de/de/turbosound_nu ... htm?lang=2

Umiddelbart tænker jeg at det er ret få anmeldelser, sammenlignet med andet grej samme prisleje.

Tilføjelse 2:
Thomann sænkede prisen (tilbud/kampagne) I november 2016 på de to tungeste/største modeller 122-AN (6.112 kr.) og 152-AN. (Ud af de fire modeller aktive tovejs-toppe, er den næststørste billigst, så den mindste, så den største og den næstmindste dyrest, jf.
https://www.thomann.de/dk/turbosound_ak ... tml?oa=pra i dag.) Siden en gang i december har der været 4 til 5 ugers leveringstid på NuQ122-AN, så det tyder på at de først lige skal produceres i Asien og sejles ti Europa, og at Thomann/Turbosound havde færre på lager i Europa end de fik bestillinger. Da den forventede leveringstid er rykket mindst to-tre gange, kan der være bestilt for få, flere gange i træk (fremfor at produktion løb tør for komponenter til netop den model).

Tilføjelse: Noget nyt at fortælle efter et års brug?
Senest rettet af Beier fre 13. jan 2017 12:33, rettet i alt 2 gange.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg har haft et par EV Etx med til nogle fester, de flyttede godt nok folk rundt på dansegulvet, men er det 15" subs og 12" toppe jeg havde med.
Mener tror de blev indstillet til PA mode i subs og Music i toppene, så var der lidt mere smæk på og de lød til at have mere overhead.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Nyt svar