Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Re: Baneskift - er frem og tilbage lige langt?

Indlæg af david mondrup »

David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Har gået og flyttet rundt i arbejdsværelse/soveværelse/kontor/studie (alt sammen i samme lokale) her til aften. Det betyder at jeg nu får udsigt til et vindue fra min arbejdsplads, og det er et kæmpe plus. Skal nu vænne mig til ny akustik - umiddelbare indtryk er en noget voldsommere stereospredning, og noget mere vægt på nedre mellemtone. I forhold til før er det noget jeg sagtens kan bruge. Det er jo rart når sådan en praktisk motiveret indretning kaster sidegevinster i form af bedre lyd af sig.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Skulle åbne et gammelt Akka Makka Mia nummer forleden for at illustrere Follow Actions i Live for mine elever - og måtte konstatere at i hvert fald to af numrene får Live til at crashe. Jeg mistænker nogle gamle plugins, Roger Nichols Digital, der ikke er blevet opdateret i årevis, og som heller ikke bliver det. Programmøren er død, forretningen er lukket.

Nu har jeg sat eftermiddagen af til at prøve at hive ud af numrene hvad jeg kan, så de kan spilles live igen om det skulle blive aktuelt ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6610
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Det kan godt være de bøvlede med tape hiss, recall og kallibrering i gamle dage, men det der, det er den moderne producers mareridt.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Ja, så absolut. Heldigvis nåede jeg ikke særlig langt med projektet i går, for da jeg havde fået sovet på det igen kom jeg til at tænke på, at hvis jeg nu bare slettede de problematiske plugins, så ville Live ikke prøve at loade dem, men ville "kun" rapportere at de ikke kan findes. Det ser indtil videre ud til at have løst det - på de sange hvor jeg har prøvet kan jeg nu åbne dem igen. Så skal jeg bare have erstattet effekterne der hvor det måtte være nødvendigt.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Tillykke med dagen David :)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Takker! 44 er jo også en slags alder ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

david mondrup skrev:Takker! 44 er jo også en slags alder ...
Nu må du ikke tage det her negativt, men det er sku sjovt at tænke på, at du er 10 år yngre end mine forældre :-D

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

No offence taken. Jeg har besøg af min søn på 21 ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Forsinket tillykke, kan jeg næsten udlede af Mikes svar. :denmark:
Godt I har passet på siden, jeg har været på Bornholm med familien. :)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Det er slappe af dag. Min gamle sarkoidose er vågnet op til dåd, og jeg tager en masse binyrebarkhormon, så energien er ude af balance. Det er pænt f*cked, og betyder at jeg ikke kan køre på som jeg gerne ville, så efter et par øvedage med Mallebrok er der ikke så meget at give af.

Men det kører ellers ret godt med orkestret, der øvede op til at vi senere på måneden går i studiet og indspiller debut album. Vi havde hyret Johannes Smed med som ekstra ører i øvelokalet, og det viste sig anbefalelsesværdigt. Det var ikke den store overraskelse for mig, der jo kender Johannes som særdeles kompetent tidligere kollega, men det var godt at konstatere at resten af orkestret også så værdien i at have de store ører med i øvelokalet.

I uge 4 har vi booket Soundscape, og glæder os til at få forhåbentlig gode optagelser med derfra. Mest sandsynligt tager vi det med videre og producerer det færdigt udenfor studiet, og lige nu er planen at release i november.

Og så er vi meget tæt på at have landet et af de gode festivalgigs. I Århus. I slutningen af april. Så siger jeg ikke så meget mere om det ...

Ellers varmer jeg så småt op til at tage imod et godt stort hold på slottet her næste torsdag. Det bliver også godt.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Holder kombineret foredrag og sangeftermiddag på Askov Højskole i morgen eftermiddag. Det kommer bl.a. til at handle om at komponere salmemelodier. Og om Sufjan Stevens. Og om at synge i kor. Alt i alt er jeg fortrøstningsfuld i forhold til arrangementets kvalitet.

http://www.askov-hojskole.dk/syng-for-livet/
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Midt-juli: 105
104
103
102
101
100
99
98
97
96
95
94
93
92
91
90
I dag:
2016-12-01 06.55.56.jpg
2016-12-01 06.55.56.jpg (61.43 KiB) Vist 5714 gange
.
.
.
.

Hvor kan man skrive denne slags pral, andet end her?
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Fandme godt gået, David! :-) Jeg er ikke i tvivl om at det er hårdt arbejde på den ene eller den anden måde.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Tak. Metoden er simpel nok; 2/5 kuren på turbo. Den regulære version af 2/5 er at man spiser normalt 5 dage om ugen, og faster 2 dage om ugen. Faste skal forståes bogstaveligt; max 500 kalorier fast føde, men selvfølgelig væske. Jeg administrerer det sådan, at er jeg ved at gå sukkerkold tager jeg lidt yoghurt, skyr e.l. På den måde kommer jeg end ikke i nærheden af de 500 kalorier.

Min turbo version er så, at jeg faster hver 2. el. 3. dag, afhængigt af hvordan det passer ind i min kalender. Det giver noget mere end 2 dage om ugen, men jeg har, som det fremgår, også noget at tære på.

Jeg bør optimalt ligge mellem 70 og 75 kg, så jeg er ca. halvvejs i mål. Jeg vil tro jeg er fremme henne omkring sommer, og når jeg når så langt tænker jeg at holde øje med det, og bruge fastedage til at regulere så jeg holder mig inden for 70-75 spændet. Det er i hvert fald planen lige nu ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

david mondrup skrev:Tak. Metoden er simpel nok; 2/5 kuren på turbo. Den regulære version af 2/5 er at man spiser normalt 5 dage om ugen, og faster 2 dage om ugen. Faste skal forståes bogstaveligt; max 500 kalorier fast føde, men selvfølgelig væske. Jeg administrerer det sådan, at er jeg ved at gå sukkerkold tager jeg lidt yoghurt, skyr e.l. På den måde kommer jeg end ikke i nærheden af de 500 kalorier.

Min turbo version er så, at jeg faster hver 2. el. 3. dag, afhængigt af hvordan det passer ind i min kalender. Det giver noget mere end 2 dage om ugen, men jeg har, som det fremgår, også noget at tære på.

Jeg bør optimalt ligge mellem 70 og 75 kg, så jeg er ca. halvvejs i mål. Jeg vil tro jeg er fremme henne omkring sommer, og når jeg når så langt tænker jeg at holde øje med det, og bruge fastedage til at regulere så jeg holder mig inden for 70-75 spændet. Det er i hvert fald planen lige nu ...
Og så spørger jeg helt dumt; er det ikke usundt for kroppen? Altså ikke fordi jeg skal prøve på at påvirke dig, for det er sku fedt du har sat dig et mål, og går for det.

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Sejt. :thumbup:

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Mike-air skrev:Og så spørger jeg helt dumt; er det ikke usundt for kroppen?
2-5 kuren betragtes generelt som komplet uskadelig. Jeg har ikke undersøgt om der er andre konsekvenser når man kører den hårdere, som jeg gør, men en læge jeg hørte udtale sig på TV for nylig om faste i det hele taget, gjorde opmærksom på at kroppen jo i og for sig faster hver gang vi sover. Faste i længere perioder er jo også et veletableret ritual indenfor adskillige religioner. Jeg er ret rolig ved det.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
MrBacon
Medlem
Indlæg: 1582

Indlæg af MrBacon »

Super. Godt gået!

Tvivler på at du behøver fasten for at vedligeholde vægten, når du kommer ned på din korrekte vægt. Selv hvis du i perioder spiser usundt (tag december måned f.eks), burde det kunne korrigeres over et par måneder med minimal ændring i kosten - hvis du altså spiser "korrekt". Faren ved 2-5 er jo, at du kan spise usundt og stadig tabe dig. Har du fået omlagt de kostvaner, der har gjort, at de ekstra kilo kom i første omgang?

Jeg ved ikke, om du træner også - gør du det? Hvis ikke så burde du gøre det - både for den almene sundheds skyld, men også for at hjernen får de endorfin belønninger, du måske mangler/er vant til mens du spiser anderledes end normalt (endorfiner frigives både efter motion og efter man spiser en sukker/kaloriebombe - derfor nogle mennesker kan spise sig "lykkelige"). Det kan kontrollere ens "cravings" at få styr på det.

Sig til hvis du mangler nogle gode råd - ellers bare fortsæt som du har gjort indtil videre. Bare husk på at det bedste ville være en varig kostændring, der ikke betyder, at du skal faste 2/5 af tiden for at bibeholde vægten.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10297
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

david mondrup skrev:
Mike-air skrev:Og så spørger jeg helt dumt; er det ikke usundt for kroppen?
2-5 kuren betragtes generelt som komplet uskadelig. Jeg har ikke undersøgt om der er andre konsekvenser når man kører den hårdere, som jeg gør, men en læge jeg hørte udtale sig på TV for nylig om faste i det hele taget, gjorde opmærksom på at kroppen jo i og for sig faster hver gang vi sover. Faste i længere perioder er jo også et veletableret ritual indenfor adskillige religioner. Jeg er ret rolig ved det.
Det giver selvfølgelig mening. Jeg ved generelt meget lidt om den slags, så derfor kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmål :-P

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Tillykke David!

Medlemsavatar
AnotherDan
Forum Donator
Indlæg: 2687
Sted: Søborg

Indlæg af AnotherDan »

Sådan - super godt gået David.

