Analogt lydstudie i Århus

Tilbyd dine evner som tekniker, musiker, webdesigner, underviser eller andet.
WarmJet
Røvballemusiker
Røvballemusiker
Indlæg: 75

Analogt lydstudie i Århus

Indlæg Skrevet: 1. mar 2019, 02:14

Jeg har netop taget springet og startet Cable Hell Studio op som virksomhed. Studiet er som sådan ikke nyt, da det har eksisteret som studie og øvelokalefællesskab i knap ti år og jeg har også en del erfaring fra at indspille fra indspilninger med Morgan Square, NarcoSatanicos, Urr, Moctezuma, mine egne bands og en del andet. Til gengæld har jeg skruet op for ambitionerne og opgraderet gearet - således har en Otari MTR-90 MKII afløst min Fostex G16 og udgør sammen med en DDA Q pult rygraden i studiet. Otarien er lige blevet kalibreret og lyder lækkert.

Idéen med studiet er at tilbyde fuldt analoge indspilninger og mixning til en pris hvor almindelige musikere kan være med. Det betyder at man ikke falder over mine reserve U47'ere når man rejser sig op fra sofaen og at lokalet er en etrums facilitet, uden et egentligt kontrolrum. Men lokalet er glimrende til rock 'n' roll og kan sagtens indspille et firepersoners band live og få rimelig afskærmning. Har lidt forskellige glimrende mics som et par 421'ere, Sennheisers undervurderede MKH-406, Neumann KMS105, Beyer M201, etc. Der kan også lejes et par MD441'ere hjem efter behov. Jeg er en hårdtarbejdende, afslappet og en ret direkte no-bullshit person og har en bred musiksmag. Har en særligd forkærlighed for psychrock, shoegaze, pop og rockklassikere fra 60'erne og 70'erne og soul. Studiet befinder sig forholdsvis central i Århus.

Live tracking af et fuldt band koster 2000 plus moms, tracking af trommer og evt. bas/rytmeguitar koster 1800 plus moms. Begge typer sessions inkluderer de overdubs vi kan nå at lave og uendelige mængder kaffe og gode vibes. Ved mere end to sessions kan der gives lidt rabat. Overdubs og mixning har jeg endnu ikke nogen fast pris på, så vi forhandler os frem til noget der er rimeligt for begge parter :-) Smid mig et opkald på 26784652 eller skriv på jonathan@cablehellstudio.dk

Der forefindes en forholdsvis komplet gearliste og andet relevant info på www.cablehellstudio.dk

Tilbage til "Ydelser tilbydes"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst