Forbandte hjørnebasfælder (corner bass traps)

Tips til akustik, lyddæmpning og studiebygning.
Låst
Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Forbandte hjørnebasfælder (corner bass traps)

Indlæg af Holger »

TIl brug i mixstudie
Kan bruges i mixstudier med fritstående mid- til nearfield højttalere. Til masteringstudie kan der bruges en lignende løsning, men der bør være væsentligt mere absorption.

Skabeloner til forbandte basfælder i hjørnerne
Med disse skabeloner kan man skabe forbandte basfælder til hjørner i monitorenden af studiet. De er beregnet til at mødes med en fortsat 20 cm Rockwool-konstruktion både i bredde og længden af rummet.

Fordelen ved at lave det forbandt er, at man undgår 1 lang sammenhængene revne lige i hjørnet, hvor det er allervigtigst at lyden ikke slipper uhindret igennem og tilbage igen.

Skitse med mål til de forskellige skabeloner
Billede

Materialer
Til fælderne skal man stable Rockwool Terrænbatts Erhverv (dem med den blå stribe) i målene 1000 x 600 x 100 mm. Hvis man stabler fælderne i målene 1000 x 600 x 50 mm får man en endnu stivere konstruktion, som muligvis absorberer endnu mere bas, men også reflektere lidt mere højere oppe (dette kan ikke siges med sikkerhed uden flere objektive test). Det skyldes at Terrænbatts Erhverv uanset tykkelse har den samme mængde ekstra afstivning og 50 mm udgaven derfor relativt set får højere massefylde.

Først bygger man A+B og derefter C+D+E og lægger ovenpå. Derefter gentager man processen med A+B og igen C+D+E, indtil fælden går fra gulv til loft, hvis det er muligt (fx er man nogle gange nødt til at stoppe ved et eksisterende akustikloft).

Der kan sættes en reglar eller lign. i hjørnet foran fælden og i siderne, således at der kan laves en pæn afslutning med rammer og stof eller perforeret masonit, ligesom med resten af akustikvæggene.

Til bagenden, modsat monitorenden, kan man godt bruge samme opbygning eller man kan nøjes med almindelige trekanter.

Sparetips ved udskæring
D'erne kan skæres ud af battet brugt til A'erne og E'erne kan skæres ud af battet brugt til B'erne. På den måde går stort set intet til spilde.

De skrå vinkler passer, så det er blot at skære de rette sider til.

Eksempel og i praksis
Her en skitse, der viser omridset (ikke de egentlige indre forbandte dele!) af præcis ovenstående hjørnefælder. Så kan du danne dig et billede af hvordan de ca. kommer til at forme sig i et færdigt rum. De er især praktiske i rum, der ikke er så brede, da de har en åben vinkel mod center, hvilket letter højttalerplaceringen og justering af sweetspottet.

Bemærk hvordan sideabsorptionenens vinkel fra E-stykket langsomt ændrer vinkel (venstre side og højre side af rummet) indtil de blot kører fladt videre. I venstre side er der dog en dør.

Der er indbygget QRD dffusorer af træ ind i siderne ud for lyttepositionen.

Monitors placeres ret tæt op ad traps/væg. Ofte blot 10-15 cm væk fra væggen, hvilket kan lade sig gøre pga. den megen dæmpning.

Billede
Download eller åbn billedet i et nyt vindue for at se det i stort format.

Låst