Lugt af gammel elektronik

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
maze
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 21

Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 21. jul 2018, 16:43

Hej lydmaskinister,
Jeg har et Korg M1 keyboard, som jeg er begyndt at bruge som motherkeyboard, og derfor skal det stå tændt i længere tid ad gangen.
Når det har stået tændt en times tid, så bemærker jeg en svag lugt af "gammel elektronik". Jeg kalder det "gammel elektronik" fordi det er samme lugt som jeg har bemærket i en gammel lampe og i en genbrugsbutik med gamle fjernsyn, radioer, lamper osv. Jeg har haft åbnet keyboardet og kan lugte at det kommer fra strømforsyningsområdet, men ellers aner jeg ikke noget om sådan noget. Min Korg M1´er er 220v, så det skulle være ok.
Nogen forslag?
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 26962
Sted: Hørsholm

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 21. jul 2018, 17:16

Er der synlig støv?
maze
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 21

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 11:25

Hej Christoffer.
Tak for respons. Nej, der er ikke synligt støv - desværre. Det var ellers et god tip. Jeg har lige haft keyboardet åbnet for et par minutter siden, og keyboardets indhold kan næppe være mere støvfrit.

Jeg kan snuse mig frem til at lugten af "gammel elektronik" formodentlig kommer fra én af komponenterne på dette foto, som jeg lige har taget. Det er strømforsyningsområdet. Jeg synes dog ikke at nogen af komponenterne ser ud til at have det skidt. Det er dog ikke noget jeg har forstand på at måle på.

Min bror har sagt at hans guitarforstærkere også kan lugte lidt af gammel elektronik, selv efter at de har været repareret, men jeg ved ikke om dette keyboard har været repareret, da jeg købte det brugt. Det er selvfølgelig også en gammel fætter, men jeg er ret glad for dets tangenter, ifht mine andre nyere usb-keyboards.

lugt-af-gammel-elektronik.JPG
lugt-af-gammel-elektronik.JPG (2.06 MiB) Vist 349 gange
Brugeravatar
Gyraf
Professor i DIY
Professor i DIY
Indlæg: 614
Sted: Aarhus (Lyd-) Havn

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 11:37

En af komponenterne bliver varm (f.eks. en af de blå effekt-modstande, R3 R7?), og får det støv der er samlet på dem til at lugte.

Med ret stor sikkerhed ingen grund til bekymring før det lugter decideret brændt - og på det tidspunkt ka' du som regel se hvor det er galt.

Jakob E.
maze
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 21

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 12:02

Hej Jakob,
Tak for tippet. Det er godt at vide at det først er tid til bekymring når man direkte kan se hvor det er galt.
Jeg synes godt nok ikke at jeg så noget støv i keyboardet da jeg åbnede det tidligere i dag, men på billedet ser R3 og R7 godt nok lidt mørkere ud, så måske er evt støv brændt fast. Måske kan jeg vrikke dem lidt væk fra hinanden, for på billedet ser det ud som om de sidder lidt for tæt på hinanden. Er der en god måde at rense for støv? Jeg har hørt at man ikke må bruge en støvsuger. Man må vel heller ikke bruge en vatpind med sprit?
Brugeravatar
niklasni1
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1523
Sted: 2100

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 12:44

maze skrev:Jeg har hørt at man ikke må bruge en støvsuger.


Støvsugere udleder statisk elektricitet, og det er ikke så godt.

Man må vel heller ikke bruge en vatpind med sprit?


Sprit eller isopropylalkohol er fint.
Nobody noes.
Brugeravatar
Joachip
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1433
Sted: Vesterbro

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 13:56

Start eventuelt med trykluft før du giver den med isokrapylalkohol. Men ud fra billedet at dømme er der ikke alarmerende meget støv.

Hvis der først er noget der står af i strømforsyningen, vil du nok opdage det på at ting opfører sig mærkeligt. Og i så fald er de der kondensatorer et godt sted at starte, hvis du vil fejlfinde hvad der er stået af.

Mit gæt er at lugten nok vil gå væk efter noget tid... når den smule støv der afgiver lugt ligesom har vænnet sig til varmen.

Jeg synes også helt klart at Korg M1 er bedst at bruge som midi-keyboard! :-D Jeg husker dets sound som enormt fesent, og jeg var endda lettere at imponere dengang i 90erne.
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4235
Sted: DK/SE

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 15:45

Som nævnt, kondensatorer, samt giv det lidt tid

Vurder også om transistorer eller spændingsregulatorer som er kølet bliver urimelugt varme, det kan være at kølepasta er tørret ud så de sidder og koger
maze
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 21

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 21:37

Super med al den hjælp.

Jeg giver modstandende lidt isopropylalkohol på en vatpind. Det har jeg heldigvis på lager.

Tilgengæld har jeg ikke trykluft, men det lyder som et godt alternativ til støvsugning. Jeg har også været noget utryg ved at støvsuge mine computere gennem tiden, især ram, men støvet skal jo væk. Måske kan man bruge en hårtørrer som kan blæse kold luft på fuld hammer.

Jeg har kigget lidt på tilsvarende billeder af Korg M1 strømforsyninger på nettet, og de ser jo ret ens ud på billederne, men det dér med at kølepasta kan være tørret ud, det studser jeg lidt over. Nu ved jeg godt nok ikke hvordan en spændingsregulator ser ud, men jeg ved dog hvordan kølepasta ser ud. Der er noget der ligner kølepasta på de to store lyserøde "dimser" ude til venstre og tilsvarende på kondensatorerne ude til højre, og det er i hvert fald størknet.

Jeg vil blæse lidt skjult støv væk, rense med isopropylalkohol, og se tiden an, og så lader jeg være med at bruge dette keyboard længere end en time ad gangen. Worst case må være at købe en korg m1 strømforsyning på vintagesynthparts.com eller ebay. Jeg kunne såmænd godt lade keyboardet stå åbent en times tid med strøm på for bedre at kunne identificere kilden til lugt, men hvis det bare er noget støv, så starter jeg med at få bugt med det. Desuden kommer der støv ned i keyboardet af at lade det ligge åbent.

Joachip <- ja det er ret lækre tangenter. De bedste tangenter til synthbrug som jeg har prøvet og déns joystick (pitch+modulation+breath) er faktisk ret god til keyboard soloer. Jeg troede ellers at jeg kun var til modwheel hjul. I 90erne var jeg heller ikke meget for korg m1´s lyde, måske mest fordi man hørte dets klaver og orgel alle vegne, men i dag kan jeg godt lide mange af dens andre lyde, og lydkvaliteten i audiooutputtet er ret god. Min korg m1 lyder en del bedre end min korg m1 softsynth, og god lydkvalitet inspirerer mig lige som meget som gode lyde.
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4235
Sted: DK/SE

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 22:01

Det med pasta er sjældent, men har set det et par gange som elektronikmekaniker, nævner det blot ;-)

Det kan skyldes ælde, dårlig pasta, eller for lidt pasta, etc

Som oftest ses udtørret pasta på CPU, regulator, eller effekt-transistor,..

Transistor og Regulator ligner ofte hindanden og kan se ud som på foto her:

Sådanne sidder sandsynligvis i din PSU skruet fast på de to små alu kølevinger

Hvis de 2 bliver fuldstændig sindsygt varme, ala 70-90 grader, og du samtidig ser tør paste, så er det værd at overveje, ellers ikke,..

"Snask" på lysserøde dimser KAN være silicone-lim til at stabilisere dem mekanisk, ved ikke,..
Vedhæftede filer
2016-10-24-eete-jh-rako1.jpg
2016-10-24-eete-jh-rako1.jpg (86.59 KiB) Vist 253 gange
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4235
Sted: DK/SE

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 22:33

Hvor godt er aftertouch i M1 ???
maze
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 21

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 23:06

DUBTEMPLE <- Korg M1´erens aftertouch går fra 0-127, men man skal trykke ret hårdt, hvilket ikke er specielt nemt for mig med mine lange tynde utrænede fingre. Mit M-Audio Axiom Air 61 har et lettere aftertouch, og dér kan jeg bedre bruge det. Når jeg bruger Korg M1´eren, så bruger jeg i stedet joysticken til modulation, da aftertouch alligevel ofte bliver brugt til modulation.
Brugeravatar
Joachip
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1433
Sted: Vesterbro

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 22. jul 2018, 23:33

Der er min Yamaha AN1x helt omvendt. Dens aftertouch er så fintfølende at jeg kan sidde i den anden ende af lokalet og aktivere det med tankens kraft.

Derfor slår jeg typisk aftertouch fra i mine presets. :|
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4235
Sted: DK/SE

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 23. jul 2018, 10:15

maze skrev:DUBTEMPLE <- Korg M1´erens aftertouch går fra 0-127, men man skal trykke ret hårdt, hvilket ikke er specielt nemt for mig med mine lange tynde utrænede fingre. Mit M-Audio Axiom Air 61 har et lettere aftertouch, og dér kan jeg bedre bruge det. Når jeg bruger Korg M1´eren, så bruger jeg i stedet joysticken til modulation, da aftertouch alligevel ofte bliver brugt til modulation.


Ok, takker, dropper M1 så, lyder lidt som Rolands A500/800 hvor man også skal trykke så hårdt så keyboard-stativet bukker sammen :-)

De fleste nye controller-keyboards med aftertouch er værdiløse, uanset pris, du har ret med axiom, den kan bruges i mangel af bedre, og til nød,.. bruger lige nu et Impulse 61 ligeledes i mangel af bedre
maze
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 21

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 23. jul 2018, 10:28

Så fik jeg afsprittet hele keyboarded med isopropylalkohol. Jeg blev så begejstret over hvor rene modstandene i strømforsyningsområdet kunne blive, at jeg fortsatte med at pudse stort set alt. Der var dog et småklistret område på et af printkortene hvor vatpinden begyndt at hænge ved, men så fortsatte jeg med at bruge en finger. Nå håber jeg så at jeg ikke har ødelagt noget og lader keyboardet stå og tørre i den skønne varme sommer. Det overrasker mig hvor meget skidt der faktisk var, selv om det ikke var luftbårent støv, men derimod størknet støv, især på modstandene. Modstandende se nu ud som nye, og før rengøringen så R3 og R7 ret beskidte ud i begge ender. Jeg troede at det var skygge og/eller slidtage pga varme, men det var støv. Alt andet lige, så kommer der nok ikke ret meget mere lugt af gammel "støv" elektronik fra de modstande.
Kondensatorerne kiggede jeg også på og de var godt pakked ind i noget som jeg opfatter som lim, men efter at have set på tilsvarende korg m1 strømforsyniger på nettet, så er det et normalt udsende.
Transistor/Regulator "dimserne" har her ikke kølepasta, men der er noget der ligner gummi som mellemlag til de to alu kølevinger.
Mit Korg M1 mangler en tænd/sluk knap, så der kan trænge lidt støv ind i strømforsyningen, så nu vil jeg købe sådan en knap. Jeg lagde også mærke til at der faktisk var støv i keyboardet omkring de to åbninger for eksterne kort, og det siger vel sig selv at åbninger medfører støv inde i et keyboard over tid.
Det er faktisk ret interessant at pille ved sådan noget her, selv om jeg ikke ved en dyt, men jeg kan også se nødvendigheden hvis man godt kan lide gamle keyboards og synthesizere. Stor respekt til dem der har forstand på reparation af elektronik.
Jeg opdaterer når keyboardet er tørt og testet nogle uger.
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4235
Sted: DK/SE

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 23. jul 2018, 10:41

Silicone Insulators, dem på dine transitorer, et alternativ til pasta og evt glimmerskiver, de plejer at være uden probs
Brugeravatar
fugmann
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1412
Sted: 20 km nord for Kbh.

Re: Lugt af gammel elektronik

Indlæg Skrevet: 24. jul 2018, 14:08

Hmm - jeg købte en Korg Prologue for nogle md. siden - den lugtede også sådan. Retur røg den til G4M.
Spurgte til det i et Korg Forum, og de sagde, at samme lugt er at finde hos Minilogue også.




Sent from my iPhone using Tapatalk
Med venlig hilsen

Henrik

Billede

_____________________________________________________________________
"It's not the music that's electronic. It's the instruments that are electronic" (J.M. Jarre 1990)

Tilbage til "Andet Udstyr & Lydteknik"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster