Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Off topic - alt som ikke handler om musik eller studie.
Forumregler
Alt om musik, musikvideoer, kunstnere, udstyr og musikteori skal postes i de andre respektive fora.
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 2. nov 2019, 00:39

Batwoman (2019)
De tre første afsnit.

Ikke noget at løbe efter. Min opfattelse kan ikke undgå at sammenligne med de to afsnit af tv-Watchmen, jeg såe i samme uge.
Watchmen har halvdårlig klipning/timing og er pumpet hårdt op med ambitioner om at være k.u.n.s.t. så det halve kan være nok.
Batwoman har halvdårligt skuespil og er pumpet normalt op med ambitioner om at fange publikum med middelmådig action og melodrama.

Musikken er en lille smule mere irriterende i Batwoman –– men Batwoman sigter slet ikke nær så højt som det mere opsnobbede rip-off af Moore's Watchmen. Watchmen tv-serien opnår tilsyneladende ikke noget af det, den vistnok sigter efter.
Batwoman sigter lavere og rammer mere. Den er under alle omstændiger mere elementært underholdende. Selvom den efterlader samme fornemmelse af at spilde min tid.

Den har en sej hovedperson. Som er nogenlunde troværdig. Plottene er usammenhængende og vrider sin logik til dér, hvor forfatterne vil have figuren hen, i stedet for omvendt. Den minder herved om Flash tv-serien:
Man skal kunne acceptere de samme slags fejl i plot-skabelonen, hvis man vil blive underholdt.

Folkene bag Batwoman laver simpelthen de *samme* dumheder som man gjorde /gør i Flash og Arrow. Jeg har kun set tre afsnit, og der er allerede TO modstandere /ærkeskurke, som har fundet ud af Batwomans "hemmelige" identitet.

Samt at de fremlægger den åndsforladte præmisse, at "Batman er forsvundet og har været væk i tre år" .... helt usammenhængende med Batman/Wayne -figurens psykologiske profil bygget op gennem årtier.

Endvidere lader forfatterne vores hovedperson være en kusine til Bruce (men hvorfor??) ... OG man lader hende "tilfældigt" opdage en af de 'hemmelige' indgange til Batgrotten –– og dermed fætter Bruce's hemmelighed
–– og når hun nu har opdaget grotten, kan hun jo lissågodt benytte hans dragt og hans super-tech og i øvrigt overtage hans betroede ansatte som sit sidekick. Sidekick accepterer straks disse ordrer ... fra en kvinde, han aldrig har set før.

Altså ..... usandsynlighederne vokser sig pænt høje i bunken, helt fra starten af serien.
Der er mere galt, men det kan man selv se, hvis man orker.

Bundlinien: det er en ganske standard serie. Hvilket ikke er særlig godt, desværre. Den er nemmere at sluge end Watchmen, fordi den ikke bygger sit korthus *nær* så højt.

Alligevel er det ikke nemt at forestille sig, hvilket publikum, den kan tilfredsstille. Seriøse kulturbrugere vil have umådelig nemt ved at finde bedre underholdning. Den er for voldsom til mindre børn –– der bliver myrdet for mange uskyldige mennesker, endda uden at skurken bliver straffet.

Så –– den må vel nærmest sigte til a) forråede tweens og b) fjolser som mig, der VIL checke alt med superhelte ud.
Desværre er det slet ikke nær så interessant at se Batwoman svinge sig i en wire, som det er at se Flash spæne rundt i superfart.

Jeg håber, jeg kan holde mig for god til at se flere afsnit.
For det er godtnok et fladt brød.
Ikke meget at komme efter.

Tegneserien, som den bygger på, er meget bedre. (Og den er ellers ikke så'n specielt god.)
Senest rettet af tomcat 2. nov 2019, 09:35, rettet i alt 1 gang.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 30621
Sted: Hørsholm

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 2. nov 2019, 01:48

Skal prøve at fatte mig i korthed, nu det bliver en opsamling fra tæt på en måned tilbage.

This Means War (2012):
https://www.imdb.com/title/tt1596350/

Sådan lidt kriminal-ting blandet med komedie, med hovedvægt på komedien. 2 agenter (Chris Pine & Tom Hardy) falder for den samme dame (Reese Witherspoon). Sideløbende er der det her krimi-element. Chelsea Handler har en grinern bramfri rolle.
Sjov film.

Unlocked (2017):
https://www.imdb.com/title/tt1734493/

Noomi Rapace som tidligere special agent ting. Man får set Toni Collette pløkke badguys med en ordentlig gøb, hvis det skulle falde i éns smag.. :-D
Lidt ligegyldig film.

Birdman (2014):
https://www.imdb.com/title/tt2562232/

Svært at skrive noget uden at afsløre for meget. God intensitet, masser af gode skuespillere og f*cked karakterer. Fed måde at følge Michael Keatons karakter på.

The Bounty Hunter (2010):
https://www.imdb.com/title/tt1038919/

Skør film. :-D 5.6/10 på imdb er en noget hård dom, synes jeg.

The Edge Of Seventeen (2016):
https://www.imdb.com/title/tt1878870/

Godt at få set Hailee Steinfeld i en stor hovedrolle. Sådan en film jeg vist nok var oppe til sent/tidligt for at se, som jeg bestemt ikke fortrød. Ved ikke om jeg burde være i målgruppen for filmen, men jeg synes den var god.

Nerve (2016):
https://www.imdb.com/title/tt3531824/

Den var jeg også længe oppe for at se. Med Emma Roberts, som jeg også gerne vil se mere med.
Idéen med filmen er rigtig god, men jeg ved ikke om jeg synes om den måde det udspiller sig på.
Og så bliver jeg vist nødt til at se eksempelvis Bird Box, for at finde ud af, om jeg kan komme til at kunne li' Machine Gun Kelly/Colson Baker. Jeg er nok for forudindtaget indtil videre, derfor kunne det være fint at se noget mere.
Nårh jo, decideret tåkrummende skuespil til tider.
Ved ikke om jeg ville anbefale den.

Divergent (2014):
https://www.imdb.com/title/tt1840309/

Lige set den her til aften, så det er min umiddelbare anmeldelse. Ville gerne se mere med Shailene Woodley. En masse andre gode navne med også.
Fedt univers og præmis.
Men jeg synes det er nedern, når man går så stærkt efter sin målgruppe at man absolut skal plastre filmen til med 3-4 Ellie Goulding numre. Intet ondt om hende, jeg kan godt li' musikken, men hvad fanden laver det i filmen? Det virker totalt upassende og tager fokus fra vigtige scener. Junkie XL lyder til at gøre et fint arbejde det meste af tiden.
Den blev vist på DR3 her til aften, så jeg håber eller regner med, at de viser de to resterende film i serien de kommende fredage. Dem vil jeg klart se.
Gravity Assist - Portal To Infinity - Ambient nummer fra Juni 2016:
https://youtu.be/6NLsO5hpvXs
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 8104

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 7. nov 2019, 20:15

MFKZ (2018):
En af de bedste film jeg har set i år. Genren fangede mig totalt, og jeg vil påstå at det er lidt mere end bare en film. Tegningerne, scenografien etc. Er sygt fedt lavet. Musikken er også godt valgt. Den kommer jeg til at se igen.

10/10 flasker lunken vermuth
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 7. nov 2019, 21:33

Terminator 6 (2019)
________
Eller 3, kunne man også kalde den: det er Camerons tredie.
Han er ikke kun producer, han er også med til at skrive historien.
Men ikke iscenesætter. Det er ikke 'hans' film. Kun halvt om halvt.

Det er præcis, hvad den bærer præg af: Ikke fuld Cameron-lækkerhed. Du véd, hvor *alting* passer sammen, hvor alle klip er fede, hvor alt, der sker, har et formål senere ... nej. Sådan er den ikke.

Men mindre kan også gøre det. Den er okay. Det tjener den til ære, at den ikke er for krøllet. Historien kunne have været snørklet, overforklaret. Det er den ikke. Fortællingen er ikke *helt* så ligefrem som etteren, hvorfra plottet er genbrugt. Men godt derhén af.

