Hvad er egentligt så fedt ved Kierkegaard ?

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Nyt svar
Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8693
Sted: DK/SE

Hvad er egentligt så fedt ved Kierkegaard ?

Indlæg af DUBTEMPLE »

Jeg har en rimelig belæst familie og omgangskreds, herunder en fætter der holder forelæsninger om oraklet,..

Til min konfirmation fik jeg da også en bog, som ikke fængede, og blev lagt bort,..

Har høflig og pænt spurgt, igen, og igen, om PRÆCIS hvad der gør manden så unik og u-undværlig, men har kun fået fuggy svar, (i bedste fald),..

Samtidig mærker jeg at selve spørsmålet skaber en vis irritation, en low-life som mig skal ikke stille den slags spørgsmål, eller noget :shock:

I visse tilfælde får folk med et forpint udtryk fremstammet nogle få points, men kun noget som jeg vel egentlig syntes er indlysende for de fleste


Nu læser jeg så om denne kvinde, der efter at have læst Kierkegaard på en tur, tager direkte hjem og kaster vrag på sin familie:

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger ... filosoffen


I sin nye følelse af "ophøjet individ" går det op for hende at hun er blevet en "spids-borger" med "spids-mand" og "spids-børn"

Og det er ikke længere godt nok , for madammen,..

I den nye "frelsthed", så straks ud til højre med familen, istedet for måske at indrage dem i sine tanker,.. bare til en start

Det syntes jeg egentligt ikke er særlig sympatisk ,..

(lige så lidt som da Kierkegaard selv ofrede Regine Olsen på det jeg vil kalde; alteret for hans egen "bedrevidendes" forfængelighed)


Ucharmerende er generelt, det der ophøjede selvbillede, der typisk indfinder sig hos folk der har "set lyset" på forskellig vis, uanset hvad


BTW. husker et sent interview med Tine Bryld der havde oplevet et lign forløb, men var stor nok til at sige, at det ville hun ikke have gjort igen


Nå, men PRÆCIS hvad er egentligt så fedt ved Kierkegaard ?
/Dub

Medlemsavatar
Arnold
Medlem
Indlæg: 564

Indlæg af Arnold »

Der er mange sider af Kierkegaard, og jeg er på ingen måde ekspert - hans bøger er absolut ikke nem læsning. Det er næsten som om, at man tvinges til at tænke over hver eneste sætning. Han stiller mange spørgsmål, og kommer sjældent med svarene - så jeg tror man læser Kierkegaard for at blive klogere på livet. Sproget er "gammeldags", så det gør det hellere ikke nemmere at læse. Der er en del kristendom indover også, f.eks. talte jeg med en præst forleden, som havde fået stor inspiration til forståelsen af næstekærlighed ved at læse "Kærlighedes Gerninger".

Jeg tror Kierkegaard er lidt enten eller (meget apropos) - altså enten "ser man lyset" eller også er det blot tung læsning. Før jeg begyndte at læse Kierkegaards egne bøger, læste jeg "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns" af Peter Thielst", som nok er en slags introduktion til bøgerne og baggrunden for dem. Det var jeg glad for - for ellers havde jeg nok ikke forstået så meget. Men altså hvis man vil udfordre sig selv lidt, og kan lide at filosofere, er det bare at gå i krig med dem. Jeg tror det er meget individuelt, hvad man får ud af dem.

Medlemsavatar
Kimex
Forum Donator
Indlæg: 1535
Sted: Aarhus

Indlæg af Kimex »

Jeg har aldrig læst Kierkegaard, men jeg tror vi bør være opmærksomme på at man ikke i hans tid havde mulighed for at se verden i et større perspektiv . Hverken historisk eller i det hele taget, som vi , i dag, har det.
Det eneste jeg har bidt mærke i ved hans betragtninger er hans eksistentialisme, som jo, på den tid, var ret nytænkende. I modsætning til essentialisme, som fortæller at alt ved den menneskelige natur var medfødt og fra guds hånd. Som nok har handlet om fordomme, som at arbejdere er født dumme og sorte født dovne ol. Kierkegaard mente, som jeg kan forstå det, at at det var menneskelige valg som definerer det vi er.
Desuden var Kierkegaard modstander af demokratiet, da han ikke mente at den jævne befolkning var uddannet til demokrati. Og det kan jo godt , for nogle , virke snæversynet og uoplyst. Set med nutidens briller. Men vi kan vel også genkende det i vores tid , hvor en kulturelite ofte vil belære os .Og andre vil definerer, hvad som er rigtigt dansk.
Efter genforskningen kom til, kan man jo egentligt godt argumenterer for er form for essentialisme. Da definitionen af hvad vi er , jo, er skrevet i vores gener på flere områder, mens andre personlighedstræk erhverves gennem livet.

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

Kimex skrev: Desuden var Kierkegaard modstander af demokratiet, da han ikke mente at den jævne befolkning var uddannet til demokrati. Og det kan jo godt , for nogle , virke snæversynet og uoplyst. Set med nutidens briller.
Jeg har ikke hørt om den side af Kirkegaard før, men jeg er bestemt heller ikke Kirkegaard-ekspert, så det kan sagtens være rigtigt. I hvert fald var det ikke en ualmindelig analyse i oplysningstiden. Grundtvig så præcis den samme faldgrube ved demokratiet, nemlig at det folk der skulle have magten ikke havde forudsætningerne for det. Grundtvigs løsning var så den modsatte, nemlig at uddanne folket, gennem nye undervisningsstrategier og i særdeleshed gennem højskolebevægelsen, som han stod i spidsen for.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Default avatar
bredal187

Indlæg af bredal187 »

Al tekst kan læses så det passer dit univers. Hende der havde forladt sin mand og børn om hun så havde læst en Jumbobog

Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Indlæg af david mondrup »

bredal187 skrev:Al tekst kan læses så det passer dit univers. Hende der havde forladt sin mand og børn om hun så havde læst en Jumbobog
Kvinden der forlader sin mand efter at have læst Kirkegaard er det absolut allermindst interessante ved denne tråd. Selv om det er et interview i "kultursektionen" på et anerkendt og som oftest lødigt medie, så er historien så forkortet af hende selv at man ikke kan bruge den til at udlede ret meget andet end at hun har læst Kirkegaard, og at hun er blevet skilt, og at hun selv ser en forbindelse mellem de to ting. Alt, hvad der ligger udenom, forhistorier af enhver slags er jo ikke med. Det kan jeg altså kke bruge til at drage så mange konklusioner af, at det kan gøre mig forarget eller jeg kan få lyst til at bruge det i en debat. Og det er jo heller ikke det der er pointen i hendes fortælling - hun prøver blot at sætte streg under hvor vigtig, hun synes Kirkegaard er.
Journalistik der udleder pointer af forkortede anekdoter giver jeg ikke så meget for. Og det er jo så i virkeligheden heller ikke det der sker i denne artikel.

Det primære spørgsmål i OP, nemlig hvorfor (og om) Kirkegaard er relevant, det synes jeg er langt mere interessant.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8693
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Artiklen fik mig bare "ind på Kierkegaard igen", så at sige

Men hvad folks forbilleder, om ikke andet "sætter igang", eller "skubber til", "fortolkes", syntes jeg personligt er interessant, og en del af billedet,..

I dette tilfælde er jeg nok enig med Bredal omkring Jumbobogen :dollargrin: (tak for grinet)

Tænker mig at Søren Kierkegaard selv måske også ville have rystet på hovedet af hende, og sagt noget om kærlighedens væsen,.... måske,....


Jeg vil gerne sige TAK til jer alle 4; Arnold, Kimex, David , Bredal,..


Jeg tænker stadig på jeres svar, og vender eventuelt tilbage med reflektioner på disse,...

Har gang i lidt søgninger også, alt til sammen er jeg kommet tingene en smule nærmere,..
/Dub

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8693
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

Nye indslag selvfølgelig yderst velkomne ;-)
/Dub

Default avatar
bredal187

Indlæg af bredal187 »

Jeg har ikke læst Kierkegaard, men min fornemmelse er at al ældre litteratur der har været populært automatisk vinder status som værdifuldt litteratur, med stor betydning. Dette finder jeg dog kun til at være en halv sandhed.

Medlemsavatar
MrBacon
Medlem
Indlæg: 1582

Indlæg af MrBacon »

Har læst masser af Kierkegaard og elsker hans dystopiske tilgang til mange ting.

@OP - er der andre filosoffer, du finder interessante, hvis ikke du finder Kierkegaard interessant? Jeg syntes næsten, at det er mere interessant at høre fra dig, hvorfor du ikke finder manden interessant (hvis du altså kan lide andre filosoffer)?
Hvis du slet ikke kan lide filosofiske tanker, er det forståeligt, at du ikke finder ham interessant på nogen måde.

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Har arbejdet mange år på museum, hvor der var en permanent Kierkegaard udstilling. Det var vel et rum på ca 4 x 8 meter.
Det var ikke mange danskere, der brugte særligt meget tid derinde. Men for mange amerikanere og asiater var det virkelig en oplevelse.

Det var mest mindre genstande fra Kierkegaards liv samt nogle få møbler - blandt andet hans skrivepult, der var udstillet. Skrivepultens blæksugende underlag var dog efterhånden helt forsvundet for mange skulle lige have et relic med hjem.

Jeg husker flere japanere, som ankom når museet åbnede og brugte det meste af dagen i det rum - og måske lige tog en hurtig tur rundt i resten af museet. Mange var også forbløffet over, at Danmark ikke gjorde mere ud af denne verdenskendte filosof - og havde måske en forestilling om, at så vigtig en person havde et langt større hus dedikeret til sig.

Men de kunne altså bruge en hel dag på at "suge atmosfæren til sig". De skulle selvfølgelig også besøge Kierkegaards grav på Assistens kirkegaard, hans statue i Det Kongelige Biblioteks have, mindestenen i Gribskov osv. Altså - ren fandyrkelse på linje med enhver rockstjerne.

På et tidspunkt skulle man fejre 200 året for Kierkegaards fødsel, så man besluttede at lave en større og mere opdateret specialudstilling i anledningen. Derfor måtte man naturligvis i en periode lukke den gamle udstilling ned inden den nye stod klar.

Lige på dette uheldige tidspunkt besøgte et amerikansk ægtepar med deres to børn museet for at se udstillingen. De blev meget skuffede, da de erfarede, at det ikke var muligt. Faderen fortalte mig, at deres to børn hed Søren (Soren) og Regine ... gæt selv hvem de var opkaldt efter!

Kierkegaard har været en grundlæggende indflydelse på så mange andre filosoffer, digtere og forfattere - se https://en.wikipedia.org/wiki/Influence ... ierkegaard - at det alene giver ham en velfortjent plads i toppen.

At hans betydning i Danmark netop nu måske er ret lille, er så en anden sag. Jeg gætter på, at en stor del af det er, hvor f.eks kulturen og hvilke strømninger, der er betydende, er forskellige fra Danmark og f.eks USA og Japan.

Danmark har været igennem den proces. Og vi er generelt et andet sted.

Men måske denne dybsindige kiggen ind på sig sig selv vender tilbage, når selfie- og instagramgenerationen finder ud af, at livet også har et behov for fordybelse og selvindsigt.

Medlemsavatar
Kimex
Forum Donator
Indlæg: 1535
Sted: Aarhus

Indlæg af Kimex »

Eksistens og ånd
Ånd og eksistens er to vigtige og sammenknyttede begreber i Kierkegaards forfatterskab. Ånd er drømmende til stede i alle mennesker, men kan vågne og føre til, at mennesket bliver sig selv og eksisterer i stedet for blot at være. Opvågningen vil ifølge Kierkegaard sige, at mennesket forstår sit liv som en opgave, der rækker ud over det blot at overleve. I Begrebet Angest (1844) gennemgår Kierkegaard, hvordan angsten er en konstant påmindelse om denne mulighed for at vælge tilværelsen til.
Kierkegaard var vist meget religiøs, siden han bruger begræbet ånden. Men ellers tror jeg det er relevant, også i dag. Nogles drivkraft er at dele det de kan med andre, så alle får glæde af ens indsats eller drives af et oprigtigt ønske om at skabe en bedre verden, uanset hvor forkerte vi må opfatte deres opfattelse og meninger. Andre har mere egoistiske motiver. Men at opfatte sit liv som en opgave eller en mission, tror jeg de færreste gør. Så selvhøjtidelige tror jeg ikke de fleste mennesker er. Og det må også være et pres på livet, som måske ikke ville være sundt.
Hans citater, syntes jeg er humoristiske og sarkastiske.
Hans kamp mod statskirken ligner hans kæphest. Han mente at kirken tilpassede sig borgerskabet og manglede bid. Og han tabte vel kampen, da den danske folkekirke er unik med sin rummelighed. Den har i den grad tilpasset sig alles fortolkninger af kristendommen.

Medlemsavatar
MrBacon
Medlem
Indlæg: 1582

Indlæg af MrBacon »

Kimex skrev:
Eksistens og ånd
Ånd og eksistens er to vigtige og sammenknyttede begreber i Kierkegaards forfatterskab. Ånd er drømmende til stede i alle mennesker, men kan vågne og føre til, at mennesket bliver sig selv og eksisterer i stedet for blot at være. Opvågningen vil ifølge Kierkegaard sige, at mennesket forstår sit liv som en opgave, der rækker ud over det blot at overleve. I Begrebet Angest (1844) gennemgår Kierkegaard, hvordan angsten er en konstant påmindelse om denne mulighed for at vælge tilværelsen til.
Kierkegaard var vist meget religiøs, siden han bruger begræbet ånden.
Han var teolog.

Medlemsavatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Indlæg: 8693
Sted: DK/SE

Indlæg af DUBTEMPLE »

MrBacon skrev:Har læst masser af Kierkegaard og elsker hans dystopiske tilgang til mange ting.

@OP - er der andre filosoffer, du finder interessante, hvis ikke du finder Kierkegaard interessant? Jeg syntes næsten, at det er mere interessant at høre fra dig, hvorfor du ikke finder manden interessant (hvis du altså kan lide andre filosoffer)?
Hvis du slet ikke kan lide filosofiske tanker, er det forståeligt, at du ikke finder ham interessant på nogen måde.
Tilbage for en bemærkning, siden denne var adresseret direkte og respektfult :-)


Ved ikke vildt meget om filosoffer, men finder heller ikke emnet uinteressant, filosofi grænser også op til meget andet, og er mange steder,..

Finder bestemt ikke manden uinteressant, dertil ved jeg ikke nok om ham, jeg er derimod nysgerrig, derfor spørger jeg,..

Ja, ser et problem i at mennesker dyrker andre mennesker som en slags gud, herunder idol-dyrkelse, eller ensidig religiøs underkastelse mennesker imellem, men giver gerne almen respekt til en ydmyg og dygtig mentor, en god rollemodel, eller en der bare kan sit kram uden at krukke,..

Kan sikkert godt lide en del ved Kierkegaard, andet vil jeg ikke kunne lide, ved ikke om jeg nogen sinde kommer til at læse ham, men mit OP-spørgsmål er helt straight og fra hjertet, jeg ønsker "bare" at indkredse hvad der var unikt og essentielt ved ham, altså bare danne mig et støvet cirka-billede der er lidt bedre end det jeg besider lige nu.

Hans modstand mod f.eks. stats-kirken, samtidig med at han navigere en selvstændig tro, kan jeg snildt følge, har selv meldt mig ud, forlængst,..

Har ikke dømt ham, hverken ude, eller inde,..

Dog fornemmer jeg, at han omend en "sværvægter", præcis som andre historiske skikkelser, er endt på en pedestal der måske lige er et par cm for høj

SP har ret, på Assistens Kirkegaard har jeg tit oplevet at folk i alle farver spørger efter graven, men jeg aner ikke hvor han har lagt sig :dollargrin:


Tak for alle de nye bidrag også, jeg er kommet lidt videre, men er ikke ved vejs ende :)
/Dub

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

Jeg slugte bøger i gymnasietiden –– undervisningen var så tæske uinteressant, det som jeg var presset til at bruge tid på i skolesystemet, så bøger var en STOR flugt-mulighed (, og LP-skiver og radio sføli).

Læste alt, alt jeg fik fingrene i. Læste bøger fra min mors, min fars, min onkels hylder .. stor fornøjelse i at hænge i især København's små antikvariater. Hvis jeg var i en anden by, fandt jeg typisk en butik, f.eks. en "skrammel"-butik -- de har/havde ofte også en kasse med bøger stående.

Anyway, jeg kunne læse f.eks. Rifbjerg, fandt meget hurtigt ud af, at han er en slags fidusskribent, som skriver maaange romaner, men der var kun ganske få af dem, der var noget ved. Så var der de mere krøllede, f.eks. Villy Sørensen –– en anderledes seriøs skribent –– meget af hans snørklede værk var næsten ulæseligt, især når det handler om *andre* skribenter, som jeg ikke havde læst (Seneca eller andre klassikere).

Men Sørensens FEDE ting var *virkelig* fede. Oggg han var interesseret i Kierkegaard, ligesom min onkel var. Så jeg anskaffede et par Kierkegaard bøger ... men dén gik altså ikke. Det var for tungt og tørt. Jeg endte hver gang med at læse noget andet –– der var så mange dejlige bøger at læse.
Da jeg havde haft de to Kierkegaard-bøger liggende i fire-fem år, røg de videre, altså ud.

Ja, det var mit bidrag til tråden :-) For mig var det for intellektuelt, for mentalt –– ikke "blod og kød og krop" nok til mig. Og så havde han så meget liiiivs ssssmmmeeeerte –– det var for meget for mig.

Jeg selv fandt en masse andre forfattere, som blev kaldt 'tunge' –– men som jeg slet ikke syntes var tunge.
F.eks. Krig og Fred af Leo Tolstoj ....hollllld nu kæft, hvor den var god. Smerte, ja –– men kogt ind i en fælles fond af livsglæde og livsvisdom også.

Og nogle bøger af Einstein og Leopold om forskellige fysiske principper og eksperimenter (mest tankeeksperimenter om lyshastighed og den slags) ... ej men er du rundtosset, de var gode.

Jeg lærte, at bare fordi noget er godt, er det ikke sikkert, jeg orker gnave mig igennem det.
Jeg lærte også, at bare fordi nogen andre siger, at "Krig og Fred er tung" eller whatever ,så kan det godt være jeg synes, den er pisse fed.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Default avatar
the songcabinet
Forum Donator
Indlæg: 1119

Indlæg af the songcabinet »

Et bud herfra. Forfattere skriver ofte op imod den tid som de lever i, og Kierkegaard skriver op imod andre filosoffer på hans tid som hand kritiserede for ikke at beskæftige sig med centrale spørgsmål om det at blive til et menneske, og ikke mindst udfordringerne i at blive til et godt (etisk) menneske. Så han sætter virkelig meta selv-refleksion på landkortet, altså det at tænke over (meta) hvordan man som menneske tænker (selv refleksion). Det mente han var usædvanligt i samfundet på den tid, og i dag er det jo en kommerciel industri at gøre det (på godt og ondt).

At filosofere har meget til fælles med det kunstneriske på den måde at det handler om at fremvise og sprogliggøre nuancer af tilværelsen som ikke er mainstream, men som alligevel kan gøre en stor forskel for mennesker. Så filosofi bidrager til at sætte (nye) ord på ting som går lidt under radaren, og rejser dermed debatter omkring emner som får os til at reflektere, og øger dermed menneskets intelligens og analytiske sans for at kunne skelne mellem flere forskellige nuancer.

I tråd med ideen om at alt allerede er blevet sagt, men at ingen lyttede, så forbliver de spørgsmål som Kierkegaard stillede jo relevante og aktuelle i takt med at mainstream debatterne i samfundet skifter. I dag fx i forbindelse med teknologisk udvikling, mennesker vs robotter, automatisering og digitalisering af jobs og meget andet.

Nyt svar