Parallel multibåndskomprimering til mastering i Logic Pro

Tips til funktioner i Logic Pro og opsætning af programmet.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31185
Sted: Fyn

Parallel multibåndskomprimering til mastering i Logic Pro

Indlæg Skrevet: 24. sep 2008, 16:04

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning

Billede

Leder du efter undervisning i Logic Studio og komprimering så kig her:
Kurser og privatundervisning i Logic Studio/Logic Pro/ Logic Express med en Apple Certified Trainer

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Parallel multibåndskomprimering til mastering
I slutningen af tråden kan du læse mere om hvad parallel komprimering egentlig er.

Læs også artiklen om Tricks med Logic Pro Compressor for flere tricks med den almindelige compressor.

Sådan indstiller du Logic Pro
Sørg først for, at der er fuld plug-in delay compensation i Logic Pro. Hvis du ikke gør dette, så vil du få faseproblemer.

Logic Pro>Preferences>Audio>General>Plug-in Delay>Compensation>All

Du skal bruge:

·1 audio track
·1 aux channel
·1 main output (Output 1-2)

Brug skærmbilledet som reference:

Billede

Placér filen med dit stereo mix på audiosporet.

Åbn et send til Bus 1 og send unity value (0.0 dB). Genvejen til dette er at Option+klikke på sendknappen.

Dette skaber automatisk en Aux kanal med Bus 1 som input, hvis det ikke allerede er oprettet i dit setup.

Lav din masteringkæde som normalt på audiosporet, dvs. f.eks. equalizer og almindelig compressor. Audiosporet er også hvor du evt. bruger I/O plug-innet hvis du bruger hardware i din kæde. Men brug ikke en limiter på audiosporet og rør ikke volume faderen på sporet.

Hvis du vil bruge et limiter plug-in i din masteringkæde, så brug den på Output 1-2, da det er her, at det processerede signal og det parallelle signal samles. De skal nemlig behandles sammen af limiteren.

Åbn Logics Multipressor (eller Waves Phase Linear Multiband Compressor hvis du har den) på Aux 1 og load dette preset:
http://www.popmusic.dk/download/logic/p ... ressor.zip

Placér presettet her (husk at pakke filen ud først):
HD>Brugere>DitBrugerNavn>Library>Application Support>Logic>Plug-In Settings>Multipressor

En kort forklaring af de forskellige indstillinger:
Threshold: -48 dBFS eller lavere
I forbindelse med denne type komprimering, så ønsker du en konstant gain reduction samt at compressoren skal reagerer på meget svage passager.

Ratio: 2:1
Ratioen bør være rimelig lav, men du kan sagtens eksperimentere med højere ratioer.

Peak/RMS: 0 ms
En del af dette trick er, at transienter (peaks) bliver smadret voldsomt. Det betyder at compressoren skal reagerer på peaks og ikke RMS (gennemsnitlige volume).

Attack: 0 ms
Samme grundlag som ovenstående forklaring.

Release: 300 ms eller længere
For kort release vil få lyden til at pumpe, hvilket ikke umiddelbart er ønskværdigt. Så brug release tider mellem 300 ms og op til et par sekunder.

Kortere release = tydeligere bieffekter fra komprimeringen, men også tydeligere effekt af tricket (især i topfrekvenserne).
Længere release = mindre tydelige bieffekter, men også mindre tydelig effekt af tricket.

Du kan indstille individuelle release tider pr. bånd, dvs. længere release for subfrekvenserne og de meget lyse frekvenser. Da de lyse frekvenser har kortere bølgelængde, så vil de også "hoppe" mere i lyden, hvorfor det i visse tilfælde kan betale sig, at give det øverste bånd længere release.

Gain Make-up pr. bånd
I udgangspunktet er det ikke nødvendigt, at justere de enkelte bånds make-up gain. Men føler du, at det parallelle signal skal tilføje mere i et bestemt frekvensområde, så kan du gøre det her. Da du hæver et kraftig komprimeret signal i et specifikt frekvensområde, så lyder det anderledes end equalizering, og kan være en god alternativ løsning til almindelig EQ.

Andre funktioner
Brug ikke autogain eller expander-delen. Lookahead er ikke nødvendig til dette trick, så den kan sættes til 0 ms.

Mængden af det parallelle signall
Brug Aux 1 faderen til at kontrollere mængden af parallelt multibåndskomprimeret signal, som du vil tilføje blandingen. En almindelig indstilling er 15-25% af det original signals styrke, men brug altid dine ører.

At fade eller ændre volumen
Som nævnt tidligere, så skal du ikke røre volume faderen på audiosporet, da det vil påvirker dynamikken i det parallelle signals input. Du kan dog sætte sendet til pre-send i stedet for post-send, hvis du af en eller anden grund ønsker at røre ved volumen på audiosporet.

Hvis du vil lave en fade in eller fade out i din mastering, så gør det via automation af volume på Output 1-2. Aktivér "Read" på Output 1-2 og tegn automation i arrangementsvinduet.

-

Hvad er parallel komprimering
Parallel komprimering bruges ofte i mixning for at gøre et spor mere fyldig og punchy i lyden, f.eks.på trommer. Det kan også bruges på vokaler for at give mere fylde og hæve detaljer uden de pumpende bieffekter man kender fra almindelig komprimering.

Parallel komprimering bruges også i mastering fordi det - modsat almindelig komprimering - kan hæve svage passager i musikken uden at påvirke dynamikken lige så nævneværdigt i de kraftige passager. Ligesom i mixning kan parallel komprimering gøre en master mere fyldig og finde gemte detaljer frem.

Parallel komprimering er ikke en erstatning for almindelig komprimering, men et trick man bruger i tillæg for at tilføje fylde og detaljer.

Parallel multibåndskomprimering
Parallel multibåndskomprimering bruger de præcis samme principper som parallel enkeltbåndskomprimering. Men det lyder anderledes på grund af de separate bånd. Parallel multibåndskomprimering opfører sig desuden lidt som en intelligent loudness enhancer på grund af de psykoakustiske faktorer i den menneskelige hjernes opfattelse af især de dybe og høje frekvensområder i relation til loudness-opfattelse.

Dette trick er ikke muligt at opnå på samme måde med parallel enkeltsbåndskomprimering, selv i kombination med en equalizer.

Tilbage til "Logic Pro"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst