Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 4. jul 2011, 09:46

Takker for alle lykønskninger, både her og andetsteds. Stolthed har slet ikke været inde i tankerne omkring det her - men sådan kunne man selvfølgelig vælge at se på det. Det ligger nu ikke til mig at se upragmatisk på ting som job ..

Er på vej ud ad døren til Djurs Sommerland med familie + datters veninde der netop er ankommet. Det skal nok blive godt. Men inden da har jeg da lige nået at tilmelde mig dette: http://www.artlab.dk/kurser/musikere/pr ... rkstedet2/ - kurset i Århus. Nogle der vil med?
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
renems
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 633
Sted: Århus

Re: Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 4. jul 2011, 10:55

Medlemspris: 850 kr.
Ikke-medlemspris: 8.500 kr.

Haha er det det man kalder et vink med en vognstang.
-Mommy, when i grow up, i wanna be a musician.
-Well decide. You can't do both, son.

Soundcloud
Brugeravatar
eberl42
Producer
Producer
Indlæg: 373
Sted: Djursland

Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 4. jul 2011, 12:49

Ja det er et sødt lille vink;-)
Jeg tror jeg snupper det her i Kbh.
Skal lige dobbelttjekke kalenderen.... Men det ser godt ud
http://www.johannessmed.com
Producer - Kunstner - Musiker
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 4. jul 2011, 23:50

Det har vist alle dage været sådan, at medlemsskab hos DMF giver 90 % rabat på deres kurser. Det er i hvert fald ikke første gang jeg oplever det.

Dejlig dag i Djurs Sommerland. Vejret var truende, uden dog nogensinde at bryde ud i regn eller kølige temperaturer, hvilket gjorde at ikke ret mange var dukket op, og os der var der fik perfekte betingelser, med korte køer og passende vejrlig. Den eneste skygge på dagen var, at det lykkedes mig at lave en rigtig dummeulykke, hvor benene pludselig forsvandt under mig da jeg gik hvor jeg ikke skulle gå på et underlag der var alt for glat. Jeg landede på ryggen på noget ret hård cement, fik slået luften ud af mig, måtte sidde og sunde mig i en times tid, og er nu ved at udvikle mange forskellige farver på min venstre skulder og er ret øm. Og nu ved jeg så ikke helt hvordan jeg skal reagere; enten skal jeg gå i invalide-mode, med risiko for at blive til en af de der "mænd der tror de skal dø bare det gør en lille smule ondt". Eller også skal jeg på mest muligt overbevisende måde ignorere smerten, med fare for at ende som en typisk "mand, der overser kroppens signaler for ikke at tabe ansigt" - nok især aktuelt hvis det mod forventning skulle vise sig inden for nogle dage at mit fald har mere uheldige eller langtrækkende konsekvenser end jeg lige umiddelbart tror. Uanset hvad, ryger jeg lige lukt i en køns-stereotyp, hvilket jeg ellers plejer at prøve at undgå af al magt (rødstrømperne kæmpede i sin tid en brav kamp for at slippe ud af kun at blive betragtet som repræsentanter for deres køn, og i stedet blive betragtet som selvstændige individer, og jeg forstår dem inderligt godt - i nutidens kønsdebat er det mindst lige så meget mændene som kvinderne der generaliseres, og det holder jeg ikke af at ligge under for .. ). Det er ikke (altid) nemt at være mand. Eller menneske. I første omgang bliver den praktiske udfordring at finde en sovestilling der ikke ender med at gøre svineondt.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 7. jul 2011, 11:13

Ryggen har det bedre.

Jeg blev ringet op af Morten Alfred Høirup. Morten er en notabilitet inden for dansk folkemusik, og var blandt andet med i duoen Haugaard og Høirup der i mange år i al ubemærkethed var en af dansk musiks største eksportsucceser. Men udover at være en fremragende folkguitarist, er Morten også et organisationsmenneske, og han er i gang med at arrangere en række events til Spil Dansk dagen, hvor danske musikere skal mødes med world music grupper og lave musik og koncerter sammen. Jeg ved fra tidligere, at Morten kender min plade "Folktronic" - han har spillet musik fra den i sin faste time på webradioen Den 2. Radio (http://www.den2radio.dk). Nu ville han så gerne bruge mig, og Mia der synger på pladen (og som er den anden del af Akka Makka Mia) til et projekt, hvor vi skal lave et par koncerter sammen med den tyrkiske gruppe Hijazzkar på Musikcafeen i Århus. Tanken er at vi også skal forsøge at finde ud af noget fælles musik med dem. Meget spændende projekt, som jeg omgående sagde ja til. Heldigvis er Mia lige så begejstret som jeg for ideen.

Jeg skal ærligt indrømme at navnet Hijazzkar var ukendt for mig, men Morten sendte mig et par videolinks, der bl.a. afslører at de har Orhan med, som var min elev på Århus Produktionsskole for 10 år siden, og på mit første højskolehold på Vestbirk i 2003. Sjovt.


David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 17. jul 2011, 00:41

Jeg har brugt det meste af dagen på at fælde et ca. 7 meter højt mirabel træ med hjælp af min søn Lukas, en grensaks og en ganske almindelig sav, af typen 1-for-20-2-for-30-i-Silvan. Det kommer til at kunne mærkes i kroppen i morgen - og så er vi endda ikke engang færdige. De nederste stammer rager stadig ca. 3 meter op i luften. Planen er, at det gør de ikke mere i morgen aften.

Så har datteren Ea fået forkælelse hele 2 gange i løbet af ugen. Dels fik hun sin første computer i tirsdags. Det er en Samsung netbook fra Bilka til 2K, med Windows 7 Starter. Jeg skal indrømme, at jeg ikke er særlig godt inde i de forskellige W7 versioner, men jeg ved at hypen om W7 generelt er positiv, så jeg regnede det for et uproblematisk køb. Og det er det også langt hen ad vejen - men her til aften sad vi og sloges med at ændre baggrundsbilledet, uden at få det til at lykkes. Og her slog det mig, hvor tåbelige M$ kan være. En ting er at det ikke lykkes, selv om der flere steder er mulighed for at vælge at et billede skal være skrivebordsbaggrund i f.eks. nogle højrekliksmenuer. En anden ting er det, der gik op for mig, da jeg satte mig til at undersøge sagen lidt grundigere efter hun var blevet puttet; W7 Starter tillader slet ikke at man skifter baggrund!! Hvor f*cked er det lige? Det lykkedes mig at finde et program der åbner op for muligheden, men det føles dybt suspekt at surfe rundt på bannerbefængte .ru websites for at få så basal en funktion. Det er i hvert fald ikke særlig "Starter"-venligt, hvis det var det der var meningen med denne W7 version. Selv "Starter"s som min 7-årige datter er klar over, at det er meningen at man skal kunne skifte baggrundsbillede på sin computer. Og så er det jo kun endnu mere latterligt, at de har fjernet funktionen uden at rydde op efter sig, så der stadig henvises til en uvirksom funktion i andre programmers menuer, inkl. deres eget billedvisningsprogram og IE. Kom igen, Micro$oft!!

Den anden omgang forkælelse faldt i går, da hun med farmand i hånden og en dybt misundelig kusine på slæb kom med ind til piercingbutikken Ganesha i Ryesgade, og af den søde ekspedient fik skudt et hul i hver øreflip. Mange forældre er meget varsomme med at tillade deres børn at få huller i ørerne. Jeg har vredet min hjerne for at komme i tanke om gode holdbare argumenter for hvorfor det ikke skulle være OK at få hul i øret som barn, og det er ikke lykkedes. Det er et meget lille indgreb der er tale om, det hæmmer ikke hendes bevægelsesfrihed andet end minimalt i de første uger hvor piercingen heler, og skulle hun fortryde, vokser hun heldigvis stadigvæk, så hvis man bare tager ringen ud, vil hullet vokse sammen igen i løbet af få måneder. Det værste der kan ske er, at hun får betændelse i hullerne under helingen - men skulle det ske, er det nogenlunde let at behandle, og i sidste ende kan man jo bare tage ringen ud og lade det vokse sammen. Læg dertil, at hun ser rigtig sød ud med de pink sommerfugle hun valgte som sine første øreringe.
Jeg hører andre forældre være meget restriktive og bekymrede når deres børn ønsker huller i ørerne - men jeg forstår det ikke.
Ea skulle selvfølgelig bevise at hun mente det, og måden vi gjorde det på var ved at stille hende den opgave at huske at fortælle os at hun gerne ville have huller i ørerne hver dag i en uge, uden at vi skulle minde hende om det. Det er en metode vi før har brugt når hun har bedt om lov til lidt større ting, som da hun f.eks. gerne ville begynde at gå til violin - det havde hun glemt igen dagen efter, så det betød nok ikke det store for hende. Men denne her gang huskede hun det uden besvær. Hun er meget stolt og glad.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31692
Sted: Fyn

Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 17. jul 2011, 09:51

Godt tip, det vil jeg huske når ungerne bliver lidt ældre.
Brugeravatar
SAPPY
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2568
Sted: Holstebro - Denmark

Re: Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 17. jul 2011, 10:00

Holger skrev:Godt tip, det vil jeg huske når ungerne bliver lidt ældre.

Ja...den er go' ....skal afprøves, har dog lige meldt datteren til guitar spil og
købt en guitar....men kanon tip der!!
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - job søges (og tilbydes)

Indlæg Skrevet: 21. jul 2011, 10:39

Vi er i fuld gang med at få skiftet tag på huset. Det gamle tag er sådan noget 70er eternit med asbest og det hele, hvilket betyder at en ordinær tømrer ikke må røre det med en ildtang. Men en ordinær husejer må gerne - så vi står selv for den del at pille taget af og få det kørt på lossepladsen, hvor vi bare skal være naive selvbyggere og gøre dem opmærksomme på at der nok er asbest i pladerne, så står de for forsvarlig bortskaffelse.
Vi bor to familier i huset, så der er voksne nok at tage af til det relativt hårde arbejde. Men stilladsfirmaet var lige en uge forsinket, med det resultat at min kones ferie er slut (så hun er på arbejde), og den anden familie i huset er draget til Sverige på ferie. Det efterlader al arbejdet til mig + teenagesønnen, med hjælp fra konen når hun kommer hjem fra arbejde. Vi regner med at få de sidste plader ned fra taget i dag, men så er det også tre dage i streg, og mine muskler er ved at være alvorligt trætte af mig - først træfældning, og nu dette. De er tunge, sådan nogle eternitplader!
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 24. aug 2011, 20:47

Det er en forunderlig dag. Jeg er blevet inviteret med på 2 CD produktioner, der må siges at glimre ved at være helt usædvanligt forskellige.

Den ene er en indspilning af satser for kor, orkester, sopran og baryton af Frederick Delius. Orkesteret er Århus Symfoniorkester, dirigenten er Bo Holten, og koret er sammensat af div. dygtige korsangere fra Århus. Indspilningerne skal finde sted i oktober og igen til maj '12. Min rolle bliver at være en af de "dygtige korsangere", i basgruppen. Spændende at få lov at være med til - jeg har før medvirket i klassiske indspilninger, og det er noget andet end at sidde og kæle for produktionen i en DAW. Jeg glæder mig.

Det andet projekt er et, hvor jeg har noget mere hands-on på slutresultatet. Akka Makka Mia, folktronica projektet hvor jeg i høj grad står for "-tronica" delen, er blevet udvalgt til en compilation; et pr-album med dansk roots og folkemusik, der skal bruges til at promovere danske folk-navne med internationale ambitioner. Man kan høre de demoer vi indsendte her: viewtopic.php?f=6&t=42039
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1414
Sted: Valby ved Kbh

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 24. aug 2011, 21:46

stort tillykke! med begge to -- 8-) :) 8-) :)
G4/ 466MHz * * til musik produktion: OS 9.2.2 /LAP 4.81 * * til alt andet: win7 på en HP laptop
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 6. okt 2011, 08:33

- og så blev man lige nævnt i sit fagblad, her sakset fra online udgaven af Musikeren:

Billede

Jeg er hermed officielt midaldrende.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
renekim
Producer
Producer
Indlæg: 285

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 6. okt 2011, 08:40

øhmmmm Host Hark... Rømmer sig.

IDAG ER DET DAVID`S FØDESELDAG HURRA HURRA HURRA !!!!!!!!

