Rejse til USA

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Tænk dig om, tal pænt, men lad også være med at være meget sart. Hvis du skal bruge skældsord, så hold dig til noget Kaptajn Haddock ville have sagt.
Nyt svar
Default avatar
Neergaard
Medlem
Indlæg: 1

Rejse til USA

Indlæg af Neergaard »

Hej allesammen,

Jeg og 4 venner er igang med at planlægge en roadtrip i USA i perioden april til slut juni, hvor vi kører fra vestkysten til østkysten. Nogle af os fylder 20 mens vi er derovre, men vi er godt klar over reglerne mht. alkohol (desværre!).

Det, vi ville høre, er om der er nogle brugere herinde der har erfaring med roadtrips, feks. hvor meget man kommer til at bruge ca på benzin og mad og at købe RV's derovre? Efter hvad vi har fundet ud af er det jo klart det bedste (i forhold til at man heller ikke kan leje biler hvis man er under 25 i de fleste stater).

Kom endelig med jeres erfaring og tanker! :-)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37671
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Det bedste er faktisk at købe en bil på vestkysten og så sælge den på østkysten, så har I ca. kørt gratis (minus benzin) pga. prisforskellen mellem vest/øst.

Medlemsavatar
hkwacher
Medlem
Indlæg: 60
Sted: Odense

Indlæg af hkwacher »

Jeg har taget en road trip i USA med 4 venner.

Vi købte en skræddersyet tur hos Kilroy, som sørgede for flybilletter og leje af bil (vi lejede en 7-personers dodge grand caravan).
Vi startede i San Francisco og kørte til New York. Turen varede ca. 5-6 uger, men så var der også tryk på. Vi havde med vilje bestemt os for ikke at planlægge for meget, og tog tingene som de kom.
Vi havde også overvejet muligheden for RV, men vores konklusion var at det var for dyrt da man ikke bare kan smide bilen ind på en parkeringsplads og overnatte, hvilket jo betyder at vi skulle finde campingpladser. I stedet valgte vi at sove på moteller og hoteller, hvilket fungerede rigtig fint, for de var over alt!

Turen kostede mig omkring 29.000 kr og det inkluderede flybilletter, leje af bil, overnatning, mad og diverse indgangsbilletter.

Kan iøvrigt fortælle at det nok er den fedeste ferie jeg har haft.

- H.K.

Medlemsavatar
Kasperlarsen
Medlem
Indlæg: 190
Sted: Kbh

Indlæg af Kasperlarsen »

Hey det lyder superfedt.

Jeg har selv taget lignende tur i 2001, og for et par år siden boede jeg fast i LA over vinteren.
Det er klart at foretrække ift økonomi at starte vest og køre øst fordi benzin på vestkysten er meget dyrere end på østkysten, og derved kan man få biler der sparer på brændstoffet. Samtidig er der et meget bedre klima på vestkysten, og bilerne er derfor i pænere stand og nemmere at sælge på østkysten. Man kan så diskutere om det ikke er sjovere at køre fra det kølige vejr øst og ende i LA med strand og sol?

Det er lidt kompliceret at købe bil og blive registreret, men det kan sagtens lade sig gøre hvis man vil ruge tiden på det. Sørg for at ha en masse legitimation med da de kræver ret meget til registrering og forsikring af bilen.
Man kan ikke købe en bil uden at være forsikret.

Har ikke prøvet at købe en RV, men vi købte en stor Mercury Grand Marquis hvilket var fantastisk for det var The American Dream lige i øjet..
De fleste biler kører 6-7 km på literen og en gallon kostede for 2 år siden 15 kr. Så er det bare at regne på det :-)
Fødevarer er billigere er lidt billigere end i DK så det er osse til at regne ud. mht alkohol så får i intet når er under 21.
Jeg er 36 og skal altid vise legitimation. Det samme gælder klubber osv. De holder øje med jer :-)

God tur og skriv endelig hvis jeg kan være behjælpelig med mere!

K

Medlemsavatar
Kasperlarsen
Medlem
Indlæg: 190
Sted: Kbh

Indlæg af Kasperlarsen »

Man kan iøvrigt sagtens holde på en parkeringsplads og overnatte. I skal købe et medlemsskab til AAA som giver gratis kort alle steder, og der kan man se hvilke parkeringspladser der har enten videoovervårgning eller en vagt.

K

Medlemsavatar
hkwacher
Medlem
Indlæg: 60
Sted: Odense

Indlæg af hkwacher »

Kasperlarsen skrev:Man kan iøvrigt sagtens holde på en parkeringsplads og overnatte. I skal købe et medlemsskab til AAA som giver gratis kort alle steder, og der kan man se hvilke parkeringspladser der har enten videoovervårgning eller en vagt.

K
Nåå ja det var sådan det var... Der skal være en form for overvågning.

Medlemsavatar
Chris Wulff
Medlem
Indlæg: 1788
Sted: København

Indlæg af Chris Wulff »

Nej, det er sur røv ikke at være 21 og have smag for en bajser i ny og næ når man er i USA, det er så godt som umuligt at skaffe alkohol og gå i byen
hvis man er under 21, og man skal vise legitimation ALLE steder. :(

Eller i det mindste have nogle til at købe alkoholen for sig.

Nyt svar