Ikke en dårlig film. Har man stor grund til at se den? Næaaej.
Man får derimod stor lyst til at gå hjem og se Camerons to 'rigtige' T-film.
Stadig en af de aldeles bedste fortællinger i moderne rabalderfilm.
I dén liga kan dette remake ikke være med.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
K-Bee
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 628
Sted: Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2019, 16:01

tomcat skrev:Terminator 6 (2019)

Skal se den i morgen.....men det kræver hvis en Guiness først! :lol:
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2019, 18:58

K-Bee skrev:
tomcat skrev:Terminator 6 (2019)

Skal se den i morgen.....men det kræver hvis en Guiness først! :lol:

Det gør den i al fald nok ikke dårligere :-)
God øl og film :drunk:
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2019, 19:07

Doggystyle II (2019)

Da jeg engang rå-streamede første sæson på nogle få dage, havde jeg det lidt blandet.
Lidt som at have spist for meget skodmad og sukkerslik –– lidt kvalme, lidt tæsker sig selv fordi man vidste jo godt, man ikke skulle have OVERspist –– og så sked man på det og gjorde det alligevel.

Nu er jeg gået i gang med anden sæson. Det er lidt det samme. Den er faktisk god. Godt lavet, i al fald. Godt klippet, meget af dialogen sidder i skabet, der er en frejdighed over situationerne. Flot kameraarbejde, god lyd og lys, troværdig verden.
Hovedpersonen er stadig pissegod til at spille snobbet og selvretfærdig (har dog bestemt også diverse andre egenskaber). Hendes svegne veninde i et underspillet psykisk-voldeligt forhold er ikke specielt rar at være vidne til. Vennerne drikker og fester på den sjove & destruktive måde, vi vistnok er mange, der gjorde fra vi var 25 til 35.

Måske er den dér dobbeltsmag af tiltrækning/frastødning noget med, at jeg genkender mine egne dårlige egenskaber. Og andres.
I figurerne i Doggystyle er vores smålige og løgnagtige og hovne træk bare pumpet lidt op. Som man jo gør i fiktion.
Sarah Juel Werner som hendes søster Ida spiller helt åndssvagt godt. Jeg troede helt alvorligt, skuespilleren var handicappet på præcis den måde, hendes figur er (indtil jeg slog det op).

Det er et skidegodt produkt. Hvis man kan holde det ud.
For eksempel det her afsnit, der ikke er bange for at tage emnet menstruation frem. Kan man have menstruationssex? Skal koppen tages ud først? Afsnittet får også lige portrætteret den moderne woke /hippie -kultur, som jeg selv også har berøringsflade med –– synes, den er ramt fint. Uden at håne. Bare lige et par iagttagelser.
Ligesom i første sæson er det virkelig rart, at hvert afsnit er kun 20 minutter.

https://www.dr.dk/drtv/se/doggystyle_-f ... der_139269
Senest rettet af tomcat 13. nov 2019, 19:57, rettet i alt 1 gang.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 30621
Sted: Hørsholm

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2019, 19:25

tomcat skrev:Doggystyle II (2019)

Har ikke fået set noget af 2. sæson. Første sæson var da grinern :-D
Gravity Assist - Portal To Infinity - Ambient nummer fra Juni 2016:
https://youtu.be/6NLsO5hpvXs
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 13. nov 2019, 19:59

Christoffer I. N. skrev:
tomcat skrev:Doggystyle II (2019)

Har ikke fået set noget af 2. sæson. Første sæson var da grinern :-D

hvis man ku lide etteren, kan man også lide toeren.
– på nogen måder er det nok det bedste fiktion fra DR siden Broen.
(ah, okay, så meget DR har jeg ikke set. Men god er den. Selvom jeg også har noget modstand)
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
AvS
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 4138
Sted: Valby

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 14. nov 2019, 22:14

Butch Cassidy and the Sundance Kid
Lidt skuffende filmoplevelse. Historien er utrolig banal og mangler kompleksitet og dybde. Jeg er flink og rater den efter dens alder: 7/10 Hvis det var en ny film med samme tynde historie havde jeg nok givet den 5-6 stykker.

For vi er gutta
Meget fin norsk dokumentar om et herrekor hvis korleder er dødeligt syg. Medbring lommetørklæder for det kan ikke undgås at få våde øjne. 8/10

Maniac (2012)
Feel-bad førsteperson's horror film, med Elijah Wood som slemt forstyrret morder. Ret ulækker stemning i filmen. Ok horror/thriller. 7/10

Climax
En meget vellavet skodfilm. Gasper Noé er jo syg i potten og laver film med henblik på at få seerne til at have det dårligt. Jeg har det fint med ekstreme film, men jeg vil også gerne have noget at tænke over bagefter, men Gasper Noé's film er så afstumpede at der ikke er andet end det man ser, hvilket gør Climax ret tåbelig. 5/10

The Wrestler
God film. Det er en banal historie, men Mickey Rourke gør det så fantastisk at det holder og føles meget virkeligt. Det eneste jeg ikke synes fungerede så godt var slutningen. 8/10

Holger skrev:Har du set Mother!, Andreas?

Nu har jeg. Kunne ikke specielt godt lide den. Den startede fedt, men når al symbolikken bliver klar bliver den mindre interessant synes jeg. Det bliver også mejslet ind i fjæset på en. Jeg kan bedre lide når film er subtile, så man kan sidde og gruble over hvad der skete.
Der hvor filmen gik helt galt for mig, var der hvor håndvasken gik i stykker. Kan ikke lige huske alle detaljer, kan bare huske jeg synes den kammede totalt over. 6/10
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 14. nov 2019, 23:03

Julieta (2016)
Instrueret af Almodóvar.
Er ikke særlig fan af hans værker, men dygtig er han helt sikkert. Og denne her ramte mig lige i hjertekulen.

En god tåreperser. Den dejligt fede, klassisk sydeuropæiske filmtradition med fyrige temperamenter og sandheder mellem mænd og kvinder. Der fedtes ikke med følelser og mysterium. Alle spiller flot, men ikke overdrevet, filmen har ingen surrealistiske træk.

Flot fotograferet, dramaet er hverken over- eller underspillet, musik brugt smagfuldt.
Hvis man er til tragisk spansk drama-mysterie, er det en klar vinder.

https://www.imdb.com/title/tt4326444/?ref_=fn_al_tt_1
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 15. nov 2019, 21:59

Things We Lost in the Fire (2007)

Halle Berry er en til tider urimelig og utilregnelig enke, som råsavner sin mand. Benicio Del Toro er den gamle ven, der har et forbrug af heroin, han vistnok er på vej ud af. Del Toro spiller fantastisk.

David Duchovny er lidt med. Ham bliver jeg aldrig træt af. Hvis der kom en ny, stor serie med ham, ville jeg se den, selv hvis den var skod. Savner mit Californication-fix.

Skidefin Susanne Bier-film.

https://www.imdb.com/title/tt0469623/
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 30621
Sted: Hørsholm

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 2. dec 2019, 22:55

DR3 er igang med at vise første af 4 afsnit om Wu-Tang Clan. Det er ret spændende, så det skal jeg klart følge med i.
Gravity Assist - Portal To Infinity - Ambient nummer fra Juni 2016:
https://youtu.be/6NLsO5hpvXs
Brugeravatar
Arnold
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 509
Sted: Sønderjylland

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 3. dec 2019, 12:24

The Irishman
Meget lang og egentlig ret småkedelig gangsterfilm. Jeg syntes slet ikke den lever op til Scorceces tidligere film.
Der er talt meget om, hvordan det er lykkedes at gøre Robert De Niro yngre - ja ANSIGTET - men når resten
af kroppen bevæger sig som en 76-årig, så holder det altså ikke. Der er f.eks. en scene/slagsmål udenfor en bager,
der ser helt forkert ud uncanny valley style. Det virkede også bare trist at se f.eks. Joe Pesci - shit han er blevet gammel.
5/10 herfra.
I remixed the remix... it was back to normal.
Brugeravatar
derermusikanten000
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 638
Sted: copenhagen

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 4. dec 2019, 13:40

The Irishman - anbefales
Brugeravatar
Hald
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8725
Sted: Vind / Holstebro

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 4. dec 2019, 13:55

Jeg har set en Netflix dokumentar som har splittet mig lidt, lidt meget.. Det gør det kompliseret..
Jeg har været efter diverse veganere pga deres latterlige argumenter, men den her ramte mig.. headshot!
(disclaimer: Vi har høns og spiser egne æg, henter mælk på landet, og elsker en god bøf, men jeg ser nok lidt anderledes på det hele nu)

Kan kun anbefale folk at se den, tror folkesundheden ville have godt af det.
https://www.netflix.com/dk/title/81157840
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 10 år med ørene i Lydmaskinen -
Brugeravatar
tomcat
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1772
Sted: Valby ved Kbh

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 5. dec 2019, 00:30

Der er indtil videre indspillet seks film i den nye udgave med svenske Malin Crépin i rollen som action-journalisten Annika Bengtzon.
Jeg såe lige femmeren; Livstid (2012).

Den var lige så god som de to andre, jeg har set af dem.
DR tv er så forsynlige at genudsende dem en gang i mellem. Jeg ser dem, når det lige passer.

Crépin er super godt castet i hovedrollen. Fin balance mellem tuff og sexy. Alle andre roller er også behørigt besat. En ny-klassisk krimi-serie skåret fint efter standard-skabelon i genren. Høj produktionsværdi. Fine klip, god billedfortælling. Musik og øvrig lydside er glimrende, ikke for meget og ikke for lidt.

Det er ikke Hitchcock eller Tony Scott –– men hvis man forventer fin aftapning af skandinavisk politi /journalist-thriller, bliver man ikke skuffet. Den prøver ikke at være andet end lødig underholdning, og det klarer den fint.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Sierra. Logic 10.4.4
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)
Brugeravatar
Smittefar
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 4047
Sted: Søborg

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 5. dec 2019, 09:53

Arnold skrev:The Irishman
Meget lang og egentlig ret småkedelig gangsterfilm. Jeg syntes slet ikke den lever op til Scorceces tidligere film.
Der er talt meget om, hvordan det er lykkedes at gøre Robert De Niro yngre - ja ANSIGTET - men når resten
af kroppen bevæger sig som en 76-årig, så holder det altså ikke. Der er f.eks. en scene/slagsmål udenfor en bager,
der ser helt forkert ud uncanny valley style. Det virkede også bare trist at se f.eks. Joe Pesci - shit han er blevet gammel.
5/10 herfra.

derermusikanten000 skrev:The Irishman - anbefales

Kan I to ikke lige blive enige, inden jeg ofrer 3½ time af mit liv :-D
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 30621
Sted: Hørsholm

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 5. dec 2019, 12:07

Smittefar skrev:
Arnold skrev:The Irishman
Meget lang og egentlig ret småkedelig gangsterfilm. Jeg syntes slet ikke den lever op til Scorceces tidligere film.
Der er talt meget om, hvordan det er lykkedes at gøre Robert De Niro yngre - ja ANSIGTET - men når resten
af kroppen bevæger sig som en 76-årig, så holder det altså ikke. Der er f.eks. en scene/slagsmål udenfor en bager,
der ser helt forkert ud uncanny valley style. Det virkede også bare trist at se f.eks. Joe Pesci - shit han er blevet gammel.
5/10 herfra.

derermusikanten000 skrev:The Irishman - anbefales

Kan I to ikke lige blive enige, inden jeg ofrer 3½ time af mit liv :-D

Haha, sådan havde jeg det også da jeg læste det... :?
Gravity Assist - Portal To Infinity - Ambient nummer fra Juni 2016:
https://youtu.be/6NLsO5hpvXs
Brugeravatar
SustainerPlayer
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 12015
Sted: På kanten

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 5. dec 2019, 19:33

Smittefar skrev:
Arnold skrev:The Irishman
Meget lang og egentlig ret småkedelig gangsterfilm. Jeg syntes slet ikke den lever op til Scorceces tidligere film.
Der er talt meget om, hvordan det er lykkedes at gøre Robert De Niro yngre - ja ANSIGTET - men når resten
af kroppen bevæger sig som en 76-årig, så holder det altså ikke. Der er f.eks. en scene/slagsmål udenfor en bager,
der ser helt forkert ud uncanny valley style. Det virkede også bare trist at se f.eks. Joe Pesci - shit han er blevet gammel.
5/10 herfra.

derermusikanten000 skrev:The Irishman - anbefales

Kan I to ikke lige blive enige, inden jeg ofrer 3½ time af mit liv :-D

Er enig med Arnold. Tæt på spild af tid.
Brugeravatar
Rosenfeldt
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2499
Sted: Hørsholm

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 6. dec 2019, 18:53

Jeg fik set dokumentaren "Apollo 11 (2019)" af Todd Douglas Miller, og må erkende, at den er noget bedre end andre lignende dokumentarer om Apollo 11 missionen. Kan varmt anbefales, hvis man interessere sig for den slags ! :)

"nothing is stronger than the weakest part" ...
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 30621
Sted: Hørsholm

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 8. dec 2019, 02:12

Opsummering af de film jeg har set den sidste måneds tid.

Freeheld (2015):
https://www.imdb.com/title/tt1658801/?r ... f_=nv_sr_1

Autentisk film om homoseksuelles rettigheder i USA omkring år 2003. Med Julianne Moore, Ellen Page, Steve Carell, Michael Shannon m.fl.
Vigtig film, måske kunne den være lidt bedre fortalt/udført. Endnu en god præstation fra Julianne Moore, hun er en af mine yndlings skuespillere.

Café Society (2016):
https://www.imdb.com/title/tt4513674/

Undervejs gik det op for mig, at jeg nok havde set den 1½ gang før. Kristen Stewart, Jesse Eisenberg, Steve Carell m.fl. Woody Allen film.
Jeg kan egenligt godt li' at Woody Allen ofte fortæller historier fra et jødisk synspunkt, ikke at der skal gå religion i den, men det ligger fjernt fra mig, og så er der ofte noget let og lidt humoristisk over det.
Fin film.

The Wolf Of Wall Street (2013):
https://www.imdb.com/title/tt0993846/?ref_=ttawd_awd_tt

Godt gensyn. Tosset film. :-D

The Revenant (2015):
https://www.imdb.com/title/tt1663202/?ref_=nv_sr_srsg_0

Gennemført oplevelse. Virkelig flot visuel side og nogle vilde scener. Skal ha' hørt soundtracket på et tidspunkt, da jeg slet ikke husker det fra filmen. Det må betyde at det ihvertfald ikke var i vejen.

Sleepers (1996):
https://www.imdb.com/title/tt0117665/

Den mistede mig lidt undervejs. Der skal være en masse på spil, men jeg fornemmer det ikke. Jeg synes de 7.6/10 på imdb er lidt højt sat.

Pirates Of The Caribbean: Salazar's Revenge/Dead Men Tell No Tales (2017):
https://www.imdb.com/title/tt1790809/?ref_=fn_al_tt_4

Jeg mangler vist at få set en enkelt af Pirates filmene, men den her var nok den mindst gode. Stadig OK underholdning.
Det der er lavet af ny musik til filmen er ganske forglemmeligt.
Gravity Assist - Portal To Infinity - Ambient nummer fra Juni 2016:
https://youtu.be/6NLsO5hpvXs
Brugeravatar
AvS
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 4138
Sted: Valby

Re: Hvilke film/serier har du set for nyligt?

Indlæg Skrevet: 8. dec 2019, 20:04

Toy Story 4
Havde læst lidt blandet om den, så jeg var lidt bange for at den ville være dårlig. Det var den heldigvis ikke. Historien har nok ikke helt samme følelsesmæssige vægt, som de andre, men jeg synes stadig den var godt skuet sammen, og ikke mindst vildt sjov. Især Duke Kaboom, spillet af Keanu Reeves, er en sjov figur. Udover at den var sjov, var den også overraskende dyster. 8/10

Terminator: Dark Fate
Ret ligegyldig. Ikke vildt dårlig men heller ikke særligt god. Den starter med nogle ok actionscener, men som altid skal de blive vildere længere inde i filmen, hvilket gør at de kammer totalt over og bliver ret latterlige. Linda Hamilton spiller umådeligt elendigt, men det er ikke rigtigt hendes skyld. Hendes karakter er skrevet super dårligt og passer slet ikke til hende. Synes heller ikke de forklarede hvorfor Arnold/den rigtige terminator ser gammel ud...? Jeg er flink og giver den 6/10.

Tilbage til "After Party"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster