Fortæl lidt om jer selv

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Nyt svar
Medlemsavatar
mavis
Forum Donator
Indlæg: 130
Sted: Albertslund

Indlæg af mavis »

Efter lang tids brug af dette fantastiske forum, kan jeg da lige give en kort præsentation af mig selv.

Mit navn er Tim Sorensen, 24 år gammel, født og opvokset på Bornholm. Jeg har spillet guitar siden jeg var 10 år gammel, og har i 10 år spillet i bandet Mavis, som dog ikke ekstisterer mere. Jeg har produceret flere demoer, bl.a. for Majorian (http://www.myspace.com/majorian) og har lige færdiggjort et album med Annemarie Zimakoff, som udkommer den 31.marts. Har også mixet nogle numre for Cody, og skal til at mixe et album for Before the show. Har også været ude og lave nogle live-jobs, omend det er i studiet, jeg befinder mig mest.

Jeg har et studie beliggende på Islands Brygge, hvor jeg bruger det meste af min tid, når jeg ikke passer mit day-job på et lager. (Ja udstyret betaler jo ikke sig selv). Det hænder, jeg sover lidt i en seng, der står i KBH NV. Jeg er absolut selvlært, og det tætteste jeg kommer på at have fået undervisning, er vist brugen af dette forum. Så jeg lærer stadig.

Tag evt. et kig på http://www.mavis.dk

/Tim

Medlemsavatar
Rux
Medlem
Indlæg: 132
Sted: Værnedamsvej!

Indlæg af Rux »

Hey! Jeg hedder Rune/Rux, er 22 år gammel og laver hiphop og elektro på amatørplan ved siden af mine studier (filosofi på KU). Jeg kommer fra en lillebitteby ude på landet og blev nødt til selv at producerer - for der var sgu ikke andre der gad! :(

Jeg har fået opbygget mig et ret fedt studie men er desværre n00b til at bruge det - håber at alle jer überkompetente mennesker kan være lidt til hjælp - for jeg vil kraftedme lære at lave en lækker lyd på mine ting! :!: :!: :!:

Er helt ny på det her forum og det ser simpelthen bare for fedt ud!! Har hoppet lidt rundt i de forskellige tråde og det her er simpelthen bare stedet jeg har ledt efter!

Mine mixnings-evner kan bedømmes her http://www.myspace.com/ruxmedx (det er mig der har mixet nummeret "Drengene Med")
Only when the last tree has been cut down... Will we be able to find that last damn pro-verb reciting indian and kill him. And make more money.

Medlemsavatar
Raller
Medlem
Indlæg: 218
Sted: København N

Indlæg af Raller »

Davs.

Jeg hedder Rasmus aka Pirados ( Men, når Holger lige får ordnet det, så bliver mit nick Raller, for det er mit street/hood/player navn )

Jeg er 19 år gammel og bor i København. Har spillet trommer i 4 år ca (selv lært). Har altid intresseret mig for elektronik og computere, startede da jeg var 3 med min første 486ér. Og byggede min første computer som 9årig.
Så, nørd. Ja det er jeg. Lyd og musik har altid spillet en stor interesse/plads hos mig. Og det gør det stadig, og laver nu selv musik. Det er nok ikke i mange andres genre, men jeg er meget glad for Metal genren, eller rettere sagt, deathmetal. Og skriver også mest det. Men hip-hop, elektronisk (dub er nok min favorit ) musik har også meget stor plads hos mig. ( kan da anbefale Beatport på iTunes, hvis man er til det ) .. Jeg er igang med at få opbygget et studie efter mine behov, mere vil jeg vise når den tid kommer!

Er blevet meget positivt overrasket over Lydmaskinen.dk, så meget hjælp og god information finder man ikke alle steder! ..
så jeg glæder mig til at læse mig klogere, og lære en masse!

YO!

PS: jeg har tømmermænd.. teksten hænger nok ikke så godt sammen :lol:
analog for altid.
Indspilning og mix og alt det andet
[url]http://www.kaelderlyd.dk[/url]

Default avatar
Zero

Indlæg af Zero »

Edit 15-8-2008
Not much to say
http://www.chakaranda.dk/Chakaranda/About.html

Blandt mennesker jeg gennem tiden har spillet/jammet med kan nævnes Jens Meldgård, Ken Gudmann, Jørgen Lang, Peter Thorup, Holger Laumann og mange mange flere.

Jeg har spillet i det meste af mit liv siden jeg var 17, men har grundet diverse personlige problemer holdt en meget lang pause fra det offentlige liv, men er nu ved at vende tilbage til scenen igen.

Havde i slutfirserne / starten af halvfemserne en trio: B.Street Boogie Band, der efterhånden havde rimelig god succes og spillejobs ca. 2-3 weekender pr. md.
Senest rettet af Zero fre 15. aug 2008 19:31, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Chakaranda skrev:Se en del af historien her (Be Warned!!!! det er barske sager!)
http://www.chakaranda.dk/Chakaranda/Om_Chakaranda.html

Blandt mennesker jeg gennem tiden har spillet/jammet med kan nævnes Jens Meldgård, Ken Gudmann, Jørgen Lang, Peter Thorup, Holger Laumann og mange mange flere.

Jeg har spillet i det meste af mit liv siden jeg var 17, men har grundet diverse personlige problemer holdt en meget lang pause fra det offentlige liv, men er nu ved at vende tilbage til scenen igen.

Havde i slutfirserne / starten af halvfemserne en trio: B.Street Boogie Band, der efterhånden havde rimelig god succes og spillejobs ca. 2-3 weekender pr. md.
Det er godt nok barske sager du har været igennem :( Ting som jeg i min vildste fantasi ikke kan forstille mig foregå.
Men jeg vil da i hvertfald ønske dig alt held og lykke i fremtiden - og her på forummet :wink: - samt hjælpe alt det jeg kan som en ven på forummet.

SLL

Default avatar
Zero

Indlæg af Zero »

SLL skrev:
Det er godt nok barske sager du har været igennem :( Ting som jeg i min vildste fantasi ikke kan forstille mig foregå.
Men jeg vil da i hvertfald ønske dig alt held og lykke i fremtiden - og her på forummet :wink: - samt hjælpe alt det jeg kan som en ven på forummet.

SLL
Tak for det.....Ja det er ikke helt nemt med den "bagage" jeg fik der, men musik er jo både et udtryksmiddel og en "healer", så jeg er glad for jeg har det.

Medlemsavatar
Snagglepuss
Medlem
Indlæg: 227
Sted: København

Indlæg af Snagglepuss »

Synes også det lyder vildt.

Håber dine plusdage blive flere og flere. Musikken er altid en god ven :)
iMac 2.4GHz Intel Core 2 Duo, 2GB RAM og 320GB HD, Logic Pro, Apogee Duet

Default avatar
Zero

Indlæg af Zero »

Snagglepuss skrev:Synes også det lyder vildt.

Håber dine plusdage blive flere og flere. Musikken er altid en god ven :)
Ja det var en rå omgang
men Ja heldigvis; plusdage blir der flere og flere af :-D
Og ja musik kan så utrolig meget: i den har jeg både fundet en ventil at få luft gennem..... en måde at møde verden på, et udtryksmiddel, glæden ved at skabe (lade kreativiten få frit løb).. en stige at klatre op ad når jeg er faldet ned på bunden og meget mer

Medlemsavatar
Snagglepuss
Medlem
Indlæg: 227
Sted: København

Indlæg af Snagglepuss »

Jamen det er da bare super godt at høre!

"Hvor ord svigter, taler musikken" - H. C. Andersen
iMac 2.4GHz Intel Core 2 Duo, 2GB RAM og 320GB HD, Logic Pro, Apogee Duet

Default avatar
Vagn Hollund

Indlæg af Vagn Hollund »

Wow Chakaranda, og mig der gik og troede jeg ikke havde haft det nemt :) Alt er relativt men
Jeg kan helt klart genkende vreden over omgivelsernes taabelige ligegyldighed og kulde

En smuk historie dog fordi jeg synes man kan maerke dit mod og den indre styrke du finder. :)

Underligt hvorledes sjaelen er/blir staerkere hos mennesker der har maattet lide i livet
Det er nok til dels det med at naar alt andet er smadret saa er der kun det essentielle tilbage at stoette sig til saa man ikke blir helt revet vaek af begivenhederne.

Default avatar
Zero

Indlæg af Zero »

Det gør mig ondt at høre Vagn at du også har været gennem noget svært.....
Efter at jeg valgte at være åben omkring det synes jeg det er utroligt så mange andre jeg møder som også har været gennem et eller andet i en eller anden grad...

På en side vil jeg gi dig ret i at man styrkes af modgang....men ikke hele vejen, fordi på den anden side set (sådan er det i hvert fald for mig) så har der været og er mange kampe og det kræver energi at skulle deale med disse "forvrængninger" der er en følge af den opvækst...

Men på een måde synes jeg alligevel jeg har været heldig: de afsavn jeg led som barn, satte en dyb og intens søgen i gang, både udad og indad, og via disse "rejser" (og ikke mindst via min "spirituelle rejse") har jeg lært meget og fået dybde og indsigt...noget jeg gerne vil dele med mine medmennesker...

Mit dybeste ønske er at dele ud af de erfaringer jeg har fået, og forhåbentlig ad den vej gi mit bidrag til noget godt i denne verden....

Mit største ønske er at oprette et sted på landet hvor andre der er i krise i deres liv kan komme og få støtte og hjælp til genfinde livsmodet, hjælp til at komme videre i livet på en god måde..

Mod, styrke eller desperation? det ved jeg ikke, men du har ret i at der en drivkraft, en ild der ikke slukkes; der er en livsgnist i alt som altid vil fremad, overleve, leve, ligesom når planter skyder op gennem revner og sprækker i et fortov....

Default avatar
Vagn Hollund

Indlæg af Vagn Hollund »

Stenbroens gule haab :)
Det var en sang fra Sylvester og svalerne
Ja der er meget tid der er blevet spildt paa lidelser, nok til at man ikke lige risikerer at blive 9til4slave som allerfoerste tanke :)
Mod til og alt godt her fra.

Default avatar
Zero

Indlæg af Zero »

tak :-D

Medlemsavatar
Michael
Forum Donator
Indlæg: 1841
Sted: Vestsjælland

Indlæg af Michael »

Faktsik er det tit planterne, i dette tilfælde den åndelige overlevelse, der forårsager revnerne i asfalt og beton.
Har man fundet styrken, kommer man osgå ud igen.
I have no solution, but I do admire your problem.

[url]http://www.artbyaccident.dk[/url]
[url]http://www.lydgaarden.dk[/url]
[url]http://www.silentheart.dk[/url]

Default avatar
Vagn Hollund

Indlæg af Vagn Hollund »

ja det er kun Freud der stadig var scitzofren da han doede

just kiddin :-D

Default avatar
Zero

Indlæg af Zero »

Michael skrev:Faktsik er det tit planterne, i dette tilfælde den åndelige overlevelse, der forårsager revnerne i asfalt og beton.
Har man fundet styrken, kommer man osgå ud igen.
yes!
And I got out
Finally! :dollargrin:

Se også denne tråd
http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php?f=17&t=12820

Medlemsavatar
Jogvan
Medlem
Indlæg: 54
Sted: Faroe Islands

Indlæg af Jogvan »

Jeg hedder Jógvan Andersen, bor på Færøerne og er selvstændig freelance musiker, tekniker, producer og grafiker.
Som 10 årig begynte jeg at gå til klaver i musikskolen, og da jeg så en mixerpult i musikhandlen blev jeg så intreseret i teknik og købte den. Jeg er nu livemixer i kirken (http://www.keldan.fo) og arbejder med en dejlig 56 kanaler Soundcraft mixer, er også en af flere der projekterer et nyt broadcast studio til kirken. Udenfor kirken er jeg lyd tekniker til nogen festivaler, konserter, og har et mindre pa anlæg jeg selv låner ud.
Udover live, er jeg også musiker hvor jeg spiller til konserter o.a.
Planer fremover.. Jeg har et studio og lavet optagelser det seneste 2 år, jeg har nu fået fat i et hus hvor jeg skal have mit nye studio i, og bliver det mit hobby. Så om nogen år håber jeg at kunne leve kun af at indspille og producere musik!

Default avatar
hbuus
Forum Donator
Indlæg: 543
Sted: Østjylland

Indlæg af hbuus »

Jeg hedder Henrik. Af uddannelse er jeg cand.oecon. fra Århus Universitet (= driftsøkonom), og jeg arbejder i administrationen på en middelstor arbejdsplads i Randers.

Musik er en af mine helt store fritidsinteresser.

Startede som 15-årig med at lave musik på Commodore 64 i 1980'erne, og her var jeg så heldig, at få solgt musik til et par computerspil. Rob Hubbard var min store helt dengang, hvis nogen husker ham :) Derudover startede jeg demo/cracker-gruppen Triton Technology, som vi senere omdøbte til Upfront.

I 1990'erne kørte min interesse for musik på lavt blus, bl.a. pga. studiet (økonomistudiet altså, ikke musikstudiet!). Nul tid og nul penge. Jeg husker dog tydeligt, hvordan jeg i flere omgange var inde i diverse musikforretninger og savle over synthesizere, bl.a. i Eskildsen på Store Torv i Århus, dengang det lå der.

Først i slutningen af 2000 fik jeg imidlertid mulighed for at komme i gang med computermusik sådan for alvor, idet jeg købte en Yamaha CS6x synthesizer, et Delta 44-lydkort, samt MicroLogic og SoundDiver til pc'en.

...og for at gøre en lang historie kort, har jeg i dag brugt en mindre formue på musikudstyr, især software. Jeg er meget interesseret i orkestermusik. Derudover synger jeg, og laver coverversioner af numre fra mit all-time yndlingsband Depeche Mode. Har gået til sangundervisning hos en musikpædagog i Århus 3-4 gange. Det er spændende at lære om sangteknik.

Jeg er glad for Lydmaskinen - synes det er skønt at være i selskab med så mange flinke mennesker, der deler min interesse for musik på computer, og det er spændende at læse diverse tråde. Forsøger at bidrage lidt, hvor jeg kan, mht. at svare på spørgsmål herinde, da jeg gerne vil 'give lidt igen'. Folk har været utrolig søde til at hjælpe mig. Tak for det!

Ikke mere herfra i denne omgang :)

Med venlig hilsen
Henrik

http://www.garageband.com/artist/HenrikBJ

Medlemsavatar
Bech5
Medlem
Indlæg: 3160
Sted: Århus C

Indlæg af Bech5 »

Nåh ja, men så blev det vel min tur...

Kenneth Bech Krøll Jensen, født 29. marts 1983 (25 år gammel). Bor i Århus C med min kæreste Caroline og vores lille kat Logos.

Kommer fra en musikalsk familie, nogle konservatorie uddannede, andre på hygge basis. Fra jeg var helt lille blev jeg sat foran fars pladespiller med et par ørebøffer på og så gik det ellers derudaf med Led Zeppelin, Rolling Stones, Elvis, Steppenwolf, CCR, Cream, Bob Dylan, Mark Knopfler osv osv... Jeg tævede gerne løs med et par strikke pinde, spise pinde, kuglepenne, blyanter eller hvad der nu ellers var i nærheden. Vejen var lagt til at jeg da måtte blive trommeslager, men selv ville jeg det anderledes. Da jeg var 5 år, begyndte jeg således at spille guitar og fik mor til at hjælpe mig med akkorderne (far var mere til trommer). Jeg har spillet lige siden, og undervejs er sang, klaver, trommer, bas, (mund)harmonika, og et par andre ting kommet til.

Omkring min gymnasietid (Århus Katedralskole) begyndte jeg så for alvor at sidde på den anden side af glasset, da jeg sammen to kammerater på forunderlig vis var i stand til at overbevise Hammel Kommune (hvor jeg boede på det tidspunkt) om at vi da skulle have et par millioner til et musik studie, da der var et stort opland af musikere og bands i området (lidt uden for Århus). De gik med på idéen i kraft af et stort overskud på kontoen, og at de gerne ville være med til at gøre noget for unge mennesker i kommunen. Ialt 5 millioner fik vi smidt i nakken, og et stort byggeri gik igang med en hal til koncerter, en lille café til hygge og et musik studie som blev bygget efter alle kunstens regler. Vi allierede os med DanMedia og fik dem til at skaffe grejet og hjælpe os igang.

Det viste sig hurtigt at være en god forretning, og før vi viste af det sad vi med indspilninger hver eneste weekend. Vi begyndte at lave koncerter og live optagelser med nogle af de federe bands vi havde igennem studiet, og det blev til nogle fede arrangementer som trak navne som blandt andre Gypsies og andre upcomming bands.

Efter gymnasiet forsatte jeg i stor stil med dels selv at lave musik og mixe og producere for andre. Jeg rykkede ind til Århus, og byggede et hjemmestudie hvor jeg hovedsageligt arbejder ud fra nu. For nogle år siden begyndte jeg ved siden af musikken at studere Teologi ved Århus Universitet af ren og skær interesse. Interessen holdt dog op da studiet efter nogle år begyndte at spore sig ind på det mere dogmatiske aspekt og tage en drejning over imod "du skal da være præst i den danske folkekirke". Jeg takkede nej og hoppede fra, og her er jeg så i dag. Planen er at rykke teltpælene op og rykke til Kbh da jeg lidt føler at jeg ikke rigtig kommer videre herovre.

Bonus info: Har som sidebeskæftigelse været professionel fps gamer i USA og brugte i perioden på ca 2 år 6-7 timer i døgnet på at træne. Sad but true. :lol:
Søvn får jeg aldrig noget af, og smøgerne får jeg nok heller aldrig kvittet. Jeg er til gengæld stoppet med at drikke alkohol (ikke fordi at jeg er blevet hellig men jeg gider sgu bare ikke mere). :lol:

Håber ikke jeg totalt har spildt jeres tid...

Stay in tune!

Mvh Kenneth

Medlemsavatar
unklekarma
Medlem
Indlæg: 2418
Sted: København

Indlæg af unklekarma »

Bech5 skrev:Har som sidebeskæftigelse været professionel fps gamer i USA og brugte i perioden på ca 2 år 6-7 timer i døgnet på at træne.
''

hvilket spil og for hvem?

Medlemsavatar
tslyd
Forum Donator
Indlæg: 197
Sted: Køge

Indlæg af tslyd »

Navnet er Thomas, 33 år bosat ved Køge, har kæreste og en lille pige (18 måneder).

Jeg spiller guitar og synger backing i et metal band.

Derudover prøver jeg at få styr på det med mix/master det har pt taget mig 2 år og jeg fatter stadigvæk ikke en skid, derfor er jeg på lydmaskinen.

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

tslyd skrev: Derudover prøver jeg at få styr på det med mix/master det har pt taget mig 2 år og jeg fatter stadigvæk ikke en skid, derfor er jeg på lydmaskinen.
Bare rolig, vi andre der har brugt 15 år på det fatter heller ikke en skid stadigvæk. :dollargrin:

Medlemsavatar
Jens Ledet
Forum Donator
Indlæg: 2402
Sted: Århus

Indlæg af Jens Ledet »

Holger skrev:Bare rolig, vi andre der har brugt 15 år på det fatter heller ikke en skid stadigvæk.
Hehe +1
Det ville da heller ikke være fedt at nå til at nu kan man alt, og ikke kan lære mere.. at lære nyt er jo det fedeste!
Mvh Jens
Mvh Jens
Nu med en otari mtr 90 i studiet :-)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Der er godt nok langt i mellem, men jeg er meget nysgerrig og teknisk nørdet. Så jeg finder ca. en ny ting om måneden at gå i dybden med. Lige nu er det parallel compression.

Medlemsavatar
soerena
Medlem
Indlæg: 520
Sted: København

Indlæg af soerena »

øhh bøøh.. faldt lige over tråden.

Mit navner Søren Andreasen og jeg er 20 år
Da jeg var en mindre skid sagde musik mig absolut intet. På min 16-års fødselsdag havde en af mine kammerater fundet en guitar frem som han havde spillet lidt på (meget lidt - han kunne et par akkorder og det var det). Det at se ham spille og synge slog et eller andet omkuld i mig og jeg dedikerede mig mere eller mindre helt til at spille guitar og synge til hver en lejlighed. Han mistede da senere interessen, jeg tog på efterskole og gymnasiet. Begge steder lagde blot brænde på bålet og da jeg kom ud af gym (her til sommer) havde jeg efterhånden lært at manøvre guitar, klaver, klarinet, mundharpe, tværfløjte, bas og er for tiden igang med trommer og violin. Ja man kunne kritisere mig for ikke at fokusere, men det er nu sådan jeg føler jeg får mest ud af tiden og får på den måde indsigt i lidt af hvert rent musikalsk. Me like!

Mit helt helt ultimative mål (drøm) er at kunne leve af musik (i en eller anden sammhæng - eller flere) og samtidig nyde det.

For tiden er jeg pædagogmedhjælper (ja der skal tjenes penge til alt det gear-gøgl mm), hvilket jeg er blevet overraskende glad for. Børn mellem 4-6 år er simpelthen bare fantastiske at være sammen med.

Ellers er den helt store passion mit bandprojekt Avaunt Ju (og det musik jeg ellers for lavet derudover selv)

Mine fremtidsplaner er højskole på den rytmiske højskole i Sjælland og derefter at søge ind på e-kons

/skål :dollargrin:
[url=http://www.sorenandreasen.com/][b]sørenandreasen.dk[/b][/url]

Nyt svar