Stereo effekt til lead vokal o.a. (Air Balloon trick)

Tips til funktioner i Logic Pro og opsætning af programmet.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31458
Sted: Fyn

Stereo effekt til lead vokal o.a. (Air Balloon trick)

Indlæg Skrevet: 30. jan 2010, 13:22

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning

Billede

Leder du efter undervisning i Logic Studio og musikproduktion så kig her:
Kurser og privatundervisning i Logic Studio/Logic Pro/ Logic Express med en Apple Certified Trainer

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Stereo effekt til lead vokal o.a. (Air Balloon trick)
Dette trick kan få en lead vokal til at sidde lidt bedre i mixet og tilføje lidt fylde og bredde uden at lyden kollapser når mixet afspilles i mono.

Det er grundlæggende en de-esset, equalizeret og M/S stereo udspredt kort rumklang, som kan bruge i kombination med en almindelig længere rumklang og/eller delay.

Stereo effekt til lead vokal o.a. (Air Balloon trick)
1) Åbn et send fra din allerede færdigprocesserede lead vokal til en ledig bus.

2) Indsæt en Space Designer rumklang med Small Spaces > Indoor Spaces > 0.08 ms Air Balloon presettet. Du skal inserte denne som nr. 2 insert fra toppen på bussen, og altså lade nr. 1 insert være ledig indtil videre.

3) Send en passende mængde fra vokalen til bussen. Når du først har sat mængden af send, så skal du ikke senere justere den. I stedet skal du justere mængden af effekt ved at skrue op eller ned for bussens volume fader.

4) Insert en Channel EQ med et 6dB/Oct HPF (lowcut) efter Space Designeren. Rul noget bund af, et sted mellem 250 Hz og 1 kHz. Jeg vælger ofte et sted mellem 500 og 750 Hz.

5) På den første ledige insert indsætter du nu en god de-esser plug-in. Du kan også bruge Logics compressor med dette de-esser preset: viewtopic.php?f=29&t=19377

Dette vil de-esse inputtet af rumklangen med uden at røre den originale vocal selvfølgelig. Justér indtil du ikke hører sibilans i rumklangen.

For en mere dramatisk stereo effekt kan du tilføje dette næste trin som det sidste trin på bussen:

6) Indsæt en M/S spreader plug-in og udspred til maksimum. Brug ikke en fake stereo spreader som f.eks. Logics Stereo Spread plug-in. Brug i stedet Direction Mixer plug-innet.

Du kan springe det meste af denne instruktion over ved blot at downloade og installere Bus Channel Strippen nedenfor.

Lydklip
Effekten brugt på en vokal i mixet
http://www.popmusic.dk/download/logic/channelstrip/balloon/celebrate-the-love-air-balloon.wav

Tør
http://www.popmusic.dk/download/logic/channelstrip/balloon/dry.wav

Behandlet med Air Balloon tricket
http://www.popmusic.dk/download/logic/channelstrip/balloon/processed.wav

Speaken er 1 enkelt mono spor med ovenstående effekt på.

Bus Channel Strip download
Links | Artikler og tips om lydteknik. Download presets

Download, udpak and placér her:
Mac HD > Brugere > DitBrugerNavn > Bibliotek > Application Support > Logic > Channel Strip Settings > Bus > Balloon Vocal.cst

Channel strippen vil kun dukke op på en bus, ikke på en almindelig audio kanal eller instrumentspor.

Tilbage til "Logic Pro"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst