Del dine drømme med Lydmaskinen

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Alt om musik, musikvideoer, kunstnere, udstyr og musikteori skal postes i de andre respektive fora.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 8. aug 2016, 18:16

Hvis du under din søvn har drømt noget sjovt / mærkværdigt / fjollet / åndssvagt eller på andre måder nævneværdigt, så kan du dele det med os andre i denne tråd.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 8. aug 2016, 18:17

Jeg kan lægge ud.

I nat drømte jeg følgende:

Jeg havde bygget en lille atombombe. Den var ikke ret stor – på størrelse med en 5-10-liters dunk. Jeg gik efter en underjordisk prøvesprængning - dvs. i bunden af en slags skakt 5-10 meter under jordoverfladen et par hundrede meter fra bycentrum. Jeg havde lavet den sådan, at der var 20 minutters tidsforsinkelse fra aktivering til detonering, hvilket skulle give mig tid til at komme væk. Jeg aktiverede den og begyndte derefter at fylde ting og sager ned i skakten ovenpå bomben, for at lægge lidt en dæmper på. Bagefter stillede jeg mig i nærheden og ventede. Jeg husker at jeg tænkte, at oddsene nok var omkring 50/50 for, at det jeg havde lavet ville fungere efter hensigten. Da der var gået en halv time, var den endnu ikke gået af. Så var det jeg tænkte ”hmmm – skal man gå tilbage til en fuser?” …så husker jeg ikke mere.
Brugeravatar
SustainerPlayer
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 6042
Sted: Brøndby

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 8. aug 2016, 18:44

Drømmer meget sjældent (altså noget jeg kan huske).

Når jeg gør, så kommer der typisk et punkt i drømmen, hvor det bliver så mærkeligt, at jeg ved at det er en drøm - og så vågner jeg.

Jeg skal huske at dele, når/hvis næste drøm indfinder sig.
Brugeravatar
AvS
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3382
Sted: Valby

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 11. aug 2016, 14:18

Mine drømme at altid ekstremt bizarre og tydelige. Det er som en parallelverden der opstår når jeg sover! Ofte er de så abstrakte at jeg slet ikke kan komme i nærheden af at forklare med ord hvad der skete. Og nogle gange er de hysterisk morsomme, som f.eks. denne her som omhandler brie og Alan Richman:

Jeg står i min morgenkåbe i en lejlighed nede sydpå i en unavngiven by. Det er varmt, og solen skinner. Jeg kigger ud af en af mine mange franske altaner og ser Alan Richman gå forbi med et stort stykke brie i hånden. Jeg tænker: "wow ham jeg da sige hej til!", så jeg hopper ud af en af mine franske altaner (stadig i morgenkåbe) og ned på gaden, men jeg kan ikke se Alan Richman. Til gengæld sidder hans stykke brie spiddet på en gren højt oppe i et træ, som hænger ud over gaden. Jeg går hen under træet, og pludseligt sidder min fætter og moster ved et bord og stirrer tomt ud i luften. Jeg sætter mig ned ved deres bord. Vi stirrer intenst på hinanden i totalt stilhed med helt apatiske ansigter. Stilheden bliver brudt af hvinende dæk fra en gul HT bus, som laver en håndbremsevending midt på vejen. Enden af bussen rammer Alan Richmans brie, som falder ned og rammer mig lige i ansigtet. Min fætter og moster stirrer stadig blankt på mig. Jeg har nu et stort stykke brie siddende på min hage. Jeg fjerner brien fra min hage, med min pegefinger, som jeg derefter løfter i vejret fordi jeg nu skal til at sige noget meget meget vigtigt. Jeg ytrer så, med enormt klogskab og autoritet i stemmen: "Lige meget hvor længe brie har siddet på en hage, er det for længe!". Så slutter drømmer der.
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 12. aug 2016, 15:20

Her får I lige nogle af mine overvejelser omkring drømme, og hvorfor jeg synes det er interessant…

1. Der findes stort set ingen viden på området endnu
Så vidt jeg ved, så ved ”de kloge” stadigvæk stort set ingenting om, hvorfor vi drømmer. Der findes selvfølgelig teorier, men det virker som om det er rent gætværk og ikke viden. Dette betyder for mig, at drømme stadig er omgærdet af en vis mystik – ligesom f.eks. himmellegemer var det i gamle dage, før man havde opnået konkret viden om, hvorledes universet er opbygget. Derfor bliver fænomenet også spændende at gøre sig tanker om.

2. Drømmenes detaljerigdom
Hvis jeg i vågen tilstand lukker øjnene og ud fra min egen fantasi og forestillingsevne forsøger at visualisere et landskab eller f.eks. et komplekst mønster for mig, så vil det altid blive noget meget diffust og ukonkret. Men i drømme har jeg lagt mærke til, at der er forbløffende mange detaljer, som jeg ikke i vågen tilstand vil kunne fremkalde bare ved hjælp af min forestillingsevne. (Næste gang du i en drøm bliver klar over, at det bare er en drøm, så prøv f.eks. at kig ind i en mur og læg mærke til hver eneste lille bitte detalje i stenene).

Dette synes jeg udfordrer den antagelse, at drømme 'bare skabes i hjernen'. I så fald må man spørge, om der er dele af hjernen, der er mere funktionelle under søvn end i vågen tilstand. I så fald er man jo på nogle områder mere ”vågen” når man sover, end når man ikke sover. Såfremt dette er tilfældet, så undrer det mig, hvorfor hjernen er indrettet sådan. Alternativt kan man spørge sig, om alle de indtryk der indgår i en drøm nu også bare er skabt oppe i hjernen, eller om man kommer i en tilstand hvor man bliver åben/modtagelig for en anden form for virkelighed hvor f.eks. visuelle indtryk kommer ”udefra”.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31465
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 12. aug 2016, 16:55

AvS skrev:Jeg står i min morgenkåbe i en lejlighed nede sydpå i en unavngiven by. Det er varmt, og solen skinner. Jeg kigger ud af en af mine mange franske altaner og ser Alan Richman gå forbi med et stort stykke brie i hånden. Jeg tænker: "wow ham jeg da sige hej til!", så jeg hopper ud af en af mine franske altaner (stadig i morgenkåbe) og ned på gaden, men jeg kan ikke se Alan Richman. Til gengæld sidder hans stykke brie spiddet på en gren højt oppe i et træ, som hænger ud over gaden. Jeg går hen under træet, og pludseligt sidder min fætter og moster ved et bord og stirrer tomt ud i luften. Jeg sætter mig ned ved deres bord. Vi stirrer intenst på hinanden i totalt stilhed med helt apatiske ansigter. Stilheden bliver brudt af hvinende dæk fra en gul HT bus, som laver en håndbremsevending midt på vejen. Enden af bussen rammer Alan Richmans brie, som falder ned og rammer mig lige i ansigtet. Min fætter og moster stirrer stadig blankt på mig. Jeg har nu et stort stykke brie siddende på min hage. Jeg fjerner brien fra min hage, med min pegefinger, som jeg derefter løfter i vejret fordi jeg nu skal til at sige noget meget meget vigtigt. Jeg ytrer så, med enormt klogskab og autoritet i stemmen: "Lige meget hvor længe brie har siddet på en hage, er det for længe!". Så slutter drømmer der.

Klassisk drøm, den drømte jeg også forleden.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 31465
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 12. aug 2016, 17:44

Jeg skrev en drøm ned i 1993, 18 år gammel og sandsynligvis lige blevet færdig med gymnasiet og skulle flytte hjemmefra - det handler drømmen nok om. At flyve fra reden, oprør med autoriteterne/forældrene, ud at tjene penge og/eller finde lykken og den slags.

"Min lillebror og jeg skulle være med i en film, som foregik i et tidligere hotel i Amerika. Hotellet var dog ikke et almindeligt hotel, men et meget højt tårn, lavet af træbjælker, og rummene mindede om sparsomt udsmykkede italienske stuer malet i lyse farver.

I hotellet boede der bl.a. nogle gamle damer, som havde en strikkeklub. Efterhånden som dagene skred frem fandt min bror og jeg ud af, at der et eller andet sted i hotellet var noget galt. Efter at have søgt hotellet igennem opdagede vi i et rum på øverste etage i tårnet et kæmpe monster. Monsteret sad ned på noget der mindede om en kronstol. Det havde en kæmpe stor, fed mavesæk og der var ild overalt.

Pludselig dukkede filminstruktøren op og begyndte at le. De gamler damer så på mens jeg dræbte monsteret.

Så var vi på flugt væk fra hotellet - vi løb ud over tørre enge og græsmarker, store øde områder med en enkelt forlandt benzintank, som i en amerikansk roadmovie. Ved enden af turen kom vi til en færge, som vi sejlede med, men halvvejs måtte vi endnu engang flygte og svømmede til en øde ø.

Et sted på øen, hvor der voksede palmer, fandt vi en begravet skattekiste. Ud af det blå dukkede pludselig adskillige Andeby-karakterer op (måske en slags drøm-i-drømmen), og min bror, jeg og Onkel Joakim blev hurtigt enige om at penge ikke kunne hjælpe os væk fra øen.

Klaus Krikke og Nora Malkeko fandt en lille kiste inde i den store kiste, som indeholdt en forkert sleben ædelsten. Jeg satte mig i sandet ved strandkanten og ridsede i en tallerken med ædelstenen, men i stedet for at knække tallerken, knækkede et stykke af diamanten.

Ude i horisonten kom et stort, rusten hangarskib. Der var ingen antenner eller lign. på skibet, kun en stor plade med rustne containere. Det lignede nærmest et spøgelsesskib.

Vejret var som en varm sommerdag og jeg prøvede at bruge det knækkede diamantstykke som spejl, for at signalere til skibet, men vi fik ikke noget svar. Måske var det også en fælde. Vi fløj af egen kraft ud til skibet og cirklede rundt inden vi landede på skibet, men havnede i et S-tog på vej til Køge. Skibet forlængedes automatisk i takt med at toget kørte.

Efter at have siddet i kupeen en rum tid kom en politibetjent ind, ridende på en stor vrinskende hest. Hesten satte sig på røven midt i kupeen. Min lillebror gik hen og åbnede S-togs dørene, mens toget stadig kørte i fuld fart. Min bror begyndte at kravle ud på siden af toget med store, løse træsko. Jeg bad politimanden om at holde fast i mig, så jeg kunne hive min bror ind igen, men i stedet slap han min hånd, så jeg var ved at falde ud. Jeg måtte jo alligevel ikke kravle derud, mens toget kørte, sagde han.

Så satte politimanden sig tilbage i kupeen og jeg gik direkte ind og stak en gaffel i kinden på ham. Så hev han, uden at jeg så det, et lille hår ud af nakken på mig. Han viste mig en lille gul, elektrisk nøgle, og sagde, at sådan en brugte man på uromagere. Jeg tog min gaffel og stak ham til døde, men han var ligeglad.

De andre mennesker i kupeen stirrede forfærdet på den døde politimand, mens jeg klatrede op på taget af løb hen over togvognene indtil jeg fandt min bror. Pludselig var toget ude for en voldsom ulykke og vores vogn løftede sig højt op i luften fra skinnerne. Hjælpeløse fløj vi rundt, mens et stort flyvende, men usynligt, væsen forsøgte at smadre vores flyvende vogn.

Vi fløj højere og højere op. Rundt omring os voksede stålkonstruktioner og bygninger i art deco stil op i rasende fart og det usynlige væsen måtte opgive jagten. Nu rasede vi mod jorden på vores flyvende tog og i da sidelæns, skridende landede på jorden, kravlede vi ud af taget og blev suget op i en flyvemaskine.

Efter at være kommet ind gennem et indslusningsrum kunne vi sidde i selve kabinen. Lyset var dæmpet og behageligt. Der sad 16 mennesker og stemningen var afslappet. Her mødte vi min adopterede kusine, et par naboer og det meste af familien. Ingen var overraskede over at se os, nærmere glade. Min mor dukkede op og spurgte om vi var sultne og ville have noget mad. Flyet hed Noahs Ark og det var ikke på vej hen noget specielt sted - bare væk."



I dag er det ret tydeligt hvad drømmen handler om.

Starten handler både om at skulle flytte hjemmefra (hotellet) og gymnasiet/eksamen (filminstruktør/dræbe monsteret).

Den øde ø og skattekisten/diamanten handler om at finde ud af hvad livets mål og midler skal være, når man nu er 18 år og skal ud i den store verden. At penge ikke er et mål i sig selv og at man må skabe sine egne midler (tallerkenen og den knækkede diamant), og at man ikke skal regne med at andre hjælper en (skibet som ikke reagerer på spejlblinkene).

Skibet/toget handler om rejsen mod målet og de fælder der kan være undervejs.

Angrebet mod politimanden er både et opgør mod autoriteter generelt og ikke mindst en repræsentation af min far (vi har et dejligt forhold i dag). Mine lillebrors klatretur med løse træsko repræsenterer en beskyttertrang over for min lillebror (som i øvrigt ironisk nok er politimand i dag) eller frygt for at miste ham når jeg flytter hjemmefra.

Slutningen er et udtryk for frygten for det ukendte (det usynlige flyvende væsen), men at det hele nok skal gå (familien i det hyggelige fly til sidst).
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 12. aug 2016, 18:58

Et meget farligt aspekt af drømme

Jeg kan huske som barn, at jeg nogle gange havde mareridt. Jeg lærte hurtigt at indse i mareridtsdrømmene, at jeg blot befandt mig i en drøm. En anden erkendelse jeg havde gjort mig fra drømmeverdenen var, at hvis jeg i en drøm faldt fra stor højde, så vågnede jeg altid lige før landing. Disse to erfaringer lærte jeg så at tage med mig i mareridtsdrømme… for så snart jeg i en drøm oplevede, at nu slog den mere og mere over på noget mareridt, så benyttede jeg det som en effektiv måde at få afsluttet mareridtet på – at søge ud over en skrænt.

Jeg husker f.eks. en drøm, hvor jeg gik på noget landskab, hvor der var stejle afgrunde ude til den ene side. Så kunne jeg mærke, at drømmen var ved at bevæge sig over i noget mareridt, og jeg var godt klar over, at jeg befandt mig i en drøm, så jeg skyndte mig bare at rende ud over kanten til afgrunden, og så var den onde drøm afværget.

Senere fandt jeg dog ud af en meget alvorlig problematik, ved denne form for løsning på et mareridt. For da jeg en gang som barn pådrog mig en hjernerystelse, så var jeg i nogle timer efterfølgende fuldstændig overbevist om, at jeg bare befandt mig i en ond drøm. Hjernerystelsen gjorde simpelt hen, at jeg følte og oplevede det præcis som om, jeg befandt mig i en drøm. Men tænk nu hvis jeg havde valgt at hoppe ud fra et højt sted i den sikre overbevisning, at det jo bare var en ond drøm, som jeg skulle vågne hurtigst muligt fra?? Risikoen for et sådant valg har jo faktisk været reel :shock: Jeg valgte heldigvis et andet alternativ i dette tilfælde... jeg havde nemlig også erfaret, at man i en ond drøm kan have held med at lægge sig til at sove i drømmen, for derefter at vågne enten rigtigt eller til en ny drøm. Så jeg sagde udtrykkeligt til folk omkring mig "Jeg drømmer - lad mig nu bare sove, så jeg kan vågne rigtigt!" ...efter at have hørt på mit vrøvl fik de selvfølgelig bragt mig direkte til skadestuen i stedet :lol: Men seriøst - jeg havde på det tidspunkt indlært en rutine, der kunne have slået mig ihjel! :shock:

I dag
Jeg synes ikke, jeg i dag plejer at opleve mareridt på samme måde, som da jeg var barn. Jeg kan opleve drømme, som føles meget ubehagelige, men det er som om jeg på en eller anden besynderlig måde bare er ”stærkere” i drømmene nu, end da jeg var barn. Jeg drømmer af og til om skurke, der vil mig ondt, men så plejer der gerne at ske det i drømmen, at jeg kæmper imod mine fjender… Det ender oftest med at jeg tildeler dem et hårdt spark, hvorefter jeg vågner :evil: Jeg mener i hvert fald at jeg mindst to gange som voksen er vågnet af rent fysisk at have sparket ind i væggen på denne måde :lol: Men det er vel en bedre måde at håndtere onde drømme på, end at hoppe ud over en skrænt :wink:
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 12. aug 2016, 19:24

En ting, som kunne være interessant at høre andre lydmaskinister om er, om I andre oplever musiske nyskabelser i jeres drømme?

Jeg har flere gange drømt, at jeg hørte noget god musik. Ofte glemmer jeg hurtigt hvordan melodien gik efter at være vågnet, men det er da sket, at jeg engang greb direkte ud efter guitaren og fandt akkorderne og nynnede melodien så snart jeg vågnede. Jeg mener det var noget country-agtig stil - ikke noget jeg normalt plejer at spille.

Og så kan man spørge sig, hvorfra idéen til den slags musik er kommet? Var det noget jeg fandt på? Var det noget jeg hørte for 15 år siden i radioen, som har været gemt godt af vejen langt nede i underbevidstheden for så pludselig at dukke op i en drøm? Er det inputs fra en anden verden? Who knows?! Så hvem skal stå på værkanmeldelsen hos KODA, hvis det kommer så langt...? :lol: Ja det er vel enhver komponists evige problem: Var det nu også en selv der fandt på det, eller tror man det bare?
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 22536
Sted: Hørsholm

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 26. aug 2016, 10:18

Her er en drøm jeg drømte i nat, som jeg delvist kan huske:
Jeg er på Bornholm i et stort fler-etagers parkeringshus (findes vist ikke på Bornholm, men ok....), og så går jeg forbi Sylvester Stallone. Siger vist bare hej eller nikker til ham eller noget.
Så går jeg lidt videre i parkeringshuset, og møder min ven Mikkel der er ved hans bil. Han havde også set Sylvester Stallone, så vi gik over for at få taget billeder med ham.
Herefter er jeg i tvivl om hvad der er drøm og hvad der er efterfølgende tanker omkring udviklingen, da jeg kan huske at have tænkt over hvordan vi fik os alle 3 med på billedet.
Brugeravatar
AvS
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3382
Sted: Valby

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 26. aug 2016, 13:03

Mr. Soundman skrev:En ting, som kunne være interessant at høre andre lydmaskinister om er, om I andre oplever musiske nyskabelser i jeres drømme?


Ja i løbet af det seneste år er det sket for mig en del gange, at jeg har laver en melodi enten helt i søvne, eller i et mellemstadie mellem vågen og sovende. Jeg har dog også problemet med at huske melodierne, men jeg er blevet bedre til at tvinge mig selv til at vågne så snart melodien er der, og så skynder jeg mig op og hen til et keyboard. Men det har dog været ret skuffende resultater. Jeg tror det er lidt ligesom hvis man er skæv, så finder man på, hvad man selv synes er helt fantastiske geniale ideer, men når man så er sober igen, så er det det værste bras! :D
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 3. sep 2016, 12:36

I nat drømte jeg blandt andet, at jeg seriøst overvejede at tage en uddannelse som krokodille-passer :lol:
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 3. sep 2016, 12:43

...det skal lige siges, at det overhovedet ikke ligner mig at ville arbejde med dyr.
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 6544
Sted: Aarhus C

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 3. sep 2016, 13:01

Crazy nok!

Jeg drømte at jeg købte min første egenfinansierede bil..... Og da jeg kommer ud og kigger på den ved forhandleren er den super sexet og det hele (husker ikke noget mærke eller model, bare at den var voldfed), men da jeg så kommer hjem er det en citroén berlingo.

Og drømmen slutter med at jeg ikke har råd til at betale vægtafgift.
"The weight of evidence for an extraordinary claim must be proportioned to its strangeness." - Simon Laplace
Brugeravatar
Hoby
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 363
Sted: Nørrebro

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 3. sep 2016, 13:17

Mike-air skrev:Og drømmen slutter med at jeg ikke har råd til at betale vægtafgift.


Heldigvis, ellers ville der da virkelig være tale om det værste mareridt - puha :-)

Håber ikke bilen i din drøm er en metafor for en kvinde :-D :-D :-D :-D
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 6544
Sted: Aarhus C

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 3. sep 2016, 13:20

Hoby skrev:
Mike-air skrev:Og drømmen slutter med at jeg ikke har råd til at betale vægtafgift.


Heldigvis, ellers ville der da virkelig være tale om det værste mareridt - puha :-)

Håber ikke bilen i din drøm er en metafor for en kvinde :-D :-D :-D :-D

hahaha shit, sådan havde jeg ikke lige vendt den :lol:

Det kender vi vel alle sammen.... Ude i byen er hun en fræk som ferrari, og når man så kommer hjem og har kørt et par gange i hende, er hun som en gammel rusten berlingo :lol: :lol:
"The weight of evidence for an extraordinary claim must be proportioned to its strangeness." - Simon Laplace
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 3. sep 2016, 13:36

Mike-air skrev:Jeg drømte at jeg købte min første egenfinansierede bil..... Og da jeg kommer ud og kigger på den ved forhandleren er den super sexet og det hele (husker ikke noget mærke eller model, bare at den var voldfed), men da jeg så kommer hjem er det en citroén berlingo.


Jeg synes det er meget typisk for mine drømme - (og sikkert også andres?) - at ting, steder og personer der optræder i drømmen hurtigt ændrer sig i løbet af drømmen. Først sidder man i flykabinen på en jumbojet og ved siden af sidder en ung flot blondine men når man efter et toiletbesøg skal finde tilbage til sin plads, befinder man sig pludselig i en lille et-propellers og passageren på sædet ved siden af éns eget er lige blevet 40 år ælde og ligner nu en heks... og snart sidder man i en bil i en ørken.
Brugeravatar
SIDwave
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1764
Sted: Denmark

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 4. sep 2016, 12:25

her en udvalgt fra min dream-journal, som indeholder et par hundrede nedskrevne drømme:

11. december 2009

Keyboardet.

(jeg var gået i seng ved 1 tiden)

Jeg var i ’kvisten’ hos farmor, og ovre i et hjørne lå nogle af mine gamle ejendele, bla noget tøj og mit gamle 12” sort/hvid tv. Oppe på et bord stod en farvemonitor til C64, og nede på gulvet stod en C64 og vistnok en plus4 som jeg aldrig har ejet. Jeg kiggede ned og opdage at der lå et eller andet og så et legetøjskeyboard af plastic. Det var brunt og med bunden i vejret. Jeg vendte det om og så at det havde en masse farver. Jeg tog det ud midt på gulvet og undersøgte om der var batteri i. Ja men det var kun 1 og der skulle være 6 af de store, øv. Men så tændte jeg det alligevel og begyndte at trykke på nogle knapper. Nu var Joe der pludselig og jeg startede rytmeboksen og begyndte at spille et eller andet vildt, men jeg var gået 4 meter væk hen til døren og spillede på et stribet viskestykke på gulvet. Hver stribe fungerede som en tangent og jeg gjorde en blanding af at spille og prøve på at komponeren noget, det lyd ret fedt! - Joe sagde hele tiden ”skal vi kkke ud og ryge ?” (Joe ryger ikke!), og jeg svarede ham ikke. Efter det vilde stykke gik jeg over til keyboardet og valgte en anden rytmeknap, det var country, og så gik jeg tilbage til viskestykket men det havde ændret udseende og jeg spillede ikke så godt på det. Jeg forsøgte at gentage det første nummer igen, og skiftede til en anden rytme, men det lykkedes ikke. Så tog jeg en rød tusch og skrev på en lille hvid lap ”joey og jan” og sagde til joe at han ikke måtte kigge mens jeg gik over og hentede en stor sort tusch. Han blev ved med at gentage ”skal vi ikke ud og ryge ?”, og jeg skrev under det første ”bræk”. Det var som om jeg aldrig rigtigt så Joe, men bare vidste at han var der. Jeg kunne jo høre ham. Så så jeg en tegning jeg havde lavet af fra toppen af en bakke ned af en vej, med en trælåge for, og noget med anders and. Ikke anders eller andre figurer men det var selve skriften der var den fra bladet, som i anders and på forsiden. Og jeg vidste at det var mig der havde lavet tegningen. Den var også farvet. (så stod jeg op, satte kaffe på, og tændte en smøg. Nu er klokken 3:10)
Brugeravatar
Mr. Soundman
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 659
Sted: Fyn

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 4. sep 2016, 13:19

SIDwave skrev:... jeg var gået 4 meter væk hen til døren og spillede på et stribet viskestykke på gulvet. Hver stribe fungerede som en tangent og jeg gjorde en blanding af at spille og prøve på at komponeren noget, det lyd ret fedt!


Jeg har nogle gange drømt, at jeg sidder og spiller på et klaver, men tangenterne ser ikke ud helt som i virkeligheden, hvilket gør det skiiiide svært at spille på... Hader det! :lol:
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2536
Sted: DK/SE

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 4. sep 2016, 16:05

Mr. Soundman skrev:jeg sidder og spiller på et klaver, men tangenterne ser ikke ud helt som i virkeligheden, hvilket gør det skiiiide svært at spille på... Hader det! :lol:
Det har jeg oplevet i vågen tilstand, da jeg skulle skulle prøve Arturias controller-keyboard nede i 4sound :dollargrin:
S1-Pro/W7/Z77/3770K/32GB

https://soundcloud.com/dubtemple

Billede
Brugeravatar
nuktheking
Producer
Producer
Indlæg: 442

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 5. sep 2016, 15:40

Mr. Soundman skrev:En ting, som kunne være interessant at høre andre lydmaskinister om er, om I andre oplever musiske nyskabelser i jeres drømme?


Ja flere gange, men det er ikke altid jeg kan huske hvad det har været, og mange gange har det ikke været noget jeg ville lave.

For et halvt år siden så jeg et omkvæd som et billede i en drøm og rekonstruerede det i virkeligheden som musik. Det blev faktisk ganske udmærket.
Nuk The King
Brugeravatar
SIDwave
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1764
Sted: Denmark

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 5. sep 2016, 19:45

en stor del af mine numre er lavet i en drøm først..
Brugeravatar
AvS
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3382
Sted: Valby

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 6. sep 2016, 12:09

Jeg drømte i nat at jeg havde bestilt et midikeyboard fra Thomann, men da pakken kom, stod der 'neggertrombone' på den. Det lignede en slags streampunk trompet prototype, med en hulens masse ledninger og elektroniske dimser stikkende ud af den. Derefter kom jeg til at tænke på Hitler, og hvor ufatteligt, og i grunden imponerende, det var, at han kunne få så mange mennesker med på ideen om at indtage verden.

:luny:
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 6544
Sted: Aarhus C

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 6. sep 2016, 17:28

Jeg er fra landet..... Og i nat drømte jeg intet mindre end at jeg var tilbage i Løjt Kirkeby, hvor jeg er opvokset, og besøgte mine barndomsvenner der. Vi gik rundt i gaden, og lavede fis med hinanden, hvorefter de viste mig deres traktorer. Jep, den er god nok. Størstedelen af drømmen handlede faktisk om at to gamle venner prøvede at imponere mig med deres traktorer, hvor jeg høfligt prøvede at virke imponeret overfor dem begge....

What tha fuuuuuuuuuck, ikke mere narko til Mike.

Prøv iøvrigt at indsætte penis istedet for traktor. Så bliver det lige en tak sjovere.
Men alting er jo lidt sjovere med penis end med traktor.
"The weight of evidence for an extraordinary claim must be proportioned to its strangeness." - Simon Laplace
Brugeravatar
Morten B
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 4860
Sted: Søvind

Re: Del dine drømme med Lydmaskinen

Indlæg Skrevet: 6. sep 2016, 17:39

Mike-air skrev:
Men alting er jo lidt sjovere med penis end med traktor.


Bortset fra pløjning.

Tilbage til "After Party"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster