Typer af lydkort

Tips til valg og køb af udstyr i Danmark og udlandet, herunder told- & momsregler.
Brugeravatar
Holger
The Puppet Master
The Puppet Master
Indlæg: 31065
Sted: Fyn

Typer af lydkort

Indlæg Skrevet: 24. jul 2008, 13:40

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning
Leder du efter undervisning i musikproduktion så kig her:
Popmusic.dk kurser - hjælp til at vælge lydkort

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Lydkort

Valg af lydkort
Find først og fremmest et lydkort, som er egnet til egentlig musikproduktion og ikke til computerspil (SoundBlaster m. fl.). Du kan fremtidssikre dig ved at købe et lidt større lydkort end du har brug for nu, dvs. f.eks. med flere inputs/outputs, eller du kan købe en type lydkort som kan udvides senere.

Se denne tråd for konkrete forslag til lydkort:
viewtopic.php?t=8632

PCI kort
PCI kort sidder inde i din computer i et PCI slot. PCI findes i dag kun på gamle PC'er og Macs, da man er skiftet til en nyere type PCI kaldet PCI Express eller PCIe. Bærbare computere kan ikke bruge PCI kort, men derimod FireWire eller USB. PCI og PCIe er ikke kompatible.

PCI Express
PCI Express eller PCIe er en nyere og forbedret type PCI kort. PCIe adskiller sig i brug ikke væsentligt fra almindelige PCI kort, udover den forbedrede hastighed. PCI og PCIe er ikke kompatible.

USB Lydkort
Selvom USB2 standarden i teorien er hurtig til seriel overførsel, så er den ikke helt stabil når der bruges flere outputs, og derfor ikke så velegnet til lydkort som FireWire.

FireWire
FireWire teknologi er en meget stabil og hurtig overførselsform, som er velegnet til lydkort. Der findes FireWire 400 og FireWire 800, som definerer hastigheden i Mbit, og dermed mængden af data der kan overføres. Et anerkendt mærke er f.eks. RMEs FireFace serie. Til små lydkort med kun få input/outputs er FireWire 400 nok hastighed.

DSP baseret
Visse lydkort har såkaldt onboard DSP (Digital Signal Processing). Det betyder at de kan afhjælpe computeren med ekstra regnekraft og men benytter egne plug-ins. Det mest kendte eksempel er Digidesign ProTools HD - ikke at forveksle med ProTools LE. Løsninger som UAD og PowerCore er ikke egentlige lydkort, men udvidelser til et eksisterende system.

Personlig vejledning
Du kan også få personlig hjælp til dit udstyrsvalg ved at booke en tid her:
http://www.popmusic.dk/undervisning.html

Du får kvalificeret vejledning inden du køber udstyr, som f.eks. computersystem, lydkort, højttalere eller mixer. Sammen kigger vi på dit egentlige behov og finder en sammensætning, som også passer dig rent økonomisk. Det er både dyrt og ærgerligt at fejlinvestere.

Tilbage til "Udstyr"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst