Opsætning af ekstern MIDI synth i Logic Pro

Tips til funktioner i Logic Pro og opsætning af programmet.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31462
Sted: Fyn

Opsætning af ekstern MIDI synth i Logic Pro

Indlæg Skrevet: 25. jul 2008, 23:30

Denne FAQ er under konstant udbygning. Har du forslag til FAQ'en bedes du poste dem i Backstage

Undervisning

Billede

Leder du efter undervisning i Logic Studio og musikproduktion så kig her:
Kurser og privatundervisning i Logic Studio/Logic Pro/Logic Express med en Apple Certified Trainer

Ordforklaring
Er der ord i teksten du ikke forstår eller andre relaterede begreber du vil se en forklaring på:
Lydmaskinens Ordforklaring

Opsætning af ekstern MIDI synth i Logic Pro

Opsætning af ekstern MIDI synth/sampler med Logic
Åbn Windows>Environment og skift til MIDI Instr. layer til venstre i parameterboxen. Vælg New>Multi Instrument. I parameterboxen skal du også vælge hvillken port instrumentet sidder på, f.eks. lydkortets MIDI port eller andet MIDI interface, som er på listen. Det kræver at lydkort og/eller MIDI interface er installeret på forhånd. På multi instrumentet skal du klikker på alle de kanaler fra 1 - 16 som tror du får brug for, f.eks. 8 eller alle 16. I parameterboxen kan du vælge hvilken type ikon instrumentet skal have, og svare ja til spørgsmålet om "change for all sub channels". Du kan senere lave individuelle ikoner og farver for hver kanal hvis du ønsker det.

Nu har du to muligheder. Hvis du ønsker at bruge multikanalsfunktionaliteten, dvs. at bruge mange forskellige kanaler samtidig på instrumentet, så skal du bruge inputtet på en audio kanal (eller evt. en input channel). Denne audio kanal skal sættes i aktiv record mode før der kommer lyd igennem, og med input på den audio kanal hvor det eksterne instrument er sat til på lydkortet.

En nemmere måde hvis du kun skal bruge en enkelt kanal er at bruge et audio instrument. Vælg en audio instrument kanal og åbn i I/O feltet en Logic>Stereo>External Instrument plug-in. Sæt MIDI destination til det portnummer som instrumentet sidder på, og vælg det audio input hvor det eksterne instrument er sat til på lydkortet. Så kan du nu bruge og bounce (kun i real time) præcis som et audio instrument, og sætte plug-ins på med det samme. Vil du decideret optage ind på et audiospor, så skal du sætte et audiospor til at optage fra det aktuelle input fra lydkortet hvor synthen sidder.

Du kan godt bruge sidstnævnte metode til mange MIDI kanaler, men det kræver et audio instrument sat op til hver enkelt af de 16 kanaler.

Indbyrdes timing mellem hardware synths og audio instrumenter
Hvis du kører en kombination af audio instrumenter (EXS24 m.v.) og hardware synths (Virus, Nord Lead, m.v.), så vil du nok opleve at de ikke timer perfekt til hinanden. Det skyldes både den forsinkelse lydkortet introducerer (såkaldt latency), og den forsinkelse ekstern MIDI altid har. Fremgangsmåde for perfekt sync er således:

I menuen Logic Pro>Preferences>Audio>Drivers>I/O Buffer Size sætter du lydkortets buffersize så lavt som muligt, men uden du får performance problemer. Det vil ofte være på 128 samples eller under hvis du har en hurtig computer og hurtigt lydkort.

Vælg en lyd på hardware synthen, som har et så hurtigt og præcist attack som muligt, og fjern evt. delay effekt og rumklang. Indspil en kort tone via MIDI på alle slagene i 4 takter i træk med quantize slået til, så den ligger helt præcist efterfølgende. Optag dette som audio på et audio spor. Når du zommer ind på lydfilen kan du visuelt bekræfte hvor slagene ligger i forhold til taktstregerne.

Åbn nu menuen Logic Pro>Preferences>MIDI>Sync>All MIDI Output Delay og juster værdien til f.eks. minus 8 ms. Indspil nu MIDI parten som audio igen og kig på hvor tonerne nu ligger, nemlig næsten oven i slaget. Fortsæt med at justere All MIDI Output Delay indtil tonerne ligger lige på eller lige efter taktslagene. De må hellere ligge en anelse efter end en anelse før.

Tilbage til "Logic Pro"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst