Christoffers tanker

Medlemmernes egne blogs om musik, teknik og hverdag.
Forumregler
Kun 1 blog pr. bruger.
Nyt svar
Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Christoffers tanker

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg har længe tænkt over at jeg skulle have mig en blog herinde. Nu bliver det så.
Det vil svinge lidt med hensyn til hvad jeg poster. Noget vil være youtube-links til hvad jeg synes er fedt indenfor de genrer jeg beskæftiger mig med (Prog. house, Trance i alle afskygning, Drum n Bass og diverse andet elektronisk), andet vil være links til nyt jeg arbejder på.

Historien indtil nu:
For at starte et sted på denne blog, kan jeg fortælle at jeg til sommer har leget med/produceret musik i en 10-11 år.
Det startede med at jeg fik fat i et eJay program, enten Rave eJay eller Dance eJay 2, hvilket af de to programmer jeg specifikt startede med kan jeg ikke huske.
Jeg sad med forskellige eJay-programmer igennem 2-3 år, fra jeg var 10-11 år til 13 ca. Det jeg fik ud af eJay var at jeg kombinerede de forskellige programmer, eJay-lydene havde jo sit eget filformat, og programmerne havde plads til at man kunne importere flere filer, så på den måde legede jeg med at proppe eksempelvis Rave eJay-lyde ind i mit Dance eJay, og rundt på kryds og tværs. Det er lidt svært for mig at huske hvordan opbygningen af et nummer blev til i eJay, men jeg lyttede til de Absolute Dance cd'er og hvad jeg ellers havde af en mere eller mindre elektronisk musik på det tidspunkt. Det eJay har gjort for mig er at få styr på nogle helt basale udtryk som bpm, bars, synths, kick, bass, percussion m.m., og især at danne bunden for min interesse i musikproduktion. Efter min mening skal man ikke undervurdere eJay's kunnen, man skal nærmere tænke over målgruppen, som var mig på det tidspunkt.
Gradvist gik jeg over til at bruge version 3 af Fruity Loops, og her var der jo helt nye muligheder, idet man kunne sætte distortion, delay o.m.a. på sine lyde, man kunne få forskellige synthesizere frem på skærmen og selv forme lyden. På dette tidspunkt læste jeg også en smule på sider som http://www.vintagesynth.com og andre, for at udbygge min viden og interesse om hvad der rørte sig, hvilke synthesizere dem jeg lyttede til brugte osv.
I starten kombinerede jeg det jeg kunne i Fruity Loops med det jeg kunne i eJay. Dvs. at jeg bouncede de enkelte lyde i Fruity og seqeuncede det sammen med mine eJay-lyde i eJay. Gradvist tog Fruity mere og mere over, og til sidst var det slut med eJay. Men nu var jeg så startet på bar bund igen. Jeg skulle selv lave lydene, og selv sammensætte rytmerne. Jeg fik langt fra fuldt udbytte af hvilke features der var i Fruity, men hvad Fruity lærte mig var nok at jeg måtte knokle, nørkle og eksperimentere alt hvad jeg kunne for at nå fremgang og få bedre resultater.

I sommeren 2002 stødte jeg på en side kaldet Mymusic.dk (nu http://www.bandbase.dk). Jeg snakkede med nogle få personer inde på siden, udvekslede erfaringer og gøglede rundt. Efter at have snakket frem og tilbage med en person, Gorm Sørensen, som også er bruger herinde, begyndte jeg at bruge Reason 2.0. Det var lidt i samme tråd som Fruity Loops, men rammerne var mere bestemte, der var 2 synthesizere, nogle sample-maskiner, en sequencer og nogle forskellige effekter.
Det skal siges at på dette tidspunkt anede jeg intet om hvilke toner der passede sammen. Alt hvad jeg vidste havde jeg lært mig selv, men det med toner, hvad var nu det for noget? - Det er noget af det som blandt andre Gorm har hjulpet mig med frem til i dag, hvor det stadig går fremad. :)
Jeg fandt Reason meget mere indbydende at gå til iforhold til Fruity, og jeg endte op med at bruge Reason i de forskellige versioner der kom i de 3-3½ år jeg brugte programmet. Reason lærte mig - igen forholdsvis gængse - værdier som at der skal være styr på niveauerne, balance mellem dry/wet i alle typer effekter, udvikling af rytmisk og melodisk kunnen og især programmering af synths.

Efter 10. klasse som jeg gik ud af i sommeren 2005 vidste jeg godt hvad jeg ville. Jeg ville et år på Ballerup/Herlev Produktionshøjskole, ud til Stig og Berry på skolens Producer-linje. Der havde blandt andre Wazari gået som nok var grunden til at jeg fandt Mymusic den dag jeg fandt siden. Andre jeg talte med over MSN havde også gået på Producer-linjen og anbefalet den til mig.
Linjen arbejder på det tidspunkt i 2 programmer, Logic 7 og Reason 3.5, hvilket jo var perfekt for mig, da jeg på det tidspunkt arbejdede i Reason 3.5, så jeg ville kunne tage mine projekter med frem og tilbage. Efter at have gået på linjen i omkring 3 måneder havde jeg vendet mig til deres (luksus)faciliteter, og måtte have mig et midi-keyboard (som stadig er ved mig i dag, ca. 3½ år senere). En rigtig fed ting at have som jeg nok fortryder ikke at have købt tidligere i forløbet.
På linjen leger jeg også med Logic, og især en synthesizer ved navn Vanguard gør at jeg ligepludselig synes jeg går i stå i Reason. Jeg var løbet tør for muligheder (Eller sådan følte mit hoved det ihvertfald). Det var tid til sequencer-skift, og valget faldt på Cubase SX.
I Cubase har jeg i de indtil videre 3-3½ år brugt tiden på at blive markant bedre til, jamen stort set alt. Når jeg tænker tilbage på mit 10 år lange forløb virker det som om at det virkelig flytter bjerge for mig at få nye udfordringer, nogle gange i form af skift af sequencer, men ellers har den det seneste halve år stået på remixopgaver i diverse andre elektroniske stilarter end dem jeg er vant til at lave.
Disse remixopgaver har hjulpet mig meget i forbindelse med at få mine mix til at lyde bedre, helt generelt. Nye stile kræver andre elementer eller andre rytmer, anden energi og andre ting. Seneste remix-skud på stammen er mit chillede Progressive House remix af Anna David - Tæt På, som kan høres her:
http://www.lydmaskinen.dk/anna-david/laguna-blue.mp3


Jeg har 2-3 alias'er i spil,
Checkpoint V, som er mit alias til den stil jeg normalt laver, full on psychedelic morning trance, hvis vi skal ud i mange flotte, beskrivende ord.
Sunflake, som jeg har brugt til 3 remixes nu, og som har været for at ramme en lidt alternativ stil, lidt housy blandet med noget trancy. Dette alias vil ikke blive brugt for fremtiden da jeg har fundet en god anden stil som jeg vil viderebygge, nemlig
Laguna Blue, som er noget progressive house, inspireret af Deadmau5, Mango, Mossy, Adam K & Soha ogg hvad jeg ellers kan komme til at lytte af denne (for mig) nye spændende genre.
Jeg leger med noget Drum n Bass, som er ren leg og eksperimentering i at mixe denne stil, få energien til at virke og hvad stilen nu ellers indebærer. Disse projekter tænker jeg stadig over et projekt-navn til.

For tiden arbejder jeg på et Trance sound-set, dvs. jeg finder ud af hvilke synths jeg kan blande osv., for at være forberedt på en kommende remixopgave. :)
Så i øjeblikket er det trance-sounden der kører mest her. Til kendere af Trance kan jeg nævne at jeg går efter en blanding mellem Simon Patterson, Sebastian Brandt, og ting der kunne være udgivet på A State Of Trance og Discover selskaberne.
Mit Trance-alias går jeg ligeledes og brainer over i disse dage.


For at runde første (usædvanligt) lange afsnit af bloggen af vil jeg smide et youtube klip til et nummer jeg bare ikke kan få nok af for tiden:
Ashley Wallbridge & Andy Moor Featuring Meighan Nealon - Faces

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6610
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Det er sjovt, vores sequencer vandring minder ekstremt meget om hinanden, bortset fra at jeg kørte med "Jeskola Buzz" (en hybrid tracker med plugins) modsat dit valg af fruityloops. Jeg havde også min spæde start med Rave Ejay (tror jeg det hed, hæ hæ :dollargrin: )

Medlemsavatar
Lei
Forum Donator
Indlæg: 935
Sted: 1610

Indlæg af Lei »

og præcis det samme her, bortset fra at Fruity for mig, var Magix Musicmaker :) spændende blog. Glæder mig til at høre noget musik!
Producer, mixer og masteringdude

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Lei skrev:Glæder mig til at høre noget musik!
Jamen så lad der da blive lyd! :)

Preview af opbygningen på det omtalte trance-soundset:
Trance soundset preview

Visse ting der skal mixes om. Der tages forbehold for ordet PREVIEW. :)

Medlemsavatar
fjolle
Forum Donator
Indlæg: 1369
Sted: Amsterdam

Indlæg af fjolle »

:-D
Bliver bloggen teknisk eller er det mere til hvordan det går "generelt" med din musik, hvad du hører/synes er fedt for tiden etc.?