Er selv igang med et "slanke" / "stram-op" program. Har tabt 9kg siden slut August. Træner 30 mins intensivt i min frokost pause på arbejde når kalenderen tillader det - det virker ret godt for mig. (2 mins fra et fitness center)

I øjeblikket er det hovedsageligt interval løb...
A fancy tagline goes here...

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

MrBacon skrev:Super. Godt gået!

Tvivler på at du behøver fasten for at vedligeholde vægten, når du kommer ned på din korrekte vægt. Selv hvis du i perioder spiser usundt (tag december måned f.eks), burde det kunne korrigeres over et par måneder med minimal ændring i kosten - hvis du altså spiser "korrekt". Faren ved 2-5 er jo, at du kan spise usundt og stadig tabe dig. Har du fået omlagt de kostvaner, der har gjort, at de ekstra kilo kom i første omgang?

Jeg ved ikke, om du træner også - gør du det? Hvis ikke så burde du gøre det - både for den almene sundheds skyld, men også for at hjernen får de endorfin belønninger, du måske mangler/er vant til mens du spiser anderledes end normalt (endorfiner frigives både efter motion og efter man spiser en sukker/kaloriebombe - derfor nogle mennesker kan spise sig "lykkelige"). Det kan kontrollere ens "cravings" at få styr på det.

Sig til hvis du mangler nogle gode råd - ellers bare fortsæt som du har gjort indtil videre. Bare husk på at det bedste ville være en varig kostændring, der ikke betyder, at du skal faste 2/5 af tiden for at bibeholde vægten.
Jeg har tidligere forsøgt mig med kostomlægning. Det var ikke nogen succes. Jeg snakkede fornylig med en elev på højskolen om min kur. Han sagde "jeg holder for meget af mad til at kunne faste". Det var tankevækkende, på den måde at det fik mig til at indse hvorfor det her tilsyneladende virker så godt for mig, og hvorfor tidligere forsøg på kostomlægning ikke har virket i længden. Jeg tror at jeg holder for meget af god mad til at ville lade andre hensyn styre hvilken mad jeg spiser, end at det skal smage og føles godt. Den mad der smager og føles godt tager jeg så også på af. På den her måde kan jeg stadig spise det jeg har lyst til, uden at gå og tælle kalorier, eller overveje om jeg må spise det ene eller det andet. For mig er det en grundlæggende livsværdi, at det at spise skal være en god og lystbetonet oplevelse. Det koster så bare, at jeg ikke kan gøre det hver dag. Det har jeg levet med i knapt et halvt år, og min fornemmelse er, at det kan jeg godt blive ved med.

Jeg tænker ikke at det vil blive nødvendigt at faste 2 dage om ugen når jeg først er nede på 70-75 kg. Jeg skal jo ikke blive ved med at tabe mig. Men min plan er at holde øje med vægten, og faste efter behov. Nu får vi se om det holder.

En interessant observation er så, at det jeg har lyst til at spise ændrer sig, efterhånden som jeg dels vænner mig til ikke at spise hver dag, og efterhånden som jeg bliver tyndere. Jeg har ikke lige så meget lyst til skodmad som jeg før har været tilbøjelig til, og når hurtigere en mæthedsgrænse med slik og kage end jeg før har gjort. Indtil nu har jeg stort set bare kunnet spise søde sager så længe der var noget på bordet - det er ikke tilfældet længere. Det er ret spændende at iagttage den ændring.

Jeg træner ikke pt., da jeg har været underdrejet med noget langvarig lungesygdom. Skal dog snart i gang igen. Men min erfaring fra tidligere er, at træning ikke har den store betydning for min vægt. Jeg har kun én gang i mit liv oplevet, at fysisk aktivitet fik mig til at tabe mig, og det var da jeg arbejdede med rengøring for nogle år siden, 8 timer ad gangen 3-5 dage (eller rettere nætter) om ugen. Der tabte jeg mig markant. Men en halv time her og der gør ikke rigtig noget for vægten i mit tilfælde. Det er jo så til gengæld sundt på alle mulige andre måder, og jeg er så småt ved at være frisk nok, så jeg skal vist bare tage mig sammen ...

Af interesse; du udtaler dig lidt som om du har professionel indsigt i emnet. Er det tilfældet?
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
MrBacon
Medlem
Indlæg: 1582

Indlæg af MrBacon »

david mondrup skrev:Af interesse; du udtaler dig lidt som om du har professionel indsigt i emnet. Er det tilfældet?
Overhovedet ikke. Bare en sund nysgerrighed og personlig interesse :)
david mondrup skrev:En interessant observation er så, at det jeg har lyst til at spise ændrer sig, efterhånden som jeg dels vænner mig til ikke at spise hver dag, og efterhånden som jeg bliver tyndere. Jeg har ikke lige så meget lyst til skodmad som jeg før har været tilbøjelig til, og når hurtigere en mæthedsgrænse med slik og kage end jeg før har gjort. Indtil nu har jeg stort set bare kunnet spise søde sager så længe der var noget på bordet - det er ikke tilfældet længere. Det er ret spændende at iagttage den ændring.
Ja, det er prøvede jeg selv for nogle år siden, da jeg ville tabe mig 10-12kg. Jeg gjorde det, at alle søde sager skulle jeg selv lave og ikke købe noget helst "3poserforen20'er" eller andet - skulle jeg have noget sødt, måtte jeg lave det. Det er naturligvis mere besværligt end at tonse ned i nærmeste kiosk, så det alene hjalp lidt - men den største ændring var nok, at jeg meget, meget hurtigt foretrak f.eks småkager/kager, is, bagværk, flødekarameller osv, der var lavet af ordentlige ingredienser og ikke det lort, som supermarkederne ofte kun byder på. Derudover var det en belærende proces at vide præcis hvad, jeg spiste (kan godt lide at lave mad).

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12755
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Kom til at skrive en status på facebook, der endte som en nytårstale: I får den lige her også:

2016, et spænd af dage vi mere eller mindre tilfældigt er endt med at vælge at kalde "et år", har frarøvet os mange ikoner inden for musikkens verden. Bowie. Prince. Cohen. George Michael. Og den med rette grådkvalte sorg fra mange, primært +40, følges med en kommentar i retning af: "der er ingen på den nuværende scene der kan tage over, ingen der kan fylde de sko ud!"

Lad mig i al stilfærdighed minde om, at da Wham i sin tid gjorde deres entre på scenen, ansås de af rigtig mange for et stykke tyggegummipop, en døgnflue, en musikalsk parantes hvis offentlige liv ville dø når det blev afsløret at de havde de samme nye klæder på som kejseren. Det samme blev i øvrigt også sagt om Prince. Og Madonna, for den sags skyld. Og derudover også om en masse popstjerner, der viste sig at passe til beskrivelsen, og gled ud i glemslen efter kort tid. Jeg var der selv, og det var primært folk på +40 der sagde sådan.
Om Bowie fik samme medfart da han kom frem ved jeg ikke, for dengang var jeg knap født endnu, men jeg gætter på det.

Men bare rolig; der er masser af talent på vej. Både Beyonce og Justin Timberlake blev bedømt som døgnfluer for 10-20 år siden, men er sammen med andre fra deres generation ved at slå sig fast som blivende og vigtige ikoner på den offentlige musikscene. Jeg kender endda folk der er ca. 10 år yngre end mig, hvis holdninger og viden om musik jeg har den største respekt for, som i ramme alvor mener at Britney Spears er en stor kunstner.

Og blandt de yngste af dem jeg kender til, har Miley Cyrus (ja, Hannah Montana, af alle!) vist sig som en særdeles vigtig stemme og kunstner som det kan vise sig at blive rigtig interessant at blive ved med at følge. Justin Bieber begynder at ville tages alvorligt som voksen. Herhjemme kan selv gamle røvhuller se at Mø er sej. Og selv hvis det så skulle vise sig at interessen for de her nævnte eksempler tager af indenfor de nærmeste 5 år, så skal der nok være nogen andre der overlever som kunstnere i stadig udvikling.

For de gamle som faldt er der ny overalt. Også selv om vi, der er vokset op med hvad der ret beset kun kan beskrives som virkelig dårlig pop i 80erne, ikke nødvendigvis allesammen kan få øje på, at det (med Miley Cyrus som eksempel) skulle være et særligt prægnant eller kunstnerisk nybrydende statement at ride nøgen på en nedrivningskugle mens man slikker på en lægtehammer og synger en ørehænger (hvilket ellers, når det beskrives som her, burde være lige til en livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond). Når den nuværende yngste generation af musikere begynder at falde som fluer om 30 års tid på grund af for hårdt levet liv, så vil vores nuværende teenagebørn græde deres salte tårer. Forhåbentlig ved de til den tid at musik ikke slutter fordi deres egen generations helte dør, men desværre vil de til den tid nok også begræde manglen på nyt talent - den ene generations har det med at gentage den anden generations fejltagelser.

Personligt synes jeg stadig at Whams sange er røvirriterende. Det tab jeg begræder mest i år er nok at Freddie Wadling døde. Men det handler mest om personlig smag, og jeg anerkender at mange af mine bekendte har fået bortrevet en vigtig stemme og identitetsmarkør med George Michaels død. Vær blot ikke bekymrede for musikken af den grund. Den skal nok overleve.

Godt nytår, og man kan ønske at 2017 må være mere nådig ved vores allesammens ikoner - men sådan går det næppe ...
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Nyt svar