Cutfather & Jonas Jeberg (Kylie Minogue, Pussycat Dolls)

Tips til kontrakter, rettigheder (copyright), lovgivning og generel musikbranche.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31185
Sted: Fyn

Cutfather & Jonas Jeberg (Kylie Minogue, Pussycat Dolls)

Indlæg Skrevet: 8. nov 2008, 17:06

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning
Leder du efter undervisning i musikproduktion så kig her:
Popmusic.dk kurser - lær professionelle tricks

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Cutfather & Jonas Jeberg
Denne artikel er tidligere bragt i Musiker Magasinet - nordens førende magasin for musikere.
http://www.musikermagasinet.se/

Interviewet og skrevet af Holger Lagerfeldt, 2008

© Artiklen må kun citeres med tydelige kildehenvisning til http://www.lydmaskinen.dk

Billede

Cutfather & Jonas Jeberg - Dansk Dream Team
Når det danske producerteam Cutfather (også kendt som Mich Hansen) og Jonas Jeberg går med solbriller indendørs, så er det selvfølgelig ikke kun for at ligne hot shots. Med adskillige internationale hits på bagen - og flere på vej - går de en særdeles lys fremtid i møde. De har skrevet og produceret hits til Kylie Minogue, American Idol vinderen Jordin Sparks, og senest er de lige kommet hjem fra L.A. hvor de har produceret The Pussycat Dolls.

Drømmestart
Det har været en absolut drømmestart for teamet, som begyndte deres samarbejde for kun halvandet år siden. Mich havde indtil da i mange år samarbejdet fast med produceren Joe Belmaati, og bruddet med Joe fik ham til at stille sig selv vigtige spørgsmål om livet i musikbranchen.
-Efter bruddet med Joe gik jeg rundt i en hel måned og tænkte over tingene. Men jeg følte ikke det var slut med at lave musik og være producer. Så hvem kunne være en potentiel god partner? Jeg havde hørt nogle af Jonas’ ting og ringede til ham og inviterede på pizza, siger Mich med et smil.

-Jeg havde godt gang i mine helt egne produktioner, da Mich kontaktede mig og spurgte om vi skulle slå os sammen, siger Jonas. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det nok ville være givtigt for os begge at teame up. Og siden har vi bare haft så travlt, at vi slet ikke har haft tid til at stoppe op og tænke os om.

Selvom det at slå sig sammen med anden producer er lidt som et ægteskab, så bekymrer Mich sig ikke om endnu en musikalsk skilsmisse.
-Så længe vi har det sjovt og det kører fint, ja så kører det, siger Mich, der efter 20 år i branchen mere end nogensinde nyder at gå tilbage til det elementære i musikken i samarbejdet med Jonas.

To skal man være
Efter 2 år med trommer på rytmekons blev jeg nødt til at hoppe fra uddannelsen i utide, fortæller Jonas. Allerede på det tidspunkt fik jeg for meget at lave som producer, da jeg skulle færdiggøre 2 plader for Warner i England. Men jeg fik studeret musikteori og klaver intensivt i forbindelse med min konservatorieansøgning, siger Jonas, som står for al programmering og instrumentering i teamet.
-Jeg kan ikke spille på noget instrument, afslører Mich til gengæld. Jeg har en baggrund som DJ, en interesse jeg fik via pladesamlingen på min mors danseskole. Jeg startede som DJ i Holbæk i 1985, og stillede op til DM i Mix i 1986.

Mich vandt i øvrigt konkurrencen, men det var en flot 2. plads to år senere ved den internationale DMC konkurrence i London, der var adgangsbilletten til en senere karriere som producer og remixer af internationale stjerne som Christina Aguilera, Mary J Blige og Westlife.
-Nogle gange starter en idé med at Mich kommer ind med en plade og siger “skal vi ikke lave sådan noget her i denne stil og føre det op til 2008?”, mens jeg andre gange laver tracket helt alene, forklarer Jonas. Så kommer Mich tilbage i mixfasen, hvor han har et rigtig godt øre. Vi bruger som regel en anden person til selve mixningen, for eksempel danske Mads Nilsson eller amerikanske Manny Marroquin, som blandt andet har mixet Alicia Keys. Men vi er altid selv med i processen, understreger Jonas.

-Vi mixer selv demoerne, siger Mich. Og det er super vigtigt at demoerne lyder så godt som muligt - de skal reelt set lyde næsten som en færdig plade. Det er en skrøne at A&R folk på pladeselskaberne kan høre et upoleret nummer. De har så travlt fordi der er færre ansatte, og de bliver nødt til at høre det færdige resultat så hurtigt som muligt af stressårsager.

-Endnu et godt sted at være to, supplerer Jonas. Jeg har måske siddet en hel dag og pillet i stortrommen, og så er det fedt at Mich kommer ind og har det gyldne overblik og peger på noget helt essentielt jeg har overset i mixet eller produktionen. Det er også cool med et team, når man som producer sidder med hovedet helt inde i højttalerne og bliver i tvivl, for så kan stemningen af tvivl sprede sig til for eksempel sangskriveren eller artisten. Så er det enormt fedt at ens partner pludselig kan komme ind fra højre og være glad i låget og løsne stemningen op. Stemningen i rummet skal være, at vi er her for sjov, det giver det bedste resultat.

Hybridmusik
-Vi prøver at lave hybrider mellem forskellige stilarter, siger Jonas. Det man har hørt før er ikke interessant, selvom vi selvfølgelig har klare referencer til eksisterende musik - men ikke helt det man lige har hørt. For tiden blander vi Coldplay-agtige melodier med RnB, altså drømmende melodier på hårde beats.

Selve beatsne stammer fra begge produceres forkærlighed for hip hop og ellers er inspirationskilderne Michael Jackson og de store producere tilbage fra Quincy Jones over Jimmy Jam & Terry Lewis til Timbaland i dag. Jonas nævner overraskende også en af Genesis’ mere eksperimenterende plader, som et eksempel på noget anderledes musik han gerne ville lave for sjov en dag.
-Jeg mødte Genesis’ guitarist Mike Rutherford og spurgte hvilket af deres 21 albums han syntes jeg skulle lytte til. Så siger han live albummet The Longs, som kun indeholder meget lange numre af helt op til 20 minutters længde. Der er noget med formaterne i dag hvor alting skal være maximalt 3 minutter og 25 sekunder og meget formularisk struktureret. Det kunne være spændende at udforske nogle helt andre ting.

-Alting skal ind i en formskåret papkasse med stregkode i dag, joker Mich, og forslår med et grin, at han så vil lave Big Band musik hvis Jonas skal til at lave 25 minutter lange lydkollager.

Stræbermentalitet
-Vi har komponeret meget på det sidste, fortæller Jonas. Gode kompositioner, som primært tilfredstiller os selv, men alligevel er skåret efter alle kunstens regler. Så skriver artisten eller en sangskriver topline, det vil sige melodi og tekst. Vi har selvfølgelig inputs til melodien, men vores arbejde ligger primært i musikken.

-I dag er det økonomisk set vigtigere, at have skrevet en sang end kun at have produceret den, siger Mich. Derfor har vi også halvdelen af rettighederne på de sange vi producerer og resten går til topline.

-Det er en mere moderne måde at splitte copyrights på end den KODA’s forældede regler lægger op til, fortsætter Jonas.

-Vi bruger meget tid på, at finde ud af præcis hvem, det er vi skal forsøge at skyde numrene af sted til, siger Mich. Det er også et godt succesparameter. Det vil sige, at man sætter sig et mål og ser om man lykkedes med det. Vi målretter vores tid og skriver ikke ud i det blå. At være producer handler også om at have et godt øre og overblik. Og gør alt hvad du gør for melodiens skyld hvis du laver pop, understreger Mich.

Det er Mich som pitcher sangene til potentielle artister og A&R’s på selskaberne.
-Jeg ringer rundt til selskaberne hver eneste dag. Det er et fuldtidsjob at sidder og producere musik ved computeren, men på dette niveau i branchen, så er det også et fuldtidsjob at ringe rundt, skaffe jobs og holde kontakterne ved lige. A&R’s vil helst snakke med producerne selv og ikke management, som ofte bliver betragtet som bad guys, da de jo forhandler kontrakter og er mere fokuseret på blot at sælge jobs. I dag laver jeg ironisk nok næsten mere management-arbejde end produktion, men den rolle er bare så vigtig for at få succes, slår Mich fast.

-Et godt råd er ikke at være afhængig af eller tro på at andre, for eksempel et managementbureau eller publishingselskab gør tingene for dig, lyder det fornuftigt fra Jonas. Det er naivt at tro, at de vil føre dig til “the shit” - det er din egen vej, hvad du selv kan skaffe af kontakter og kan komme ind til. Senere bliver management til et hjælpeværktøj, som kan tage over og lave opfølgningsarbejde, forhandle kontrakter med mere. Men du skal selv foretage det første opkald.

Om forskellen på processen og mentaliteten i Danmark og i udlandet siger Jonas:
-Processen er mere eller mindre identisk i Danmark og udlandet. Men vi har tænkt meget over hvad vi vil bruge tid på. Det er cirka lige hårdt arbejdsmæssigt at komme på en X-Factor Martin plade i Danmark som på en Pussycat Dolls plade, men Martin sælger 100.000 og Pussycat Dolls sælger 6 millioner eksemplarer. Mich tilføjer:

-Folk er også sultne for at lave noget i Danmark, men de er sultne på en helt anden måde i USA. I Danmark har vi et socialt sikkerhedsnet, men det eksisterer ikke derovre på samme måde. Det handler mere om liv og død på et eller andet plan, og samtidig er der også en større respekt omkring producerjobbet hvis man klarer den. Men der er en god kreativ stemning i Danmark og mere arbejdsro, så man kan nemmere ende med at blive stresset i USA.

-Det er vigtigt trods alt at have en stræbermentalitet, fortsætter Jonas. Lige på den anden side af vandet findes alle de andre producere. Du skal gå fuldstændig ind i det, ellers glem alt om at klare det.

Samarbejde med stjernerne
-Det tredje nummer Mich og jeg lavede sammen var Like A Drug, som blev brugt til Kylie Minogue, fortæller Jonas. Hun var nem at arbejde med, sød og imødekommende - man mærker ikke man sidder i rum med en kæmpe stjerne. Selvfølgelig var vi lidt nervøse, men hun var bare interesseret i at lave det godt som muligt.

-Det var en meget anderledes oplevelse end med Pussycat Dolls hvor der var stort ståhej hele tiden, siger Mich. Med Kylie var der bare en chauffør til at bringe og hente hende. Ingen A&R’s, ingen management, ingen personal assistants.

Ron Fair (direktør for Geffen Records og A&R/vokalproducer) vil flyve Mich og Jonas til L.A. for tredje gang, bare for at indspille en rytmeguitar til Pussycat Dolls nummeret. Produktionen på det ene nummer har nu kostet omkring $130.000, et beløb man kan lave to hele plader for i Danmark.
-De er nede på 25 numre i udvælgelsesprocessen og vi føler os ret sikre på nummeret kommer med, siger Jonas, og de to producere krydser fingrer for at det også bliver en single.

-Der er utrolig stor forskel på A&R’s. På Pussycat Dolls var Ron Fair meget indblandet, og det var til det positive, selvom der er lidt Professor Tournesol over ham, ler Mich. Ron Fair sover 3 timer i døgnet og bruger 5 timer på at pitche en hi hat. Men når man er færdig har han tilføjet nummeret noget specielt.

-På den anden side er der Jamie Nelson, som vi lavede Kylie for. Så snart han kan lide demoen, så laver vi resten mere eller mindre alene uden indblanding.

Fremtiden
Pladebranchen er under konstant forandring, og i en verden hvor filesharing er et uundgåeligt dilemma kommer forskellige forretningsmodeller til at stå deres prøve. Jonas fortæller til slut en anekdote om sine erfaringer med alternative modeller.
-I Japan har de en helt anden model end vi er vant til. Pladeselskaberne har ingen reel magt. I stedet findes der produktionsselskaber, som er styret af reklamefirmaer. Det er dem som signer artister og så videresigner til major selskaberne. Pladeselskaberne fungerer derfor mere som blot distributører. Du kan ikke få en hit-single ud i Japan uden at den med er i en reklame, for eksempel for Nike sko. Så i sidste ende er det store selskaber som Coca-Cola, der bestemmer hvad der bliver singler. Jeg har prøvet at lave 3 numre på en Japansk plade hvor alle regnede med at et af min numre blev singler. Men firmaet bag produktet valgte en helt anden sang fordi den passede bedre til tv-reklamen for produktet. Der går nok noget tid før vi ser helt det samme system i resten af branchen.

-For tiden arbejder vi også på et projekt vi selv har signet, fortæller Mich om fremtiden. En dansk pigerapper ved navn Mercedes, som bor i London. Vi taler med Rodney Jerkins om at få hende signet til hans label i USA, så det er en meget spændende udvikling, slutter Mich og læner sig tilfreds tilbage i sofaen.

Uanset hvor musikbranchen end bevæger sig hen, så er det sikkert at det danske dream team Cutfather & Jonas Jeberg nok skal klare den i fremtiden...


Gearnørderi
Første setup
Mich: Jeg havde en 8 spors Fostex båndoptager, Emax sampler og en Roland TR-707 trommemaskine. Min første sequencer var en Roland MC-500.

Jonas: PC med Cubase, siger Jonas og griner tørt.

Computer og sequencer
Vi kører Mac simpelthen fordi det er det bedste, og som sequencer Logic med ProTools HD3 hardware. Indspilningsmulighederne er bedre i Logic end i ProTools, men vi bruger dog også ProTools af nød når vi er ude at rejse, siger Jonas og Mich samstemmende.

Plug-ins
McDSP Filterbank, Bombfactory, Waves MetaFlanger, EchoFarm TapeDelay, Amplitube amp simulator til guitar, men jeg optager helst med rigtig forstærker, siger Jonas.

Samples
Jeg programmerer trommer på en Akai MPC4000 i sync med Logic, siger Jonas. Jeg bruger nogle lyde fra Hit Kit V3, men ellers laver jeg selv mine lyde. Jeg sampler fra en plade og blander med for eksempel 808 kick, mixer og komprimerer dem sammen, og laver fade out.

Synths
Jeg bruger en Roland Fantom X7 til stort set alt, siger Jonas: strygere, harper, synths, pads og elektronisk lyde. Jeg har også lige “genopdaget” min Nord Rack 2 synth. Bas tager jeg fra en Minimoog eller en Marcus Miller sample cd.

Programmering vs. rigtige instrumenter
Guitar er det eneste rigtige jeg optager, resten er programmeret, afslører Jonas. Men på det sidste har jeg brugt et Roland TD-20 elektrisk trommesæt, hvor jeg kan kombinere egne sets i maskinen. Så dubber jeg efterfølgende lydene i Logic til en slags trommekollage.

Vokalkæde
Sony C800G mikrofon ind i en Manley Voxbox channelstrip med lidt de-ess og comp før det kommer ind i computeren. Jeg indspiller ofte vokaler live gennem Antares Auto-Tune, forklarer Jonas. Det har ikke noget at gøre med at folk ikke kan synge - det er lige meget om jeg skulle optage Beyonce eller Celine Dion. Auto-Tune har en lyd, som får det til at lyde mere “moderne” - og her mener jeg ikke som T-Pain - men bare fordi hele produktionen er programmeret, så blander det bedre med lidt Auto-Tune. Og selv med gode sangere kan det hjælpe på selvtilliden med lidt Auto-Tune undervejs. Når først vokalen er indspillet gennem Auto-Tune, så skal den blive på resten af tiden, forklarer Jonas.

Monitors
Dynaudio BM15A
Yamaha NS10
Genelec 1030 med subwoofer
Coleman Audio TB4 monitor controller. Den er jeg rigtig glad for, siger Jonas. Det er vigtigt at ens monitorkæde lyder godt og er troværdig.

Gear at glæde sig til
Vi så en helt ny samplebaseret stringbox hos Rodney Jerkins i sidste uge, som var enormt fed. Og så glæder vi os helt vildt til at få det nye Melodyne, siger Mich.

Tilbage til "Branche"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst