Forslag til forbedring af oplevelsen på Lydmaskinen

Kom med forslag til eller stil spørgsmål om selve forummet.
Nyt svar
Medlemsavatar
pedemeyer
Medlem
Indlæg: 552
Sted: Herlev

Forslag til forbedring af oplevelsen på Lydmaskinen

Indlæg af pedemeyer »

Hej:)
Dette er ingen klagesang:) Lydmaskinen er absolut et af mine yndlingssteder på nette!
Men..,

Jeg sidder og kigger ned over reply-delen af subforummet: Min musik !
Det virker på mig utroligt underligt, at det skal være såååå svært, at få respons på sin musik!
Vi skulle jo være en del musikintreserede herinde...
Hvad kan det skyldes?
Måske er der mange gode forklaringer.., men måske kunne en af dem være, at man primært gerne vil kommentere på noget man føler sig kvalificeret til at have en mening om.
Musik er jo utrolig mangfoldig. Jeg for min del, kommenterer sjældent på house, dupstepp, remixes og den afdeling.
Det siger mig ikke ret meget, og jeg har derfor ikke kompetencerne til at give andet end min generelle mening!
Jeg er mere til musik baseret på at aflevere en sang, hvilket kan føles lidt " ensomt" herinde.

Derfor tænkte jeg at foreslå en eller andet form for underdeling af Min Musik!
Så ville man lettere kunne finde sine "artsfæller", og samtidigt også være klar over hvilke forforståelser man navigerer rundt i, når man bevæger sig ud af sin comfortzone:)
Man kunne yderligere udvider med en katagori som kunne hedde: "Work in progress"!
Så ville man kunne skille os , der nogengange bare vil diskutere et nummers videre færd fremad, fra dem der poster færdige ting.
Osv osv.., altså et forslag om underdeling af subforummet Min Musik, med det formål at få mere gang i responsen til hinanden på vores musik!
Hvordan lyder det?
:)
Pede Meyer
Music is the voice of god.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35558
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg synes det er et godt positivt udgangspunkt du har for idéen. Det kunne sagtens være at hvis man delte det ind i flere subfora, så kunne man hurtigere guide folk hen hvor det de interesserer sig for er. Når de så hurtigt og nemt er guidet derhen, er det let for dem at lytte det der er relevant.
Men jeg tror de fleste folk herinde besøger siden mange/flere gange om dagen, hvor de bare lige hurtigt tjekker "Er der nogle der har skrevet i de tråde jeg følger med i, og er der kommet noget nye tråde der er interessante for mig?". Det leder mig hen til at mene, at den gængse bruger herinde ikke gider bruge tiden på at lytte OG kommentere på alt hvad de lytter. Så hvis man endelig trykker på et link er lunten måske lidt kort, og er man ikke fanget efter 10-20 sekunder eller mindre + spolen fremad, jamen så bliver der ikke skrevet nogen kommentar. Det ville jo heller ikke være et ordentligt udgangspunkt at give kritik udfra.
Jeg kan godt li' at bruge lidt tid på at lytte til hvad folk har smidt op herinde. Det er mest det elektroniske jeg lytter til, så der kan jeg sagtens følge din idé. Men det er altså langt fra hver dag jeg har lysten til at høre hvad der er af nye musikalske spirer herinde, måske en gang eller to om ugen, men nærmere mindre end det. Når jeg så er i stødet lytter jeg som regel kun nogle stykker, lad os sige imellem 1 og 4 posts. Hvis alle havde samme tilgang til det som mig, så ville der blive efterladt mange tomme indlæg, hvilket der iforvejen bliver i dag. Der er med garanti nogle der er meget mere aktive end mig inde under "Din Musik", men der er med garanti også nogle der bruger (endnu) mindre tid derinde end jeg gør.
Jeg tror nærmere det handler om behovet for sektionen herinde. Der er en del upcoming folk herinde + nogle mere eller mindre etablerede som poster deres nyeste under Din musik, og der er knap så mange der gider bruge tiden på det.
Sådan oplever jeg det ihvertfald. :)

Default avatar
Proles
Medlem
Indlæg: 425

Indlæg af Proles »

Det er et unødigt punkt med "Din musik" herinde efter min ydmyge mening. LM er nok det mest ligegyldige sted at poste sin musik, udfra hvad mine erfaringer siger mig fra andre musikfora. Fjern lortet og lad de andre subs blomstre. Ingen gider jo tydeligvis høre på noget af det, som andre herinde laver ... Man kunne overveje om folk herinde overhovedet kan lide at lytte til musik nogle gange.

Bare min - lidt hårde - mening.

Din musik som replys ser ud nu:
dinmusik.png
dinmusik.png (3.77 KiB) Vist 3489 gange

Default avatar
Madsaiie
Forum Donator
Indlæg: 671

Indlæg af Madsaiie »

Proles skrev:Det er et unødigt punkt med "Din musik" herinde efter min ydmyge mening. LM er nok det mest ligegyldige sted at poste sin musik, udfra hvad mine erfaringer siger mig fra andre musikfora. Fjern lortet og lad de andre subs blomstre. Ingen gider jo tydeligvis høre på noget af det, som andre herinde laver ... Man kunne overveje om folk herinde overhovedet kan lide at lytte til musik nogle gange.

Bare min - lidt hårde - mening.

Din musik som replys ser ud nu:
dinmusik.png
+1

- Jeg synes dog stadigvæk at "Din Musik" er et fedt subforum, da der også tit kommer rigtig god respons.
Jeg prøver i hvert fald så tit som muligt at give respons på folks musik (hvis det altså ligger min egen genre nært) - og får også tit på min egen.

Medlemsavatar
Preben Friis
Medlem
Indlæg: 3170
Sted: CPH

Indlæg af Preben Friis »

Lettere provokeret af denne tråd gav jeg lige "Din Musik" en chance igen. Det er et kvarter af min tid som jeg aldrig får igen ... :puke:

Her er udpluk af mine indtryk som jeg lige kan huske....

* Jeg foretrækker musik hvor der er brugt mindst to mikrofoner til at lave optagelsen .... gerne flere.
* Hvis man kun pladrer tilfældige samples oven i hinananden så kan man da i det mindste sørge for at de passer sammen i rytmen
* Mange der poster sange har kun få posts totalt. De deltager ikke i resten af lydmaskinen, så kan de vel heller ikke forvente at vi bruger tid på dem?
* Nogle har tilsyneladende kun lavet ét track i hele deres liv.... det tog dem 15 minutter .... og så forventer de at hundredevis bruger 5 minutter på at lytte på det?
* At downloade en håndfuld spor og dreje lidt på knapperne i Logic gør det ikke til "Din musik"
* Hvad laver "Europas svar på Harlem Shake" overhovedet i det subforum?
* Ja, du er 15. Ja, du vil gerne skrive "Producer" på dit visitkort. Du finder nok en anden hobby når du finder ud af, at det kræver lidt mere end at købe et program.
* Fint nok, at du har klonet lyden af den sidste nye wobble-dobble-beat-bass-step-house-dub ... Prøv at lave noget der ikke lyder som alt andet i stedet.

Summa summarum: Jeg springer pænt alle posts fra det subforum over igen. Ja, jeg er en træt, gammel mand - men det er min mening.
[size=85][url]http://hindenburg.com[/url][/size]

Medlemsavatar
gs-dk
Forum Donator
Indlæg: 9676
Sted: Frederiksberg

Indlæg af gs-dk »

Sjældent enig med Preben - men jeg har også en alder, hvor man hurtigt keder sig:) - og har hørt rigtig meget musik, der gør en forskel.

Default avatar
Madsaiie
Forum Donator
Indlæg: 671

Indlæg af Madsaiie »

Preben Friis skrev:Lettere provokeret af denne tråd gav jeg lige "Din Musik" en chance igen. Det er et kvarter af min tid som jeg aldrig får igen ... :puke:

Her er udpluk af mine indtryk som jeg lige kan huske....

* Jeg foretrækker musik hvor der er brugt mindst to mikrofoner til at lave optagelsen .... gerne flere.
* Hvis man kun pladrer tilfældige samples oven i hinananden så kan man da i det mindste sørge for at de passer sammen i rytmen
* Mange der poster sange har kun få posts totalt. De deltager ikke i resten af lydmaskinen, så kan de vel heller ikke forvente at vi bruger tid på dem?
* Nogle har tilsyneladende kun lavet ét track i hele deres liv.... det tog dem 15 minutter .... og så forventer de at hundredevis bruger 5 minutter på at lytte på det?
* At downloade en håndfuld spor og dreje lidt på knapperne i Logic gør det ikke til "Din musik"
* Hvad laver "Europas svar på Harlem Shake" overhovedet i det subforum?
* Ja, du er 15. Ja, du vil gerne skrive "Producer" på dit visitkort. Du finder nok en anden hobby når du finder ud af, at det kræver lidt mere end at købe et program.
* Fint nok, at du har klonet lyden af den sidste nye wobble-dobble-beat-bass-step-house-dub ... Prøv at lave noget der ikke lyder som alt andet i stedet.

Summa summarum: Jeg springer pænt alle posts fra det subforum over igen. Ja, jeg er en træt, gammel mand - men det er min mening.
Ja, hmm.. Du lyder som en meget svær mand at tilfredsstille..

Hvorfor poster du ikke et par af dine egne meget professionelle "to-mikrofons-optaget" numre, som aldrig har set skyggen af wobble basser, tilfældige samples, eller lyd der er hørt før? Du kunne jo oven i købet, vifte med dine meget flotte guldbelagte visitkort, som du har fortjent over årene, på din ellers så "aldrig hørt før", kreative - og "ikke samplebaseret" tracks..
Jeg venter spændt!

.. Jeg mener nu at vi skal give alle folk en chance. Amatør eller øvet! Kom med forslag til hvad der kunne gøres bedre.. Vi starter alle et sted - det gælder alting, og vi har hver vores måde at udvikle os på. Det er heller ikke alle nye her på maskinen der er helt sikre på hvordan tingene, og de har vel bare tænkt - Wow! Fedt! Et dansk musikforum.. De skal høre min musik!
Og ved du hvad? Jeg synes dælme bare at de skal smide det afsted.. Godt eller dårligt.
Så er det jo naturligvis op til folk om de vil aflægge respons eller ej.. Det kan man ikke komme efter folk for..

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Din Musik bliver liggende, men der kommer næppe yderligere subfora i den dur. Det skyldes at der ikke er nok aktivitet til at retfærdiggøre det. Min erfaring er, at yderligere opdeling faktisk har den modsatte effekt, dvs. endnu mindre aktivitet.

Default avatar
the songcabinet
Forum Donator
Indlæg: 1119

Indlæg af the songcabinet »

Lydmaskinen kunne jo overveje en slags betalt mentor/coaching ordning, hvor nye musikanter betaler etablerede producere for at lytte og give en kommentar. I udlandet findes rigtig mange sådanne ordninger, som koster 100kr+ pr track. På den måde kan man sortere mellem håbefulde der vil sætte noget på spil og de der ikke vil, og de garvede får mulighed for at dele sin viden med seriøse opkomlinge der har foretaget et bevidst tilvalg..

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35558
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Men skal kommentarerne så være offentlige? Produktions, mix og generelt teknik-tips ville jo kunne (gen)bruges af de fleste, selvfølgelig med forbehold for at man kan finde ud af at implementere dem i sit eget materiale.
For at konceptet skal være gennemført skal tæt på alle genrer også være repræsenteret hos coach'ne. Det tror jeg bliver lidt en udfordring.
Skal man selv kunne vælge hvilken coach man vil have kritik fra?

