FAQ - Forumsregler og gode råd

Kom med forslag til eller stil spørgsmål om selve forummet.
Låst
Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37628
Sted: Fyn

FAQ - Forumsregler og gode råd

Indlæg af Holger »

1. Før du opretter en ny tråd
Før du opretter en ny tråd, så skal du checke FAQ'en og bruge søgefunktionen til at se om svaret på dit spørgsmål allerede findes i databasen.

2. Post det rigtige sted
På forsiden kan du læse en detaljeret beskrivelse af indholdet i hvert subforum, hvis du svæver cursoren over teksten.

3. Overskrifter
· Brug en god og detaljeret overskrift, så alle kan regne ud præcis hvad tråden handler om - blot ved at kigge på overskriften.

· Brug Billede knappen i dit første indlæg til at rette overskriften i dit indlæg.

· Brug ikke KUN STORE BOGSTAVER, det er svært at læse og ser ud som om du råber.

· Brug ikke udråbstegn (!), flere spørgsmålstegn i træk (??), smileys eller anden teenage-typografi.

:arrow: Nu er du klar til at bruge Lydmaskinen.dk. Bliv endnu klogere ved at læse resten af emnet:

-

Gode råd
Du får det bedste ud af forummet ved at følge disse punkter:

Udfyld din medlemsprofil
Det gør det nemmere for andre at hjælpe dig, når du stiller spørgsmål. Udfyld oplysningerne i medlemsprofilen.

Brug en avatar
Upload en avatar på 300 x 300 pixels. Upload din egen avatar eller vælg en eksisterende avatar fra galleriet.

Attachments
Du kan tilføje små filer direkte i dit indlæg på forummet. Du har 9 Mb til rådighed. Det er forbudt, at uploade eller linke til copyrightbeskyttet materiale uden tilladelse. Du kan holde styr på dine tilføjede filer her: Attachments.

Bookmarks
Klik på 'Bogmærk emne' i toppen af tråden og den gemmes i din bogmærkeliste på Lydmaskinen. Du kan holde styr på dine gemte bogmærker her: Bookmarks.

Send ikke dit spørgsmål som PM til administratoren
Stil dit spørgsmål i selve forummet - ikke direkte til administratoren. Er du interesseret i privatundervisning, så kontakt Holger via Sound Class.

Hjælp Lydmaskinen
Forummet er gratis at bruge. Føler du at du får noget ud af forummet, så doner et symbolsk beløb:
Donér til Lydmaskinen.dk


Ordensregler

Omgangstone
Tal pænt til hinanden, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.

Tabuer
· Spørgsmål om eller salg af piratkopierede, Not For Resale eller stjålne varer.
· Injurierende eller hadefulde udtalelser samt personangreb - gå efter bolden, ikke efter manden.
· Racisme eller antisemitisme - uanset hvordan det er pakket ind - og som en moderator vurderer opflammer til dårlig stemning.

Henstilling fra en moderator
Efterkom øjeblikkeligt og uden diskussion henstillinger fra moderatorerne.

Fremsendelse af private beskeder i forbindelse med moderation kan betragtes som udelukkelsesgrund uden yderligere forklaring.

Forummet er ikke et demokrati, men et privatejet website. Betragt derfor Lydmaskinen som en privat fest, hvor du har fået lov til at opholder dig som gæst, men på ganske bestemte betingelser. Værten kan vælge at bede dig om at opføre dig ordentligt eller smide dig ud øjeblikkeligt, hvis du opfører dig dårligt - uanset hvor uenig du måtte være.

Brud på reglerne
Bryder du reglerne, så risikerer du at din medlemsprofil lukkes øjeblikkeligt, uden varsel og permanent. Nogle gange uddeles der en advarsel først.

Hvis du proklamerer, at du vil handle i strid med reglerne, så lukkes din medlemsprofil øjeblikkeligt og uden varsel. Dette gøres for at sikre, at tidligere indlæg ikke bliver vandaliseret.

Hvis du direkte eller indirekte opfordrer til lukning af din egen medlemsprofil, så lukkes din medlemsprofil øjeblikkeligt og uden varsel. Dette gøres for at sikre, at tidligere indlæg ikke bliver vandaliseret.

Administratoren kan slette enhver post eller tråd han finder upassende i forummet, så forummets saglighed eller gode stemning kan bevares. Det er af tidsmæssige årsager ikke muligt, at redigere dele af indlæg, hvorfor hele dit indlæg eller hele dit emne bliver slettet når det indeholder off topic.

Inhabilitet
Du må gerne poste i emner, hvor du inhabil, men det skal fra begyndelsen fremgå af dit indlæg eller signatur hvad dit tilhørsforhold er. Fremgår dette ikke, så kan det betragtes som misbrug.

Du må kun oprette 1 medlemsprofil
Misbrug medfører udelukkelse af alle tilhørende medlemsprofiler.


phpBB forum FAQ

Detaljeret guide til brug af forummets funktioner
https://www.lydmaskinen.dk/faq.php

Låst