Uncite skrev:Bortset fra pløjning.Mike-air skrev:
Men alting er jo lidt sjovere med penis end med traktor.
Del dine drømme med Lydmaskinen
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
- Christoffer I. N.
- Lydmaskinist
- Indlæg: 35517
- Sted: Hørsholm
Re: Del dine drømme med Lydmaskinen
25. Oktober 2022 - ny musikalsk videolog - Mørkt og minimalt, 5-lags soundscape
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
- SustainerPlayer
- Medlem
- Indlæg: 12411
- Sted: På kanten
Personlig erfaring eller antagelse?Uncite skrev:Bortset fra pløjning.Mike-air skrev:
Men alting er jo lidt sjovere med penis end med traktor.
- SustainerPlayer
- Medlem
- Indlæg: 12411
- Sted: På kanten
Jeg har været til for få julefrokoster på landet.
- Mr. Soundman
- Forum Donator
- Indlæg: 2972
- Sted: Fyn
I nat drømte jeg følgende:
Jeg var på sygehus og skulle opereres. Jeg ved ikke hvorfor og for hvad, men det var i maven.
Som forberedelse til operationen havde en sygeplejerske givet mig et termometer, som skulle sidde i røvhullet hele tiden indtil operationen samt under hele operationen. Det var et gammeldags af glas og med kviksølv og det var ca. 20-25 cm langt. Hun gav mig også et antal små sprøjter i højre overarm med beroligende og sløvende medikamenter.
Senere blev jeg flyttet ind på operationsstuen. Der briefede jeg kort personalet om, hvad der indtil videre var blevet gjort – dvs. om termometeret og at jeg havde fået nogle indsprøjtninger. Jeg sagde til dem, at jeg syntes det var lidt irriterende at have det der kæmpe termometer siddende i røven hele tiden. De viste mig et andet termometer, som de havde, og som de plejede at bruge. På formen lignede det nærmest et aflangt relæ fra en el-tavle. Den kunne aflæse kropstemperaturen ved at man placerede den udvendig på en fingerspids. Jeg var lidt skeptisk men prøvede den. Jeg sammenlignede temperaturvisningen med kviksølvstermometeret i min røv, og konstaterede at de viste meget éns, så jeg blev enig med mig selv om, at den vel var lige så god som den anden. Personalet sagde, at jeg selv måtte om, hvilket termometer vi brugte, så jeg valgte den sidste for bekvæmmelighedens skyld.
På et tidspunkt var der fire unge personale-damer i rummet, og jeg fornemmede at de nok snart var tæt på at skulle til at begynde. Jeg undrede mig over hvem der var kirurgen. Jeg spurgte hende der stod nærmest, hvem der skulle operere mig, og hun svarede, at det var hende. Jeg syntes hun så lidt ung og uerfaren ud, så det havde jeg det ikke så godt med. Jeg tænkte, at hun vel forhåbentlig ville kunne klare opgaven, men at min mave måske ville blive lappet knap så kønt sammen...
I hånden holdt hun et apparat, som lignede en slags tovbrænder. (For dem der ikke ved, hvad det er:
Sådanne bliver glødende varme for enden og bruges til at skære reb over med). Hendes model var bare større. Jeg tænkte ”uuuuuha – er det den, hun skal skære min mave op med....? ” Så begyndte hun at skære noget af mine bukser, for at kunne komme ordentligt til under operationen. De havde stadig ikke givet mig bedøvelsesmiddel, og jeg tænkte ”hvorfor venter hun dog ikke med at skære mit tøj op med den der brænder, til efter jeg er blevet bedøvet? Det er da ikke særlig rart som patient at se på og lugte til... ”
Så endte drømmen vidst her.
Jeg var på sygehus og skulle opereres. Jeg ved ikke hvorfor og for hvad, men det var i maven.
Som forberedelse til operationen havde en sygeplejerske givet mig et termometer, som skulle sidde i røvhullet hele tiden indtil operationen samt under hele operationen. Det var et gammeldags af glas og med kviksølv og det var ca. 20-25 cm langt. Hun gav mig også et antal små sprøjter i højre overarm med beroligende og sløvende medikamenter.
Senere blev jeg flyttet ind på operationsstuen. Der briefede jeg kort personalet om, hvad der indtil videre var blevet gjort – dvs. om termometeret og at jeg havde fået nogle indsprøjtninger. Jeg sagde til dem, at jeg syntes det var lidt irriterende at have det der kæmpe termometer siddende i røven hele tiden. De viste mig et andet termometer, som de havde, og som de plejede at bruge. På formen lignede det nærmest et aflangt relæ fra en el-tavle. Den kunne aflæse kropstemperaturen ved at man placerede den udvendig på en fingerspids. Jeg var lidt skeptisk men prøvede den. Jeg sammenlignede temperaturvisningen med kviksølvstermometeret i min røv, og konstaterede at de viste meget éns, så jeg blev enig med mig selv om, at den vel var lige så god som den anden. Personalet sagde, at jeg selv måtte om, hvilket termometer vi brugte, så jeg valgte den sidste for bekvæmmelighedens skyld.
På et tidspunkt var der fire unge personale-damer i rummet, og jeg fornemmede at de nok snart var tæt på at skulle til at begynde. Jeg undrede mig over hvem der var kirurgen. Jeg spurgte hende der stod nærmest, hvem der skulle operere mig, og hun svarede, at det var hende. Jeg syntes hun så lidt ung og uerfaren ud, så det havde jeg det ikke så godt med. Jeg tænkte, at hun vel forhåbentlig ville kunne klare opgaven, men at min mave måske ville blive lappet knap så kønt sammen...
I hånden holdt hun et apparat, som lignede en slags tovbrænder. (For dem der ikke ved, hvad det er:
Sådanne bliver glødende varme for enden og bruges til at skære reb over med). Hendes model var bare større. Jeg tænkte ”uuuuuha – er det den, hun skal skære min mave op med....? ” Så begyndte hun at skære noget af mine bukser, for at kunne komme ordentligt til under operationen. De havde stadig ikke givet mig bedøvelsesmiddel, og jeg tænkte ”hvorfor venter hun dog ikke med at skære mit tøj op med den der brænder, til efter jeg er blevet bedøvet? Det er da ikke særlig rart som patient at se på og lugte til... ”
Så endte drømmen vidst her.
- Mr. Soundman
- Forum Donator
- Indlæg: 2972
- Sted: Fyn
I nat drømte jeg, at jeg sammen med nogle andre var i kamp (altså skyderi) imod - jeg tror det var IS - ellers har det været noget lignende.
På bestemte klokkeslæt var der så nogle pauser - ligesom man havde frikvarterer når man gik i skole - og der kunne man uden at blive skudt færdes frit på fjendens terræn midt imellem éns fjender. Men så snart klokken slog et eller andet, hvor pausen var forbi, så risikerede man straks at blive skudt og dræbt der igen. Så det var vigtigt at sørge for at være væk derfra præcis på minuttet.
Jeg har hørt, at man faktisk i virkelighedens verden gjorde noget lignende under første verdenskrig, hvor fjender i skyttegravene nedlagde kamphandlingerne juleaften for at komme op af sine skjul og mødes til fejring af julen på venskabelig vis sammen med fjenderne for derefter at vende tilbage til skyttegravene og genoptage skyderierne imod hinanden.
At man i krigen imod IS skulle have en lignende fremgangsmåde flere gange i løbet af en dag - ja det hører nok kun hjemme i min drømmeverden
På bestemte klokkeslæt var der så nogle pauser - ligesom man havde frikvarterer når man gik i skole - og der kunne man uden at blive skudt færdes frit på fjendens terræn midt imellem éns fjender. Men så snart klokken slog et eller andet, hvor pausen var forbi, så risikerede man straks at blive skudt og dræbt der igen. Så det var vigtigt at sørge for at være væk derfra præcis på minuttet.
Jeg har hørt, at man faktisk i virkelighedens verden gjorde noget lignende under første verdenskrig, hvor fjender i skyttegravene nedlagde kamphandlingerne juleaften for at komme op af sine skjul og mødes til fejring af julen på venskabelig vis sammen med fjenderne for derefter at vende tilbage til skyttegravene og genoptage skyderierne imod hinanden.
At man i krigen imod IS skulle have en lignende fremgangsmåde flere gange i løbet af en dag - ja det hører nok kun hjemme i min drømmeverden
- SustainerPlayer
- Medlem
- Indlæg: 12411
- Sted: På kanten
Til gengæld blev mere en 10.000 slået ihjel på 1.verdens krigs sidste dag. Mestendels fordi britiske officerer lige skulle have det sidste angreb med, selvom de var informeret om den forstående fredsslutning.Mr. Soundman skrev: Jeg har hørt, at man faktisk i virkelighedens verden gjorde noget lignende under første verdenskrig, hvor fjender i skyttegravene nedlagde kamphandlingerne juleaften for at komme op af sine skjul og mødes til fejring af julen på venskabelig vis sammen med fjenderne for derefter at vende tilbage til skyttegravene og genoptage skyderierne imod hinanden.
TT: har endnu ikke en registreret drøm, siden trådens start.
Er der andre ligesom mig, der ikke rigtigt drømmer eller kan huske dem?
- Mr. Soundman
- Forum Donator
- Indlæg: 2972
- Sted: Fyn
Ja jeg synes også som tråd-starter at det kunne være ligeså interessant at høre folk fortælle, hvis de generelt slet ikke drømmer - eller i hvert fald ikke kan huske, at de drømmer noget. Alt der kan kaste lys over drømmefænomenet synes jeg vil være interessant at høre noget om her.SustainerPlayer skrev: TT: har endnu ikke en registreret drøm, siden trådens start.
Er der andre ligesom mig, der ikke rigtigt drømmer eller kan huske dem?
Hvad sker der, når vi drømmer? Hvorfor drømmer vi? Er der nogle mennesker, der slet ikke drømmer? Måske drømmer alle, men nogle glemmer det hver gang...? Selv har jeg en fornemmelse af, at jeg glemmer 90% af det jeg drømmer, kort tid efter jeg er vågnet. Ofte kan jeg vågne og have nogle drømme-erindringer i hovedet lige i starten, men efter få minutter er det væk fra hukommelsen, og jeg kan ikke tilbagekalde det. Altså et eller andet sted synes jeg også der er noget lidt skræmmende ved, at man kan have haft en oplevelse, og kort tid efter totalt have glemt alt om den igen og ikke ane at man har haft den. Kan de oplevelser og erfaringer, som man har gjort i løbet af en drøm, mon efterfølgende være med til at præge éns peronlighed, selvom man har glemt alt om selve drømmen?
- Mr. Soundman
- Forum Donator
- Indlæg: 2972
- Sted: Fyn
I nyere tid er der nogle historikere, som hævder noget tilsvarende omkring de to atombomber, der blev brugt i slutningen af anden verdenskrig. Det hævdes traditionelt, at de blev brugt med det formål at afkorte krigens længde og at spare rigtig rigtig mange soldaters liv. Idag påstår nogle derimod, at de reelt ikke havde nogen særlig indflydelse på krigens varighed, og at man var klar over dette, inden de blev brugt. (Jeg mener, det var noget med, at man ville statuere et eksempel overfor Stalin, der ansås for at ville blive den nye store trussel, men sidstnævnte må I ikke lige hænge mig op på).SustainerPlayer skrev:Til gengæld blev mere en 10.000 slået ihjel på 1.verdens krigs sidste dag. Mestendels fordi britiske officerer lige skulle have det sidste angreb med, selvom de var informeret om den forstående fredsslutning.
- Christoffer I. N.
- Lydmaskinist
- Indlæg: 35517
- Sted: Hørsholm
For tiden synes jeg relativt ofte jeg kan huske mine drømme. Men som min stallone-på-bornholm drøm beskrevet tidligere i tråden, så er det meget få ting jeg husker. De virker MEGET korte. Tilgengæld får jeg nærmest filmlignende billeder når jeg tænker på drømmen umiddelbart efter jeg er vågnet. Altså kan jeg huske mange små detaljer omkring "billedet", men det giver ikke mening for historien at beskrive.
25. Oktober 2022 - ny musikalsk videolog - Mørkt og minimalt, 5-lags soundscape
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
- Mr. Soundman
- Forum Donator
- Indlæg: 2972
- Sted: Fyn
I nat drømte jeg følgende:
Jeg er gået ud i byen... pludselig befinder jeg mig inde på en tandklinik. Øjnene klør og løber lidt i vand. Tandlægen spørger kort ind til, hvad det går ud på. Jeg fortæller, at jeg har allergier – bl.a. overfor pollen i sommerperioden, men nu er det jo ved at være vinter, så jeg ved ikke lige hvad det er, der generer øjnene lige nu... Jeg synes tandlægen siger noget om, at det kan være noget med en bestemt slags bakterier nede i maven, og hun siger, at det kan hun hurtigt lige tjekke mig for. Men dette var åbenbart en misforståelse, for når hun går igang med at undersøge mig, er det passagen igennem næsen hun tjekker. Hun mener, at passagen er for smal, og at dette sandsynligvis er årsagen til, at øjnene klør og løber i vand. Hun stikker et apparat ind i næseborene, hvor hun borer noget knogle væk, så passagen bliver bredere. Det foregår uden bedøvelse. Det føles lidt ubehageligt, men det er dog ikke fordi det er så slemt endda.
Efter indgrebet har tandlægen sat nogle små papirruller op i næseborene for at stoppe blødningen. Jeg spørger tandlægen, hvor lang tid der går før det er helet ordentligt op igen. Hun siger, at det vil tage en måned. Jeg vælger at tage papirrullerne ud af næseborene, før jeg går fra tandlægen, for jeg skal videre derfra ud i butikker, og jeg tænker det vil se dumt ud at have sådan noget stikkende ud af begge næsebor, medens jeg er ude og handle.
Jeg kan se i spejlet, at næseborene er blevet store og ret blodige. Jeg tænker, at sådan kan jeg da ikke gå derfra, når jeg skal direkte videre ud i butikker. Hvad vil folk dog tænke? Jeg ligner en, der lige har været i slagsmål eller som er faldet og har slået ansigtet mod noget hårdt. Med noget papir får jeg tørret det værste af blodet fra næsen.
Jeg tager derfra. Jeg går ind i Føtex. Jeg tager min cykel med ind i Føtex. Først befinder jeg mig på 2. sal. Der er mennesker og et par hunde. I den ene ende af lokalet står der en mand og snakker over et lille PA-anlæg, men det lyder som om noget er galt med lyden. Det lyder som om, der kommer alt for meget lyd fra omgivelserne med i forhold til mandens tale. Jeg flytter mig rundt i lokalet og bemærker, at lyden fra PA-anlægget ændrer sig, efterhånden som jeg flytter mig rundt. Til sidst opdater jeg, at der på bagagebæreren på min cykel ligger en mikrofon og noget spiralledning... Ahaaaaa tænker jeg. En mikrofon, som er koblet til PA-anlægget, er havnet på min cykel og har fulgt mig rundt igennem lokalet – mysteriet omkring den knap så vellykkede lyd er løst
Bagefter står jeg i den anden ende af lokalet og spiser noget. Jeg mærker et stort ben-stykke i munden, som jeg tager ud af munden. Tæt på hvor jeg står, er der et bord, hvor nogen lige har spist. Der ligger bl.a. et papiromslag med lidt salat-madrester. Jeg vælger at putte ben-stykket deri. Bagefter kommer to unge mænd. Den ene spiser nu af de madrester, hvor jeg lige har puttet ben-stykket i. Han er ikke helt tilfreds, når han finder ud af, at jeg har puttet et ben-stykke i hans mad. Jeg forklarer ham, at jeg troede, de var færdige med at spise, og at jeg ikke vidste, de ville komme tilbage og spise resten, så det var jo ikke for at genere nogen, at jeg puttede ben-stykket i hans mad. Det virker dog som om, han ikke helt godtager min undskyldning.
Jeg vender mig om og ser, at nu er min cykel forsvundet. Jeg tænker, at det nok er hævn for det med benet, der kom i hans mad. Jeg ser mig om efter cyklen, men finder den ikke. Det ærgrer mig, at min cykel nu er væk, men hvad kan jeg lige gøre ved det...?
Lidt efter befinder jeg mig i den anden ende af lokalet. Der er han igen - nu med flere af hans venner. Det står nu mere klart for mig, hvad han og hans venner er for en type. Det er de der ubehagelige typer, som man helst slet ikke vil møde, men som man desværre alligevel kommer til at møde et par gange i løbet af ens liv. Jeg sætter mig ned i nærheden af dem – jeg er jo frustreret over, at de har snuppet min cykel. Hans venner forklarer mig, at nu er det ved at være tiden, hvor jeg skal forlade stedet, for nu synes de altså ikke det er sjovt længere. Jeg forstår deres budskab – enten forsvinder jeg fra Føtex nu, eller også vanker der øretæver. Jeg forsøger igen stille og roligt at forklare, at det var en misforståelse, at jeg kom til at putte et stykke ben i fyrens mad, da jeg jo troede han var færdig med at spise, og at det således ikke var gjort for at provokere eller genere nogen. Det står dog hurtigt klart for mig, at min undskyldning ikke fører til noget, og at jeg nok ikke skal gøre mig forhåbninger om at se min cykel igen.
Jeg er nu kommet dertil, hvor fornuftsiden i mig siger, at det klogeste nok er at forlade Føtex nu. Macho-siden og stoltheden i mig vil dog ikke bare lade mig dirigere rundt med af sådanne banditter, så jeg vil ikke bare straks stikke halen mellem benene og tabe ansigt... og så er der jo cyklen. Resultatet bliver, at jeg lige bliver siddende det berømte lille øjeblik, der skal sikre mig opretholdelsen af et vist minimum af respekt, før jeg roligt rejser mig og går med løftet pande og ret ryg imod trappen. Jeg er frustreret over, at de har taget min cykel, men hvad kan jeg lige stille op – de er jo mange og jeg er alene. Et slagsmål vil ikke føre til noget godt – og under alle omstændigheder kommer jeg vel ikke til at se min cykel igen.
Jeg bliver hurtigt klar over, at en af hans håndlangere følger efter mig for at kontrollere, at jeg rent faktisk forlader Føtex. Han er ung – formentlig stadig teenager. Jeg tænker, at det må være en af dem længere nede i deres abe-hierarki. Jeg kommer ned på 1.salen. Jeg går igennem 1.salen – men roligt og ikke den korteste vej, for selvom jeg realistisk set er tvunget til at forlade Føtex, så skal de abekatter ikke føle de bare kan dirigere rundt med mig, ligesom det passer dem. Jeg fortsætter ned på stueetagen. Lige før jeg går udenfor, ser jeg den unge fyr, der har fulgt efter mig, skælde ud på en mand der står med et lille barn ved siden af sig. Her fremstår han i mine øjne meget primitiv og utilpasset, og som jeg betragter sceneriet tænker jeg, at det jo sådan set falder godt i tråd med den type, som han synes at være. Det er jo typerne, som altid har meget ballade kørende med andre mennesker - ikke kun med mig.
