Loudness-mål for streaming og download

Tips til mastering og cd-brænding, samt info om digitalteori.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 32649
Sted: Fyn

Loudness-mål for streaming og download

Indlæg Skrevet: 29. sep 2015, 13:08

Listen bliver løbende opdateret med nyeste ændringer. Er der noget, som ikke er korrekt opdateret, så kontakt mig venligst via privatbesked.

Senest opdateret 2018-06-01

Vigtig note
Disse loudness-mål er ikke det samme som at man bør masterere til disse mål, hvilket er en Internet-myte.

Høje(ere) peaks, lavere loudness og mere dynamisk forskel er ikke en kvalitet i sig selv. Det er meget høj loudness heller ikke.

Det vigtigste er, at masteren lyder godt og opfylder de ønsker man har til masteren - hvilket kan inkludere at nummeret skal mastereres højt eller komprimeres og limiteres på en bestemt måde, der passer til genren og nummeret.

NB! Mht. LUFS-værdier, så bruger nogle services ReplayGain (som måler lidt anderledes) og derfor er LUFS i de tilfælde kun cirka-værdier.

Billede
Apple Music (streaming)
Integreret loudness target: Ca. -16 LUFS (I)
Post limiting med auto-gain: Nej


Billede
iTunes Store (download)
Integreret loudness target: Nej (ikke per default)
Post limiting med auto-gain: Nej

Note
Det ovenstående gælder for almindelige 16 bit 44.1 kHz uploads til iTunes, som de fleste aggregatorer og pladeselskaber benytter.

Dertil findes der et særformat, kaldet Mastered for iTunes (MFiT). MFiT sange eller albums er i normalt masteret lidt lavere end tilsvarende normale iTunes masters. Til gengæld er de uden risiko for lossy encoding overstyring fordi de skal bestå et check i Apples AACRoundTrip plug-in eller afclip command line værktøj, foretaget af en Apple MFiT whitelisted masteringtekniker. Således er der et defacto headroom krav til MFiT masters på lige under 0 dBTP (TruePeak ved minimum 4x oversampling), men først og fremmest skal de bestå en afclip test i OS X Terminalen.


Billede
Spotify
Integreret loudness target: Ca. -11 LUFS (I) [Loud], ca. -14 LUFS (I) [Normal] og ca. -22 LUFS (I) [Quiet]
Post limiting med auto-gain: Ja, hvis nummeret er lavere end target

Note
Oprindeligt kørte Spotify med ca. -11 LUFS (I), så skiftede de i en periode til ca. -14 LUFS (I) og nu er det blevet muligt med de tre ovenstående manuelle settings for Premium-brugere.

"Normal" setting @ ca. -14 LUFS (I) er pt. standaren i gratisudgaven af desktopversionen af Spotify.

NB! Nogle få masters på Spotify bliver afspillet ved fuld eller næsten fuld skala uanset om loudness normalization er slået til. Dette er en fejl.


Billede
Tidal
Integreret loudness target for bærbare enheder og browsere: -14 LUFS (I)
Post limiting med auto-gain: Nej

Integreret loudness target for AirPlay-afspilning: -18 LUFS (I)
Post limiting med auto-gain: Nej


Billede
YouTube
Integreret loudness target: Ca. -13 LUFS (I)
Post limiting med auto-gain: Nej

Note
Videoer normaliseres nogle gang efter noget tid, så der kan være nogle videoer der ikke er normaliseret endnu eller aldrig bliver det pga. en fejl.

YouTube ændrer ofte på deres algoritme og den er ikke nødvendigvis absolut, dvs. en høj master vil stadig lyde højere på YouTube, men der er ringe udbytte ved at lægge niveauet meget højere end -13 LUFS (I) til YouTube.

Hvis du Control+klikker eller højre-klikker på videobilledet og vælger "Statistik for nørder", så kan du se hvor meget der er skruet ned under "Volume /Normalized".


Billede
Loudness tips for alle bærbare enheder og enheder med indbyggede højttalere
Dette nedenstående tip gælder for MacBooks, iMacs, iPads og iPhones, kun når de indbyggede højttalere benyttes. Funktionen er altid slået fra ved afspilning gennem eksternt lydkort, linjeudgang eller hovedtelefoner.

Tippet gælder muligvis også for andre bærbare enheder, dvs andre fabrikanter af mobiltelefoner, tablets og bærbare PC'er, men det er udelukkende testet på Apple-produkter.

Dette tip er desuden kun relevant, hvis lyden ikke afspilles gennem software som har loudness normalization slået til, dvs. fx ved direkte afspilning fra en browser fra et website som ikke streamer et normaliseret signal eller fra en iTunes playliste uden Sound Check slået til i præferencer.

Integreret loudness target: -14 LUFS (I)
Post limiting: Ja, afhængig af signalets peakniveau pr. foruddefineret bånd (uden for vores kontrol)
Headroom: 0 dBTP (TruePeak ved minimum 4x oversampling)

Ved meget høje signaler - og især inter-sample peaks og kraftig sub - så vil iOS eller OS X via en skjult multibåndslimiter (kan ses i Xcode i OS X, tak til Preben Friis for at bevise dette) dykker signalet for at beskytte den indbyggede højttaler, hvilket kan føre til pumpende lyd.

Tilbage til "Mastering"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster