Equalizer

Tips til mixing, f.eks. compressor, equalizer og effekter.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31674
Sted: Fyn

Equalizer

Indlæg Skrevet: 19. aug 2006, 14:22

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning
Leder du efter undervisning i mix og musikproduktion så kig her:
Sådan lærer du at bruge en equalizeren rigtigt

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Equalizer
Equalizeren er nok den vigtigste "effekt" man har til rådighed. Her kommer en kort gennemgang af de forskellige typer EQ.

Billede
Low Cut
Low cut kaldes også High Pass Filter (HPF). High Pass Filter betyder simpelthen, at de høje frekvenser får lov at passere, mens de lave frekvenser bliver filtreret fra. På et low cut kan du som regel indstille to ting, nemlig den frekvens hvorfra du vil skære, samt den stejlhed hvormed kurven på filteret skærer. Stejlheden kaldes Slope, og benævnes som et antal decibel pr. oktav, dvs. f.eks. 12 db/Octave. Når slopen er stejl, er low cuttet også mere præcist, men heller ikke så naturligt at lytte til når du skærer højt. Derfor skal du være varsom med at skære frekvensmæssigt højt med et low cut. F.eks. kan en leadvokal ikke low cuttes højere end 80 - 150 Hz før det begynder at lyde unaturligt i solo. Du kan selvfølgelig bruge det som en effekt, f.eks. til telefonagtig lyd. Et low cut er godt til at fjerne uønsket rumlen og meget dybe frekvenser. Til mere generel dykning af bassen skal du bruge en low shelf EQ, eller en parametrisk EQ til specifikke frekvenser.

Billede
High Cut
High cut kaldes også Low Pass Filter (LPF), og fungerer præcis som et low cut, bare omvendt. Dog er et high cut endnu mere unaturligt at høre på, hvis du skærer for kraftigt, da vores ører er mere følsomme i diskantområdet end i bassen. High cuts bruges derfor mest enten til kreative formål, hvor du som effekt ønsker, at begrænse et frekvensområde, eller i specielle mixsituationer hvor diskanten skal begrænses. Oftest vil du få mest naturlig lyd ud af en lav slope i high cuttet eller ved at bruge en high shelf EQ i stedet.

Billede
Low Shelf
Low Shelf EQ er velegnet til at hæve eller oftest dykke et generelt og større område i bassen. Hvor et low cut skærer alt væk fra en bestemt frekvens, så dykker low shelfen kun et vist antal dB i et bestemt område. Low shelf er velegnet til at fjerne mudder i bassen på en naturlig måde, netop fordi den ikke skærer frekvenser væk, men blot dykker dem. Og modsat en parametrisk EQ tager en low shelf fat på et bredt område via et plateau, hvilket gør at skiftende bastoner i højere grad end med parametrisk EQ beholder deres indbyrdes volumeforhold. Slopen på en shelf EQ kan normalt ændres via funktionen Q, som også styrer resonansen. Du skal være meget varsom med at bruge en low shelf til at hæve på en lyd som indeholder bas i forvejen (bas, stortromme, dyb guitar), da dette er den mest almindelige måde at få et mudret mix.

Billede
High Shelf
High Shelf EQ fungerer på samme måde som en low shelf, blot i topfrekvenserne. High shelf er en mere naturlig måde at dykke toppen på generelt end ved a bruge high cut. Du kan også bruge high shelf til at hæve toppen, så detaljerne og sprødheden kommer mere frem. Dog skal du være forsigtig med at hæve for meget - og forsigtig med at hæve på for mange instrumenter i mixet - da det hurtigt kommer til at rode og mangle fokus. I stedet for en high shelf ved 10 kHz kan du med held bruge en parametrisk EQ sat til: 18 kHz, Q=0.4. Eksperimentér med værdierne.

Billede
Parametrisk
Den parametriske EQ er velegnet til at fjerne eller hæve helt specifikke frekvenser og frekvensområder. Derfor er den parametriske EQ særdeles god til at fjerne resonanser. Resonanser er områder hvor en frekvens går i selvsving og er unaturligt høj og ubehagelig at høre på. En god teknik er, at du først hæver et område mange dB, f.eks. 12 dB med en Q=4. Dernæst ændrer du frekvensen indtil du finder det område hvor der er mest ubehagelig resonans. Så dykker du indtil lydbilledet er næsten fri for resonans, og ændrer evt. Q til en endnu højere værdi for at opnå større præcision. Ønsker du derimod at fremhæve et specifikt område, så bør du ikke bruge for høj Q-værdi fordi du så selv laver resonans. Standardværdien for Q=0.70 - 1.20. Q er symbolet for den bredde frekvensområdet har, og dermed også mængden af resonans.

Generel EQ teknik
Hvert instrument sin egen plads
Udover ovenstående eksempler, så er det en god idé, at equalize de forskellige instrumenter i mixet, så hvert instrument har sin egen plads. Du kan dog sagtens betragte f.eks. en hel strygersektion, som ét enkelt instrument. Bassens top bør ikke overlappe for meget med bunden af guitarene. Løsningen er enten at skære (med high cut) eller dykke (med high shelf) i toppen af bassen, eller at skære (med low cut) eller dykke (med low shelf) i bunden af guitaren. Eller ofte begge dele. I popmusik er vokalen meget vigtig, og når guitaren spiller samtidig med vokalen kan du f.eks. dykke guitaren i området 1 kHz - 4 kHz med en parametrisk EQ for at give plads til vokalen. Du kan i denne sammenhæng godt betragte EQ som "frekvensmæssig panorering".

Z-aksen
En ofte overset ting i mixet er Z-aksen. X-aksen er det horisontale plan, som du kan ændre ved at panorere lyden ud i hhv. venstre og højre højttaler. Z-aksen er derimod den akse, som går indad i en usynlig trekant bag højttalerne, altså dybdefornemmelsen. I et godt lokale, med gode og korrekt opstillede monitors vil du kunne få en tydelig dybdefornemmelse fra godt mixet musik. Ud over rumklang, så er EQ den bedste måde at give dybde på: jo færre topfrekvenser, jo længere væk virker signalet. Hvis et mix roder kan det godt skyldes mudder i bunden, men også "mudder" i toppen, fordi alt for mange diskantinformation slås om opmærksomheden. Brug derfor high shelf EQ til at rulle toppen af instrumenter som skal længere tilbage i perspektivet, det giver ro og plads til de vigtige instrumenter som f.eks. vokal.

kHz og Hz
kHz betyder kiloHertz og er det samme som 1.000 Hz. Dvs. 3.5kHz betyder 3.500 Hz. Betegnelsen kan også skrives 3k5Hz i dette tilfælde.

Generelle frekvensområder
I alle tilfælde gælder det, at der naturligvis også er frekvenser og overtoner uden for det nævnte fundementalområde:

For en stortromme ligger området fra ca. 30 Hz (sub bassen) til ca. 400 Hz (øvre bas) samt ofte et klik i området omkring ca. 5kHz. En bas ligger fra ca. 30 Hz (sub bassen) til ca. 1kHz, dertil kommer naturligvis overtonerne og evt. klikket ved slap bass. En lilletromme (snare) ligger, alt afhængig af type og størrelse, fra ca. 200 Hz (dybt slam) til ca. 6kHz (optunet piccolosnare). Hi hats ligger i området fra ca. 2kHz (klak) til ca. 8kHz (tsss). Guitar og synths ligger fundamentalt i området fra ca. 100Hz til ca. 8kHz, og vokaler i området fra ca. 80 Hz (dybeste del af mandestemme) til ca. 12 kHz (den ekstremt luftige del).

Symmetrisk/Asymmetrisk EQ
Som nævnt tidligere er det bedre at hæve med lave Q-værdier (bredt frekvensområde), mens du kan dykke med høje Q-værdier (smalt frekvensområde). Visse equalizere har dette forhold indbygget, så den samme Q-værdi automatisk opfører sig forskelligt alt afhængig af om du hæver eller dykker. F.eks. er Waves Renaissance EQ kun asymmetrisk mens Sonalksis SV-517 har valgfri symmetri/assymetri.

Lineær fase
Når du equalizer ændrer du ikke bare frekvensbalancen, men også tidsforskellen mellem de forskellige frekvenser fordi den relative fase ændres. Normalt er dette ikke et problem eller det er decideret ønskværdigt, da man også kan rette faserelaterede problemer med en equalizer. Under visse omstændigheder i bl.a. mastering eller ved equalizing af parallelle signaler er det dog ønskeværdigt at undgp denne fasedrejning og man kan bruge en såkaldt Linear Phase eller faselineær equalizer. Den forskubber alle frekvenser med det samme tidsafstand og ændrer dermed ikke den relative fase. En faselineær equalizer er mere processorkrævende og har latency (forsinkelse) på det samlede output. En anden væsentlig ulempe ved faselineær processering er bl.a. risikoen for at signalets transienter bliver slørede pga. såkaldt præ-filter ringen, som udvasker punchet i lyden.

EQ før compressor eller compressor før EQ
Et klassisk spørgsmål, som intet nemt svar har. EQ før compressor giver normalt en mere afrundet lyd, fordi compressoren efterfølgende delvist (og kun delvist) udjævner opfattelsen af frekvenser, som er dominerende. EQ efter compressoren giver en mere konstant og fast lyd, som jo ikke ændres af compressoren - men samtidig en mere hård lyd hvis man equalizer mange dB.

Et meget benyttet trick er en kombination af ovenstående. Dvs. korrigerende EQ først, dvs. low cut og dæmpninger af uønskede frekvenser og resonanser. Dernæst compressor, og så efterfulgt af farvende EQ, dvs. hvor du skruer op for de frekvenser, du vil fremhæve lidt.

VST plug-in til at øve frekvensgenkendelse
Demonstration af earPlugins Tune
http://www.youtube.com/watch?v=Q94XTbz60gY

Download Tune
http://www.earplugins.eu/

Links til artikler på engelsk
CM Guide to EQ (PDF)
http://mos.futurenet.com/pdf/computermu ... k/EGEQ.pdf

The Art of Equalization
http://www.ethanwiner.com/equalizers.html

Lidt om fasedrejning i equalizere
https://www.gearslutz.com/board/7056297-post8.html

Husk også at læse den generelle Mix FAQ.

Tilbage til "Mixing"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst