Spørgsmål om mono og stereo

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Default avatar
dolbe
Medlem
Indlæg: 223

Spørgsmål om mono og stereo

Indlæg af dolbe »

Jeg har set mange tjekke mix i mono, så det gør jeg også. Mest pr automatik, for jeg elsker stereoperspektiv.

Nu sidder jeg med et mix, som efterhånden lyder godt. Bare ikke i mono.
Niveauerne bliver lidt mærkelige i mono.

Mit spørgsmål er
1) kan der være en eller flere generelle grunde til at et mix fungerer i stereo og ikke i mono?
2) hvor stor betydning bør jeg tillægge det monotjek? Er det ikke godt nok, hvis det fungerer i stereo?
3) hvordan får jeg det til at balancere godt i mono også?

Medlemsavatar
Søren Dyhr
Medlem
Indlæg: 3826
Sted: Rødovre

Indlæg af Søren Dyhr »

Det hander lidt om horses for courses ... hvad vil du ramme med dine udsendelser - overordnet set ved man jo ikke om kunder eventuelt kunne finde på at spille dine ting på mono-værktøjer, altså skyde efter den lavest mulige fællesnævner. Men til svarene:

1) Da man i mono summerer elektrisk vil fasefejl i kilder der rammer samme overtonesæt på visse steder på grund af fasen lave udfasninger. I luft er det lidt anderledes fordi kun ting som ankommer inden for 1/3 bølgelængde der summerer eller udfaser mens andre ting flyver igennem hinanden upåvirket.

2) Nej du kan ikke forvente at samtlige lyttere har faselinære højttalersystemer, og altid sidder i hot-spottet og hører begge sider med lige intensitet ligesom 180 graders spredning i toppen kun foregår ved visse frekvenser.

3) Kig på fasemeteret på hvert enkelt instruments lyde og find dem hvor formen er lidt "uglet" ...flyt så ét af de spor der er i stereo - en sample eller flere fra hinanden og se om de kunne stabiliserer din fase en smule. SoundRadix har et værktøj der udregner på hvilke forsinkelser et trommesæts mikrofoner kunne have godt af at være forskudt i tiden. Den næste ting er at undersøge sporene i mono to og to for at se hvor godt de summerer elektrisk. Og her gælder det også på busserne, det som kommer ud af rumklang dimser ...udnytter rigtigt ofte at ombytte polariteten på den eneaf siderne ... bevares det giver da noget rumlig fornemmelse. Men hovedårsagerne til at ting ikke virker i mono er tidsforskydningerne i trommesættets opmic'ning - jo flere mikrofoner der er sat på des vanskeligere bliver det, samt keyboards og rumklanges brug af modpolaritet - til at give bredde.

--sd

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37634
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

dolbe skrev:Jeg har set mange tjekke mix i mono, så det gør jeg også. Mest pr automatik, for jeg elsker stereoperspektiv.

Nu sidder jeg med et mix, som efterhånden lyder godt. Bare ikke i mono.
Niveauerne bliver lidt mærkelige i mono.

Mit spørgsmål er
1) kan der være en eller flere generelle grunde til at et mix fungerer i stereo og ikke i mono?
Hvis det decideret ikke fungerer i mono, så har du et problem. Sandsynligvis nogle ting der udfases, dvs. du har nogle ting der er i omvendt polaritet eller udfases meget.

Det er helt forventeligt at mixet kollapser i et vist omfang, men det skal stadig grundlæggende fungere med trommer, bas, vokal og lidt baggrundsting. Men brede synths og hard pannede guitarer o.a. vil lyde som om de kollapser en del - det er normalt.
2) hvor stor betydning bør jeg tillægge det monotjek? Er det ikke godt nok, hvis det fungerer i stereo?
De fleste lytter trods alt i stereo, men der er stadig en del enheder (mange telefoner/tablets, transistorradioer) der spiller i mono.

Skal det på vinyl, så skal du som minimum have god styr på bundens monokompatibilitet.

On air, dvs. til broadcast - især radio, så er monokompatibilitet en god idé. Det skyldes to ting: broadcastprocessering bruger kaskaderende faserotatorer til hele tiden at optimere signalet og meget modfase gør ikke noget godt for lyden her. Derudover bliver signalet gradvist mere mono jo dårligere sendemodtagelsen er på de fleste radioer.
3) hvordan får jeg det til at balancere godt i mono også?
Undgå unaturlige stereoeffekter og check at de lyde du vælger fungerer nogenlunde i mono.

Default avatar
dolbe
Medlem
Indlæg: 223

Indlæg af dolbe »

Tusind tak for de kloge og hjælpsomme svar.

Nyt svar