Bagefter ser jeg ham snakke med en ung ansat pige i Føtex. Jeg tænker ”nå, der er åbenbart en ansat her, der har den slags bavianer som venner”
Jeg går ud af Føtex. Jeg kommer ud i en parkeringskælder, og jeg ser at jeg er kommet ud i den modsatte ende af Føtex, end den jeg egentlig ville have været ude af, så jeg begynder at gå hurtigt igennem parkeringskælderen over imod den anden ind-/udgang.
Jeg ser mig lidt over skuldrene, og jeg bemærker flere og flere skumle typer dukke op ude i krogene til begge sider for mig samt bag mig. Snart er der en 6-8 stykker. Jeg er overbevist om, at det må være håndlangere til den fyr, der fik mit ben i sin mad. Først går jeg bare hurtigt og bestemt – man skal jo ikke vise for meget svaghed overfor sådanne rovdyrstyper. Men snart vælger jeg alligevel at begynde at løbe – nogle gange kan flugt jo være det mest fornuftige, på trods af protester fra macho-siden inde i en. Straks jeg er begyndt at løbe, begynder en af dem at løbe efter mig. Jeg løber ikke alt hvad jeg kan, men bare passende hurtigt. Jeg ser, at han haler ind på mig. Her kunne jeg have valgt at sætte tempoet yderligere op, men jeg vælger i stedet at stoppe op, vende mig direkte imod ham og ”konfrontere det onde”. Jeg kan godt regne ud, hvad han er ude på, så jeg kan lige så godt give mig selv kampfordelen ved at slå først. Jeg sparker hårdt ud direkte imod hans maveregion, og straks hører jeg et højt drøn – jeg vågner op i min seng og har ondt i alle tæerne på min ene fod
Efter at have pustet lidt på tæerne tænker jeg, at det var da godt der ikke lå nogen ved siden af mig!
Og heldigvis er det ikke gået ud over nogen af de fine guitarer, som jeg har hængende lige over sengen! Måske bør jeg overveje en anden plads til dem?
Efterfølgende overvejelser
Jeg synes den sidste del af drømmen indeholder rigtig meget spændende psykologi.
Den handler bl.a. om ikke at tabe ansigt. En meget primitiv side i os – stoltheden - og især på den form, som vi kender den hos os mænd.
Det handler også om en meget hårdfin balancegang imellem på den ene side at ville undgå en fysisk konfrontation, men på den anden side til hvilken pris?
Og så handler den om, i hvilken grad man klarer at forholde sig rationelt og træffe rationelle valg i en følelsesmæssigt meget presset situation, hvor mange stærke primitive urinstinkter for længst er blevet trigget oppe i ens hjerne.
Hvad der undrer mig mest ved drømmen er, hvorfor jeg puttede benet i resterne af en andens måltid. Det er da ret mærkeligt at gøre sådan Hvorfor lagde jeg det ikke bare på kanten af min egen tallerken eller i en skraldespand? Måske havde jeg ikke selv en tallerken – jeg husker det ikke nu. Men måske handler drømmen om en ubevidst angst for at komme til at gøre noget dumt, som sætter ellers unødige konflikter igang...? Ikke ved jeg. Det var jo også mig, der ved et uheld kom til at trække en mikrofon rundt igennem lokalet med min cykel, så lyden blev dårlig for manden, der var i færd med at snakke over det lille PA-anlæg.
Jeg er gået ud i byen... pludselig befinder jeg mig inde på en tandklinik. Øjnene klør og løber lidt i vand. Tandlægen spørger kort ind til, hvad det går ud på. Jeg fortæller, at jeg har allergier – bl.a. overfor pollen i sommerperioden, men nu er det jo ved at være vinter, så jeg ved ikke lige hvad det er, der generer øjnene lige nu... Jeg synes tandlægen siger noget om, at det kan være noget med en bestemt slags bakterier nede i maven, og hun siger, at det kan hun hurtigt lige tjekke mig for. Men dette var åbenbart en misforståelse, for når hun går igang med at undersøge mig, er det passagen igennem næsen hun tjekker. Hun mener, at passagen er for smal, og at dette sandsynligvis er årsagen til, at øjnene klør og løber i vand. Hun stikker et apparat ind i næseborene, hvor hun borer noget knogle væk, så passagen bliver bredere. Det foregår uden bedøvelse. Det føles lidt ubehageligt, men det er dog ikke fordi det er så slemt endda.
Efter indgrebet har tandlægen sat nogle små papirruller op i næseborene for at stoppe blødningen. Jeg spørger tandlægen, hvor lang tid der går før det er helet ordentligt op igen. Hun siger, at det vil tage en måned. Jeg vælger at tage papirrullerne ud af næseborene, før jeg går fra tandlægen, for jeg skal videre derfra ud i butikker, og jeg tænker det vil se dumt ud at have sådan noget stikkende ud af begge næsebor, medens jeg er ude og handle.
Jeg kan se i spejlet, at næseborene er blevet store og ret blodige. Jeg tænker, at sådan kan jeg da ikke gå derfra, når jeg skal direkte videre ud i butikker. Hvad vil folk dog tænke? Jeg ligner en, der lige har været i slagsmål eller som er faldet og har slået ansigtet mod noget hårdt. Med noget papir får jeg tørret det værste af blodet fra næsen.
Jeg tager derfra. Jeg går ind i Føtex. Jeg tager min cykel med ind i Føtex. Først befinder jeg mig på 2. sal. Der er mennesker og et par hunde. I den ene ende af lokalet står der en mand og snakker over et lille PA-anlæg, men det lyder som om noget er galt med lyden. Det lyder som om, der kommer alt for meget lyd fra omgivelserne med i forhold til mandens tale. Jeg flytter mig rundt i lokalet og bemærker, at lyden fra PA-anlægget ændrer sig, efterhånden som jeg flytter mig rundt. Til sidst opdater jeg, at der på bagagebæreren på min cykel ligger en mikrofon og noget spiralledning... Ahaaaaa tænker jeg. En mikrofon, som er koblet til PA-anlægget, er havnet på min cykel og har fulgt mig rundt igennem lokalet – mysteriet omkring den knap så vellykkede lyd er løst
Bagefter står jeg i den anden ende af lokalet og spiser noget. Jeg mærker et stort ben-stykke i munden, som jeg tager ud af munden. Tæt på hvor jeg står, er der et bord, hvor nogen lige har spist. Der ligger bl.a. et papiromslag med lidt salat-madrester. Jeg vælger at putte ben-stykket deri. Bagefter kommer to unge mænd. Den ene spiser nu af de madrester, hvor jeg lige har puttet ben-stykket i. Han er ikke helt tilfreds, når han finder ud af, at jeg har puttet et ben-stykke i hans mad. Jeg forklarer ham, at jeg troede, de var færdige med at spise, og at jeg ikke vidste, de ville komme tilbage og spise resten, så det var jo ikke for at genere nogen, at jeg puttede ben-stykket i hans mad. Det virker dog som om, han ikke helt godtager min undskyldning.
Jeg vender mig om og ser, at nu er min cykel forsvundet. Jeg tænker, at det nok er hævn for det med benet, der kom i hans mad. Jeg ser mig om efter cyklen, men finder den ikke. Det ærgrer mig, at min cykel nu er væk, men hvad kan jeg lige gøre ved det...?
Lidt efter befinder jeg mig i den anden ende af lokalet. Der er han igen - nu med flere af hans venner. Det står nu mere klart for mig, hvad han og hans venner er for en type. Det er de der ubehagelige typer, som man helst slet ikke vil møde, men som man desværre alligevel kommer til at møde et par gange i løbet af ens liv. Jeg sætter mig ned i nærheden af dem – jeg er jo frustreret over, at de har snuppet min cykel. Hans venner forklarer mig, at nu er det ved at være tiden, hvor jeg skal forlade stedet, for nu synes de altså ikke det er sjovt længere. Jeg forstår deres budskab – enten forsvinder jeg fra Føtex nu, eller også vanker der øretæver. Jeg forsøger igen stille og roligt at forklare, at det var en misforståelse, at jeg kom til at putte et stykke ben i fyrens mad, da jeg jo troede han var færdig med at spise, og at det således ikke var gjort for at provokere eller genere nogen. Det står dog hurtigt klart for mig, at min undskyldning ikke fører til noget, og at jeg nok ikke skal gøre mig forhåbninger om at se min cykel igen.
Jeg er nu kommet dertil, hvor fornuftsiden i mig siger, at det klogeste nok er at forlade Føtex nu. Macho-siden og stoltheden i mig vil dog ikke bare lade mig dirigere rundt med af sådanne banditter, så jeg vil ikke bare straks stikke halen mellem benene og tabe ansigt... og så er der jo cyklen. Resultatet bliver, at jeg lige bliver siddende det berømte lille øjeblik, der skal sikre mig opretholdelsen af et vist minimum af respekt, før jeg roligt rejser mig og går med løftet pande og ret ryg imod trappen. Jeg er frustreret over, at de har taget min cykel, men hvad kan jeg lige stille op – de er jo mange og jeg er alene. Et slagsmål vil ikke føre til noget godt – og under alle omstændigheder kommer jeg vel ikke til at se min cykel igen.
Jeg bliver hurtigt klar over, at en af hans håndlangere følger efter mig for at kontrollere, at jeg rent faktisk forlader Føtex. Han er ung – formentlig stadig teenager. Jeg tænker, at det må være en af dem længere nede i deres abe-hierarki. Jeg kommer ned på 1.salen. Jeg går igennem 1.salen – men roligt og ikke den korteste vej, for selvom jeg realistisk set er tvunget til at forlade Føtex, så skal de abekatter ikke føle de bare kan dirigere rundt med mig, ligesom det passer dem. Jeg fortsætter ned på stueetagen. Lige før jeg går udenfor, ser jeg den unge fyr, der har fulgt efter mig, skælde ud på en mand der står med et lille barn ved siden af sig. Her fremstår han i mine øjne meget primitiv og utilpasset, og som jeg betragter sceneriet tænker jeg, at det jo sådan set falder godt i tråd med den type, som han synes at være. Det er jo typerne, som altid har meget ballade kørende med andre mennesker - ikke kun med mig.
Bagefter ser jeg ham snakke med en ung ansat pige i Føtex. Jeg tænker ”nå, der er åbenbart en ansat her, der har den slags bavianer som venner”
Jeg går ud af Føtex. Jeg kommer ud i en parkeringskælder, og jeg ser at jeg er kommet ud i den modsatte ende af Føtex, end den jeg egentlig ville have været ude af, så jeg begynder at gå hurtigt igennem parkeringskælderen over imod den anden ind-/udgang.
Jeg ser mig lidt over skuldrene, og jeg bemærker flere og flere skumle typer dukke op ude i krogene til begge sider for mig samt bag mig. Snart er der en 6-8 stykker. Jeg er overbevist om, at det må være håndlangere til den fyr, der fik mit ben i sin mad. Først går jeg bare hurtigt og bestemt – man skal jo ikke vise for meget svaghed overfor sådanne rovdyrstyper. Men snart vælger jeg alligevel at begynde at løbe – nogle gange kan flugt jo være det mest fornuftige, på trods af protester fra macho-siden inde i en. Straks jeg er begyndt at løbe, begynder en af dem at løbe efter mig. Jeg løber ikke alt hvad jeg kan, men bare passende hurtigt. Jeg ser, at han haler ind på mig. Her kunne jeg have valgt at sætte tempoet yderligere op, men jeg vælger i stedet at stoppe op, vende mig direkte imod ham og ”konfrontere det onde”. Jeg kan godt regne ud, hvad han er ude på, så jeg kan lige så godt give mig selv kampfordelen ved at slå først. Jeg sparker hårdt ud direkte imod hans maveregion, og straks hører jeg et højt drøn – jeg vågner op i min seng og har ondt i alle tæerne på min ene fod
Efter at have pustet lidt på tæerne tænker jeg, at det var da godt der ikke lå nogen ved siden af mig!
Og heldigvis er det ikke gået ud over nogen af de fine guitarer, som jeg har hængende lige over sengen! Måske bør jeg overveje en anden plads til dem?
Efterfølgende overvejelser
Jeg synes den sidste del af drømmen indeholder rigtig meget spændende psykologi.
Den handler bl.a. om ikke at tabe ansigt. En meget primitiv side i os – stoltheden - og især på den form, som vi kender den hos os mænd.
Det handler også om en meget hårdfin balancegang imellem på den ene side at ville undgå en fysisk konfrontation, men på den anden side til hvilken pris?
Og så handler den om, i hvilken grad man klarer at forholde sig rationelt og træffe rationelle valg i en følelsesmæssigt meget presset situation, hvor mange stærke primitive urinstinkter for længst er blevet trigget oppe i ens hjerne.
Hvad der undrer mig mest ved drømmen er, hvorfor jeg puttede benet i resterne af en andens måltid. Det er da ret mærkeligt at gøre sådan Hvorfor lagde jeg det ikke bare på kanten af min egen tallerken eller i en skraldespand? Måske havde jeg ikke selv en tallerken – jeg husker det ikke nu. Men måske handler drømmen om en ubevidst angst for at komme til at gøre noget dumt, som sætter ellers unødige konflikter igang...? Ikke ved jeg. Det var jo også mig, der ved et uheld kom til at trække en mikrofon rundt igennem lokalet med min cykel, så lyden blev dårlig for manden, der var i færd med at snakke over det lille PA-anlæg.
Vågner med et sæt. Kigger på klokken: SHIT! Den er 35:89, f*ck f*ck f*ck, jeg skulle jo ud og spille i dag. Skynder mig op og løber ned til min kæreste som sidder i stuen. Hvad er klokken på dit ur? Øøøøh, den er lidt over 75 svarer hun. Mere panik, jeg når det ikke.
Vågner med et sæt. Kigger på klokken. Den er heldigvis kun lidt over syv. Pyyyha, så når jeg det alligevel.
Vågner med et sæt. Kigger på klokken. Den er heldigvis kun lidt over syv. Pyyyha, så når jeg det alligevel.
- Christoffer I. N.
- Lydmaskinist
- Indlæg: 35517
- Sted: Hørsholm
25. Oktober 2022 - ny musikalsk videolog - Mørkt og minimalt, 5-lags soundscape
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
- SustainerPlayer
- Medlem
- Indlæg: 12411
- Sted: På kanten
Altid bedre end at vågne midt i et sæt.Uncite skrev:Vågner med et sæt.
Drømte at jeg have omdannet en ældre rød Vespa scooter til et slags techno apparat/instrument. Den have to motorer, som fungerede som oscillatorer, som jeg styrede med to pedaler. Her spillede jeg bas, imens jeg kørte, og kunne lave forkellige intervaller samt en ond detuned bas. Den ene håndbremse triggede en hihat, mens den anden triggede en snare. Ret besværligt da de også stadig fungerede som bremser, så jeg hakkede afsted, på rytmisk vis, på min Vespa imens technoen flød i gaderne.
- Mr. Soundman
- Forum Donator
- Indlæg: 2972
- Sted: Fyn
Jeg har læst noget om, at de der urealistiske klokkeslet skulle være almindelige i drømme, og derfor ofte benyttes til "realitets-tjeks" af personer, der dyrker fænomenet "lucide drømme".Uncite skrev:Vågner med et sæt. Kigger på klokken: SHIT! Den er 35:89, f*ck f*ck f*ck, jeg skulle jo ud og spille i dag. Skynder mig op og løber ned til min kæreste som sidder i stuen. Hvad er klokken på dit ur? Øøøøh, den er lidt over 75 svarer hun. Mere panik, jeg når det ikke.
"Lucide drømme" er drømme, hvor man i drømmen er klar over, at man befinder sig i en drøm. Dette er et fænomen som nogle mennesker dyrker, hvor de igennem teknikker øver sig i at komme i denne tilstand. Hvis man er rigtig dygtig, skulle man efter sigende endda være i stand til selv at bestemme drømmens gang.
En af de metoder der anbefales til at opnå lucide drømme er, at indøve en dagligdags rutine med løbende realitets-tjeks, hvor man f.eks. tjekker sådan noget som visning på ure og antallet af fingre og tær, eftersom disse ofte vil være urealistiske i drømme. Tanken er så, at hvis man gør det til en vane at tjekke sådanne ting i dagligdagen, så vil man af ren vane også gøre det når man drømmer, hvilket giver mulighed for at opdage, når man befinder sig i en drøm... derved skulle man oftere komme til at opleve lucide drømme.
Det er ikke noget jeg selv har dyrket, men det er noget, som der findes mennesker, der arbejder med.
- Mr. Soundman
- Forum Donator
- Indlæg: 2972
- Sted: Fyn
Fedt!AvS skrev:Drømte at jeg have omdannet en ældre rød Vespa scooter til et slags techno apparat/instrument. Den have to motorer, som fungerede som oscillatorer, som jeg styrede med to pedaler. Her spillede jeg bas, imens jeg kørte, og kunne lave forkellige intervaller samt en ond detuned bas. Den ene håndbremse triggede en hihat, mens den anden triggede en snare. Ret besværligt da de også stadig fungerede som bremser, så jeg hakkede afsted, på rytmisk vis, på min Vespa imens technoen flød i gaderne.
Du har nogle ret syrede og underholdende drømme overvej en markedsføringAvS skrev:Drømte at jeg have omdannet en ældre rød Vespa scooter til et slags techno apparat/instrument. Den have to motorer, som fungerede som oscillatorer, som jeg styrede med to pedaler. Her spillede jeg bas, imens jeg kørte, og kunne lave forkellige intervaller samt en ond detuned bas. Den ene håndbremse triggede en hihat, mens den anden triggede en snare. Ret besværligt da de også stadig fungerede som bremser, så jeg hakkede afsted, på rytmisk vis, på min Vespa imens technoen flød i gaderne.
/Dub
- Christoffer I. N.
- Lydmaskinist
- Indlæg: 35517
- Sted: Hørsholm
Uden at det skal løbe alt for OT her i tråden, så kom jeg til at tænke på det her, da jeg havde læst om din drøm, Andreas.AvS skrev:Drømte at jeg have omdannet en ældre rød Vespa scooter til et slags techno apparat/instrument. Den have to motorer, som fungerede som oscillatorer, som jeg styrede med to pedaler. Her spillede jeg bas, imens jeg kørte, og kunne lave forkellige intervaller samt en ond detuned bas. Den ene håndbremse triggede en hihat, mens den anden triggede en snare. Ret besværligt da de også stadig fungerede som bremser, så jeg hakkede afsted, på rytmisk vis, på min Vespa imens technoen flød i gaderne.
25. Oktober 2022 - ny musikalsk videolog - Mørkt og minimalt, 5-lags soundscape
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
-
Jeg er betatester for BABY Audio.
Heh ja det var nogenlunde sådan det lød, blot med en del færre rpm.
Kan ikke gøre for at min hjerne er lidt underligt skruet sammen. :D Dog vil jeg sige, at ligeså sjove min drømme kan være ligeså ubehagelige kan de også være! Det er bagsiden, men jeg føler mig dog ret priviligeret over at have et så livligt og skørt univers i mit hovede, når jeg sover.