Default avatar
the songcabinet
Forum Donator
Indlæg: 1119

Indlæg af the songcabinet »

Jeg mener kommentarerne skal være individuelle, som i en dialog producer til producer, og dermed ikke offentlige, men at man skal kunne vælge mentor/ coach ud fra nogle offentlige profiler.

Der er et pænt marked for denne type coaching internationalt, og jeg tror også på det i en dansk kontekst. Lydmaskinen ville være et super sted til det, fordi det er her alle de seje producere mødes :wink:

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det synes jeg er en fin idé. Jeg ved ikke om det er noget Lydmaskinen skal gå aktivt ind i nødvendigvis, men jeg følger med i forslagene.

Medlemsavatar
pedemeyer
Medlem
Indlæg: 552
Sted: Herlev

Indlæg af pedemeyer »

Efter at have læst folks forskellige indlæg, må jeg ihvertfald konstatere, at jeg nok ikke får brug for det forum længere. Jeg ved ikke, hvordan jeg har kunne mistolke det så graverende.
Måske fordi jeg som regel selv får en smule respons på mine ting, og i øvrigt har haft et langt liv med musikken.
Men hvis jeg var en ung urutineret musiker, (og havde læst nogen af svarene hér), så ville jeg føle mig fuldstændigt til grin, hvis jeg blev ved med at poste nye ting i det forum.
Pede Meyer
Music is the voice of god.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Jeg tror i hvert fald at man skal tage det for hvad det er. I bedste fald får man noget brugbar kritik eller en opsang, i værste fald får man - som jeg skriver i subforabeskrivelsen - "ørerne i maskinen" ;-)

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8692
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

pedemeyer skrev: Men hvis jeg var en ung urutineret musiker, (og havde læst nogen af svarene hér), så ville jeg føle mig fuldstændigt til grin, hvis jeg blev ved med at poste nye ting i det forum.
+1 desværre

Har nogen gange kikket forbi, for at se om jeg ku bidrage med
en konstruktiv feed-back, men det har mest været fremmede
Genre, uden for mit område, af samme årsager vil jeg heller
aldrig forvente noget sagligt "den anden vej", og kommer
næppe til at bruge det

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35558
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Hm, jeg synes nu fint der kan være plads til alt musik derinde. Det kræver efter min mening nærmere en holdningsændring fra brugernes side, hvis man vil have mere gang i den del af forummet.
Synes man det er spild af sin egen tid at bruge 5-10 minutter på at lave et indlæg, jamen så lad være. Men man skal da IMO ha' meget travlt hvis ikke man har tid til at smide en idé herud. Det værste der kan ske er at folk skriver "kæft noget bræk", og så er det tydeligvis ikke musik for dem, og så er det bare videre. En "Kæft noget bræk" kommentar kan efter hvad jeg har set herinde ofte føre en "kæft hvor er det lækkert" kommentar med sig, fordi folk skal høre om det nu også er noget bræk.
Bliver din musik dårligere for dig fordi 10 brugere herinde skriver det er noget bræk?
Det tager meget kort tid at læse "Kæft noget bræk", tænke over om der er noget konstruktivt i det eller ej, og så komme videre, så dér er der heller ikke meget spildtid.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35558
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Derudover er jeg enig i Prebens synspunkt omkring (nye) brugere der ikke bidrager med andet end at smide ting op under Din Musik. Det er muligt at de bruger resten af forummet en masse også, men for mit vedkommende er jeg mere tilbøjelig til at lytte folks ting, hvis jeg kender lidt til hvad de ellers mener om diverse emner, musikrelateret eller ej. Eksempel: Hvis en (evt. ny) bruger har skrevet en tråd med "Årh har lige fundet det svedigste plugin/synth/whatever", og nogle dage efter laver en tråd under Din Musik, kunne det være interesant for mig at høre hvad vedkommende havde lavet.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Ditto.

Jeg kommenterer måske på under 5 sange om året, og primært folk som er mest aktive eller donatorer.

Default avatar
Madsaiie
Forum Donator
Indlæg: 671

Indlæg af Madsaiie »

Holger skrev:Ditto.

Jeg kommenterer måske på under 5 sange om året, og primært folk som er mest aktive eller donatorer.
Jeg har netop doneret. Så er det tid til kommentarer :dollargrin:


Medlemsavatar
j79
Medlem
Indlæg: 781
Sted: Göteborg

Indlæg af j79 »

Well...hvad var tanken med den del af forummet til at starte med?
* Jeg foretrækker musik hvor der er brugt mindst to mikrofoner til at lave optagelsen .... gerne flere.
* Hvis man kun pladrer tilfældige samples oven i hinananden så kan man da i det mindste sørge for at de passer sammen i rytmen
* Mange der poster sange har kun få posts totalt. De deltager ikke i resten af lydmaskinen, så kan de vel heller ikke forvente at vi bruger tid på dem?
* Nogle har tilsyneladende kun lavet ét track i hele deres liv.... det tog dem 15 minutter .... og så forventer de at hundredevis bruger 5 minutter på at lytte på det?
* At downloade en håndfuld spor og dreje lidt på knapperne i Logic gør det ikke til "Din musik"
* Hvad laver "Europas svar på Harlem Shake" overhovedet i det subforum?
* Ja, du er 15. Ja, du vil gerne skrive "Producer" på dit visitkort. Du finder nok en anden hobby når du finder ud af, at det kræver lidt mere end at købe et program.
* Fint nok, at du har klonet lyden af den sidste nye wobble-dobble-beat-bass-step-house-dub ... Prøv at lave noget der ikke lyder som alt andet i stedet.
Det er jo gode pointer i og for sig. Og jeg kan godt følge dig. Men spørgsmålet er hvad denne del af forummet overhovedet er der for?

I min verden giver det mest mening hvis tanken er at man kan få gode råd fra folk der har et nyt perspektiv eller mere erfaring end en selv. Hvis det handler om at vise sig frem for en flok rygklappere kan det da være det samme. Måske har nogen brug for at få smidt de kommentarer der i hovedet.

Men jeg ser ikke samme foragt for folk der stille "dumme begynder-spørgsmål" om latency, mono/stereo eller hvad det nu ellers kan være, i de andre fora. Der vil man gerne hjælpe nybegyndere med at komme igang, men når det kommer til at kommentere musikken, som jo i sagens natur er det det hele handler om, er det pludselig spild af tid, og nybegyndere der poster deres nybegynder-tracks er både flabede og indbildske når de poster deres ting i håb om at folk der ved mere end dem selv gider bruge et par minutter på at give nogle gode råd. I dont get it...

Hvorfor skulle man tage sig tid til at kommentere på tracks i "Min Musik"? Af nøjagtig samme grund som man gladeligt tager sig tid til at svare på spørgsmål om hvorfor der er forsinkelse på Bentes guitar, hvilken kompressor der er bedst i en given prisklasse eller hvor stor forskel et skift af konvertere kunne tænkes at give. Fordi ens viden måske kunne hjælpe andre. Jeg forstår ikke hvorfor præmissen pludselig skulle være anderledes når det kommer til produktet af al den gear- og teknik-snak der foregår herinde...

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Jeg kunne ikke forestille mig at poste tracks uden for Lydmaskinen hvis jeg er igang med et projekt. Hvis jeg vil have kritik/ros på et mix eller master, og måske forslag til en optageteknik, så vil jeg have det fra folk der ved hvad de snakker om. Dem er der altså langt imellem på "konkurerende min musik" sider. Chancen for at få en ærlig kritik herinde syntes jeg er fair nok. Hvis ingen skriver tilbage på sin post = kedelig/ligegyldigt.

Hvis jeg lytter til noget jeg kan lide, så kommer der som regel en kommentar, kort måske, men et skulderklap.

Folk er generelt dårlige til at præcentere deres videoer, der skal ikke meget til for at lave lidt youtube video. Vi er trods alt både kreative og laaaangt over gennemsnittet med teknisk snilde og flair, hvis ikke toppen.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Nyt svar