100.000 views på Youtube

Del dit nye track eller website med os andre. Få ørerne i Lydmaskinen!
Forumregler
Indlejr din musik i dit indlæg fra SoundCloud, Mixcloud, Bandcamp, m.fl.

Læs mere om hvordan du indlejrer her
Nyt svar
Default avatar
Platinmand
Medlem
Indlæg: 4

100.000 views på Youtube

Indlæg af Platinmand »

Følg med i min mission for at nedkæmpe Gulddrengs principper og give den danske ungdom bedre idealer og selvtillid.

LINK TIL SANG:


Jeres støtte betyder alt <3

PS: De 100.000 views er på min første video
Senest rettet af Platinmand tors 13. apr 2017 15:12, rettet i alt 2 gange.

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Opbygningen og vokalen fungerer godt, synes jeg. Men trommerne lyder ret plug-in agtige, og der mangler noget kant og punch i dem, synes jeg. Og timingen på et par af trommesporene lyder ikke til at være helt skarp.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Default avatar
Platinmand
Medlem
Indlæg: 4

Indlæg af Platinmand »

Okay, har du et tip til, hvordan man mixer trommerne så de lyder bedre? (er det alle trommerne du mener, altså både kick, snare og hihats?) Ift. timingen, hvilke tænker du så på der?

Medlemsavatar
lakris
Forum Donator
Indlæg: 3437
Sted: CPH, Denmark

Indlæg af lakris »

Fint, men :-) jeg synes instrumenterne og trommerne lyder lidt kedelige, de mangler lidt Kapow!

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Min personlige konstruktive mening. Hele kompositions delen syntes jeg er 100%. Men produktionen er ikke i top.

1. Start chords 0:00 er for tamme, spinkle. Jeg syntes du bør vælge nogle mere fyldige, varme chords der lyder af mere.
2. Jeg syntes der er et stort problem med vokalen, som lyder som om du er for tæt på mikrofonen. Eller som om der er "dyne" på lyden, hvilke gør vokalen svær at forstå. Der er bare for meget nedre mellemtone på vokalen, som giver en mørk, utydelig, kartoffel agtig lyd.
Vokalen skal åbnes mere op, og gøre mere ren for forståelig neutral. Det kunne næsten lyde som om, at du pitcher hele vokalen ned, hvilke kunne give noget af den dårlige grød agtige lyd.

3. Trommerne er kedelige. Det er dine valg af trommelyde som ikke lyder godt nok. Trommerne skal efter mine mening åbnes mere op, have noget mere fylde, og lidt mere comp stramhed. Derudover er trommeprogrammeringen også et problem. Igen syntes jeg der er for meget dyne over trommerne, som får detaljerne til at drukne. Lyt f.eks. i omkvæd.

4. 1:19, det synth mellemspil lyder for spinkelt, tyndt. Lidt som med dine intro start akkord instrumenter. Instrumentet er ikke spændende nok.

Generelt kan man sige, at hele tracket har for meget dyne på lyden. Og at der generelt mangler noget punch, power og varme, samt en masse shine på toppen af lyden. Lyden skal åbnes op generelt. Og så syntes jeg vokalen er meget vigtig at få styr på. Hvis du skal pitch'e vokalen, så skal det lyde bedre og mere stemme ægte, uden at lægge dyne på vokalen og drukne den / gøre den utydelig.

SLL

Medlemsavatar
donnievandango
Medlem
Indlæg: 497
Sted: Fyn

Indlæg af donnievandango »

Fed topline hele vejen:)

Måske lidt mere dynamik i opbygning, f.eks. sweep/breakdown fx, eller måske filter, således at der bygges mere op og brækkes mere ned. Men fedt

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Platinmand skrev:Okay, har du et tip til, hvordan man mixer trommerne så de lyder bedre? (er det alle trommerne du mener, altså både kick, snare og hihats?) Ift. timingen, hvilke tænker du så på der?
Med hensyn til produceringen af trommerne, så er der forskellige ting man kan gøre:
  • Man kan EQ'e dem på forskellige måder for at give dem mere karakter. (Lilletrommen lyder f.eks. dynet, og skal nok have lidt mere omkring 3-4 kHz.)
  • Man kan smide kompressor eller lidt blød distortion på for at gøre dem mere fyldige og kraftige i det.
  • Man kan stacke flere trommelyde oven i hinanden.
Og hvad angår timing, så er der ihvertifald et problem med den hihat der kommer ind ved 02:11 (og den er næsten alene henne ved 04:08). Den er "slasket" og rammer på en eller anden måde upræcist, og jeg tror stram percussion passer bedre til stilen.

En lidt mindre detalje som dog også kan være med at at trommerne ikke helt siger nok "bum": Den limiter du bruger på master-outputtet lyder som en typisk look-ahead limiter a'la Waves. De spiser percussion-agtige lyde til morgenmad. Prøv hellere med en waveshaping type limiter i stedet.

Men melodi og tekst og den side af sagen fungerer fedt! :thumbup:
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Default avatar
Platinmand
Medlem
Indlæg: 4

Indlæg af Platinmand »

SLL skrev:Min personlige konstruktive mening. Hele kompositions delen syntes jeg er 100%. Men produktionen er ikke i top.

1. Start chords 0:00 er for tamme, spinkle. Jeg syntes du bør vælge nogle mere fyldige, varme chords der lyder af mere.
2. Jeg syntes der er et stort problem med vokalen, som lyder som om du er for tæt på mikrofonen. Eller som om der er "dyne" på lyden, hvilke gør vokalen svær at forstå. Der er bare for meget nedre mellemtone på vokalen, som giver en mørk, utydelig, kartoffel agtig lyd.
Vokalen skal åbnes mere op, og gøre mere ren for forståelig neutral. Det kunne næsten lyde som om, at du pitcher hele vokalen ned, hvilke kunne give noget af den dårlige grød agtige lyd.

3. Trommerne er kedelige. Det er dine valg af trommelyde som ikke lyder godt nok. Trommerne skal efter mine mening åbnes mere op, have noget mere fylde, og lidt mere comp stramhed. Derudover er trommeprogrammeringen også et problem. Igen syntes jeg der er for meget dyne over trommerne, som får detaljerne til at drukne. Lyt f.eks. i omkvæd.

4. 1:19, det synth mellemspil lyder for spinkelt, tyndt. Lidt som med dine intro start akkord instrumenter. Instrumentet er ikke spændende nok.

Generelt kan man sige, at hele tracket har for meget dyne på lyden. Og at der generelt mangler noget punch, power og varme, samt en masse shine på toppen af lyden. Lyden skal åbnes op generelt. Og så syntes jeg vokalen er meget vigtig at få styr på. Hvis du skal pitch'e vokalen, så skal det lyde bedre og mere stemme ægte, uden at lægge dyne på vokalen og drukne den / gøre den utydelig.

SLL
Mange tak SLL! Kan godt høre det hele skal åbnes mere op, når jeg sammenligner med andre numre. Den dyne du taler om, er der nogle konkrete frekvensområder som skal boostes eller cuttes for at fjerne den?

Kender du nogle plugins til at pitche stemmen mere ægte?


Joachip skrev:
Platinmand skrev:Okay, har du et tip til, hvordan man mixer trommerne så de lyder bedre? (er det alle trommerne du mener, altså både kick, snare og hihats?) Ift. timingen, hvilke tænker du så på der?
Med hensyn til produceringen af trommerne, så er der forskellige ting man kan gøre:
  • Man kan EQ'e dem på forskellige måder for at give dem mere karakter. (Lilletrommen lyder f.eks. dynet, og skal nok have lidt mere omkring 3-4 kHz.)
  • Man kan smide kompressor eller lidt blød distortion på for at gøre dem mere fyldige og kraftige i det.
  • Man kan stacke flere trommelyde oven i hinanden.
Og hvad angår timing, så er der ihvertifald et problem med den hihat der kommer ind ved 02:11 (og den er næsten alene henne ved 04:08). Den er "slasket" og rammer på en eller anden måde upræcist, og jeg tror stram percussion passer bedre til stilen.

En lidt mindre detalje som dog også kan være med at at trommerne ikke helt siger nok "bum": Den limiter du bruger på master-outputtet lyder som en typisk look-ahead limiter a'la Waves. De spiser percussion-agtige lyde til morgenmad. Prøv hellere med en waveshaping type limiter i stedet.

Men melodi og tekst og den side af sagen fungerer fedt! :thumbup:
Mange tak Joachip :) Jeg vil prøve at eksperimentere med de ting du siger omkring lilletrommen.

Ift. limiter er du også spot on, men kendte ikke til de forskellige typer der eller deres konsekvenser. Kan du anbefale en god waveshaping limiter?

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Du skal da være velkommen til at prøve min DIY kompressor, som har en limiter i udgangen som jeg faktisk synes er blevet velluykket, og som jeg allerede har brugt på et par LP udgivelser:

http://www.robotplanet.dk/audio/vst_battlecomp_vintage/

På standard-indstillinger (default settings) er alting bypassed, så alt hvad du skal gøre er at ændre "0 dB clip" til "Sinus" og så gaine op så meget du vil vha. "Gain" parameteren.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Default avatar
Platinmand
Medlem
Indlæg: 4

Indlæg af Platinmand »

Joachip skrev:Du skal da være velkommen til at prøve min DIY kompressor, som har en limiter i udgangen som jeg faktisk synes er blevet velluykket, og som jeg allerede har brugt på et par LP udgivelser:

http://www.robotplanet.dk/audio/vst_battlecomp_vintage/

På standard-indstillinger (default settings) er alting bypassed, så alt hvad du skal gøre er at ændre "0 dB clip" til "Sinus" og så gaine op så meget du vil vha. "Gain" parameteren.
Tak Joachip :)

Jeg bruger Logic på mac og det kan ikke bruge vst.-er. Den skal have au-plugins i stedet. Ved du om battlecomp findes til Logic? Ellers har jeg invisible limiter fra A.O.M. Er det en look ahead eller wave shaping?

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Jeg aner ikke hvordan man porter sådan en til mac. Jeg har dog en ven som nok vil hjælpe mig med det en gang i fremtiden.

Men det er en wave shaping limiter du skal bruge her! :) Hvis du på nogen måde kan stille hvilken form den waveshaper har, så prøv at ramme noget a'la det her:

Og ellers så bare vælg det der lyder bedst og mest punchy.

Billede
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Platinmand skrev: Jeg bruger Logic på mac og det kan ikke bruge vst.-er. Den skal have au-plugins i stedet. Ved du om battlecomp findes til Logic? Ellers har jeg invisible limiter fra A.O.M. Er det en look ahead eller wave shaping?
Når du nu er på Logic:



--sd

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2986
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Jeg vil gerne kommentere lidt på indhold/budskab.

Som jeg opfatter budskabet i videoen, så forsøger den at gøre op med menneskers store fokus på skønhedsidealer – vores ydre look. Her studser jeg så over, at kvinden, der optræder på videoen, netop lever ganske godt op til dette ideal. Sidstnævnte vil jeg mene signalerer, at det jo netop ikke er ligegyldigt, hvorvidt man lever op til skønhedsidealet eller ej, for man kan jo spørge sig, om denne kvinde havde fået lov at optræde på musikvideoen, hvis ikke hun levede op til skønhedsidealet :)

Jeg tror, at mange unge piger, når de ser videoen på Youtube, vil tænke/føle ”woooow - jeg er i hvert fald ikke god nok til at være med på sådan en musikvideo”.

Det, at man på den ene side forsøger at gøre op med menneskers slaveri under idealerne for ydre skønhed, men samtidig udvælger en frontfigur til videoen, der netop leverer godt i forhold til skønhedsidealet, synes jeg er lidt problematisk, og jeg tror det fortæller noget om, hvad det i bund og grund er for ”naturkræfter”, vi er oppe imod her :)

Jeg synes, det er et meget godt initiativ, at du/I tager emnet op, men jeg synes ironisk nok videoen afslører, hvor svært det faktisk er, at tøjle naturens kræfter om man så må sige, hvor den lille djævel et eller andet sted er lidt inden i os alle sammen, når det kommer til stykket.

Har du gjort dig nogle overvejelser omkring denne problematik?

Ellers synes jeg det er en godt lavet musikvideo som sådan.

Medlemsavatar
SIDwave
Forum Donator
Indlæg: 2636
Sted: Denmark

Indlæg af SIDwave »

jeg synes lydens karakter, er kunstnerens udtryksform.
nummeret er meget minimalistisk, og skal have "kedelige" trommer og tynd lyd.
det er vel skaberens særkende, til denne sang ?

desværre, synes jeg det hele er alt for standardpop formel.. video byder mig blot en falsk fotomodel, som jeg slet ikke er interesseret i.. nå ja, jeg er heller ikke 25 :)

jo, vokalen er grød, dårligt mix.

ellers synes jeg nu at musikken pænt falder ned i sit rette plads: minimalisme

det er ikke ret svært, at EQ vokalen om så den kan høres ordentligt

Medlemsavatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Indlæg: 2986
Sted: Fyn

Indlæg af Mr. Soundman »

Joachip skrev: Med hensyn til produceringen af trommerne, så er der forskellige ting man kan gøre:
...
  • Man kan smide kompressor eller lidt blød distortion på for at gøre dem mere fyldige og kraftige i det.
...
Kan du anbefale nogle bestemte distortion-plugins, der er særlig velegnede til at lægge på trommelyd?

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Mr. Soundman skrev:Kan du anbefale nogle bestemte distortion-plugins, der er særlig velegnede til at lægge på trommelyd?
Hvis jeg endelig bruger plugins til distortion, bruger jeg som regel et hjemmelavet plugin som hedder "Mars", som kun virker i Jeskola Buzz og FL Studio. Men distortion er noget jeg tit godt kan lide at gøre i hardware, så derfor kender jeg ikke særligt mange distortion plugins (og slet ikke til mac).

Men faktisk kan Søren Dyhrs lille video også bruges som distortion. Man skal bare give den nok smadder. Og det er en god idé at have en EQ inden den plugin, så man kan styre slagets gang bedre.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Mr. Soundman skrev: Kan du anbefale nogle bestemte distortion-plugins, der er særlig velegnede til at lægge på trommelyd?
Synes faktisk det her gør et godt job. Og så er det gratis:

https://www.softube.com/index.php?id=satknob

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Mr. Soundman skrev:Jeg synes, det er et meget godt initiativ, at du/I tager emnet op, men jeg synes ironisk nok videoen afslører, hvor svært det faktisk er, at tøjle naturens kræfter om man så må sige, hvor den lille djævel et eller andet sted er lidt inden i os alle sammen, når det kommer til stykket.
Jeg tror 100% af alle kvinder er utilfredse med både deres krop og deres egen performance, og efter 7 års samliv er de omkring 120% sikre på at de har derudover har satset på den "...forkerte hest"

Det ligger givetvis i vores undervisningssystemers favoriseringer, men det er eddermageme mærkeligt at alle kvinder frygter at tage på, fordi det tolkes som et kontroltab.

--sd

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Joachip skrev: Men faktisk kan Søren Dyhrs lille video også bruges som distortion. Man skal bare give den nok smadder. Og det er en god idé at have en EQ inden den plugin, så man kan styre slagets gang bedre.
Jeg hev Bitcrusher frem fordi den kan lave stort set detsamme som den VST som Joachip linkede til, den bor ned i samme mappe som Overdrive ... begge disse er essentielle at få fundet frem til når man bruger Logic, fordi de faktisk kan få en til at lade være med overstyre fra plugin til plugin. Hvilket er en af DAW dødssynderne. Der er lige en saturation ting mere og det er Tape Delay uden den forsinkelse den egentlig er lavet til.

Og hvorfor er det lige nødvendigt at få styr på dem i Logic? Jo i de seneste 70 år har vi kæmpet med et ret begrænset headroom, fordi tingene skulle egne sig til radio gengivelse og ikke mindst bil-radio gengivelse. I det sidste tilfælde skal man jo indtænke at støj fra motor og hjul skal overdøves ... ikke alle lyttere er begunstiget med en Mercedes eller en af de større Audi'er. Man kan selvfølgelig hævde ligesom man gør med film ... at de skal ses i biografen (vores pendant er i koncertsalen) - ikke desto mindre så aflyttes langt det meste musik under de elendigste betingelser.

Det har så affødt at tingene ikke rigtigt lyder helt af sig selv, et trommesæt er eksempelvis kommet til at lyde som en salut fra Batteriet Sixtus og ikke som det gjorde i 50'erne hvor man bare stillede en Neumann U50 op i nærheden af trommesættet og gjorde det samme med blæsersektionen, og endeligt Sinatra ind på en tredie U50'er og ....3-4 og skar pladen i samme moment.

Det man skal gøre sig klart er at man er ude på at lave illusioner og tricks med folks ører, og her kan man lave en stortromme meget massiv at lytte på ved lægge overdrive ind lige efter highcuttet og så efterfølgende få hevet rigtigt meget ud over 200 hz, nogle gange det hele her dog med en 5" højttaler der bliver brugt som mikrofon:



De her principper kan man også bruge saturation/distortion plugins til.

--sd

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Mr. Soundman skrev: Kan du anbefale nogle bestemte distortion-plugins, der er særlig velegnede til at lægge på trommelyd?
Det her er desværre en meget farlig tilgang til tingene - for alt andet end lige er det om at få tingene gjort så klar til mix som overhovedet muligt, i stedet for at "...hvad nu hvis jeg også lægger den her plugin på?" - for pokker se at få lært hvad du har brug for til dit mix og se så for at få skåret det væk du ikke BEHØVER så tidligt som muligt i processen.

http://www.musictech.net/2016/01/6-mixing-mistakes/

--sd

Nyt svar