Falder menneskehedens intelligens?

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Alt om musik, musikvideoer, kunstnere, udstyr og musikteori skal postes i de andre respektive fora.
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 21:43

Jeg kigger på nogle gamle malerier fra hhv. renæssancen, barokken, og det sene 1800-tal til tidlige 1900-tal.

Jeg synes at se nogle gennemgående historiske træk. De mest tydelige er, at jo længere vi kommer op i 1800-tallet desto større pennestrøg og mindre detaljefokus er der på malerierne.

Folkemusikken har også forandret sig. Folke- og populærmusikken i renæssancen lød nogenlunde sådan her (det er en drikkevise):



Bemærk hvordan de 3 underlæggende stemmer har hver deres helt særegne melodi, som i princippet kan synges uafhængigt af de andre og alligevel lyde godt. Og når de synges sammen med den 4. stemme, sopranen lyder det stadig godt dvs. der er sammenhæng i det hele, det går op i en højere enhed.

Sådan var renæssancens folkemusik. Nutidens folke- og populærmusik er simpel, det mangler deltaljefokus.

Nutidens kunstværker, musik, kultur osv. mener jeg er indbegrebet af mangel på detaljefokus. Nu om dage udstiller kunstere jo en dåse med lort i en montre og blender guldfisk, og kalder det kunst! Folk betaler gladeligt tusindvis af kroner for at se det!

I gamle dage ville man bruge flere år på at færdiggøre et ordentligt stykke kunstværk som fortsat kan beundres 400 år senere! De stod på nakken af hinanden for at lave det ene flotte stykke musik, maleri eller arkitektur efter det andet.

Naturfilosofi som videnskab kaldtes i gamle dage, var en disciplin man tog meget seriøst. Hvis man ikke forstod det, gjorde man en dyd ud af at studere bedre. Idag siger menigmand: "Jeg forstår ikke videnskab. Ergo må videnskaben være forkert!"

Det kunne aldrig falde menigmand ind at sige det i gamle dage. Det var at gå under lavmålet, og udstillede vedkommende som en imbecil tosse værdig til tosseanstalten.

Kan alt dette lavkvalitets kunst, musik og anti-videnskab forklares med en generel tendens til at menneskehedens intelligens falder?
Hvad skyldes det, i så fald?

RED.: Mit oplæg er på ingen måde ment for at rakke ned på andre kunstnere. Hvis folk har fået den oplevelse, var det naturligvis ikke min intention.
Senest rettet af mediumaevum 4. sep 2018, 23:22, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 26917
Sted: Hørsholm

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 21:57

Angående det at kunstnere ikke går op i detaljer:







Der ligger voldsomt mange timer bag de her numre i form af dygtiggørelse indenfor lydteknik.
For mig er detaljer i moderne musik OGSÅ at dem der drejer på knapperne ved hvad de laver. Selvfølgelig er detaljer også at skrive en god melodi og et godt arrangement.
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 10240
Sted: Esbjerg

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:00

1) En drukvise blev ikke sunget 4-stemmigt. Dette er et senere arrangement. De 4 melodier er heller ikke særegne men 'neutrale' – i det kompositoriske begreb. De kan altså proppes på mange melodier og har ikke en, for denne sangs identitet, kendetegnene skikkelse.

2) Der har lige været Tønder Festival. Magen til alsidighed og raffinement i folkemusikken er kun kommet gennem århundreders evolution og bliver kun mere og mere kompleks. Det er en hån overfor vores moderne folkekomponister fx at sige, der mangler detaljefokus. Ja ligeledes for populærmusikken – men nu hæftede jeg mig lige ved folkemusikken.

3) Flere år? Hvor har du den information fra? For nylig påstod du det stik modsatte: at alle komponister skrev hundredviser værker om året.

4) Så folk studerer ikke musik grundigt nok? I dag er der langt flere, der kan bruge deres tid og penge på at studere og fordybe sig i musik for at dygtiggøre sig. Om der forholdsmæssigt er flere end for 500 år siden ved jeg ikke, men der går måske 600 studerende på de danske konservatorier på nuværende tidspunkt. For ikke at snakke om, højskoler, MGK og selvfølgelig praktik og selvstuderende vil jeg tro, der er rigtig mange blot i Danmark, der gør alt for at dygtiggøre sig inden for deres felt af musikken – foruden de mennesker der har været igennem den hårde læreperiode og som lærer og dygtiggør sig på jobbet med musik hver dag.

5) Lavkvalitetskunst? Nu bruger du bare ord. Hvad er det? Bare fordi DU ikke forstår det, gør det ikke det ringere. Bare fordi DU ikke kan spejle dig i det, gør det ikke musikken mindre vigtig. Musikken, kunsten, giver genklang hvor den bliver savnet. Den ræsonnerer i dem, der kan spejle sig i det. Hvis du ikke kan se behovet for at gå i noget bestemt tøj, så lad andre om at gå i det og pas din egen plæne. Hvis der i sidste ende ikke er behov for noget bestemt tøj, musik, film ryger produktionen af det.

Det er rigtig fint at gøre sig tanker om, men hvis du bare vil starte en debat, må det gennemtænkes anderledes. Du kan ikke bare sige "Himlen er grøn! I gamle dage var den blå og alt var meget bedre". Så vil du nemlig kun få at vide, at himlen stadig er blå.
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 10240
Sted: Esbjerg

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:08

Denne form for kontrapunkt mellem de forskellige rytmiske lag og quasi-polyrytmik var fx ikke opstået i 1600-tallet og var absolut ikke blevet et hit på verdensplan (1m09s inde)

mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:09

Christoffer I. N. skrev:Der ligger voldsomt mange timer bag de her numre i form af dygtiggørelse indenfor lydteknik.
For mig er detaljer i moderne musik OGSÅ at dem der drejer på knapperne ved hvad de laver. Selvfølgelig er detaljer også at skrive en god melodi og et godt arrangement.


Jeg afviser ikke at lydteknik nærmest er en "videnskab" i sig selv.
Men medmindre komponisten selv er lydteknikker, komme vedkommende næppe i samme rangorden som de gamle kunstnere. De kunne nemlig ikke blot lave detaljerede tegninger og malerier, flere af dem kunne også komponere. Den engelske monark Henrik VIII var en dygtig komponist, samtidig med at mestrede statskundskab. Og snart sagt samtlige astronomer og naturforskere i gamle dage var dygtige tegnere som kunne gengive f.eks. biller, larver osv. i højdeltajerede tegninger.

Og derudover talte mange af komponisterne flere sprog samtidig. Fransk, tysk, italiensk og ikke mindst latin.
Hvor mange har lært latin eller oldgræsk i skolen? Jeg husker jeg flere gange insisterende efterspurgte både oldgræsk og latin i min skoletid, men fik klart nej fordi ingen lærere gad det.

"Alle" kan skrive melodier. Arrangement/harmonisering handler udelukkende om teknikker. Et godt arrangement derimod kræver dygtighed udover teknikkerne.

Det ser ud som om, gode arrangementer og god kunst i det hele taget simpelthen flød ud af de gamle komponister og kunstere på samme måde pizzabakkerne flyder i vor tids samfund.
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 10240
Sted: Esbjerg

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:13

Folk mestrede flere ting dengang, fordi emnerne var ikke så dybe dengang. Summen af et givent emne var bare ikke så stor som den er i dag. Dem der kunne én ting havde også råd og adgang til studier i flere ting. Begge dele er to ting jeg personligt synes er bedre nu: der er mere at lære om alt og mange flere har adgang til at lære om det.

Folk være mere bilinguale fordi nationstater ikke var så herskende dengang. En monolingual nation er en moderne tænkning som alligevel brister grundet indvandring og globalisering. Folk talte mere latin fordi kunstnere arbejdede mere for den katolske kirke.
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:21

bryla skrev:1) En drukvise blev ikke sunget 4-stemmigt. Dette er et senere arrangement.


Attaignant lavede arrangementet i 1540'erne.

bryla skrev:3) Flere år? Hvor har du den information fra? For nylig påstod du det stik modsatte: at alle komponister skrev hundredviser værker om året.


1. Jeg blev klogere.
2. Det afhænger af komponisterne.

bryla skrev:4) Så folk studerer ikke musik grundigt nok? I dag er der langt flere, der kan bruge deres tid og penge på at studere og fordybe sig i musik for at dygtiggøre sig. Om der forholdsmæssigt er flere end for 500 år siden ved jeg ikke, men der går måske 600 studerende på de danske konservatorier på nuværende tidspunkt. For ikke at snakke om, højskoler, MGK og selvfølgelig praktik og selvstuderende vil jeg tro, der er rigtig mange blot i Danmark, der gør alt for at dygtiggøre sig inden for deres felt af musikken – foruden de mennesker der har været igennem den hårde læreperiode og som lærer og dygtiggør sig på jobbet med musik hver dag.


Ok, tak for info, det tager jeg til efterretning.

bryla skrev:5) Lavkvalitetskunst? Nu bruger du bare ord. Hvad er det? Bare fordi DU ikke forstår det, gør det ikke det ringere. Bare fordi DU ikke kan spejle dig i det, gør det ikke musikken mindre vigtig. Musikken, kunsten, giver genklang hvor den bliver savnet. Den ræsonnerer i dem, der kan spejle sig i det. Hvis du ikke kan se behovet for at gå i noget bestemt tøj, så lad andre om at gå i det og pas din egen plæne. Hvis der i sidste ende ikke er behov for noget bestemt tøj, musik, film ryger produktionen af det.


Jeg skal slet ikke bestemme folks tøjstil, musiksmag eller andet. Det må folk selv om. Men et folketingsflertal har med befolkningens accept valgt at give offentlig støtte til udbredelse af lort på dåse og guldfisk i blendere, og dér vil jeg gerne tillade mig at spørge: Kan de penge være brugt bedre inden for offentlige kulturmidler? Jeg har ladet mig forstå i sin tid, at det var offentlig penge der blev brugt på den slags projekter (jeg kan dog tage fejl) og jeg er ikke imod offentlige midler, hverken til kunst eller andre steder i samfundet, men spørgsmålet er hvor meget kunst der i den slags når det kommer til stykket...

bryla skrev:Det er rigtig fint at gøre sig tanker om, men hvis du bare vil starte en debat, må det gennemtænkes anderledes. Du kan ikke bare sige "Himlen er grøn! I gamle dage var den blå og alt var meget bedre". Så vil du nemlig kun få at vide, at himlen stadig er blå.


Jeg vil gerne starte en debat, og jeg er naturligvis helt klart åben over for forslag på hvordan tråden kan gentænkes for at fremme en sober debat om emnet.

Jeg har nogle kommunikationsvanskeligheder, så det er slet ikke ment så hårdt som det måske lyder :).
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:23

bryla skrev:Folk mestrede flere ting dengang, fordi emnerne var ikke så dybe dengang. Summen af et givent emne var bare ikke så stor som den er i dag. Dem der kunne én ting havde også råd og adgang til studier i flere ting. Begge dele er to ting jeg personligt synes er bedre nu: der er mere at lære om alt og mange flere har adgang til at lære om det.

Folk være mere bilinguale fordi nationstater ikke var så herskende dengang. En monolingual nation er en moderne tænkning som alligevel brister grundet indvandring og globalisering. Folk talte mere latin fordi kunstnere arbejdede mere for den katolske kirke.


Ok, det var flovt, for det vidste jeg faktisk godt... Jeg har helt glemt at tage det med i mine "beregninger".
Sorry!
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 10240
Sted: Esbjerg

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:25

mediumaevum skrev:Jeg skal slet ikke bestemme folks tøjstil, musiksmag eller andet. Det må folk selv om. Men et folketingsflertal har med befolkningens accept valgt at give offentlig støtte til udbredelse af lort på dåse og guldfisk i blendere, og dér vil jeg gerne tillade mig at spørge: Kan de penge være brugt bedre inden for offentlige kulturmidler?

Så må du lade være med at harpe på folke- og populærmusikken. Det har jo intet med det der at gøre!
Blev du forarget? FEDT! Det er lige præcis dét vi skal bruge penge på. Folk der mærker deres følelser, tager stilling og debaterer.
Hvis du har sat nogen til at varetage at penge bliver fordelt, kan du heller ikke klage over, hvordan de bliver fordelt. Lad folk gøre deres arbejde – ellers vil du netop lige præcis bestemme folks tøjstil og musiksmag.
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:32

bryla skrev:
mediumaevum skrev:Jeg skal slet ikke bestemme folks tøjstil, musiksmag eller andet. Det må folk selv om. Men et folketingsflertal har med befolkningens accept valgt at give offentlig støtte til udbredelse af lort på dåse og guldfisk i blendere, og dér vil jeg gerne tillade mig at spørge: Kan de penge være brugt bedre inden for offentlige kulturmidler?

Så må du lade være med at harpe på folke- og populærmusikken. Det har jo intet med det der at gøre!
Blev du forarget? FEDT! Det er lige præcis dét vi skal bruge penge på. Folk der mærker deres følelser, tager stilling og debaterer.
Hvis du har sat nogen til at varetage at penge bliver fordelt, kan du heller ikke klage over, hvordan de bliver fordelt. Lad folk gøre deres arbejde – ellers vil du netop lige præcis bestemme folks tøjstil og musiksmag.


Hvis jeg skal gætte på hvad de vil med guldfisk i blendere osv. må det være den med filosofien med at være herre over liv og død i kombination med en vis usikkerhed og alternative versioner hvor guldfisken er levende i ét univers og plukfisk i et andet.

Hvis jeg har ret i ovenstående, vil jeg mene at det er bedre at lære folk om Heisenbergs Usikkerhedsrelation og dobbeltspalteeksperimentet. Der er mere tankegods i den slags, folk bliver ikke forargede og samtidig kan man få en sober debat om tingene.

Det jeg prøver at sige er, at der noget kunst jeg ikke mener er værdig til at blive kaldt kunst hvis det offentlige er inde over, og som, hvis det vitterligt var tiltænkt debat og stillingtagen, kunne gøres bedre på andre måder.
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 10240
Sted: Esbjerg

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:35

mediumaevum skrev:Hvis jeg skal gætte på hvad de vil med guldfisk i blendere osv. må det være den med filosofien med at være herre over liv og død i kombination med en vis usikkerhed og alternative versioner hvor guldfisken er levende i ét univers og plukfisk i et andet.

Hvis jeg har ret i ovenstående, vil jeg mene at det er bedre at lære folk om Heisenbergs Usikkerhedsrelation og dobbeltspalteeksperimentet. Der er mere tankegods i den slags, folk bliver ikke forargede og samtidig kan man få en sober debat om tingene.

[ironi]
... og jeg er sikker på, det havde fanget befolkningens interesse lige så meget!
[/ironi]
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:36

bryla skrev:[ironi]
... og jeg er sikker på, det havde fanget befolkningens interesse lige så meget!
[/ironi]


Det fanger da min interesse temmelig meget. Jeg bruger selv hver eftermiddag på den slags.
Brugeravatar
AvS
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3922
Sted: Valby

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:37

Jeg fatter slet ikke hvordan du kan koble mindre detaljegrad (jeg vil kalde det større abstrakton) sammen med intelligens. Hvis der overhovedet er en kobling, synes jeg det er mere logisk at slutte, at mere abstrakt og minimal kunst kræver større tankevirksomhed end realistisk og detaljeret kunst.
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:42

AvS skrev:Jeg fatter slet ikke hvordan du kan koble mindre detaljegrad (jeg vil kalde det større abstrakton) sammen med intelligens. Hvis der overhovedet er en kobling, synes jeg det er mere logisk at slutte, at mere abstrakt og minimal kunst kræver større tankevirksomhed end realistisk og detaljeret kunst.


Detaljeret kunst kræver, at man sætter sig ind i hvordan lyset falder fra forskellige vinkler, og ligeledes hvordan skyggerne vil fordele sig over de mange objekter i scenen. Ligesådan med reflektioner i glas, vand mm.

Man har nemlig undersøgt om de kunne have brugt et Camera Obscura til at lave deres billeder med, så de ganske enkelt fik projekteret scenen op på et lærred som de derpå malede.

Men den teori er godt og grundigt debunked. Eneste vej frem har været studier af virkeligheden og nøje beregninger og høj planlægningsgrad.
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 10240
Sted: Esbjerg

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 22:46

Det lyder ikke som det, AvS snakker om. Du forkaster blot Picasso og Pollock og ja langt det meste de sidste hundrede år med det argument.

Hvis du går ind på kunstmuseum med det eneste formål at se, om lyset falder korrekt, har du ikke forstået meningen med et kunstmuseum men gransket teknik. Det er vist noget der hedder students attention eller sådan noget. Lige så snart man lærer om noget, er ens opmærksom rettet mod det og man måler alt derefter.

Når du lige har lært om kameravinkler på filmskolen er det det eneste du lægger mærke til, når du går i biografen. Du vurderer også filmen ud fra hvor den brugte de ting, du lige har lært om. Du har bare glemt at se filmen og er gået glip af oplevelsen.

På samme måde har du måske haft det med orkestrering, kontrapunkt eller skygger.
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 23:16

Tillad mig lige at give en undskyldning. Hvis jeg på nogen måde har fornærmet nogen (kunstnere, komponister, andre) med mine udtalelser, var det ikke min intention. Jeg ved ikke hvordan jeg får det formuleret, men mine udtalelser er ikke ment så "hårde" som jeg måske er kommet til at udtrykke dem.

Selvfølgelig er alt i debatoplægget bare mine holdninger til kunst.

En ting, ang. udtrykket "imbecil tosse" så var det udelukkende rettet imod dem, som ikke ønsker at lære noget nogensinde og som ligefrem dyrker dumhed. Det har naturligvis intet med kunst at gøre.

Jeg troede bare jeg kunne se et overordnet mønster over tid (flere århundreder) i kunstværker og konkludere at det jeg anser som lavere kvalitet måske havde en korrelation-kausation-sammenhæng med intelligens, også i andre fag.

Det kan jeg så ikke, dvs. jeg kan ikke drage den konklusion.

Jeg vil naturligvis ikke rakke ned på andre musikere eller kunstere, og hvis folk har fået den opfattelse undskylder jeg uforbeholdent for det har aldrig været min intention fra start.
Brugeravatar
KTAS
Bag pulten
Bag pulten
Indlæg: 203
Sted: Farum

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 23:43

mediumaevum skrev:Kan alt dette lavkvalitets kunst, musik og anti-videnskab forklares med en generel tendens til at menneskehedens intelligens falder?
Hvad skyldes det, i så fald?

Nej det kan det ikke. Alle studier peger på at menneskets intelligens er steget over tid. Der har aldrig været flere mennesker end nu der læser, studerer, uddanner sig og generelt forsøger at gøre sig klogere på et givent emne.

Det der kan forklare hvad du ser er at informations-mængden (hvilket ikke er det samme som videns-mængden) er steget eksponentielt over tid. Det betyder at mængden af skrald også er steget i absolutte tal, men ikke relativt. Om 100 år er alt skraldet sorteret væk, og det der vil stå tilbage fra vores tid er det der er værd at bevare.
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 23:45

KTAS skrev:
mediumaevum skrev:Kan alt dette lavkvalitets kunst, musik og anti-videnskab forklares med en generel tendens til at menneskehedens intelligens falder?
Hvad skyldes det, i så fald?

Nej det kan det ikke. Alle studier peger på at menneskets intelligens er steget over tid. Der har aldrig været flere mennesker end nu der læser, studerer, uddanner sig og generelt forsøger at gøre sig klogere på et givent emne.

Det der kan forklare hvad du ser er at informations-mængden (hvilket ikke er det samme som videns-mængden) er steget eksponentielt over tid. Det betyder at mængden af skrald også er steget i absolutte tal, men ikke relativt. Om 100 år er alt skraldet sorteret væk, og det der vil stå tilbage fra vores tid er det der er værd at bevare.


Ok, det giver mening.

Et spørgsmål står dog tilbage: Hvordan forklarer man så anti-videnskabs-etableringen som tilsyneladende er ret stærk i visse befolkningsgrupper spredt over hele verden?
Senest rettet af mediumaevum 4. sep 2018, 23:48, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7373
Sted: Oslo

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 23:46

mediumaevum skrev:En ting, ang. udtrykket "imbecil tosse" så var det udelukkende rettet imod dem, som ikke ønsker at lære noget nogensinde og som ligefrem dyrker dumhed. Det har naturligvis intet med kunst at gøre.

Hvem gør det?
Nu er den her! Absolute midi '97: Download din kopi gratis her!
mediumaevum
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 863

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 4. sep 2018, 23:52

Mike-air skrev:
mediumaevum skrev:En ting, ang. udtrykket "imbecil tosse" så var det udelukkende rettet imod dem, som ikke ønsker at lære noget nogensinde og som ligefrem dyrker dumhed. Det har naturligvis intet med kunst at gøre.

Hvem gør det?


Jeg læser jo nyheder og debat...

Her er der en meget stor andel som siger ligeud, at man ikke skal stole på videnskaben, og at alt hvad videnskaben siger (medmindre den siger noget de gerne vil høre) er "bullshit". Man taler jo også om faktaresistens.
https://www.b.dk/nationalt/faktaresiste ... -med-fakta
Brugeravatar
lakris
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2925
Sted: CPH, Denmark

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 5. sep 2018, 05:36

Men de “dyrker” jo ikke dumhed
Brugeravatar
lakris
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2925
Sted: CPH, Denmark

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 5. sep 2018, 05:39

Mht blendere og guldfisk osv.

Så er det subjektivt hvad kunst er.

I min verden: hvis du forholder dig til det, så er det kunst for dig, og det gør du tydeligvis.

Og så synes jeg ikke at du skal bestemme hvad midler ellers skal bruges til :-)
Brugeravatar
Morten B
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 5538
Sted: Søvind

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 5. sep 2018, 08:01

Mike-air skrev:
mediumaevum skrev:En ting, ang. udtrykket "imbecil tosse" så var det udelukkende rettet imod dem, som ikke ønsker at lære noget nogensinde og som ligefrem dyrker dumhed. Det har naturligvis intet med kunst at gøre.

Hvem gør det?


Flat earthers :lol:
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11488
Sted: Århus

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 5. sep 2018, 08:25

Morten B skrev:
Mike-air skrev:
mediumaevum skrev:En ting, ang. udtrykket "imbecil tosse" så var det udelukkende rettet imod dem, som ikke ønsker at lære noget nogensinde og som ligefrem dyrker dumhed. Det har naturligvis intet med kunst at gøre.

Hvem gør det?


Flat earthers :lol:

Og klimaskeptikere. Og anti vaxxers. Og Trumpvælgere, og DF vælgere og andre der stemmer på folk med mere og mere åbenlyst fascistiske tendenser, selv om historien burde have gjort os klogere.

Jeg er med dig ift. faktaresistens og videnskabsskepsis. Jeg ved dog ikke om der reelt er kommet mere af det, eller om internettet og de sociale medier blot har gjort det nemmere for imbecile tosser at komme til orde, og dermed gjort problemet mere synligt.

Ift. lort på dåse, guldfisk i blendere og udstillinger med pissoirer og cykelhjul (af Marcel Duchamp, som du ikke nævner, men som er en af fadderne til meget af den kunst som du fremstiller som værende af dårlig kvalitet), så er den type kunst symptom på en abstraktionsevne som på ingen måde var så udviklet tilbage i renæssancen. Kunst udvikler sig konstant, i en grad så noget af det der vitterligt kan røre mig til tårer i dag ville forekomme at være komplet uforståeligt nonsens blot 50 år før sin skabelse. Det er ikke et tegn på faldende intelligens. Det er et tegn på det modsatte.

Dertil, som Bryla også gør opmærksom på; der produceres til hver en tid rigtig meget talentløst lort (på dåse eller ej ;-) ). Tiden sorterer det fra. Der findes uendelig meget musik og billedkunst fra 1700 tallet som vi aldrig hører om mere. Tilbage står Mozart, Beethoven og Haydn. Om 100 år vil vi se hvilket af nutidens kultur der overlever, og hvad der har fået sin fortjente glemsel. Men det oplever vi i sagens natur ikke selv ...
David Mondrup

www.monsdrum.com · Engelsholm Højskole
Det er bedre at kloge sig end at dumme sig.
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4193
Sted: DK/SE

Re: Falder menneskehedens intelligens?

Indlæg Skrevet: 5. sep 2018, 08:27

Morten B skrev:
Mike-air skrev:
mediumaevum skrev:En ting, ang. udtrykket "imbecil tosse" så var det udelukkende rettet imod dem, som ikke ønsker at lære noget nogensinde og som ligefrem dyrker dumhed. Det har naturligvis intet med kunst at gøre.

Hvem gør det?


Flat earthers :lol:


Vel også allehånde religion, hvor man, helt baglæns, i bedste fald opstiller et regnestykke ud fra et facit man tror man kender :-)

Jeg mener trådstarter, samt enhver anden, skal have lov at bruge ord som "dum", samt sætte tingene lidt på spidsen i et debat oplæg

Og så håber jeg han for en gangs skyld vil stå ved sine egne posts, og lade være med at slette dem, eller redigere dem til døde og ukendelighed efterfølgende, alt imens folk forsøger at svare

Ellers gir det jo ingen mening
Senest rettet af DUBTEMPLE 5. sep 2018, 08:30, rettet i alt 1 gang.

Tilbage til "After Party"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst