Ører -- voks /læge, og undren

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Alt om musik, musikvideoer, kunstnere, udstyr og musikteori skal postes i de andre respektive fora.
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1458
Sted: Valby ved Kbh

Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 27. okt 2017, 23:38

Købte nye bøffer. Da jeg tester dem, er stereomidtpunkt ikke i centrum .. men forskubbet en smule til venstre inde i mit hoved.
Vender dem, for hvis der er noget galt med bøfferne, må det oplevede lydcentrum så nu ligge til højre.

Det flytter sig ikke.

Nå, d.v.s. så har jeg nedsat hørelse på højre øre.
– som jeg ved nærmere eftertanke har haft en smule ømhed i i nogle uger.

Mig ned at indkøbe noget til at hælde ind i øret, som skal opløse propper dannet af ørevoks. (valgte spontant ikke RemoVax, men noget andet i en lignende flaske, som påstod at være sundere og fremstillet af havvand, eller hvad det er)
Det virker ikke en skid. Syns bare, jeg skubber proppen mere *ind* når jeg bagefter forsøger at rage den ud med vatpind.
Da jeg lægger mig til at sove om aftenen, er proppen åbenbart nu placeret, så jeg har en (opfattet) mediumvolumenhøj puls-lyd ledsaget af rytmisk sugende pumpefornemmelse. DmFffshh* DmFffshh* DmFffshh* pumper blodlyden.

Tre dage senere; sidder i konsultation hos en ørelæge. (Hurra for internettet !)
Hun virker enormt selvsikker -- vil endda sige, hun balancerer på hegnet ind til Arrogant.
Sagde, at jeg under ingen omstændigheder skal bruge RemoVax, eller noget af alt det andet. Og at jeg under ingen omstændigheder må putte vatpinde derind. Eller noget som helst andet.

Jamen, siger jeg, hvorfor sælges det så?
"Fordi folk er godtroende."

Hun forsøger at suge voks-proppen ud, og suget får klart fat i krabaten -- men kan ikke få den med ud.
Hun forklarer, at propper af ophobet ørevoks skyldes *eksem* i øret –- ikke andet.

Som logisk følge ordinerer hun mig straks midlet Elocon 0,1 %.
Siger, jeg skal skylle det ind i øret tre gange i dag, og gerne også tre gange i morgen, før jeg igen skal op på klinikken (hun giver mig en ny tid til dagen efter).

Well, jeg gør præcis, som hun beordrer.
I dag var jeg så på klinikken igen. Hun skyller øret ud med (poste)vand, jeg holder en skyllebakke tæt under øret.

Det har åbenbart virket, løsnet klumben.
Elelr skal jeg kalde den Mega-klumben.

Jeg ville ikke finde min telefon frem. Jeg VILLE ikke være prolletaber-agtig.
-- men for saten, jeg havde godtnok lyst.

Jeg tvivler på, jeg selv ville tro på, hvor stor den var, hvis een af jer andre fortalte denne historie.
Jeg var ikke klar over, der var så meget plads inde i øret !!
Satme ikke spor underligt, hun ikke havde kunnet få den ud med hverken suger eller skraber, dagen før.

Jeg turde ikke engang røre ved den, så ærefrygtindgydt var jeg.
Lod hende smide den ud med vandet.

Så sagde hun, "vi tager også den i det andet øre" .. jeg havde ikke skyllet dét øre i eksem-midlet, var ikke klar over, at der også var prop dér.
Det var der, hun skyllede den ud på samme måde og igen holdt jeg bakken.

Den var ikke nær så stor, og jeg havde jo heller ikke haft ømhed eller (oplevet) hørenedsættelse på dét øre.
Men ... der VAR dog en voks-prop også i dét øre.

Denne gang måtte jeg røre.
Nu var jeg ligeglad. Fiskede den bare op. Holder den med fingrene og trykker på den.
Den var hård som jeg ved ikke hvad!
Ret overrasket var jeg! For at sige det mildt.

Nå, men arrogant eller ej, hendes metode virkede.
Jeg har aldrig set noget lignende.
Og har heller aldrig før hørt det dér med, at "ørepropper skyldes eksem".
Ejheller, at man skal holde snitterne fuldstændig væk, og bare en gang i mellem skylle ørerne forebyggende i Elocon (IKKE remoVax og den slags).

