Advarsel: forkerte batterier i Zoom H4n: finito !

Generel lydteknik og hardware, bl.a. mikrofoner, monitors, hardware synths og effekter.
Nyt svar
Default avatar
VideoMichael
Forum Donator
Indlæg: 97
Sted: Odsherred

Advarsel: forkerte batterier i Zoom H4n: finito !

Indlæg af VideoMichael »

Jeg var lidt hurtig i dag efter ikke at have brugt min Zoom H4n i over et år. Mine batterier lå og flød på reolen og jeg tog først nogle 1,2V og puttede i. Den tændte men jeg kunne se, at batterierne næste var flade, så jeg snuppede nogle andre og lagde ikke mærke til, at det var Ultrafire 3,7V - og jeg havde lidt paa fornemmelsen, at jeg havde dummet mig, da jeg fandt ud af, at zoom'en ikke tændte, ej heller med 220V adapter.
Jeg ringede til importøren CMI og fik at vide: surt show. Ødelagt.

Det er sgu for ringe, at sådan et apparat ikke har en sikring, men det har Zoom altså ikke. Så sælger man jo også - tror man - lidt flere apparater. Jeg vil sgu ikke støtte sådan et firma, der laver sådan noget.
Øv, hilsen Michael

Medlemsavatar
benjisan
Medlem
Indlæg: 3504
Sted: Østerbro, København

Indlæg af benjisan »

Seriøst? :?
Der er, så vidt jeg ved, ikke mange apparater der har en "sikring" mod at det får for meget strøm. Jeg tror i hvert fald, du får problemer med at "støtte" ret mange firmaer fremover...
Senest rettet af benjisan tors 3. mar 2016 18:43, rettet i alt 1 gang.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Jeg er nu mere forbløffet over at der overhovedet eksisterer batterier i AA størrelse med en anden spænding end 1,5V.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

david mondrup skrev:Jeg er nu mere forbløffet over at der overhovedet eksisterer batterier i AA størrelse med en anden spænding end 1,5V.
Det er genopladelige Li-ion batterier: https://en.wikipedia.org/wiki/AA_batter ... able_cells

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Jeg er altså helt enig med Mondrup her. 3.7 volt, og de har lavet dem så de passer hvor der bør sidde AA? Det er jo fuldstændigt vanvid, og burde forbydes. Jeg vil ikke se dem i mit hjem, det er helt sikkert. For hulen, det ku' blive dyrt.

Tak for advarslen. Fremover vil jeg altid checke volt en ekstra gang, når jeg køber genopladelige AA batterier.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
Gyraf
Professor i DIY
Indlæg: 658
Sted: Aarhus (Lyd-) Havn

Indlæg af Gyraf »

Jeps - problemet er at nogen slet ikke har tænkt sig om da de specificerede dimensionerne på de dér kinesiske LiPO batterier.

Alle klassiske konventioner for fysiske mål på batterier har haft til hovedformål at undgå problemer som dette - indtil fjernøstlige lommelygteproducenter begyndte at sætte dc/dc-convertere i og derfor kunne bruge de nye energitætte genopladelige i de samme lygter som bruger klassiske batterier.

De sku' ha' nogle bank, sku' de...

Jakob E.

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Det er ikke Zoom's skyld.. De har skrevet hvilke type batterier der virker samt hvilken volt.

Det er helt klart ærgeligt for dig, og jeg føler med dig, men ret vreden mod dem der laver Ultrafire 3,7V i AA størrelser, det er jo et uheld der bare venter på at ske.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Default avatar
VideoMichael
Forum Donator
Indlæg: 97
Sted: Odsherred

Indlæg af VideoMichael »

Nå, jeg har ikke set jeres kommentarer siden jeg skrev sidst. Man lærer jo her i livet. Jeg retter min ikke længere eksisterende vrede mod visse personer i Kina. Jeg googlede lidt i min søgen efter nyt apparat og faldt over Olympus. Jeg ringede til Hamburg en tidlig morgen, fordi danskere ikke går på arbejde så tidligt (!), og de sendte mig til låns i nogle uger: LS-P1 og DM670 så jeg kunne sammenligne.

Meget kort historie: De er alt for små. De er lavet til asiatiske kvindefingre. Displayets bogstaver er alt for små, ulæselige. Men værst: knapper og menu er fuldstændig U-intuitive i forhold til hvad jeg er bekendt med efter 30 år med computere og lign. apparater.

En amerikaner, der taler lige ud af posen, ville kalde det CRAP. Jeg har virkelig givet det en chance, har optaget forsk. tests og det lyder IKKE daarligt, men Zoom har en klang eller rumklang, som disse devices slet ikke kommer i nærheden af.

Tilfældet vil at der i aften på DR2 kl. 20.45 kommer en dokumentar fra 2014 om svindel og direktører i Olympus. Godt at jeg er ved at returnere appaterne til tyskerne, som sikkert troede at jeg ville skrive pænt om deres produkter. På dansk hedder det: Sikke noget lort.

Det er noget af det mest bruger-u-venlige apparat, jeg længe har testet. Men som mange firmaer siger: "Går den, så går den." Den gik altså ikke med mig. Tilfældigvis havde en god gammel ven en Zoom H2 tilovers, som han ikke længere brugte. Den fik jeg, jubii. Den er også elendig hvad angår display osv. men nu har jeg flere aars erfaring med Zoom H4n, så jeg skal bare have lavet en eneste indstilling og så er jeg klar til at speake til mine videoer, hvor jeg skal i gang med at speake engelsk til måske 20-30 videoer.

Tak for dette forum. Det kører sgu da ret hurtigt i forhold til hvad jeg tidl. husker. Super.
Michael Maardt

Default avatar
VideoMichael
Forum Donator
Indlæg: 97
Sted: Odsherred

Indlæg af VideoMichael »

Jeg så noget af udsendelsen: en modig englænder, der som dir. stod op imod de japanske andre chefer, og fik afsløret svindel for flere mia danske kroner. I starten blev nævnt, at Olympus også var involveret i Big Pharma, så forstår man jo bedre, hvis der foregår odiøse ting såsom svindel. En modig mand, der tilsyneladende slap med livet i behold. God udsendelse. Jeg har optaget den, så jeg ser den færdig senere. Jeg skal da ALDRIG røre et produkt fra Olympus. Tænk, at folk kan få sig selv til at arbejde for et firma, som har en sådan baggrund, men de ved det sikkert ikke.

Default avatar
VideoMichael
Forum Donator
Indlæg: 97
Sted: Odsherred

Indlæg af VideoMichael »

Jeg har nu brugt Tascam DR-40 i mange uger og er rigtig glad for den. Meget lettere at betjene end Zoom H4n, meget lettere at se noget på displayet, saa der kom noget godt ud af at jeg ødelagde min gamle Zoom H4n.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35559
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

VideoMichael skrev:Jeg har nu brugt Tascam DR-40 i mange uger og er rigtig glad for den. Meget lettere at betjene end Zoom H4n, meget lettere at se noget på displayet, saa der kom noget godt ud af at jeg ødelagde min gamle Zoom H4n.
Hvordan er de indbyggede mikrofoner iforhold til H4?

Default avatar
VideoMichael
Forum Donator
Indlæg: 97
Sted: Odsherred

Indlæg af VideoMichael »

mener du kvalitetsmæssigt, mindst lige så gode, men jeg kan godt lide den måde, de kan drejes på OG der er en metalbøjle henover dem, der beskytter. Tascam har tænkt sig MEGET mere om end Zoom, efter min erfaring og mening. Undskyld sent svar, mailen ang. tråden gik i min spam folder.

Medlemsavatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Indlæg: 35559
Sted: Hørsholm

Indlæg af Christoffer I. N. »

Ja optagekvaliteten.
Super. Det vil jeg gruble lidt over. :)

Nyt svar