Det med aliaserne er en god ide, men går bare og undrer mig over hvordan man kan være sikker på, at folk ved at det er den samme person der står bag (eller det er måske hele pointen, at de ikke ved det?). Men den slags kan jeg bruge tiden på at tænke over en gang om nogle år når jeg føler, at jeg har noget at præsentere for pladeselskaberne, der er ingen grund til at skynde sig når man har vores alder :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Hvis folk har spørgsmål til hvordan diverse synths er lavet, effekter eller andet besvarer jeg hellere end gerne! Men sådan har jeg nu altid haft det. :)
Jeg har lidt svært at se hvad jeg skulle dele, rent teknisk, da det meste sådan set "bare" er baseret på erfaringer hen af vejen. Men igen, hvis der er nogle generelle eller specifikke spørgsmål til hvordan jeg gør, så skal I bare spørge. :)

Ang. alias'er, så handler det jo for mit vedkommende først og fremmest om at få skabt mig et navn i den etablerede scene, hvilket jeg ikke har endnu. Så som tingene ser ud nu er det jo på en måde rimelig vigtigt at vælge et navn folk vil kunne genkende.
Derudover er de "primære" 3 stilarter jeg kunne finde på at lave, psy, prog house & trance, jo ikke sådan direkte beslægtet, forstået på den måde at der ikke rigtigt er det samme at komme efter i musikken (efter min mening), så derfor mener jeg det ville være dumt at bruge ét overordnet navn til så forskellige stilarter.

Eric Prydz har jo sådan set ramt det meget godt med at kalde sig Eric Prydz til det kommercielle, og Pryda til det mere eksperimenterende (Og så vist også Cirez D? Kan ikke huske det). På den måde ligger navnene rimelig godt op af hinanden, og folk vil let kunne huske ham, både for den ene og for den anden stil/alias.
I det mere undergrunds-prægede elektroniske musik (såsom trance og psy) lader det ikke til at man prøver at finde navne der klinger godt med hinanden. F.eks. har Protoculture et mere progressivt/houset/elektro'et alias i Sentrafuge, men det er jo noget man selv skal finde ud, da det ikke sådan er noget der bliver skiltet med. Zen Mechanics har ligeledes et prog. alias hvor han kalder sig Citizen, og sådan er der så mange andre historier om folk. Det er også noget af det jeg synes der er sjovt ved at udforske nye grene af musikken, så opdager man pludselig at 2 alias'er man godt kan li' er én og samme person. :)

Medlemsavatar
fjolle
Forum Donator
Indlæg: 1369
Sted: Amsterdam

Indlæg af fjolle »

Hvis folk har spørgsmål til hvordan diverse synths er lavet, effekter eller andet besvarer jeg hellere end gerne! Men sådan har jeg nu altid haft det. :)
Jeg har lidt svært at se hvad jeg skulle dele, rent teknisk, da det meste sådan set "bare" er baseret på erfaringer hen af vejen.
Tja, hvis du f.eks en dag faldt over et eller andet fedt nummer man kan lave i cubase, eller hvis du lige fik lavet en god pluck med et eller andet instrument osv. Men som du siger kan folk jo bare spørge, så ingen grund til det :)

Christoffer I. N. skrev: Ang. alias'er, så handler det jo for mit vedkommende først og fremmest om at få skabt mig et navn i den etablerede scene, hvilket jeg ikke har endnu. Så som tingene ser ud nu er det jo på en måde rimelig vigtigt at vælge et navn folk vil kunne genkende.
Derudover er de "primære" 3 stilarter jeg kunne finde på at lave, psy, prog house & trance, jo ikke sådan direkte beslægtet, forstået på den måde at der ikke rigtigt er det samme at komme efter i musikken (efter min mening), så derfor mener jeg det ville være dumt at bruge ét overordnet navn til så forskellige stilarter.

Eric Prydz har jo sådan set ramt det meget godt med at kalde sig Eric Prydz til det kommercielle, og Pryda til det mere eksperimenterende (Og så vist også Cirez D? Kan ikke huske det). På den måde ligger navnene rimelig godt op af hinanden, og folk vil let kunne huske ham, både for den ene og for den anden stil/alias.
I det mere undergrunds-prægede elektroniske musik (såsom trance og psy) lader det ikke til at man prøver at finde navne der klinger godt med hinanden. F.eks. har Protoculture et mere progressivt/houset/elektro'et alias i Sentrafuge, men det er jo noget man selv skal finde ud, da det ikke sådan er noget der bliver skiltet med. Zen Mechanics har ligeledes et prog. alias hvor han kalder sig Citizen, og sådan er der så mange andre historier om folk. Det er også noget af det jeg synes der er sjovt ved at udforske nye grene af musikken, så opdager man pludselig at 2 alias'er man godt kan li' er én og samme person. :)
Der er lidt at tænke over der, det er jo meget rigtigt hvad du siger om de lidt 'afartede' stier af f.eks trance hvis jeg lige tænker over det :)

Medlemsavatar
Lei
Forum Donator
Indlæg: 935
Sted: 1610

Indlæg af Lei »

Christoffer I. N. skrev:
Lei skrev:Glæder mig til at høre noget musik!
Jamen så lad der da blive lyd! :)

Preview af opbygningen på det omtalte trance-soundset:
Trance soundset preview

Visse ting der skal mixes om. Der tages forbehold for ordet PREVIEW. :)
Hey, det lyder sgu ganske dejligt :) Savner måske lidt mere agressivitet i synth's, og selv om du siger det er et preview, kunne det jo være du kunne bruge det til noget :)
Men dejlig smooth lyd overall. Good work!
Producer, mixer og masteringdude

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jow tak. Det er netop hele grundlyden jeg er ved at blive rimeligt tilfreds, på størstedelen af det jeg laver. :)

Det er sgi ikke engang sikkert at dette bliver færdigt, selvom jeg burde gøre det. Jeg går med 1000 trance-idéer i hovedet for tiden.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg må være bidt af hovedtelefoner.
Jeg har for et halvt års tid siden købt 2 nye sæt, et Beyer Dynamic DT-990 pro og et Audio Technica ATH-Pro700.

.. Nu har jeg så lige bestilt et sæt Pioneer HDJ-2000. Er sindssygt spændt på at høre om de giver mine ATH'ere tæv.


Jeg har også længe gerne villet igang med at DJ'e, og er blevet anbefalet at starte på et sæt Pioneer CDJ400 med en DJM400 til. Men min situation er den at der ikke er nogle dj's i min omkreds jeg kender, + at det ville være en smule at fyre 13.000 kr. af på et sæt udstyr jeg ikke aner hvordan jeg betjener (Det ville man jo så kunne lære...). Så som en start har jeg bestilt en Reloop Digital Jockey Interface Edition. En del billigere løsning, og størstedelen af mit musik (Al mit trance, prog og det meste nyere Psy) ligger på computeren som wav i forvejen, så det synes jeg var en ok løsning. Hvis jeg bliver bidt af det og kan finde ud af at mixe kan jeg jo købe mig et sæt Pioneer-afspillere om et halvt eller helt år, og så er den Reloop controller jo let at slæbe rundt til små fester sammen med en bærbar e.l.
Som toppen af kransekagen har jeg også bestilt et Creative Vado HD, et 720p videokamera der fylder ca. det samme som en mobiltelefon. Mit formål er at jeg så evt. kunne få federe videoer ud af det iforhold til min mobiltelefons videoer når jeg er til koncerter m.m. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Det her nummer bliver jeg også lige nødt til at dele med jer andre trance-hajer:


Cosmic Gate Featuring Aruna - Under Your Spell

Fra deres nyeste album, Sign Of The Times. Der var ikke specielt mange numre jeg købte fra albummet, men det her var et af dem.

Lyden af distortet virus (1:51 og andre steder) er _TIL AT DØ FOR_.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Mine 2 pakker er landet i dag. Det første der blev pakket op var selvfølgelig hovedtelefonerne, var hyperspændt på at høre dem. :)
Så her kommer lidt hovedtelefonsnak/erfaringer:

Jeg har efterhånden haft 5 "store" sæt hovedtelefoner, hvor jeg stadig har de 4 endnu.
Et sæt Sennheiser som ikke var særligt praktiske idet deres ledning gik ud i toppen af bøjlen. Selve hovedtelefonerne vejede ikke særlig meget, men ledningen vejede, ja som en ledning nu vejer på sådan nogle. Det gjorde at de ikke var særlig fede at have på. Min far har arvet dem af mig, og jeg brugte dem vist da jeg var omkring 12-13-14 år ca. Jeg kan ikke rigtigt huske eller gengive hvordan jeg synes lyden er i dem, så de er ude af topic fra nu af. :)
For de sidste af mine konfirmationspenge købte jeg for en 5 års tid siden et sæt Sony MDR V700. Det var jo dem jeg så alle de store navne have på når de DJ'ede, så de måtte lyde godt!
Sony MDR V700:
For mine utrænede ører lød de da også godt dengang. Temmelig massiv bass, og kan virkelig tåle tæsk. Diskanten bliver for det meste overdøvet af mængden af bass når man spiller højt, hvilket jeg har gjort en del i mit sæt. De er efterhånden blevet "flade" i lyden, sprødheden af bass'en og, nok mest mærkbart, diskanten, er gået sådan lidt fløjten. Noget der måske/måske ikke siger mere om hovedtelefonerne end om mig er, at jeg, hvis jeg mixer lydspor med MDR V700, har jeg oplevet at jeg skal tilrette diverse spor med op til +/- 10dB! Det er noget der virkelig irriterer mig ved dem, altså når jeg arbejder med at mixe flere spor sammen.
Tilgengæld er de stadig mine foretrukne hovedtelefoner når det kommer til sampling. Jeg ved simpelthen hvad jeg får ud af dem, og det er bare rigtig lækkert at kunne arbejde hurtigt og effektivt mht. sampling i hovedtelefoner.

Siden i sommers havde jeg gået og tænkt på at skulle have mig et sæt studie-hovedtelefoner. En god ven fra da jeg gik på produktionsskolen havde haft et sæt Beyer Dynamic DT-990 Pro i et stykke tid, og lyden lød meget mere ren og klar iforhold til mine MDR V700. Nogle herinde fra anbefalede også Beyer, så jeg tænkte at jeg ville have sådan et sæt, så jeg ikke skulle korrigere betydeligt på de mixes jeg laver om natten.
På samme tid var jeg lidt på udkig efter et nyt sæt DJ-bøffer. En kunstner jeg lytter en del til, Protoculture, brugte på et tidspunkt Audio Technica ATH-Pro700. Specifikationsmæssigt ligger de lidt over MDR V700, så jeg tænkte "det må da bare give endnu mere POWER!!! :-D ". Dem købte jeg på samme tidspunkt med at jeg købte DT-990 Pro 250ohm.

Beyer Dynamic DT-990 Pro 250ohm:
Som jeg har været lidt inde på, så er der dejligt klare i lyden. Bass'en går aldrig hen og bliver en irriterende faktor (Som nok er en af DJ-bøffernes svagheder ang. mix). Hvis jeg propper DT-990 i hovedtelefon-udgangen af min Denon receiver, så lyder de meget hurtigt skarpe og nærmest slet ikke til at lytte til. Tilgengæld lyder de godt i mit TC Konnekt 6, og den egenskab der er fedest ved DT-990 er at de lyder næsten som en hovedtelefon-kopi af mine KRK VXT8 monitors. Hvad mere kunne jeg ønske mig, med hensyn til korrekt mixning. :)
Det skal dog UNDERSTREGES at man IKKE kan spille højt på DT-990. De lyder ganske enkelt ikke godt ved højere volumer, og jeg får en eller anden (begrundet?!) fornemmelse af at de tager skade af at blive fyret for meget op for.
Så KUN til mix og evt. sampling for mit vedkommende. :)

AudioTechnica ATH Pro-700:
Som sagt, købt i samme omgang som DT-990 Pro, så jeg havde 2 friske par hovedtelefoner at sammenligne med mine MDR V700.
Da jeg modtog pakken med de to bøffer, prøvede jeg først ATH'erne.
Jeg tog dem på, og skruede stille og roligt op for receiveren, og hvad jeg hørte var noget lignende lækker bass-tung "neutral" lyd. De havde slet ikke samme hypede karakteristik som MDR V700. De er meget mere neutrale i toppen og mellemtonen. De har dog stadig en af de grundlæggende DJ-bøf egenskaber: De lyder nærmest lige godt uanset om du propper god eller dårlig lyd igennem dem. Dvs. at de er et sæt som er rigtig fede at være kreative på (Det formål jeg tidligere brugte MDR V700 til), når jeg ikke lige kan spille på KRK'erne. Deres ledning er lidt irritende lavet, men det har jeg lært at leve med, og det er sådan lidt af et luksus-problem. :)
De kan spille ligeså højt som MDR V700, men uden at man får en skrigende fornemmelse fra toppen af, som jeg ihvertfald synes jeg gør i mine MDR V700. Så ATH Pro-700 er nu blevet mit foretrukne par at nyde musik i.
.. Eller hvad?

I dag kom jo så et sæt Pioneer HDJ-2000 ind af døren, og jeg var mega spændt på at lytte dem, så her kommer nogle af mine førstehåndsindtryk af dem, da jeg kun lige har fået lyttet en lille times tid på dem indtil videre:
Pioneer HDJ-2000:
At åbne pakken med dem i var som at kigge ned i et smykkeskrin. Det var virkelig øjeguf for hovedtelefon-liderlige folk (Som jeg nu vil betragte mig selv som).
Ledningen sættes på med et solidt mini-XLR stik, og jeg mærker hvor utroligt lette de er at løfte. Der er stort set ingen vægt i dem, og da jeg sætter dem på hovedet mærkes det nærmest ikke som at jeg har noget på hovedet. "Kopperne" er tilpas store til at de ikke rør mine øreflipper. Det plejer ellers at være et problem med DJ-bøffer, og det kan gøre at øreflippen gør fysisk ondt efter 2 timers intensiv brug, eller mindre endda. Dette lader altså ikke til at være et problem med HDJ-2000.
Jeg får sparket noget lyd i dem, og allerede indenfor de første sekunder kan jeg spore dem ind til at lyde mest som MDR V700, set iforhold til mine 2 andre par.
Bass'en er der som den skal være, virker umiddelbart ganske præcis, og ved lidt højere lydtryk er der godt smæk på bass'en. Sådan som det skal være med DJ-bøffer. 8-)
Toppen lyder ikke helt så dejligt neutral som mine ATH Pro-700. Det kan dog være at de skal have lov at spilles en anelse til.
Som minutterne går med HDJ-2000 på ørene fornemmer jeg en rigtig fed dynamik-gengivelse i dem. Detaljerne stritter frem fra alle sider, og netop denne egenskab kunne godt gøre HDJ-2000 til mine foretrukne lytte-bøffer.
Jeg har faktisk ikke så meget andet at sige om HDJ-2000 endnu, men mit førstehåndsindtryk er klart positivt, også prisen taget i betragtning. Jeg føler virkelig jeg har et sæt luksus-bøffer på hovedet på den måde de sidder.


Hvis andre har lidt erfaringer med nogle af de ovennævnte modeller, så del dem da! Jeg synes det at vide hvordan vores hørelse fungerer og fornemmes er et meget interessant emne. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Intet nyt er godt nyt, ihvertfald i dette tilfælde. :)

Jeg er snart færdig med et nyt halvmørkt psy-nummer. Det seneste jeg lavede, Aeon, var 140 bpm, med div. monster-lyde m.m. indover, og det nye her er så en tand mørkere, lidt hen af de samme lyde men med lidt tribal-agtige trommer indover i 142 bpm. Igår fik jeg bygget videre på temadelen, så den er stort set færdig.
Når jeg når til det punkt med mine numre, så laver de stort set sig selv derfra. Jeg mangler at bygge lidt mere på temaet, og ellers mangler jeg builddown og intro.
Af disse 3 opgaver bliver det helt klart sværest at lave en intro som er interessant og som kan repræsentere hele nummerets stemning. Heldigvis føler jeg det rimeligt ligetil at lave mere eller mindre dystre stemninger.
Dette nummer har jeg et ønske om at få lavet færdig i den kommende (forlængede) weekend, da det jo er 2. pinsedag på mandag.
Jeg går nemlig med idéer i hovedet til noget lidt lysere full on, det trænger jeg til at lave efter at ha' lavet 2 mørke numre i træk. :)


Nu hvor jeg er gået i psy-mode kommer jeg til at tænke lidt over hvad de forskellige genrer betyder for mig, og psy'en betyder bare et eller andet helt specielt for mig. De hurtige og konstante drives, korte twistede breaks, og især stemningerne i musikken må være det der virkelig tænder mig ved genren. Indholdsmæssigt er Psy jo for det meste en del mere "kedeligt" at høre på end det mere traditionelle trance, men det giver mig af en eller anden ubeskrivelig grund en anden, federe fornemmelse i kroppen. Jeg har et mere "intimt" forhold til Psy iforhold til Trance, da Psy herhjemme mest bliver spillet på halvsmå klubber eller i haller med plads til 1-2000 mennesker. Trance fungerer bare federe på større steder imo, som f.eks. Parken. Man skal bestemt ikke undervurdere følelsen af at stå med armen rettet mod loftet, sammen med alle de andre koncertgængere, og bare vente på at temaet smadrer igennem. Jeg elsker de følelser det vækker hos mig.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

SÅ, så blev jeg færdig med mit mørke psy-nummer.
Det er altid en dejlig følelse at gøre et nummer færdigt, så man kan komme videre med næste nummer, og næste, osv. :)

Nu vil jeg trille en tur ned til vandet og mærke den stille vind vejret byder på på min cykel, og så måske starte på nyt musik i aften. Dejligt med en fridag imorgen os. :)


En lille sidebemærkning:
I fredags var jeg sammen med 3 venner i fælledparken til elektronisk karneval. Fredagen var, ligesom sidste år, i progressive psy/trance/house'ens tegn, og i år var der endnu flere end fredag sidste år, så det var dejligt. Folk er generelt fredelige, og stemningen er god. Rune RK og Atmos spiller derinde i aften, Rune RK er en ganske dygtig DJ, og Atmos plejer at være fin progressive trance, men jeg tror ikke jeg kan lokke vennerne med igen i dag. Desværre. :)
Et afslappet og anbefalelsesværdigt arrangement.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Status:
Jeg er igang med at arbejde på et lysere full on nummer. Det gik perfekt og efter planen indtil fredag/lørdag, hvor jeg gik i trance-mode.
Jeg var til Tiesto i Forum i lørdags, og har været i Banger-Trance humør lige siden (Lidt sjovt, da det faktisk var et banger-forladt og halvkedeligt set han spillede). Så jeg må nok lige tage en uges tid med Discover/A State Of Trance-trancelyd i ørene. Jeg får heller ikke lavet musik i den kommende weekend, da jeg tager med familien til jylland.

Og så er der snart lidt mere frihed/fritid!
Som folk måske/måske ikke ved, er jeg igang med at uddanne mig til elektronikfagtekniker på TEC i Ballerup. Jeg har læreplads ude i Nærum, og jeg er færdigudlært til august 2010, så jeg er tæt på at tælle ned.
Det skoleforløb jeg er på for tiden slutter på tirsdag.
På dette skoleforløb har jeg lært om emnet HF, høje frekvenser, og vi fejlfinder på en skibsradio. Det munder ud i en endelig skriftlig prøve på torsdag, og en praktisk fejlfindingsprøve på mandag, så det er lige over.

Så fra midten af næste uge er det på arbejde igen, og heldigvis kun i en 3-ugers tid, og så er der dømt 4 ugers sommerferie. Det bliver så lækkert, og er så tiltrængt. :)

Jeg vil slutte dette indlæg af med et 10 minutters klip filmet med min Creative Vado HD, og klippet er selvfølgelig fra i lørdags til Tiesto-koncerten:


EDIT: En kammerat fandt endelig ud af hvad første nummer i klippet var, dejligt, da det bare sidder fast i hovedet for tiden!

Medlemsavatar
fjolle
Forum Donator
Indlæg: 1369
Sted: Amsterdam

Indlæg af fjolle »

Christoffer I. N. skrev: EDIT: En kammerat fandt endelig ud af hvad første nummer i klippet var, dejligt, da det bare sidder fast i hovedet for tiden!
Hvad var det? Tror godt jeg kan huske da han spillede det hehe

edit: ok, titlen på videoen røber det :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

fjolle skrev: edit: ok, titlen på videoen røber det :)
Præcis, og vi fandt så os ud af at vi havde hørt det i ASOT 405, men tror Tiesto havde godt gang i pitchen, det rykker ihvertfald lige en god gang mere live end i starten af Armins set. :)


Folk kan se flere Tiesto-klip hvis de kigger på min Youtube-bruger. :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Jeg sidder lige og lytter på noget af mit eget nye, og browser lidt rundt herinde. Samtidigt tænker jeg på at der i dag er en måned til jeg fylder 21. De tanker ledte mig hen på et "nytårsforsæt" jeg havde da jeg var 19, som lød at jeg havde en drøm/ønske om at få udgivet mit første nummer inden jeg blev 20. Det kom ikke til at stemme, men i år stemmer det så med inden jeg bliver 21, da jeg jo har fået et remix ud for en måneds tid eller to siden.
Det er dejligt endelig at se lidt lys for tunnelen og vide at folk synes ens musik kan bruges til noget, især nu hvor jeg har været igang i omkring 10 år. :)

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6610
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Nice. Tillyke med udgiveksen :)
Hvilket nummer snakke vi om, og hvor kommer det ud?

Det er altid fedt at se sine mål blive nået, selvom tidsrammen ikke altid holder. Så er der plads til at sætte nogle nye...

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Uncite skrev:Nice. Tillyke med udgiveksen :)
Hvilket nummer snakke vi om, og hvor kommer det ud?

Det er altid fedt at se sine mål blive nået, selvom tidsrammen ikke altid holder. Så er der plads til at sætte nogle nye...
Jow tak. :)
Remixet findes her:
http://www.juno.co.uk/products/1412416-02.htm
(Sunflake remix)

Og på TDC Play, Itunes, m.fl.
Det er Michael Hornung (brugeren Hornung herinde) og Anders Bøgh der står for Copenhagen Bass projektet. Remixet blev lavet i min juleferie. Derefter har jeg lavet et remix mere, til Michaels soloprojekt, som kommer ud indenfor overskuelig tid, lidt i samme genre, men en tand federe og en smule mere ovre i stilen fra mit Anna David remix. Anna David remixet er lavet efter disse 2 remixes, og jeg vil nok sige at jeg har udviklet mine mix-evner en god del i de sidste 3-4-5-6 måneder. Så disse opgaver i nogle andre genrer har betydet rigtig meget for mig. Jeg har haft mulighed for at eksperimentere med noget lidt mere "chilled" musik istedet for det sædvanlige 138-145BPM trance/Psy, og jeg har vist at der sad professionelle folk i den anden ende som skulle lytte til resultatet. Det sidste faktum tror jeg konstant skubber mig i en bedre retning. En deadline, det at folk forventer noget af mig, og det er folk samtidigt viser mig tillid, er med til at gøre mine evner bedre, og det er jeg som tidligere nævnt meget glad for.

Hvis jeg skal sige mere om min musikalske udvikling, kan jeg nævne, at jeg i januar 2008 blev kontaktet af Dragonfly Records (dem må blandt andre du kende, Morten) over Myspace, og de spurgte om jeg ville sende dem en demo-cd. På det tidspunkt var jeg igang med at arbejde på nummeret "Earthdragon", som kan høres på min Myspace. Jeg havde desværre ikke dette nummer færdigt på det tidspunkt, så jeg sendte dem 2-3 hele numre som jeg havde lavet i løbet af det seneste års tid, og som var kommet med på diverse gratis internetcompilations. Udover det, sendte jeg dem et 3-4 minutters klip af et nummer, som jeg aldrig er blevet færdig med, og så et lille loop af selve temaet fra Earthdragon.
Da jeg havde fået sendt demoen afsted ventede jeg sådan set bare på at høre deres reaktion, men der kom intet svar tilbage fra Dragonfly Records. Lidt sjovt, da de jo selv spurgte efter en demo.

Tilgengæld gav denne opgave mig blod på tanden, der var jo et gammelt, nærmest legendarisk, engelsk psy-selskab der spurgte mig om en demo, og det gjorde så at jeg fik lavet Earthdragon færdig. Dette nummer var det første nummer jeg i min Cubase-tid var 100% tilfreds med, og henvendelsen fra Dragonfly skubbede mig musikalsk i en mere målrettet retning. Det kan man sige at disse remixopgaver også har gjort.

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6610
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Dragonfly, eksisterer de stadig :shock: Cool.

Det lyder virkelig som om du har gang i noget fedt, godt at høre :)

Medlemsavatar
lakris
Forum Donator
Indlæg: 3436
Sted: CPH, Denmark

Indlæg af lakris »

Hey, fellow maxi-cd mate :)

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

lakris skrev:Hey, fellow maxi-cd mate :)
Heysan heysan. :)
Jeg synes det er dejligt at Anders og Michael har samlet en stor del (hvis ikke alle) remixene her igennem lydmaskinen. Det er dejligt at vi kan bidrage med lidt hjælp til hinanden herinde.

Medlemsavatar
lakris
Forum Donator
Indlæg: 3436
Sted: CPH, Denmark

Indlæg af lakris »

Ja, det er cool!

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35517
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

YES!!!

Praktisk prøve overstået i dag. Så nu har jeg næsten "sommerferie". :)

Den skriftlige prøve i torsdags fik jeg 86% rigtige i, hvilket giver mig et 10-tal. Har muligvis kun fået 10 i én tidligere skriftlig elektronik-prøve under hele min uddannelse. Jeg havde dog også en rimelig god fornemmelse da jeg gik derfra i torsdags, så det er jo perfekt. :)
I fredags fremlagde vi salg og service, et fag jeg synes har været meget irrelevant. Læreren har dog været rimelig let at stille tilfreds, og slut-karakteren for salg og service på dette forløb er endt på et 10-tal for mit vedkommende, så det er jo også dejligt. :)

I dag skulle vi jo så til praktisk fejlfindingsprøve. Jeg havde valgt at komme op klokken 9, da jeg synes jeg fungerer bedst omkring formiddags tid.
Prøven går kort fortalt ud på at finde en fejl på en RT2048 skibsradio. Andre elektronikfagteknikere herinde kender nok også denne radio.
Da jeg generelt ikke får spist nok morgenmad, er jeg ganske sulten når jeg kommer ud på skolen, så jeg spiser normalt altid lige en ciabatta-bolle. Jeg havde godt nok taget bollerne med i dag også, men det sidste jeg havde lyst til inden prøven var da ihvertfald at spise, så jeg følte mig en smule shaky da jeg gik ind, hvilket starten på min prøve også bar mærke af. Jeg fik konstateret hvilket område jeg mente fejlen lå i, og allerede ved de to første målinger jeg tog på kredsløbet, fandt jeg ud af i hvilken ende fejlen lå, og derfra gik det meget ligetil, og jeg fandt fejlen på omkring 15 minutter. Mere perfekt kunne det næsten ikke være. :)


For at tale lidt mere i musiske baner, så er jeg kommet forholdsvis godt igang med at lære mig selv at mixe med den Reloop Digital Jockey controller jeg købte for noget tid siden, og det er godt nok en anelse vanedannende. En fed og anderledes måde at lytte musik på, og samtidigt giver det mig jo træning i at beatmixe m.m.
De fleste elektroniske musikere indenfor det mere mainstream tempo-område (120-150 bpm) laver både deres egne produktioner, men kan også DJ'e. Så jeg har nærmest set mig "nødsaget" til at lære at DJ'e, da det jo på sigt også kan være med til at udbrede min musik. Jeg har indtrykket af, at jeg ikke har problemer med de helt basale ting, så som at f.eks. et loop normalt er 8 bars (da tingene jo skal passe sammen loop-mæssigt også når numrene skal mixes ind i hinanden), brug af eq's og effekter osv.
Den eneste store feature jeg ikke rigtig har taget hul på endnu mht. DJ'ing er cue-points og hvad det indebærer. Men det kommer nok over sommeren. :)

Nyt svar