Tricks med EXS24 sampleren i Logic Pro

Tips til funktioner i Logic Pro og opsætning af programmet.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31469
Sted: Fyn

Tricks med EXS24 sampleren i Logic Pro

Indlæg Skrevet: 15. feb 2009, 17:51

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning

Billede

Leder du efter undervisning i Logic Studio og sampling så kig her:
Kurser og privatundervisning i Logic Studio/Logic Pro/ Logic Express med en Apple Certified Trainer

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Tricks med EXS24 Sampleren i Logic Pro
Denne artikel er tidligere bragt i Musiker Magasinet - nordens førende magasin for musikere.
http://www.musikermagasinet.se/

af Holger Lagerfeldt

Tricks med EXS24 sampleren i Logic Pro
Logic Pro er den sequencer på markedet, som har de fleste og bedste medfølgende plug-ins. Blandt det store udvalg af software instrumenter finder man EXS24, som er Logics sampler.

Denne artikel handler primært om de små tricks med sampleren, der ikke er beskrevet i detaljer i manualen. EXS24 kan sagtens fungere som en simpel sample player af præ-installerede lyde, men den kan også være en avanceret og fleksibel sampler, som kan åbne op for nye kreative muligheder.

Billede
Figur 1

Lav dine egne samples
Første skridt på vejen til større kontrol og samtidig flere kreative muligheder er at lave dine egne samples. EXS24 giver dig mulighed for at lave et nyt instrument og blot drag & droppe WAV filer direkte på tangenterne i stedet for manuelt at oprette individuelle zoner. Klik på edit knappen (Figur 1A) i EXS24 for at åbne Instrument Editoren. Nu kan du tage WAV filer direkte fra desktoppen og placere på det grafiske klaviatur i bunden af vinduet (Figur 2A). Tager du flere filer samtidig kan du vælge Contiguous Zones for automatisk at placere for eksempel trommesamples sekventielt på individuelle tangenter. Slå 1Shot fra under Playback (Figur 2B) hvis du ikke vil have at samplet altid skal spilles helt ud fra start til slut. Aktiver funktionen Select Zone of Last Played Key fra Zone menuen (Figur 2C) for altid at hi-lighte den sidst spillede zone via motherkeyboardet. Det gør det nemmere at finde den specifikke zone du vil arbejde på.

Billede
Figur 2

Grupper
Fortsætter du med at lægge nye samples oven i de eksisterende samples, så laver editoren automatisk en ny separat gruppe til disse. Det er smart hvis du vil lave layers, det vil sige samples med flere lag, som kan trigges af forskellige anslagsstyrker via Velocity Range. I stedet for at indtaste velocity ranges kan du klikke på Show Velocity knappen og indstille rækkevidden grafisk ved at hive i sliderne.

Xfade
På selve EXS24 interfacet finder du en crossfade funktion. Den bruges til at lave glidende overgang mellem velocity ranges i tilfælde hvor et direkte skift lyder for voldsomt.

Begræns polyfoni for monofoniske instrumenter
Grupper kan også bruges til at begrænse antallet af polyfonien. Har du en gruppe der indeholder hi hat samples, så er det for realismens skyld nødvendigt at begrænse polyfonien til 1. Ellers vil en åben hi hat risikere at overlappe en lukket hi hat - og det kan ikke lade sig gøre med en ægte hi hat. Lav en gruppe til hi hatsne og under Groups (Figur 3A) sætter du Voices>Poly. til 1 (Figur 3B).

Billede
Figur 3

Modulation Matrix
Ligesom ES2 synthesizeren, så har EXS24 en såkaldt modulation matrix (Figur 1C). Dette indbyggede krydsfelt er nøglen til en verden af næsten uendelige muligheder for kreativ manipulation med dine samples. Dette er relevant for den elektroniske musiker som ønsker spændende lyde eller organisk bevægelse, men det er bestemt også relevant for den traditionelle musiker som ønsker større realisme i de programmerede trommer.

Kreativt krydsfelt
Konceptet bag en modulation matrix går ud på at styre et parameter via et andet parameter. Et simpelt eksempel er når du via anslagsfølsomheden styrer volumen på et sample. Denne funktion er faktisk så essentiel, at den er “hardwired” i EXS24 under sin helt egen funktion kaldet Level via Velocity (Figur 1D). Men vil du for eksempel styrer samplerens filter via velocity, så skal du selv bruge modulation matrixen til at skabe en forbindelse mellem de to parametre.

Destination, Source og Via
Destination (Figur 1E) er det parameter du ønsker at ændre løbende, og Source (Figur 1F) er det parameter du bruger som kontrolsignal. Parametret “Via” (Figur 1G) kan du bruge til at indsætte et mellemliggende kontrolparameter til manuelt at styre graden af manipulation. Via bruges ofte hvis du vil bruge dit pitch eller modulation wheel på keyboardet til at styre slagets gang. Herunder kommer nogle eksempler på hvad du kan bruge modulation matrixen til.

Filter styret af anslag
En klassisk og essentiel samplereffekt, som nemt kan tilføje mere dybde, variation og realisme til de fleste trommelyde og andre lyde.

Når for eksempel en stortromme, hi-hat eller tam-tam spilles af en rigtig trommeslager, er der en forskel i de opfattede lydfrekvenser i relation til, hvor hårdt trommen blev ramt af slaget. Når du bruger samples, er der umiddelbart ingen frekvensforskel, kun en volumeforskel, det vil sige jo hårdere du slår, des højere lyder det. I virkelighedens verden er høje frekvenser mindre hørbare, når du slår blødt, og bliver mere hørbare i takt med at du slår hårdere. For at efterligne dette i en sampler er det nødvendigt at bruge et velocity-styret filter.

Velocity data (anslagshastighed) sendes, når du trykker på hvilken som helst tangent på dit midi keyboard og bruges ellers primært til at bestemme volumen på den givne lyd i en sampler eller synthesizer via Level via Velocity, som nævnt tidligere.

Først skal du tænde for filteret (Figur 1H) og aktivere et low pass filter (Figur 1I). Destinationen i matrixen er Filter Cutoff, og kilden (source) er Velocity. Juster mængden af indflydelse du ønsker velocity skal have, ved at justere slideren i matrix-boxen (Figur 1J). Juster den umiddelbare filter cutoff frekvens (Figur 1K) så den passer din smag. Ved at reducere Level via Velocity (slideren skal hives opad) kan du reducere den dynamiske rækkevidde og derfor samtidig relativt forøge den hørbare velocity-styrede filtrering, da volumeændringen er mindre, men filtreringen stadig er uændret.

Du kan også lave en omvendt filtrering, det vil sige at du bortfiltrerer de lave frekvenser i stedet for de høje frekvenser når der slås blidt. Dette gøres ved at vælge et high pass filter i stedet for et low pass og omvende startpunktet for frekvens cutoff knappen. Du skal også indstille matrix sliderens påvirkninge til negativ (nedad) frem for positiv.

Bruger du resonans, så er det ofte en god ide at aktivere Fat filteret for at undgå at lyden bliver for tynd og kedelig at høre på.

Hvis du ønsker yderligere realisme kan du tilføje en anelse random pitch (Figur 1L) og bruge layers til multisamples, som tidligere beskrevet.

LFO
En low frequency oscillator er et kontrolsignal, som pulserer med en fast frekvens, en tilfældig rytme eller i synkronisering med Logics tempo. Frekvensen og formen på pulsen kan varieres efter behag. En klassisk LFO effekt er den du kender fra et standard modulation wheel, hvor pitchen vibrerer når du skruer op for modulation effekten. Den er så almen brugt at den faktisk er sat som preset i EXS24 matrixen som nr. 2 fra venstre. Husk derfor at slå lige denne matrix fra hvis du vil bruge modulation wheel (Ctrl#1) til at kontrollere et andet parameter i stedet.

Synkroniseret LFO filter
LFO’en kan ligesom de andre source parametre sættes til at styre hvilket som helst destination parameter, hvad enten det er pitch, filter eller amplifier envelope. I eksemplet her bruger vi igen filteret som destination, men det kunne også være noget andet. Dette forslag er ment som yderligere inspiration. Find selv på nye konstellationer.

Brug et trommeloop på for eksempel 100 BPM i tempo og loop det i arrangementet, som skal kører samme BPM. Aktiver filteret og sæt destination til Filter Cutoff og source til LFO 1. Sæt LFO Rate (Figur 1M) til for eksempel 1/8 sync og tilføj lidt decay i LFO Envelope Generatoren (Figur 1N) på måske -7500 ms. Vælg LFO Waveform square 1 (den øverste af de to firkantede waveforms) som vist på Figur 1O.

Indstil nu matrix slideren og filterets cutoff indtil du får den ønskede effekt. Tilsæt eventuelt noget resonanse og Fat filteret. Denne LFO effekt giver en organisk filtreret effekt, der bevæger sig i takt med tempoet selv hvis du har temposkift i Logic.

Husk at alle parametre kan automatiseres i Logics track automation for endnu større løbende variation.

Side chain
Som noget lidt usædvanligt har EXS24 et audio side chain input. Det betyder, at du ikke er begrænset til at bruge parametre i selve samplere til at manipulerer med. Du kan via side chainen bruge et hvilket som helst audio signal i Logic til at styre sampleren med. Dette åbner op for helt specielle effekter hvor for eksempel en sangstemme kan styre vibrationen på en samplet stryger, eller et live trommespor kan åbne og lukke et filter på et programmeret loop i automatisk og perfekt synkronisering.

Funktionen benyttes ved at du først vælger dit input i side chain (Figur 1P) og så ellers vælge side chain som source i matrixen. De andre parametre indstilles efter behag. Kun fantasien sætter grænsen!

Filstruktur
Til slut kommer der lige et par gode råd om filstrukturen i forhold til samples og EXS instrumenter i Logic. Du behøver nemlig ikke at have dine samples på den interne hard disk, hvor store biblioteker hurtigt kan fylde disken op. Hvis du udelukkende lægger dine samples på en ekstern hard disk så skal du inde i EXS24 options (Figur 1Q) trykke på Options >Preferences >Search samples on >External volumes. Dette vil gøre at Logic søger det rigtig sted og vil nedsætte tiden det tager at søge. Hvis du både lægger samples på den interne og på eksterne disks bør du vælge Options >Preferences >Search samples on >All volumes.

Dine egne eller forprogrammerede EXS instrumentfiler fra EXS kompatible sample cd’er (ikke selve samples) skal du gemme eller installere i folderen Mac HD >Brugere >DitBrugerNavn >Bibliotek >Application Support >Logic >Sampler Instruments.

Samples kan i teorien lægges hvor som helst på hard disken, da Logic selv finder dem. Det er dog en god ide at have en logisk struktur, så du nemt kan finde dem igen eller lave backup senere. Happy sampling!

Tilbage til "Logic Pro"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst