Jon Schumann (Kent, Carpark North, Mew og Kashmir)

Tips til kontrakter, rettigheder (copyright), lovgivning og generel musikbranche.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31185
Sted: Fyn

Jon Schumann (Kent, Carpark North, Mew og Kashmir)

Indlæg Skrevet: 26. jul 2008, 01:04

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning
Leder du efter undervisning i musikproduktion så kig her:
Popmusic.dk kurser - lær professionelle tricks

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Jon Schumann
Denne artikel er tidligere bragt i Musiker Magasinet - nordens førende magasin for musikere.
http://www.musikermagasinet.dk/

Interviewet og skrevet af Holger Lagerfeldt, 2008

Billede

Faktaboks
Navn: Jon “Joshua” Schumann
Alder: født 1971
Studie: Mannsion
Website: http://www.mannhandle.com og http://www.myspace.com/jonschumann
Diskografi: Kent, Carpark North, Mew, Kashmir

Sådan begyndte det
Da Jon Schumann var 11 år gammel var han på bilferie med familien i Jugoslavien og fik blindtarmsbetændelse som krævede en akut operation. Mens han kom sig på hospitalet, gik Jons far på det lokale marked for at købe noget, som kunne underholde knægten. Det blev en ghettoblaster og et kassettebånd med Speak & Spell albummet med Depeche Mode - og sådan startede Jons virkelige interesse for musikken.
–Jeg var dybt fascineret af denne elektroniske lyd og lyttede konstant til albummet. Stadig den dag i dag har jeg mange referencer til Depeche Mode, hvilket man tydeligt kan høre på bl.a. Kashmirs “The Good Life” album. På nummeret “Ensammast i Sverige” med Kent har vi endda parafraseret hele trommesporet fra “The Sun And The Rainfall” med Depeche Mode.

Ud over den obligatoriske blokfløjteundervisning i skolen har Jon primært en baggrund som trommeslager.
–Min baggrund har gjort, at jeg principielt aldrig arbejder med dårlige trommeslagere. Samtidig er det intimiderende for mig at arbejde med så dygtige trommeslagere som f.eks. min fætter Anders Schumann, som spillede i bandet Zapp Zapp. Der er jo nærmest folk som studerer ham på rytmekons. Det fik mig til at tænke, “Jeg er nødt til at blive god til noget andet end at spille trommer, for folk omkring mig er simpelthen for dygtige!”

Dansk rock
På spørgsmålet om hvorvidt der er nogle danske producere eller artister som har inspireret ham, vender Jon i stedet tingene lidt på hovedet.
–Især i starten af min karriere var jeg nærmere negativt inspireret, dvs. at jeg i høj grad forsøgte at gøre op med den 80’er standard rockproduktion som dansk rock har været så præget af. Det var simpelthen så langt væk fra hvordan jeg selv ville gøre det; The Sandmen, Dizzy Mizz Lizzy og D:A:D når det er værst. Mottoet synes at være, “op med vokalerne og væk med al det farlige”. Det tror jeg er en af grundene til, at dansk rock aldrig for alvor har slået igennem i udlandet. De ting, der kommer fra Danmark og som bliver hits i udlandet er - med få undtagelser - tit novelty acts. Det er sange eller grupper, der lyder sjovt og derfor også er svære at tage alvorligt.

Rollen som producer
Om sin egen rolle som producer og involvering i musikkens opbygning siger Jon:
–Jeg betragter mere mig selv som fødselshjælper af musik jeg synes er god, og mit job er at få folk til at yde deres absolut bedste. Hvis barnet føder sig selv, så er der ingen grund til at jeg står i vejen bare for at få min egen mening med. Derfor arbejder jeg også mere med bands end solister - netop fordi jeg ikke har noget ønske om at være musikalsk definerende. Men jeg er god til at vide hvad folks maximale potentiale er. Når jeg presser dem er det fordi jeg ved, de kan mere.

–Desuden kan man tænke tingene ihjel og ødelægge nerven, der var til stede i demoen. På nummeret “Only Human” med Carpark North endte vi med at bruge demovokalerne indspillet i hjemmestudiet. Det samme på nummeret “Ingenting” med Kent, hvor alle synths er taget direkte fra demoen lavet af Joakim og Martin på en laptop. En modsat type producer, som jeg har kæmpe respekt for, er Max Martin (Britney Spears, Backstreet Boys m. fl.). Han er maskinen. Han leverer et færdigt stykke musik, hvor al coolness er indbygget. Bagsiden er den kraftige markedsføring omkring disse typer af producere, som det er tilfældet med Timbaland. Til trods for fantastiske numre som “Try Again” med Aaliyah, så sker der en udvanding, hvor han hyrer 20 lejesvende til at lave beats i hans navn. Men bevares, det er da en god business-model!

Telefonen ringer et par gange under interviewet, og Jon har rykket sit fly til Sverige til kl. 22, hvor han skal mødes med Kent. Det går godt når man lige har fået en Grammis-pris i Sverige. Men der er også andre aspekter af succesen.
–Efter at jeg blev færdig med Kent, har jeg i en periode mest valgt at lave miksning og ikke producere så meget. Når man har lavet en stor plade, så får man en lille musikalsk fødselsdepression. Hårdt sagt, så får man ofte en masse henvendelser fra fallerede kunstnere, der vil lave en ny plade og godt kunne bruge noget af ens hipness faktor. Og det gider jeg ikke. Som producer er det vigtigt, at man virkelige brænder for det, man laver og har energien til det, men som tekniker kan man bare få lov til at lave sit håndværk. Det er noget, jeg virkelig nyder og slapper af med lige nu.

Musikbranchen
Når man laver kommerciel musik er det et samarbejde mellem mange mennesker og pladeselskabet har også sin indflydelse. Oftest er det i form af en A&R-person (Artist & Repertoire), som er bindeled mellem producer og band på den ene side og selskabet på den anden.
–Mit første egentlige møde med en A&R var Poul Martin Bonde på Sony Music, som producerede Kashmirs første album. Han hyrede Ron Saint Germain til at producere det andet album, hvor jeg var tekniker, og bandet opgraderede så mig til medproducer på det 3. album, “The Good Life”. På det tidspunkt gav jeg muligvis ikke Poul Martin credit nok. Efterfølgende har jeg selv måttet sande hvad det egentlig var han gjorde. Han holdt bl.a. ulvene stangen på pladeselskabet, mens han gav os nogenlunde frie hænder til at skabe den plade, han vidste, vi kunne lave. Den negative side ved A&R-folk er, hvis de begynder at lugte penge. De bliver overambitiøse på projektets vegne og prøver at bevæge det hen i en retning, hvor de tror det er godt for salget. De prøver at udøve indflydelse på alt for konkrete ting, ting som er ligegyldige eller ødelæggende.

En problematisk tendens
–Et andet relateret eksempel på en mere problematisk tendens er radioens indflydelse, hvor playliste-udvalget skaber en feedback-effekt i branchen. Det er musikernes job at lave musik og radioernes job at spille den, ikke at bestemme hvordan musikken skal være eller hvilken musik der skal laves. Man kan ikke lave god musik efter kundeundersøgelser.

Musikbranchen ændrer sig hele tiden, men især gennem de sidste 10 år er der sket radikale ændringer.
–Hele musikbranchen, inklusive os producere, er i gang med en grim, grim opvågning økonomisk set. Jeg nåede selv lige at smage slutningen af den salgsmæssige succes i slutningen af 90’erne. Men 2008 bliver måske det år, hvor pladebutikkerne må lukke flest afdelinger. Og det er ikke fordi salget flytter over på lovlig download via internettet. Heller ikke alternative forretningsmodeller med frivillig betaling, som forsøgt af Radiohead og Trent Reznor, fungerer, men har vist sig at være katastrofal dårlig business.

Den massive piratkopiering og mangel på moral har Jon selv oplevet.
–Inde på Kents debatforum er der en gut som piratoptager koncerterne og laver ulovlige bootleg-versioner som han videresælger. Andre fans som havde købt disse bootlegs, byttede og handlede indbyrdes disse optagelser. Så skrev bootleggeren forarget på debatforummet at, “Det var fandme for dårligt! Nu havde han brugt helt vildt mange af sine egne penge på at lave de her bootlegs, og så kopierede folk dem så han mistede indtægt!” Vi mennesker kan distancere os fra alt, uanset om det er tyveri af musik eller folkemord, så længe det bare ikke sker for os selv, og det er jo enormt hyklerisk.

Hjemmestudier
Demokratiseringen af musikproduktionen i kraft af den voksende hjemmestudieteknologi har også en betydning for musikbranchen.
–Det har dumpet priserne på studieudlejning. Det har dog ikke den store betydning for mig, da jeg selv bruger studiet og lejer resten af rummene ud på fast basis, men hvis jeg kun skulle udleje, kunne det ikke betale sig. Rent musikalsk, så er kvotienten mellem god musik og rædselsfuld musik stadig den samme selvom flere har fået adgang til musikudstyr derhjemme. Så hvor der før var 1 godt nummer for hver 999 dårlige, er der nu bare 10 gode for hver 9999 dårlige. Troels Abrahamsen fra VETO er et godt eksempel på at det kan lade sig gøre at lave et helt album på en Mac iBook. Hvis han ikke havde haft adgang til at lave musik på en laptop, var han måske ikke blevet til noget som producer, eller var måske udelukkende blevet sanger i stedet.

Gode råd
Jon har nogle meninger og råd om hvad man skal gøre, når man sender demoer til en producer eller et pladeselskab.
-Den helt store no-no - og det ved jeg også i kraft af, at jeg har siddet som A&R på Sony i en kort og uglorværdig periode - er en demo med eget coverdesign, stor pressemeddelelse, biografi med 4 headshots og bandbillede. Så ved man med det samme, det er noget skidt. Fordi så har folk prioriteterne på det forkerte sted. Det betyder de har brugt for meget tid på, hvordan de skal se ud i stedet for at lave noget god musik.

Netværk er også en vigtig del af jobbet som producer. Men hvordan kan man forbedre sine chancer generelt som producer?
-Networking er nødt til at bestå af, at man gør sig god til et eller andet og så naturligt og organisk udvikler sit netværk. Jeg er ikke tilhænger af at tage en stak plader under armen og gå på spotfestival og dele ud til højre og venstre. Desuden kan du godt uddanne dig til at blive lydtekniker, men du kan ikke uddanne dig til at blive producer. Det er noget du bliver, fordi du har en mening om, hvordan tingene skal hænge sammen. Du er nødt til at være sindsoprivende stædig og ikke forvente at tingene kommer dumpende eller at andre hjælper dig. Du er nødt til at sige ja til de mest bizarre jobs og ikke altid forvente at du kan tage den direkte vej. Jeg var mega på røven i 1995 og tog et job for et PA firma, hvor jeg satte højttalere op. På et tidspunkt jobbede jeg ved en fest på Sortedamsdosseringen hvor lydmanden havde aflyst. Så blev jeg spurgt, om jeg ville lave lyden og endte så med at lave lyd for Kashmir. Det udmundede i sidste ende i en Grammy for årets producer med Kashmir i 2000. Selv den dag i dag kan jeg finde på at slæbe kasser, når jeg er ude med bands, man ved aldrig, hvad der kommer ud af det...

Teknik og tricks
Computer og sequencer
Mac G5 med ProTools HD3. Logic Pro har jeg anskaffet bl.a. pga. af den nye QuickSwipe funktion, som rocker helt vildt, når man sidder og indspiller den samme guitardel igen og igen, og bagefter skal klippe sammen. Men jeg føler mig hjemme i ProTools, hvor jeg betragter mig selv som ekspert. Af plug-ins bruger jeg meget SSL bundle fra Waves bl.a. fordi jeg er komfortabel med SSL fra bl.a. at have mixet Carpark North i Medley studiet. Desuden Waves API og V-series.

Synths
På Kent brugte vi meget Native Instruments Massive synth, selvom den er meget ustabil. Af hardware synes jeg Korg MS-20 er synthen over alle. Der blev dog brugt meget MKS-70 Super JX på Carpark North. Og en gammel Moog Opus 3 Stringer, som jeg har brugt på stor set alle de produktioner, jeg har lavet her i studiet.

Live eller programmeret
Når det er Claus Hempler er det 99% rigtige instrumenter, Kashmir 75/25% og Carpark North næsten 50/50%. Så det afhænger meget af stilen og det enkelte bands lyd.

Live indspilning
Når jeg laver band sessions prøver jeg at få alle folk til at spille samtidig i samme rum. Med Kent indspillede vi i et rum hvor både band og mixerpult er sammen, og det minder lidt om at lave livelyd: alle får et headphone-miks, og så gælder det om at skabe ét magisk take. Efter det magiske take, så er vi ikke mere hellige end at vi erstatter enkelte spor, hvis det er nødvendigt. Trommeslageren er den eneste, som sidder afskærmet, men stadig i samme rum. Forstærkerne stod ude på en overdækket altan. Jeg bruger compressor på alt i indspilningstrinnet, som ind i helvede! Jeg laver kommerciel musik og har brug for dynamikstyring. Komprimering er lyden af pop/rock musik. Jeg elsker Urei 1176, jeg har endda en T-Shirt med en 1176’er på.

Bas og guitarer
Bas optager jeg både Direct In og amp, men ender som regel med kun at bruge ampen, eller evt. DI signalet med AmpFarm plug-in på. Til optagelsen bruger jeg en Electrovoice RE20, populært kaldet tyrepikken. På guitarer bruger jeg Shure SM57 eller måske en Blue Ball til distortede guitarer. Jeg har typisk 3-4 mikrofoner på hver forstærker: 2 foran, 1 bagved og 1 til ambience. Jeg klasker det hele sammen på en monobus og kommer compressor på. Så styrer jeg volumefordelingen af de forskellige mikrofonen og former lyden og fasen på den måde. Efter den meget store guitarlyd hos f.eks. Evanescence er jeg blevet lidt træt af den lyd og vil hellere have få dubs. Når der er for mange stereodubs, kommer det til at lyde som en stryger, men jeg vil hellere have lyden af én enkelt fyr, der står og hakker helt vildt på en spade.

Trommer
På kick bruger jeg en Subkick mic fra Yamaha, som er en slags omvendt NS10, en Sennheiser 421 inde i stortrommen, og foran ved skindet en Neumann FET47. På lilletrommen 2 stk. SM57 hhv. over og under eller måske en AKG 414 i bunden. Til hi-hat Neumann KM184 eller B&K 411 (nu DPA 4011), til tammer SM57 eller en 421, som jeg mic’er 25 cm oppe fra skindet for at undgå proximity-effekt omkring 150 Hz. Til ambience bruger jeg i en perfekt verden M/S indkodede Neumann U87’er, og til overheads Coles 4038 ribbon mics.
Vi indspillede trommer på Kent albummet i Allaire studiet nord for New York i en kæmpe trækirke med fantastisk ambience. Men på de numre, som vi indspillede i Stockholm, hvor der var lavt til loftet, brugte jeg BFD til at finde trommelyde der lyder næsten identisk, men hvor jeg hiver alt det direkte signal ud. På den måde dubber jeg kun med ambiencedelen fra BFD via Drumagog drum replaceren. Måske lidt Stylus RMX en sjælden gang til loops.

Kick og bas trick
Her har jeg et trick som jeg har stjålet fra dance-musikken, og det kan måske specielt høres på Kent pladen, nemlig sidechaining mellem kick og bas. Sidechainen bruges til at automatisk styre volumen på et signal ved at bruge et andet signals volume. I virkeligheden er det et gammelt trick helt tilbage fra 70’erne som f.eks. Electric Light Orchestra brugte meget. Man kan også bruge sidechain komprimering mellem kick og snare så de dykker hinanden respektivt i et beat, hvor de ikke kommer samtidig.

Vokaler
Neumann M149 mikrofon ind i Tube-Tech MP1 preamp med low cut på 80 Hz, eller en gammel Neve 33114a preamp, derefter ind i en Tube-Tech CL1B compressor. I mixet kommer jeg endnu en compressor på, f.eks. 1176, LA2A eller en Distressor. Mht. dubs optager jeg gennem en anden mikrofon eller beder sangeren rykke sig lidt væk fra mikrofonen for at ændre fasen. Så undgår man lyden af klassisk doubletracking. Jeg komprimerer også dubsne meget mere og de-esser dem mere. Hvis vokalen flyder oven på mikset og jeg ikke kan få den passet ind, skruer jeg simpelthen ned. En del af danskerlyden er jo netop de alt for høje vokaler.

Miksning
Jeg kører først trommer og vokal op, derefter guitar, pads og altid bas til sidst. Jeg kører et hybrid setup med ProTools og analog outboard og bruger ikke en mikser i mit eget studie. Derfor bruger jeg en SSA 2A summing mikser fra Tube-Tech. Fordi vi sidder og mikser så meget i computeren i dag, er vi begyndt at knalde hårdere til de analoge processorer for at få den rigtige lyd, og der er SSA’eren perfekt. Mht. til EQ er min holdning, at skal du bruge eq, så brug den til at lægge til - ikke til at trække fra. Jeg bruger low cuts hele tiden, især fordi mine produktioner er så kompakte, så er det vigtigt at der ryddes op i bunden. Undervejs i miksprocessen skifter jeg konstant til mono på monitor-outputtet, mens jeg checker niveauer. Mens jeg mikser trommer, så foregår det også kun i mono, også vedr. pan da det ændrer fasen og dermed niveauet. For at skabe plads i mikset equalizer jeg på busserne, f.eks. for at scoope i korvokalerne. Men igen er jeg meget glad for sidechain, så jeg sidechainer korvokalerne til leadvokalen, så de ikke tager opmærksomheden. Det samme gør jeg mellem andre elementer i mikset, så “lydstafetten” hele tiden gives videre til et nyt element uden at de konkurrerer om pladsen. Jeg bruger Digidesigns Impact til sidechain comp.

Rumklang og delay
Jeg bruger mere delay end rumklang, især EchoBoy fra Soundtoys og Line 6 EchoFarm. Af rumklang bruger jeg mest software reverb ud fra devisen “nød lærer nøgen kvinde at spinde”. D-Verb til trommer, den lyder ad helvede til, men den smelter godt ind. På leadvokal bruger jeg ofte convolution reverbs som Altiverb eller TL Space. Allermest bruger jeg dog en helt anden rumklang, nemlig IK Multimedia Classik Studio Reverb, især Hall og Plate. Ofte komprimerer jeg rumklangen eller bruger lo-fi effekt for at snavse den til. Jeg kan også finde på at sidechaine vokalen og rumklangen. Og så altid meget lang predelay, f.eks. 150 ms til vokalen for den store lyd. En super low-budget ting er en Orban 111B stereo fjederrumklang, som du kan få på eBay til ingen penge.

Monitors
ADAM S3A og ADAM A7. Jeg bruger mest A7’erne, som i bund og grund er den nye erstatning for de klassiske Yamaha NS10. Jeg ville dog ikke tage dem hjem og sætte dem på hylden for at høre musik, ligesom jeg heller ikke ville køre på indkøb i SuperBrugsen i min traktor, hvis jeg var landmand. Det er et værktøj.

Tilbage til "Branche"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst