Noder til saxofon

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Medlemsavatar
KimSteff
Medlem
Indlæg: 322

Noder til saxofon

Indlæg af KimSteff »

Jeg skal til at skrive noder til saxofon og er lidt usikker omkring det faktum at det er transponerede instrumenter.
En sopran og tenorsaxofonen er begge stemt i b. Betyder dette ikke at jeg hvis jeg noter et C så vil de spille et B sammenlignet med et klavert ?

Medlemsavatar
Graceville
Medlem
Indlæg: 2762
Sted: 2300

Indlæg af Graceville »

Bruger du software. Dér kan du skrive dem i concert-pitch og så ændre dem til instrumentets notation inden du printer.

Jeg har ikke lige en teoribog ved hånden, så kan ikke svare helt præcist.
Medlemsprofil midlertidig deaktiveret af eget valg

Medlemsavatar
dormin
Forum Donator
Indlæg: 489
Sted: Hammel

Indlæg af dormin »

KimSteff skrev:Jeg skal til at skrive noder til saxofon og er lidt usikker omkring det faktum at det er transponerede instrumenter.
En sopran og tenorsaxofonen er begge stemt i b. Betyder dette ikke at jeg hvis jeg noter et C så vil de spille et B sammenlignet med et klavert ?
Sopran og tenor er begge stemt i Bb (for at undgå evt. B/H forvirring) - og noteres ens i G-nøgle. Tenoren klinger dog en oktav dybere end sopranen.

Alt og baryton saxofonerne er stemt i Es (Eb) og Barytonen klinger en oktav dybere end Alt'en.

Det at de er transponerende betyder at hvis du skriver en C-dur skala (f.eks. fra C under systemet til C på 3. mellemrum) og det spilles som skrevet på instrumenterne, så vil det klinge som en Bb-dur skala (når de spiller det de kender (læs: fingersætning) som et C så vil det klinge som et Bb, et D vil klinge som et C og så fremdeles) - altså én hel tone under den noterede tonehøjde for sopranens vedkommende og en oktav og én hel tone under den noterede tonehøjde for tenorens vedkommende.
Så hvis du vil have dem til at spille en klingende C-dur skala skal du notere det som en D-dur skala.

Alt og baryton ville ud fra en noteret C-dur spille en klingende Es (Eb) dur - en stor sekst under det noterede (for altens vekommende) og en oktav og en stor sekst under det noterede (for barytonens vedkommende). Begge, som sopran og tenor, skrives i G-nøglen med faste fortegn.
Hvis du vil have dem til at spille en klingende C-dur skala skal du notere det som en A-dur skala.

Medlemsavatar
KimSteff
Medlem
Indlæg: 322

Indlæg af KimSteff »

Tak Dormin. Det var vist også det jeg regnede med :-)

Nyt svar