Man skal ikke pille sig i øret med fingre, ikke med vatpinde, .. eller tandbørster, klips eller nogetsomhelst andet.
Selv da jeg sad i halv zombieforbløffelse og tørrede mig med et stk køkkenrulle, sagde hun Lad være med det dér, da jeg, ellers rimelig omhyggeligt og forsigtigt, rullede et hjørne af køkkenrullepapiret sammen og var ved at føre det ind i øret.
Men, skal jeg slet ikke tørre vandet væk inde i øret?

Nej, lød svaret.
Opfulgt af "øret renser sig selv. Det skubber selv vand og snavs ud. Hvis man lader det være i fred".

Vidste I andre detdér med at ørepropper skyldes eksem?
Eller har I andre oplevelser?
Måske med helt andre midler?

Jeg er meget, meget overrasket (den var altså motherf*cker).
Og nysgerrig, hvis andre har erfaringer.


Elocon.jpg
Elocon.jpg (171.19 KiB) Vist 153 gange
G4/ 466MHz * * til musik produktion: OS 9.2.2 /LAP 4.81 * * til alt andet: win7 på en HP laptop
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 744
Sted: Fyn

Re: Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 28. okt 2017, 00:14

Jeg har en gang som barn fået skyllet en prop ud af øret. Jeg kan huske, at det føltes meget specielt - på den gode måde - at få skyllet vand i øret.
Jeg fik også at vide den gang, at man ikke skal rense sine øregange med vat-pinde, for det kan skubbe voks længere ind, i stedet for at hjælpe det ud. Men altså det er jo ikke sådan, at man ikke må rense sine ører med vatpinde. Man skal bare ikke stikke dem for langt ind. (En anden ting er så, at jeg alligevel renser mine øregange med vat-pinde - der er jo ingen der siger, at man altid skal rette sig efter alt, hvad lægen siger :wink: ).
Brugeravatar
Luny Tune
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 7039
Sted: Snekkersten

Re: Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 28. okt 2017, 03:16

Vildt nok? Kan du så høre forskel nu bagefter?
SnakeRock - PickYourPriceMastering
Citat Bryla: "Noget jeg absolut ikke er fortaler for er våben, narko og NI's Akoustik Pianos."
Brugeravatar
SustainerPlayer
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 6584
Sted: Brøndby

Re: Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 28. okt 2017, 08:12

Prøvede også turen for en del år siden. Lige efter sådan en udskylning så føles det som om man har superhørelse.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31845
Sted: Fyn

Re: Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 28. okt 2017, 09:41

Hvis man kan undgå det, så skyller ØNHen ikke øret, da det kan beskadige trommehinden pga. trykket. Det gjorde man kun som standard i gamle dage.

Lægen bruger et sug og en tang til at fjerne (unødig) voks og evt. løse hår på trommehinden. De fleste har en skærm hvor man selv kan følge med i hvad kameraet viser.

Jeg får det gjort en til to gange om året.

Vatpinde og RemoVax og lign. er 100% no-go. Det ved alle læger og de siger alle det samme. Man kan heller ikke skylle selv med fx en håndbruser, i stedet vil man muligvis oplejre kalk fra vandet eller bare skubbe snavset længere ind.

Skal man bruge en vatpind, så bruge børnevatpinde (med “prop” på) og kun i det ydre øre. Men tommelfingerreglen er at aldrig stikke noget tyndere end en lillefinger i øret.

Elocon eller en anden mild eksemsalve er ofte anbefalet, men pas på du ikke får det for langt ind på trommehinden, hvor det kan udtynde hinden. I øvrigt kan alle eksemsalver via hormonpåvirkning ændre hårvæksten (i øret). Eksemsalven har primært en profylaktisk funktion og er ikke en nogen løsning på et akut problem.

Ørerne renser normalt sig selv. Som det eneste sted på kroppen vokser hårene nemlig i én retning: udad. Derfor transporteres snavs og voks ud.
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1458
Sted: Valby ved Kbh

Re: Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 28. okt 2017, 10:32

Najs. Godt at høre lidt af jer andres erfaring. Tænkte jo nok, du havde ekstra viden, Holger.

Jeg har een gang tidligere i Odense for ti år siden fået suget prop ud.
I går var ligesådan, så'n oplevelsesmæssigt:
Tydelig superhørelse umiddelbart efter klumpen er ude.

Det dér med at prop skyldes eksem, har jeg godtnok levet m/ører i mange år uden at høre om før!

Ja, hun prøvede både tang og sug den første dag -- uden held. Ret ubehageligt, når tang skraber (bare en lille smule) mod huden derinde, pga. ømheden. Tænker, denne igen skyldes proppens 24/7 pres på vævet over nogle uger.

Eller, nok mere realistisk 'måneder' -- den var altså større end en .. en .. en Laber Larve fra Haribo. Både længde, højde og drøjde.
Jeg overdriver ikke en gang en lille smule!

PS
Nu er oplevet stereocenter igen centreret midt inde i kraniet :-)
G4/ 466MHz * * til musik produktion: OS 9.2.2 /LAP 4.81 * * til alt andet: win7 på en HP laptop
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31845
Sted: Fyn

Re: Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 28. okt 2017, 10:47

tomcat skrev:Det dér med at prop skyldes eksem, har jeg godtnok levet m/ører i mange år uden at høre om før!

Eksem eller tør hud. Den tørre hud afskaller og det samler sig med voksen til en klump. Det behøver ikke at være egentlig eksem.

Meget ofte når folk oplever nedsat hørelse, så er det slet ikke noget i det ydre øre, men i det indre øre. Manglende dræn og udluftning fra det eustakiske rør giver problemer med ophobning af væske/slim. Det kan være rigtig farligt at gå med over længere tid, da den kan opstå benædere som æder af knoglerne i øret og ultimativt kan de sprede sig. Har en veninde som blev opereret alt for sent for dette, hvor benæderne havde spredt sig til resten af kraniet.

Begynd med simple øvelser som valsalva og andre udluftningsmanøvrer, derefter kan man se på næsesteroider og evt. en ballonudvidelse omkring det eustakiske rørs udmunding ved bihulerne. En kombination af Desloratadin (Dasselta fx) og pseudoephedrin taget systemisk (pseudoephedrin kan nu desværre kun skaffes fra fx Polen i håndkøb) kan også løsne lidt op, hvilken ingen andre præparater kan, men det har bivirkninger som søvnløshed, rastløshed og midlertidig impotens (hvis man tager det regelmæssigt).

Jeg bruger en blanding af saltvandskylning med langhalset neti, næsespray-steroid og periodisk behandling med ovennævnte præparater (1-2 gange om måneden efter behov) samt valsalvas manøvre. Endelig ørerens hos ØNH et par gange om året for at tage propper i optrækket.

Man bør ikke bruge slimhindesammentrækkende sprays (Otrivin og Zymelin) overhovedet, da de skaber rebound effekt og på lang sigt helt ødelægger slimhinderne. Det vil de fleste ØNH'er også sige.
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1458
Sted: Valby ved Kbh

Re: Ører -- voks /læge, og undren

Indlæg Skrevet: 29. okt 2017, 10:10

Orv, du véd meget!

Valsalva, fandt den her: https://www.bodylab.dk/shop/valsalva-manoevren-2365c1.html
Beskrivelsen minder mig om den, når man udligner tryk i forbindelse med f.eks. jetflyvning til fjerne destinationer.

Skylning med neti har også været på min liste i årevis. Jeg havde een for femten år siden, men prioriterede det ikke. Den endte på hylden og forsvandt nok, som lavprioriterede ting gør. (Købt til morgenyoga på Købmagergade, fin kvalitet lertøj, men dumt design; den var så lang = tung i tuden, at den kun lige netop kunne stå selv, på et alm. fladt underlag. D.v.s. når man kom tilbage var den ofte væltet)

Neti må jeg flytte op til høj prioritering, nu!

Lyder uhyggeligt med din veninde og benædere! :?

Holger skrev:Eksem eller tør hud. Den tørre hud afskaller og det samler sig med voksen til en klump. Det behøver ikke at være egentlig eksem.
For mig dømte ØNH-lægen 'eksem' så snart hun havde kigget i øret. (Der var ikke noget med at selv følge med på skærm, desværre.)

Jeg vil i al fald gå til kontrol hos ØNH om seks-syv måneder.
Tak for stor vidensdeling, igen! :-)
G4/ 466MHz * * til musik produktion: OS 9.2.2 /LAP 4.81 * * til alt andet: win7 på en HP laptop

Tilbage til "After Party"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Arnold og 2 gæster