Tillykke med dagen David. Jeg synes det er mere personligt herinde end på Fjæsbog

/Rene
Mr. Rene Kim
Protector of the F_R_E_E Spirit
Yearh !!!
Brugeravatar
garcia
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 6849
Sted: Hjallerup

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 6. okt 2011, 08:46

Tillykke med dagen, David :)
Podcast på vej: Lev af din musik
Brugeravatar
Søren Bendixen
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2337
Sted: Jutland denmark

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 6. okt 2011, 08:58

damn - jeg troede man først var middelalder/midaldrende når man blev 50 år..
Men stort tillykke herfra. :denmark:

MVh
Søren Bendixen
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 23259
Sted: Hørsholm

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 8. okt 2011, 22:57

Forsinket tillykke. :)
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 8. okt 2011, 23:59

Tak for det. Dagen var god - lidt undervisning om formiddagen på kons, cafebesøg, familien til middag, og standup med Jan Gintberg om aftenen. Dertil ganske fine gaver: mest af alt i oplevelsesgenren, hvilket kommer særdeles tilpas; det skal indrømmes, at en ekstraudgift på 4600 om måneden til efterskole for den ældste her i år gør, at vi ikke tager os de friheder til lige at komme ud og vifte lidt med ørerne som vi ellers ville være tilbøjelige til at tage. Så et brunch gavekort og penge til en weekend kærestetur er ikke uvelkomment.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
oesterby
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1572
Sted: Bramming

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 9. okt 2011, 10:27

david mondrup skrev:det skal indrømmes, at en ekstraudgift på 4600 om måneden til efterskole for den ældste her i år


Tillykke med den store dag!

Det er begrædeligt, at politikerne fuldstændigt negligerer den store værdi, et efterskoleophold kan give teenagere og derfor har været med til at gøre det urimeligt dyrt at vælge efterskolen.
Det ligger desværre meget langt fra de oprindelige tanker bag fri- høj- og efterskolen om at alle skulle have lige adgang til oplysning - som du som højskolemand selvfølgelig kender alt til ;-)
//Anders Østerby [cand.mag. i musikvidenskab og dansk]
Viceforstander på
http://www.sydvestjyllandsefterskole.dk

"For at lave musik skal man bare bruge en helt masse umba-ba'er"
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 9. okt 2011, 15:07

Tak.

Ja, jeg støder ofte på folk der er interesserede i et højskoleophold, men som anfører at de ikke har råd - og til det kan jeg ikke sige andet end "nå, det var ærgerligt". For selv om udgiften er lille når man kigger på hvad man får for pengene (kost, logi og undervisning), så er det bare mange penge at skulle spare sammen for de fleste.

Vi beklager os ikke så meget over niveauet på udgiften, men mere over at vi ret beset ikke rigtigt har råd. Men det må vi jo så tage os.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
oesterby
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1572
Sted: Bramming

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 9. okt 2011, 19:57

Men for folk med en husstandtindkomst på over 610.000 kr./året (og det er der faktisk mange, der har), så er det blevet markant dyrere fra og med dette skoleår.
Jeg vil så selvfølgelig give dig ret i, at man også får rigtig meget for pengene, men vi risikerer bare, at det bliver de riges og de fattiges børn (groft sagt), der kommer på efterskole, og det er der jo ikke så meget folkelig bredde over, som man kunne ønske sig.

Vores datter går i 3. klasse og vi har en søn på 5. Vi har faktisk sparet op til efterskoleopholdet de sidste 4-5 år....!
//Anders Østerby [cand.mag. i musikvidenskab og dansk]
Viceforstander på
http://www.sydvestjyllandsefterskole.dk

"For at lave musik skal man bare bruge en helt masse umba-ba'er"
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 12. okt 2011, 23:55

Jeg har de seneste par dage været del af en helt anden type projekt end jeg ellers er vant til. Århus Symfoniorkester skulle under ledelse af Bo Holten indspille Songs of Sunset af Frederick Delius, et værk med sopran og bariton solo og fuldt kor. Via mine kontakter i kirkekoret var jeg blevet hyret som en af deltagerne i koret.

Jeg har fra tid til anden arbejdet med klassisk musik før, men det er spændende at få lov at prøve at medvirke i noget på det her niveau. At få lov at blive dirigeret af en virkeligt dygtig dirigent, der bare kan få os til at følge sig 100% ved sine slag og sin mimik. Og at være i en sammenhæng, hvor man kan lave en korprøve den ene aften, hvorefter man på 2 korte sessions er i stand til at indspille noget der er godt nok til at verdens førende klassiske musikkritikere drejer hovedet og hører efter, som Bo Holten fortalte at det var sket med hans seneste Delius udgivelser. BBC4 var til stede ved indspilningerne i går, og syntes så godt om det, at de vil bruge indspilningerne som underlægning til en portrætfilm om Delius som de er ved at lave.

Jeg opdagede i øvrigt, at klassiske indspilninger foregår meget mere på moderne tekniks betingelser end jeg havde troet. Der var ikke noget med at blive ved med at tage en sats om og om igen indtil man havde en fuld gennemspilning der var god nok; tværtimod tog vi hver sats 3-4 gange, + evt. små lapninger hvis der var noget der var gået galt i alle gennemspilningerne, og herefter er det så op til teknikeren at klippe det sammen til noget sammenhængende, sikkert i samarbejde med Bo Holten eller en anden producer. Jeg ville tro at det ville være noget af et sats ift. f.eks. faseudjævning, med den mængde af mics der var stillet op i rummet, og også ift. tempo, når man tænker på at vi så langt fra indspillede til klik, og at tempoet i sen romantik/tidlig impressionisme mildt sagt er en plastisk størrelse .. men alle ansvarshavende i lokalet lod til at være fuldstændigt trygge ved den arbejdsmetode.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 13. okt 2011, 00:26

Derudover er de seneste dage gået med at producere Akka Makka Mia tracks. I går blev det mest dance'ede track jeg nogensinde har lavet, produceret færdigt. Der er puls, stortromme på alle slag og jeg ved ikke hvad.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 26. okt 2011, 22:22

Så er det i morgen det sker - Akka Makka Mia har sin debut på Musikcafeen i Århus. Det har været min hovedopgave den seneste uge at færdiggøre og øve de numre vi skal spille. Vi skal spille to koncerter; først en skolekoncert om formiddagen, og så en åben koncert kl. 21. I er alle sammen velkomne om aftenen; det koster 40 kr. i døren, så det burde være til at overkomme.

Det er så samtidig også min debut som laptop live musiker, så der er jo en del på spil for min selvanseelse. Men Mia og jeg har øvet sættet igennem 3 en halv gange her i formiddag, og føler os på rimeligt sikkert grund.

Jeg er gået langt for at gøre mit setup så live som muligt. Selvom det er sequences og loops der trigges, har jeg sørget for at skaffe mig kontrol over div. parametre på så mange spor som jeg lige kan overskue i situationen, så jeg altid kan variere arrangement og udtryk efter humør og stemning. Derudover har jeg brugt random elementer på rigtigt mange spor, hvilket gør at computeren også får lov at bestemme lidt, omend jeg har sørget for at lægge klare grænser for hvor meget den må bestemme. Mia og jeg snakkede sammen i en pause i dag, om hvordan laptop kan blive det nærmest eneste instrument der ikke har nogen indbygget egen vilje; hvis man spiller på guitar eller klaver eller synger, er der så mange andre parametre end lige performerens vilje, der får lov at bestemme hvordan det lyder; instrumentet har så at sige sin egen vilje, som også får lov at spille med. Det kan man komme helt udover på laptop hvis man vil, men det gør laptopperformance til noget der ligner ren playback. Jeg har prøvet at gå den anden vej, og give min computer lidt egen medbestemmelse på hvad der skal ske, så den kommer til at minde om de øvrige traditionelle instrumenter. Det er ikke kun mig der bestemmer hvordan det skal lyde - det gør computerens humør her og nu også.

Det bliver en spændende aften. Jeg håber vi ses.
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 23259
Sted: Hørsholm

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 27. okt 2011, 18:22

Held og lykke :) :jam:
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11068
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg Skrevet: 12. nov 2011, 23:26

Konen og jeg har brugt dagen på at besøge vores 17 årige søn på Rantzausminde Efterskole, hvor han slår sine folder i dette år. Det var den store forældredag, med skole-hjem samtaler og en stor performance for alle forældrene om aftenen. Knægten havde lavet en ret sej virtuel "tidsrejse via facebookserveren" (man skulle have været der) i After Effects - han bliver ret god. Men derudover var jeg imponeret over skolens rappere. En del af forestillingen var en freestyle battle med 4 deltagere på hver side, og selv om teksten helt sikkert var indøvet til lejligheden, så havde de et ret godt flow og en meget naturlig tilgang af 15-16 årige at være.

Alle på skolen synger for tiden med på denne her, produceret af 2 af holdkammeraterne:


David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.

Tilbage til "Blogs"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst