Rettigheder (KODA, copyright, cover versioner, sampling)

Tips til kontrakter, rettigheder (copyright), lovgivning og generel musikbranche.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31848
Sted: Fyn

Rettigheder (KODA, copyright, cover versioner, sampling)

Indlæg Skrevet: 25. apr 2006, 15:47

Cover versioner
Automatisk tilladelse
Hvis nummeret allerede har været spillet og udgivet, og er registreret hos både KODA og NCB (hvilket næsten alle indspillede sange er) kan du frit lave en cover version af nummeret. Du skal dog observere følgende regler:

Regler for automatisk tilladelse
Du må ikke lave om i teksten. Du må ikke lave om i melodien, bortset fra fraseringer. Du må ikke lave væsentligt om i sangens struktur (dvs. sætte et omkvæd ind i starten hvor det ikke oprindeligt er, fjerne et vers eller lign.). Du skal kreditere den originale komponist/tekstforfatter/evt. forlag. Du skal sørge for at KODA/NCB bliver afregnet til den originale komponist i forbindelse med offentlig fremførsel/trykning af cd.

Speciel tilladelse
Vil du lave om i tekst/melodi/struktur eller kun bruge en del af sangen i en ny sang (f.eks. et tema), så skal du have tilladelse fra både sangens komponist, tekstforfatter samt evt. publishingselskab (forlag).

Medejerskab af tekst/komponistandel
http://www.lydmaskinen.dk/viewtopic.php ... 39#p416739

Sampling

Sampling af eksisterende udgivet værk
Tilladelse
Vil du sample fra sangen eller bruge en instrumental af originalversionen, så skal du først gennemgå ovenstående procedure mht. tilladelse fra fra komponister/publishingselskab. Ydermere skal du så have tilladelse fra Master Owneren. Master Owneren er næsten altid pladeselskabet, og det vil normalt koste både et engangsbeløb samt en procentsats af salget. For film gælder samme regler, dog er Master Owneren ofte filmselskabet og ikke nødvendigvis et pladeselskab.

Begrænsninger
Modsat gængs opfattelse, så er det ikke tilladt at sample op til f.eks. 30 sekunder eller anden kortere eller længere tidsperiode. Her dækker citatlovgivningen nemlig ikke. Du skal derfor altid søge om tilladelse til at sample, hvis du ikke vil risikere at blive sagsøgt. I praksis kan ganske korte uigenkendelige lyde, rytmiske lyde og lign. godt samples uden juridiske problemer. Hele takter med musik, vokallyde og lign. bør man ikke sample uden tilladelse.


Afregninger
Taget fra KODAs hjemmeside 2009.

· En sang spillet fra CD i 4 minutter på DRs P3 giver 129 kr. i alt. Hvis der er flere rettighedshavere involveret, er beløbet således til deling mellem disse rettighedshavere.

· En melodi spillet fra CD i 4 minutter på DR tv giver 733 kr. i alt.

· 22 minutters musik i en biograffilm vist på TV2 giver 3.352 kr. i alt.

· En sang spillet i 4 minutter på en lokalradio giver 104 kr. KODA henter information om de spillede melodier ved at tage en stikprøve svarende til 5 % af alt, hvad lokalradioerne spiller. Den afspilning på 4 minutter, der giver 104 kr., repræsenterer således et langt større antal afspilninger.

· En sang spillet i 4 minutter på hhv. Sky Radio, The Voice of Scandinavia og Radio 2 giver hhv. knap 19 kr., 10 kr. og 16 kr. i alt.

· Ved en koncert, hvor der betales et vederlag til KODA på 8.000 kr., er betalingen til rettighedshaverne 908 kr. i alt for en melodi spillet i 4 minutter ud af en samlet koncertvarighed på 50 minutter. Hvis vederlaget for koncerten til KODA er på 1.000 kr., bliver betalingen for en melodi spillet i 4 minutter på 113 kr.

· Et musikværk spillet i 11 minutter ved en koncert med et landsdelsorkester får i KODA's subventionerede koncertafregning fx 1.389 kr., hvis værket har været subventioneret 3 gange tidligere.

· En sang, der er blevet brugt som baggrundsmusik i en butik, giver 50 kr., når det er afspilninger i DRs P4, der bruges som fordelingsgrundlag.

· En sang spillet på et diskotek giver knap 33 kr. for 4 minutters brug, hvis sangen kommer med i den stikprøverapportering KODA indhenter for diskoteksmusik.


Links til artikler på dansk
KODAs Medlemshåndbog
http://www.lydmaskinen.dk/forumpics/kod ... andbog.pdf

KODAs Medlemshåndbog for Forlag
http://www.lydmaskinen.dk/forumpics/for ... dbogen.pdf

GRAMEX liste
http://www.gramex.dk/Om/Selvbetjening/~ ... liste.ashx

NCB ordliste
http://www.ncb.dk/05/faqordliste.html

Sampling i dansk musikbranche
http://politiken.dk/kultur/ECE123646/ka ... ndefaldet/

Som note til ovenstående har der i 2011 været en retssag om sampling, nemlig Per Meistrup mod Djuma Soundsystem.


Links til artikler på engelsk
Sampling and Copyright Law
http://www.music-law.com/sampling.html

Who Sampled Who
http://www.whosampled.com/

Danske rettigheds- og komponistorganisationer
KODA (Rettigheder og offentlig fremførsel)
http://www.koda.dk/

NCB (Mekaniske rettigheder)
http://www.ncb.dk/

GRAMEX (Udøvende musikeres rettigheder)
http://www.gramex.dk/

DPA (Danske Populærautorer)
http://www.dpa.org/

DKF (Dansk Komponistforening)
http://www.komponistforeningen.dk/

DJBFA (Organisation for komponister af rytmisk musik)
http://www.djbfa.dk/

DMF (Dansk Musikerforbund)
http://www.dmf.dk/

Andre relevante websites
Stop Piraterne
http://www.stoppiraterne.dk/

Ophavsret.dk
http://www.ophavsret.dk/

Infokiosk - Kulturministeriets website om ophavsret
http://www.kum.dk/infokiosk

Kristian Bros blog om jura - Intellectual Property Rights
http://www.kristianbro.com/wordpress/category/jura/ipr/

Kristian Bros blog om jura - IT-ret
http://www.kristianbro.com/wordpress/ca ... ra/it-ret/

Kan man eje en idé? med svar af Holger Lagerfeldt i kommentarfeltet
http://center-for-frihed.dk/kan-man-eje ... omment-139

Tilbage til "Branche"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst