Razmo's Gear Rant tråd...

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 22334
Sted: Hørsholm

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 11:46

Kom meget gerne med lydeksempler hen af vejen. :)

Razmo skrev:Jeg er også begyndt at optage live, i stedet for at sequence ret meget... jeg finder at mine produktioner bliver meget mere dynamiske og varieret, når jeg ikke sider og klippe-klistrer rundt i MIDI spor.


Samme her. Det kan godt være at jeg er elendig timingsmæssigt på keys live, men tilgengæld bliver det levende at høre på.
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 12:30

Første maskine jeg vil skrive om, er Roland VP-9000.

Billede

Maskinen var Roland's første inkarnation af deres VariPhrase teknologi, og har siden været smidt i et par andre maskiner siden (VariOS og V-Synth serien).

Kort fortalt går VariPhrase ud på, at en sample bliver analyseret, og ekstra data tilføjet (nondestructive) til samplingen som gør at den kan afspilles med separat kontrol af tid (time stretch), pitch og formants. Man kan ikke sige, at teknologien gør det "problemfrit", og det kræver også en del knowhow om de samples man "encode'er" før man får gode resultater ud af det, specielt når man vil have kontrol over formants (solo encoding af samples).

Hvad jeg godt kan lide ved VariPhrase teknologien er specielt dens evne til at styre formants, for mit primære goal er at bruge teknologien til at encode'e solo vokal stemmer. Det giver nemlig muligheden for at ændre på melodierne der synges i en sample, og stadig få det til at lyde virkelig realistisk. Man kan ikke ændre timingen af diverse vocal events eller det der synges, men melodierne kan laves om... så har man f.eks. Gollum der taler, kan man få ham til at "tale" lille peter edderkop hvis det er det man vil, og det giver uanede gode muligheder, specielt når man ikke selv kan synge, eller få andre til det.

Men teknologien kan også bruges på akustiske solo instrumenter. De kommer ikke nødvendigvis til at lyde 100% autentiske, specielt ikke på de yderste dele af key-range, men det at man kan bevare formants over hele key-range gør at lyden bliver mere "organisk" at høre på, og giver virkelig mange unike lyde... men det kræver stadigvæk at man ved hvilke samples der er gode at encod'e, og hvilke der ikke er... hvis man ikke gør, kommer samples hurtigt til at lyde af lort, rent ud sagt.

Lyden i VP-9000 er faktisk ganske god, men teknologien er som sagt første generation, og da jeg har haft både V-Synth XT og V-Synth V2 GT før, kan jeg sige, at der er gjort nogle forbedringer... specielt hvad angår aliasing... VP-9000 er forfærdelig at høre på, hvis du spiller over én oktav højere end root-note... så er der aliasing så du tror det er løgn, og så grelt at det lyder som om der kommer ring modulation ind over... men den gør det på en behagelig "smooth" måde, og hvis du er til f.eks. Dark Ambient, hvor der godt må være lidt knas, støj og underlige warbled kvaliteter, så er VP-9000 ACE!!! ... så lyder den næsten lidt "alien like" i de højere toner :)

Faktisk kunne jeg godt leve med VP-9000 uden at skull ehave en V-Synth... men der er én irriterende ting ved VP-9000... den er ikke rigtigt designet som en synth, og heller ikke en sampler... snarere en Phrase-manipulator, loop mangler agtig ting... den har intet filter eller Amp, kun en simpel fade-in/out parameter til volumen. Ingen modulationsmatrix, og den har ikke en sampler "preset" for alt... FX og nogle parametre er sat op i en Performance med seks parter... hver part har så andre parametre, og hver part peger på en Sample som igen har en del parametre... så skal man gemme et "preset" i den forstand vi normalt kender det, så skal man gemme en hel performance... og du kan kun have én performance i maskinen ad gangen... derfor skal du loade fra ZIP disk hver gang du vil have et nyt "preset".... Der kan så være 1024 samples... hvilket virker komplet gak gak, når der kun er én performance med 6 parts... hver 6 parts kan så sættes op til at bruge en Phrase Map yderligere... hver Phrase Map kan have 12 samples.... dvs. at én performance kan spille maks 12*6=72 samples... så hvad fanden man skal bruge 1024 samples til må man ikke spørge mig om :roll:

En anden bekymring er ZIP drevet... de fleste ved at disse går i udu før eller siden. Men man kan indsætte en compact flash reader i stedet, som giver op til 8GB data space, hvilket må siges at være slaraffenland, da man som sagt ikke arbejder med multisamples i VP-9000, og derfor nemt kan have et helt bibliotek på bare ét CF card.

Selv om VP-9000 måske ikke er så enginemæssigt fleksibel, så gør den de mest basale ting... det vigtigste, og den har også et powerhouse af en FX section. COSM effekter i deres tidlige udgave, og jeg kan genkende mange af effekterne selv i INTEGRA-7 ... 40 Multi FX, 8 Chorus og 7 Reverbs tror jeg det er den har... og de lyder skide godt rent ud sagt, og tilføjer virkelig noget ekstra til sample-delen... jeg er specielt glad for dens "Vinyl" effekt, som ikke bare sætter knas på, men hvor du kan indstille både hiss, crackle, dust, frekvens spektrum, wow, flutter osv... hvis man vil lave lyden af gamle plader til Dark Ambient er den FX simpelthen genial! ... du kan justere ned til mindste detalje... og Wow and Flutter giver den der wobblende lyd af en bulet plade osv... virkelig autentisk :)

For at vende tilbage til formants... det er ikke kun muligt at ændre melodierne... hvis du har en lille pige der synger, kan du få hende til at lyde som en voksen kvinde... meget autentisk... samme med små drenge der kan komme til at lyde som voksne mænd.... og slår man "Robot mode" til, fjerner den alle pitch udsving og bliver monoton... med lidt vibrato på lyder det igen autentisk... så længe man ikke spiller mere end indenfor 1-2 oktaver... går man ud over den range, vil det begynde at lyde unaturlig, men stadig spændende :)

I/O på VP-9000 er også top notch... tre stereo udgange, S/PDIF I/O samt SCSI tilslutning for ekstern lagring. Converterne er ret gode, og der går også rygter om, at resultatet af at sample fra dens analoge inputs giver bedre resultater, fordi der efter sigende foregår noget filtrering af input, frem for hvis du henter samples ind via .wav direkte fra en computer... jeg har prøvet begge, og er tilbøjelig til at sige at det er korrekt... og det analoge input giver helt sikkert dine samples karakter.

VP-9000 kan dog godt lyde lidt "rough"... men det er hovedsageligt pga. VariPhrase teknologiens tidlige fase... de senere modeller har også aliasing og grit.

Jeg savner dog også på VP-9000, at man som i V-Synth modellerne, kan vælge IKKE at encode'e en sample, og bare spille den som en normal sampler ville have gjort det... det kan VP-9000 så desværre ikke.

Interfacet kan i starten virke forvirrende, men efter bare et par dage, hvor man tager sig selv i nakken og bruger det, så er det faktisk temmelig stream-lined, og simpelt at bruge og editere fra.... jeg har dog alligevel lavet en editor jeg næsten er færdig med (SoundDiver).

Her til sidst, et lille lydeksempel hvor VP-9000 er brugt til at ændre melodien af Aragorn fra Ringenes Herre, der synger "Tinuviel"... det viser meget godt hvordan man kan lave nye melodier af ellers statiske samples. Aragorn er sat i "Robot Mode" og tilført en smule vibrato, samt portamento, og det er faktisk ok synes jeg, når man tænker på det er en statisk sample :)

http://razmo.ziphoid.com/Tinuviel.mp3

Eksemplet er bare en test... Blofeld og INTEGRA-7 er også brugt til baggrundsinstrumenterne.

Her et link til den YouTube video jeg samplede Aragorn fra direkte:


Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 12:44

Christoffer I. N. skrev:Kom meget gerne med lydeksempler hen af vejen. :)

Razmo skrev:Jeg er også begyndt at optage live, i stedet for at sequence ret meget... jeg finder at mine produktioner bliver meget mere dynamiske og varieret, når jeg ikke sider og klippe-klistrer rundt i MIDI spor.


Samme her. Det kan godt være at jeg er elendig timingsmæssigt på keys live, men tilgengæld bliver det levende at høre på.


Det kan du tro :) ... ingen forklaringer uden eksempler... og er der noget af det jeg skriver, som man gerne vil høre, men jeg ikke har lavet eksempel af, så bare spørg løs, så kigger jeg på det :)
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 12:58

Og for at tilføje lidt til det at "encode samples", da jeg tror at det er noget der rent faktisk frustrerer mange første gang de bruger VariPhrase teknologien, så kommer her lidt tips:

Når en sample encode's, kan det gøres på tre forskellige måder... SOLO, BACKING og ENSEMBLE... SOLO er uden tvivl den mest spændende, da den giver mulighed for også at styre formants... vælger man en af de to andre encoding typer, kan du kun styre tid og pitch separat, ikke formants.

BACKING er til drumloops og andet med periodiske "spikes" i lyden, og Ensemble er til mere bløde og flerstemmige lyde, så som kor, pads osv.

Det er som regel SOLO mode der volder problemer, for du kan nemt komme ud for, at en sample når den afspilles bag efter, udenfor root-note, lyder totalt garbled, og det er fordi dens analyse har haft problemer med at identificere pitch ordentligt... man hører så at den veksler mellem to oktaver, nogen gange så hurtigt at det lyder som warbled "støj".. det er komplet ubrugeligt rent ud sagt, men grunden er, at SOLO mode er til netop DET! ... Solo lyde... altså en enkelt sanger, ikke flere sangere der synger forskellige tonehøjder samtidigt, for så kan den ikke finde ud af hvad den skal gøre med det.

Det samme er gældende for akustiske instrumenter eller for den sag skyld, synth lyde (og glem endelig ikke synth lyde... med kontrol over formants får du nogle virkelig fede organiske versioner ud af dem!).

Så gode tricks til at vælge samples i SOLO mode er, at der KUN må være én "oscillator", om så det er én violinstreng, ét stemmebånd osv... det er en gylden regel til SOLO encoding, og overholder man den bliver man overrasket over hvor fedt det kan lyde. Det betyder også at man skal finde forholdsvis RENE samples... altså DRY... ikke for megen reverb... for megen verb brækker encoderen sig også over. en smule verb gør ikke noget, så længe hoved stemmen er høj nok til at encoderen kan analysere sig til pitch... det betyder, at for lange pauser imellem ord sunget, hvor der KUN er reverb, også kan give nogle "hickups" ind imellem... så editer dine samples inden på computeren, og fade reverb væk!

Forsøg også at bruge de analoge indgange... der foregår noget filtrering af en art, som hjælper på at aliasing bliver mindre grim at høre på.

Disse tips kan også med fordel bruges af folk der bruger V-Synth serien... same thing.

En anden ting er: vær forberedt på at seamless loops er et MARERIDT! ... hvis din sample var en perfekt seamless looped pad f.eks., vil du højest sandsynligt få et "click" efter encoding... det er pga. encoding teknologien, og kan ikke undgås... hold den slags samples til din RIGTIGE sampler, og nøjes med at bruge VariPhrase til drumloops hvor du ikke hører det alligevel... ellers skal du side og re-encode med forskellige loop points, ind til du finder noget acceptabelt.... det KAN lade sig gøre, men det er tidskrævende.
Billede
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 22334
Sted: Hørsholm

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 13:18

Fedt!

Omkring key-detection i Variphrase tingene, er det ikke muligt selv at skrive ind hvilken key samplen er i?
i iZotope Iris kan man selv indstille det, selvom den også gør sit bedste forsøg på at aflæse pitch rigtigt.
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 13:28

Christoffer I. N. skrev:Fedt!

Omkring key-detection i Variphrase tingene, er det ikke muligt selv at skrive ind hvilken key samplen er i?
i iZotope Iris kan man selv indstille det, selvom den også gør sit bedste forsøg på at aflæse pitch rigtigt.


Du kan godt ændre root note, det er ikke noget problem, men du skal huske på, at VariPhrase ikke kun analyserer sig frem til en grund-pitch... pitch kan jo variere igennem et stykke sang f.eks. så de ekstra data der lagres ved samplingen indeholder hvis jeg gætter rigtigt, infomation om en hulens masse loop-points igennem hele samplingen, hvor den løbende analyserer hvilken pitch hvert lille "loop" oprindeligt ligger i... vi taler om loops på single-cycle stadiet her, for hvis du f.eks. sætter "Time" helt i bund vil du "fryse" lyden, og der kan du tydeligt høre, der er tale om bitte små singlecycle loops... det er disse analysen forsøger at finde frem til og gemme som ekstra info til samplingen.... du kan også høre, hvis du spiller en sample MEGET langsomt, at den "step'er" igennem en masse små loops... det kan faktisk sammenlignes lidt med Wavetable teknologi, blot at hver sigle cycle waveform kan være forskellig længde, og det afhænger jo af hvilken pitch der synges/spilles på et givent tidspunkt. Det er også derfor de kan ændre formants, da den afspiller helt nede på single cycle niveau.

Der hvor der nogen gange går lidt syntetisk i det er, når der er mange "støj" lyde... eller rettere inharmoniske lyddele, som "T", "S", "P" lyde osv... for når de afspilles som små "single cycle" waveforms, lyder de ikke specielt "random" længere... det høres tydeligt når tempo sættes ned, for så bliver de lyde underlige, og med en form for "pitch" over sig.

Og det hjælper ikke bare at skifte root note i øvrigt... ca. én oktav over root note, begynder aliasingen... den er dog først mere tydelig på V-Synth modellerne to oktaver over, og jeg tror det er fordi disse arbejder internt i 96Khz... VP-9000 arbejder 44.1Khz... og jeg tror det er en af årsagerne til at de gik op ti 96KHz... netop for at undgå for megen aliasing.
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 13:31

Og ang. key... hvis du slår "robot" mode til, så tilpasser VP-9000 selv sampling sådan, at pitch stemmer overens med keys... så bliver et A4 altid A4, hvilket er ret fedt, da man så er sikker på at være "in tune"... hvis IKKE robot mode er slået til, vil den afspille root-note på C4... men det kan ændres i parametrene der hører til Waveform'en... det kan dog også transponeres både i Sample parametrene, og også Part parametrene... ja sågar via System parametrene også.
Billede
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 22334
Sted: Hørsholm

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 13:35

Ah ja selvfølgelig. Men til enkelte synth eller vokal-samplinger lyder det til at det kan udnyttes, det med selv at rette pitch til, hvis altså ikke detektionen er tilfredsstillende.

Hvordan med nedpitchning, hvor godt eller rettere "ægte" klarer de det? Der er ret stor forskel på hvordan forskellige pitch shiftere gør den slags, er min erfaring.


Iøvrigt, når du siger at man kan gå ned på single cycle niveau, så kan men vel nærmest lave noget granular agtigt. Hvor omfattende er modulations mulighederne, iforhold til f.eks. at sætte en sample & hold til at styre playback position og på den måde hoppe rundt i lyden?
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 14:52

Christoffer I. N. skrev:Ah ja selvfølgelig. Men til enkelte synth eller vokal-samplinger lyder det til at det kan udnyttes, det med selv at rette pitch til, hvis altså ikke detektionen er tilfredsstillende.

Hvordan med nedpitchning, hvor godt eller rettere "ægte" klarer de det? Der er ret stor forskel på hvordan forskellige pitch shiftere gør den slags, er min erfaring.


Iøvrigt, når du siger at man kan gå ned på single cycle niveau, så kan men vel nærmest lave noget granular agtigt. Hvor omfattende er modulations mulighederne, iforhold til f.eks. at sætte en sample & hold til at styre playback position og på den måde hoppe rundt i lyden?


Du kan sagtens rette pitch til, men kun overordnet for hele samplingen... det fungerer ikke som en auto-tune hvor enkelte noder rettes ind... hvis du har en sang med en melodi, vil enkelte forkert sungne toner stadig være forkerte i helheden... først når du slår "Robot" funktionen til, fungerer det som auto-tune... her skal du så bare selv spille melodien på tangenterne, og kan derfor spille en anden melodi.

Nedpitchning fungerer også fint... både op og ned, men der er en grænse for hvor langt ned du kan gå... en normal sangstemme opererer sjældent inden for mere end ca. to oktaver, og det kan du også gøre naturtro her... men går du længere ned, begynder det at lyde mere "monster agtigt", eller med højere toner, mere "helium agtigt".

Modulationsmulighederne i VP-9000 er ikke særligt store... du har en enkelt LFO du kan route til de tre parametre time, pitch og formant, og du kan sætte external controls til at styre dem også... men VP-9000 kan ikke "gå baglæns" i samplingen, så du kan ikke lave samme effekt som ved at modulere en wavetable f.eks,,, det kan du dog på V-Synth maskinerne... der kan du sætte Time parametret til at være negativt, hvor den så begynder at spille baglæns i stedet... endnu en fordel ved V-Synth maskinerne. På V-Synth maskinerne er der jo også det her "Time Wheel" som egentligt er en X/Y pad... der kan du hvis du bevæger fingeren i cirkler, som på en pladespiller, spille samplingen fremad i det tempo du nu bevæger fingeren... og du kan også køre fingeren baglæns og dermed spille samplingen baglæns... lidt som at "scratche" på en pladespiller.

Der er ingen tvivl om, at V-Synth er langt mere en SYNTH med mange flere muligheder end VP-9000... der vinder den hands down. Plus at V-Synth samtidigt har en indbygget JP-8000 stort set... V-Synth kan ses som en blanding af VP-9000 og JP-8000 med mange flere modulationsmuligheder, ekstra COSM effekter som en del af synth engine'n, plus VCA og VCF, og slutteligt tre FX engines... det er en hulens meget mere end VP-9000 i sammenligning... samtidigt kan man også se V-Synth som en moderne D50... den har MANGE lighedspunkter med denne, og man kan også køre en D50 emulator på V-Synth maskinerne der er 100% kompatibel med D50 SysEx.
Billede
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 22334
Sted: Hørsholm

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 15:02

Gad vide hvornår Roland tager sig sammen og laver det her Variphrase kode-værk tilgængelig som software? De producerer vel stadig hardware der bygger på det(?), og så længe de gør det, har de nok ikke lyst til at lave en billigere software udgave.
Lade folk bestemme selv hvor tunge patches de vil lave, og lad vær med at lave en én til én kopi af noget hardware de lavede for 10-20 år siden.
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 19. aug 2016, 15:15

Det kommer ikke i software fra dem foreløbigt, for jeg er 99% på at det indgår i bla.a. deres nye SuperNatural teknologi... grunden til jeg tror det er, at SuperNatural teknologien også var i V-Synth GT, hvor det hed AP-Synthesis, men er samme princip... og lytter man til INTEGRA-7's SuperNatural Synth teknologi (ikke accoustic SuperNatural), så kan man tydeligt høre, at det er samples, der er encoded ligesom på VariPhrase synths'ne... bare langt bedre kvalitet og med vildt meget mere polyfoni... man kan høre det fordi formants, og time bibeholdes over hele key-range, og det er et telltale tegn på V-Synth's VariPhrase teknologi.... de er bare gået væk fra at man selv kan lave de samples... muligvis pga. at de ved at nogle bliver frustrerede når de ikke ved hvilke samples der kan bruges... Roland sider sandsynligvis og specialfremstiller de lyde.

Så jeg tror ikke du skal regne med at de smider det i software foreløbigt... de har ikke engang rigtigt fortalt hvordan VariPhrase teknologien reelt set virker... Jupiter 80 og 50 og andre nye maskiner bruger også SuperNatural... bla.a. de nye blandede digitale og analoge synths de har lavet.

Og selv Acoustic SuperNatural teknologien kan man tydeligt høre, også er relateret til Vari-Phrase... du kan godt høre det er samples, men der er dog gjort noget mere med dem som giver endnu mere kontrol over lydene... SuperNatural for mig er en blanding af PCM samples og Physical Modelling blandet sammen i en underlig hybrid form.
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 2. sep 2016, 00:40

Så fik jeg bestilt et 8GB compact flash kort til VP-9000... jeg fandt ud af at jeg allerede havde en IDE -> CF adapter fra da jeg prøvede at smide CF kort i min daværende E-MU E5000 Ultra uden held, og ud fra hvad jeg kan se er specs ok... hvis det virker skulle jeg gerne få en intern "HD" på 8GB til at gemme samples på, hvilket burde være mere end rigeligt når man tænker på at VP teknologien alligevel ikke bruger store multisamples.

Hele problemet med at få smidt CF kort i VP-9000 bygger på, at kun nogle CF adaptere samt CF kort skulle virke ... og det er nok også rigtigt... adapteren skal give mulighed for at vælge master/slave via en jumper, og understøtte DMA/UDMA modes ...

Men det største problem er nok CF kortet... et CF kort's pins er faktisk identisk med IDE pins, og kan tilsluttes 1 til 1... men der sidder en controller inde i ethvert CF kort, som styrer forbindelsen mellem flash og hvad end der er tilsluttet kortet... den controller skal også understøtte True IDE mode ... hvis ikke den gør dette, forstår den åbenbart ikke de kommandoer der kommer fra IDE kablet....

En ting CF kortet gør er at meddele via en pin, at det er "fixed mode"... VP-9000 ser altså CF kortet som en harddisk, og ikke et removable media. Derfor regner jeg også med at finde et sted inden i maskinen at fastgøre adapteren... der bliver ikke nogen "hot swapping".

Og det er også meget godt, at jeg får det lavet nu... for ZIP drevet er begyndt at komme med "the click of death" lyde nu, og lave fejl når det gemmer noget... ZIP disks er noget lort!

CF kortet jeg har bestilt ved jeg skulle virke, for en anden brugte lige netop det jeg har købt, som jeg læste om på et forum... det er et Transcend 8GB x170 industrial.
Billede
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 22334
Sted: Hørsholm

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 4. sep 2016, 17:05

Tillykke med dagen Razmo!
Har du fået købt noget lydrelateret som fødselsdags gave til dig selv? :-D
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 4. sep 2016, 21:14

Christoffer I. N. skrev:Tillykke med dagen Razmo!
Har du fået købt noget lydrelateret som fødselsdags gave til dig selv? :-D


Ha ha... havde jeg haft pengene havde jeg nok gjort det :D .... men det må vente til jeg får min Prophet '08 solgt :) ... Det klør noget så frygteligt i fingrene efter den V-Synth XT :roll:
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 6. sep 2016, 13:37

Så skulle der gerne være en V-Synth XT i studiet igen efter fredag :)

...og her har jeg lige bestilt 8GB CF kort til VP-9000... men det kan da heldigvis bruges i V-Synth XT... så ryger VP-9000 snart til salg igen... for good denne gang. Var egentligt godt tilfreds med den, trods dens forskellige små quirks og begrænsninger, men jeg ser frem til at få de ekstra features som V-Synth XT giver mig.

Så bliver næste stop nok en Yamaha FS1R... selv om jeg synes de er horribelt dyre brugt for tiden... måske jeg venter til de er faldet i interesse igen, og sælger til de der ca. 2.000-2,500 igen, frem for de der 6-8.000,- de går for i øjeblikket... det er simpelthen røveri. :roll:

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal forsøge at få en Nord Modular G2 engine i stedet for min G1 rack.... der er fordele og ulemper ved begge dele... hader at være i tvivl, om jeg skal skille mig af med en synth :lol:
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 7. sep 2016, 12:34

Har fået CF kortet hjem i dag, som jeg skulle bruge med VP-9000... og jeg kunne selvf. ikke lade være med lige at se om det ville virke med den Delock IDE->CF kortlæser jeg havde liggende fra da jeg prøvede at få CF kort i E-MU Ultra'en.

Det virker fint... den kom frem som HD på VP-9000, og jeg kunne formatere den til de fulde 8GB kortet er på uden problem, og jeg kunne både skrive til og læse fra kortet uden problemer.

Så det er altså muligt, med det rette CF kort, at bruge det i en VP-9000... 8GB er vildt meget plads når den alligevel kun bruge enkelte samples og ikke multisamples... samtidigt, når man gemmer en Performance som bruger flere samples, gemmer den kun pointere til de filer med samples den bruger, så man spiller ikke en masse ekstra plads ved at gemme Performances.

Det får mig til at tænke på, om E-MU Ultra også ville have virket, bar med det rigtige kort... jeg tror det faktisk, men jeg kan desværre ikke lige teste det af :) ... mange har bøvl med at finde IDE->SCSI adaptere i dag nemlig, men IDE->CF produceres stadig og er billige.

WP_20160907_12_07_08_Rich.jpg
WP_20160907_12_07_08_Rich.jpg (3.18 MiB) Vist 906 gange


WP_20160907_12_06_57_Rich.jpg
WP_20160907_12_06_57_Rich.jpg (4.28 MiB) Vist 906 gange
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 13. sep 2016, 00:54

Så fik jeg V-synth XT hjem, og har leget lidt med lave melodier med samplede sangstemmer.... samme stil som jeg gjorde tidligere med Aragorn fra ringenes herre.... denne gang fandt jeg en underlig YouTube video af en kvinde der synger noget uforståeligt...

Her er en lille demo af det:

http://razmo.ziphoid.com/V-Synth_Test.mp3

og her er youtube video'en:




Synes det er ret fedt, at man kan tage en solo stemme, og så totalt lave andre melodier, så man er fri for at få musikken til at passe til optagelsen af sangen, men i stedet få sangen til at passe til musikken... det giver så fandens mange muligheder.

Jeg fandt dog ud af, at V-Synth XT er mere sensitiv overfor reverb i optagelsen... der skal ikke være noget stort set, ellers f****** den encoding'en totalt op og det lyder af lort... VP-9000 var mere "forgiving"... jeg prøvede nemlig at encode nøjagtigt samme samples som jeg havde taget på VP-9000, men V-Synth smadrede dem i stedet for :roll:

Det betyder dog ikke så meget når bare man ved hvad det handler om... men man skal dæleme vide hvilke samples der egner sig til det, og hvilke der ikke gør, ellers kan man godt blive lidt frustreret :) ... man kan altid encode'e i to andre modes (backing og ensemble encoding), så er der ingen problemer, men så kan man ikke bruge formant styring, og det SKAL være der, hvis man skal lave troværdige stemmer som i eksemplet oven over.

Men jeg er stadig ret mindboggled over hvor mange unike ting der egentligt er i V-Synth... En MEGET unik synth... der vil komme mere info om denne synth her på min blog, så snart jeg opdager nyt... men jeg har allerede fundet én fed ting:

V-Synth er i stand til at opdele en sample i "events", og kan så her efter indstilles til at "cycle" igennem disse events hver gang en tangent trykkes ned... det betyder at trykker du samme tangent ned hele tiden, vil hvert tryk spille "næste event" i samplingen.... i første omgang kan det virke lidt ligegyldigt måske, men hvis man kender til problemet med statiske samples, så er det her VIRKELIG en fed feature... for hvis jeg sampler f.eks. samme tone på en Kalimba, f.eks. 7 gange, og indeler samplingen i 7 events, en for hver "strike" på kalimba'en, så betyder det faktisk, at når man trykker samme tangent ned flere gange, vil den spille en ny sample, og i det her tilfælde altså en "slightly" anderledes lyd... det gør instrumentet meget mere organisk at høre på.... det kan også bruges til f.eks. analoge synth lyde eller trommer... det er en feature jeg aldrig har set på nogen anden sampler.... hvis man så samtidigt styrer formant individuelt fra tid og pitch, så bliver det endnu mere naturtro...
Billede
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 22334
Sted: Hørsholm

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 13. sep 2016, 08:01

Fedt! Det giver rigtig mange muligheder. Kommer samplingen altid til at have den her flange/vocode/comb-agtige klang?
Iøvrigt, nu er du jo ikke sådan rigtig til software virker det til, men ellers tror jeg man kan lignende ting med Native Instruments nye Form synth.

Ang. sample cycling, er det muligt at modulate det med LFO/S&H/Noise? Jeg tænker på at man kan få det til at være mere tilfældigt end bare at cycle til næste event.
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 13. sep 2016, 10:23

Christoffer I. N. skrev:Fedt! Det giver rigtig mange muligheder. Kommer samplingen altid til at have den her flange/vocode/comb-agtige klang?
Iøvrigt, nu er du jo ikke sådan rigtig til software virker det til, men ellers tror jeg man kan lignende ting med Native Instruments nye Form synth.

Ang. sample cycling, er det muligt at modulate det med LFO/S&H/Noise? Jeg tænker på at man kan få det til at være mere tilfældigt end bare at cycle til næste event.


Ja, der er altid en lille smule "flanging" over det, og det er tydeligere jo længere væk fra grundtonen du kommer... teknologien er ikke 100% hvis man kan sige det sådan, så det vil ikke tilfredsstille en purist, men hvis du skal bruge det til eksperimentiel musik er det mere end fint nok synes jeg.

Flangingen opstår mest når man slår "robot" mode til, som i essensen gør en sang der ellers har forskellige pitches helt monoton... dette er nødvendigt hvis du skal spille melodier med sangen, og det gør at de ganske små variationer der er i formants, i dette tilfælde ikke følger med, og derfor lyder det lidt flanger agtigt. Jeg skal dog sige, at jeg har puttet en kraftig chorus på eksemplet oven over også, plus multitap delay og reverb... måske det har bidraget lidt til det også.

Jeg kender ikke til software muligheder, men det skal da ikke undre mig at man kan lave noget lignende med andre synths på computer, men som du selv siger, så nej, er ikke til software synths... men det er mest pga. at jeg ville blive bims af alle de muligheder :lol:

Ang. modulation, både og... ja... du kan route en individuel LFO til både pitch, time og formant, men du kan ikke sætte en direkte statisk position i "wavetabelen" som med normal wavetable syntese... det har jeg i hvert fald ikke opdaget endnu så. Så det vil vel sige "nej" til dit spørgsmål, for du kan godt route en random LFO til Time parametret, men det vil ikke få den til at "jumpe" rundt i "tabellen", kun afspille hastigheden tilfældigt... men jeg vil undersøge muligheden nærmere, da jeg er blevet nysgerrig på det nu :)
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 21. sep 2016, 14:39

Der rodes stadigvæk med V-Synth XT... er stadigvæk overrasket over hvor mange unike ting den maskine er i stand til... Så meget at jeg nogen gange får helt lyst til kun at have den ene maskine i hele mit setup... jeg kunne sagtens lave alt det Ambient jeg vil med kun den ene maskine og harddisk recording i layers... no problem :) ... men det gør jeg naturligvis ikke he he...

Jeg har været lidt rådvild omkring Compact Flash kort til den... Jeg har købt en PCMCIA -> CF adapter, så jeg kan bruge CF kort... men det er noget nær umuligt at finde info om hvor store kort den kan tage derude på nettet... nogle siger kun 1GB, og 2GB... andre har success med større kort, og nogen siger at Roland selv har sagt max 1GB.

Men jeg havde jo købt et 8GB kort til VP-9000 lige inden jeg solgte den, så jeg har afprøvet dette med V-Synth... det virker fint nok, og den kan bruge alle 8GB uden problemer, for jeg prøvede at fylde hele kortet op, og læse vilkårlige .wav filer ind, og det virker uden problemer. Det eneste problem jeg har haft er, at "preview" knappen, inde under "import wave" skærmen, nogle gange får V-Synth til at crashe... om det er pga. at kortet er større end 1GB, eller fordi kortet ikke kan læse hurtigt nok ved jeg ikke... men den gør det med både et 4GB og et 8GB CF kort... den gør det dog ikke når man preview'er fra V-Synths interne Flash RAM. Heldigvis sker det ikke så tit.

Jeg har så bestilt et 64GB kort i går... da jeg har planer om at have ALLE mine samples i mit bibliotek på CF kort, så jeg bare kan browse dirrekte på V-Synth når jeg skal lave presets... fri for at ligge og rode med USB overførsel imellem computer og synth... med 64GB burde jeg kunne have alt jeg får brug for... men jeg er spændt på om den kan klare 64GB.

Det er det jeg altid har drømt om med en hardware sampler... at jeg havde plads til at have HELE mit lydbibliotek inde i selve maskinen, og være fri for at have en forbindelse mellem sampler og computer :) ... og nu er der ingen begrænsninger, da man jo bare kan have flere CF kort.
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 3. okt 2016, 01:59

Har rodet lidt med min Roland INTEGRA-7... de SuperNatural lyde af akustiske instrumenter er simpelthen utroligt fede at arbejde med... her er en lille demo af tema'et fra Lord of the Rings, lavet i en helt anderledes genre...

http://razmo.ziphoid.com/LOTR.mp3
Billede
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 27. nov 2016, 00:43

Leger med Wavedrum... her et lilel egyptisk inspireret riff hvor den er brugt sammen med V-Synth XT :) ... nothing special, men det viser meget godt hvad jeg vil bruge den til.

http://razmo.ziphoid.com/Egyptian.mp3
Billede
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8035
Sted: Frederiksberg

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 27. nov 2016, 00:57

Er et den helt gamle Wavedrum eller den nye? Har du ikke lidt sync problemer i stykket, hvis jeg kan tillade mig at spørge om det:)?
Brugeravatar
Razmo
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 3664
Sted: Denmark

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 27. nov 2016, 01:01

gs-dk skrev:Er et den helt gamle Wavedrum eller den nye? Har du ikke lidt sync problemer i stykket, hvis jeg kan tillade mig at spørge om det:)?


Jo, der er lidt "sync" problemer... jeg skal lige vende mig til at spille live tromme... og gad ikke optage om, da det bare var en test :lol:

Og nej... det er Global Edition af Wavedrum :)
Billede
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8035
Sted: Frederiksberg

Re: Razmo's Gear Rant tråd...

Indlæg Skrevet: 27. nov 2016, 01:06

Dejligt med folk, der ikke er bange for at håndspille tingene!!! - Og fint groove i øvrigt.

Tilbage til "Blogs"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst