Synkronisering af video

Tips til funktioner i Logic Pro og opsætning af programmet.
Låst
Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Synkronisering af video

Indlæg af bryla »

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning

Billede

Leder du efter undervisning i Logic Studio og musikproduktion så kig her:
Kurser og privatundervisning i Logic Studio/Logic Pro/ Logic Express med en Apple Certified Trainer

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Synkronisering af video
Jeg sidder og laver en lille tutorial omhandlende import og synkronisering af quicktime videoer i Logic, og tænkte flere kunne drage nytte af den, hvis den blev lagt herud. Jeg har i den forbindelse brugt en film der er frit tilgængelig, og lavet min egen SMPTE kode for demonstrations skyld.

Download video'en og prøv selv: http://www.thomas.bryla.dk/ghostbefore.mov

SMPTE
Billede
SMPTE står for Society of Motion Picture and Television Engineers og udtales Simptee. Det er en tidskode, og i bund og grund viser den hvor lang tid af filmen der er gået. Film starter på tidskoden 01:00:00:00.00, altså 1 time inde i tidsregning. I dette tilfælde er der altså gået 34 sekunder og 8.00 (8) frames.


Import af Quicktime-fil
Jeg starter med en 'Empty Project' template i dette eksempel, og det har som udgangspunkt ikke særlig meget åbent. Vi starter med at gå i View-menuen i Arrange vinduet:
Billede

Og vælger 'Configure Global Tracks'. Derinde skal vi vælge disse 5 ting som minimum for at arbejde med video:
Billede

Hvis ikke vores Global Tracks er åbne, trykker vi på trekanten ved siden af, og trykker på trekanten ved siden af 'Video' tracket.
Billede

Her kan vi trykke på 'Open Movie' og søge efter vores fil. Hvis din fil er grå, er den nok ikke kompatibel med Logic. Vælg en fil af QuickTime format.

Billede
Her har jeg åbnet filen i QuickTime, for at se på First Frame of Footage som er det første billede (frame) i QuickTime filen. (I virkeligheden er det sort skærm, men QT laver lidt ged i det). Vi har altså 19 sekunder up front, som i vores tilfælde ikke skal scores, da en anden gør det, eller vi har lavet det som et seperat cue. Vores FFF er altså 00:59:41:00.00. Skriv det gerne ned på et stykke papir, når du arbejder med det.


Billede
I Logic har jeg så scrollet mig frem til det første cut vor cue'et starter - vores in point. 01:00:05:19.00. Der vil vi gerne have at vores Logic projekt fil starter. Det er også en god idé at skrive den ned.


Hvis ikke vores Lists menu er åben i højre side, kan vi trykke på den, og vælge fanen 'Tempo'
Billede

Her skal vi som det første indtaste vores Frame rate*. Frame rate er antallet af billeder (frames) pr sekund, og varierer meget fra film til film og fra standard til standard. Spørg altid hvilken frame rate filmen er i.

Som default står den til 25, men i vores tilfælde er den 29.97
Billede

Det næste vi gør, er at indtaste vores in point, som jeg fandt kort forinden, altså 01:00:05:19.00 i SMPTE position. Som der står i Tempo List, betyder det at takt 1, slag 1 er lig med den SMPTE position, vi indtaster.
Billede

Derefter går vi ind i Settings øverst til venstre og vælger 'Video' menuen
Billede



Billede
Her skriver vi så vores First Frame of Footage, altså 00:59:41:00.00. Her kan vi også sætte lydstyrken på filmens source sound - altså dialog, og andet der er optaget på det tidspunkt. Vi skal også holde øje med at 'Follow Tempo' IKKE er valgt, da det får filmen til at følge Logic's tempo.


Boom - vores Logic project starter på det frame vi ville :)
Billede

Og det vigtigste af alt er, Logic's SMPTE kode starter der hvor vi vil have den til at starte.
Billede



Hit Points, Markers, Tempo og Taktarter
Det næste vi gør, er at finde første hit point, som er i det første dissolve på 01:00:08:15.00
Billede

Her stiller vi vores SPL og laver en Marker without rounding, som er ctrl-shift-k som default.
Billede
Logic laver en Marker, der hvor vores SPL er.

Vores Markers liste er ude til højre blevet opdateret.
Billede

Jeg vælger at ændre dens navn til Dissolve, og mens den er markeret, går jeg i Options og vælger 'Convert to Scene Marker'
Billede
og den får et lille film ikon ved siden af. En Scene Marker er låst til SMPTE position. En Standard Marker er låst til Bar Position, så vi skal altid sørge for vores Markers er blevet konverteret til Scene Markers.

Hvis vi åbner Markers, Tempo og Beat Mapping i vores Global Tracks, får vi dette billede: (bortset fra den grafiske fejl :wink: )
Billede

Default tempoet er 120 BPM, og vi kan i Beat Mapping se at vores Dissolve rammer cirka 7. slag. Jeg kunne godt tænke mig vores første shot varede en takt. For at nå dertil, skal vi klikke på den lange hvide nedadgående streg der viser 1. slag i takt 2 i Beat Mapping - holde musetasten - og flytte den over på den opadgående blå streg der viser hvor vores Marker ligger.

Vi får så et nyt tempo på cirka 82, og vi er nu sikre på at afstanden mellem vores to edits er en fuld takt. Det næste der kommer er et flashback, og vi vil gerne have et adagio tempo. I tempo tracket dobbeltklikker vi så lige under vores blå tempo-linje på 1 slaget i takt 2, og trækker det ned til der hvor vi vil have det. Jeg valgte tempo 54:
Billede

Vores næste hit point er et Close-up til et billede af en pige. Jeg har lavet en marker without rounding og konverteret den til scene marker som før, og kan se den ligger tæt på tre-slaget. Igen trækker jeg tre-slaget over på Scene Markeren i Beat Mapping tracket, og kan se tempoet ændrer sig en smule:
Billede

Det næste hit point ligger på tre-slaget i næste takt, og jeg vælger at gøre det samme med det:
Billede

Jeg beslutter mig så for at den første takt efter vores Dissolve skal være 3/4. Jeg stiller min SPL på takt 2:
Billede

Nede i transport bar finder jeg taktangivelsen:
Billede

Dobbeltklikker på tælleren og skriver 3:
Billede

Jeg ændrer så vores næste takt til 4/4, ved først at stille mig på takt 3, og ændre taktarten. Så passer pengene:
Billede

Jeg har fundet nogle markers mere, og mellem en marker og det næste dissolve kender jeg ikke tempoet. Mens jeg ser filmen tæller jeg mig dog frem til at det skal vare 29 slag. Jeg markerer mit dissolve
Billede

og trækker det 29. slag over på markeren i Beat Mapping:
Billede

Det er det basale i video import og synkronisering, og de forskellige måder at manipulere tempo og signatur på. Logic's Tap Tempo funktion, virker ikke helt efter hensigten, så jeg kan anbefale man har en metronom liggende med denne funktion, og slår slagene, når man ikke kender sit udgangspunkt tempo.

I må meget gerne kommentere min tutorial og stille spørgsmål eller forslag til forbedringer.

Have a nice day :)

Thomas

*Standard NTSC protokol benytter sig af 30 fps (frames per second) til sort/hvid og 29.97fps til farver (dette er ikke med vilje, men en bieffekt). Europæisk PAL/SECAM protokol er 25fps. Pga afvigelsen mellem de to NTSC standarder, kan man korrigere for fejlen ved at vælge et drop-frame format, som gør at 2 frames er droppet hvert minut, bortset fra hvert tiende. Det går altså fra 01:03:59:29 til 01:04:00:02 og fra 01:09:59:29 til 01:10:00:00
skriver noder

Låst