Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Brugeravatar
DUBTEMPLE
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 5386
Sted: DK/SE

Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 06:11

Det er da billigt ,.. og det behøver åbenbart hverken være dyrt eller bøvlet :dollargrin: :dollargrin: :dollargrin:
Vedhæftede filer
master.JPG
master.JPG (82.62 KiB) Vist 552 gange
/Dub
Brugeravatar
KristianNielsen
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 2306
Sted: Holbæk

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 08:46

Formentlig samme princip som Landr... Jeg vil dog stadig hellere have der har været et par menneskeøre som sidste led inden mine udgivelser :)
Brugeravatar
Smittefar
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3802
Sted: Søborg

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 10:14

Det er lidt ligesom blindt at bruge mastering assistant I Isotope Ozone. Det kan give dig et acceptabelt men ikke fantastisk resultat.

Sent from my ONEPLUS A5010 using Tapatalk
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7916

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 10:46

Smittefar skrev:Det er lidt ligesom blindt at bruge mastering assistant I Isotope Ozone. Det kan give dig et acceptabelt men ikke fantastisk resultat.

Sent from my ONEPLUS A5010 using Tapatalk

For now 8-)
Brugeravatar
Joachip
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1809
Sted: Vesterbro

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 11:26

Kan man overhovedet vælge hvilket medie der skal masteres til, eller antager den at det er til online udgivelse?

(Ingen ved deres fulde fem ville vel bruge en online robot til at masterere en LP med)
Check mine gratis plugins ud: www.robotplanet.dk/audio_plugins
Brugeravatar
SustainerPlayer
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 11262
Sted: På kanten

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 13:11

Indtil videre er robotter ikke en gang særligt gode til at klippe græs.
Denne form for automatisering - og i fremtiden - "intelligens" - er bare i bund og grund kedelig og fordummende.

Musik er en række kreative valg i alle faserne fra komposition over mix til mastering. Der kan nok indsættes mere eller mindre intelligent automatik i alle faserne. Og engang i nær fremtid vil resultatet nok bestå musikkens svar på en Turingtest.

Men med hvilket formål?

Men lige i det her tilfælde må man konstatere at selvom automatikken påstås lavet af Grammy-vindere, så har de ikke brugt det til deres Grammy-vindende musik. Så det er endnu en ligegyldig abonnementsfælde man kan blive fanget i - i stedet for at dygtiggøre sig selv.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 34056
Sted: Fyn

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 16:25

Den slags services er ingen trussel mod en rigtig mastering engineer.

Tværtimod er det fremragende reklame for rigtig mastering. Skulle automatisk software have et fast publikum, så er det bare dejligt for alle.

Hvis man ved hvad rigtig mastering er og kan tilbyde, så ved man også at det ikke bare er et spørgsmål om simpel tid før sådan software kan konkurrere.

Der er ekstremt mange både kunstneriske og subjektive hensyn, samt kommunikationselementer i mastering.

Det vil først være en trussel når kunstig intelligens som helhed nærmer sig ikke bare alment menneskeniveau, men også exceptionelt niveau.

Det kommer muligvis engang langt ude i fremtiden og på det tidspunkt vil langt flere og mere almindelige jobs være i fare.

Det vil blive en voldsom samfundsomvæltning. Jeg tror ikke det bliver i min levealder eller ikke før pensionen ;)

Gradvist vil vi nok se det kommer snigende, det gør vi jo allerede. Men mest i snævre, specialiserede opgaver, ikke noget der kræver så stort et forståelsesspektrum, subjektivitet og kommunikationsevner, som bl.a. mastering gør.
Brugeravatar
jakobole
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 878
Sted: København / Vanløse

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 16:32

Jeg har lige mastered 7 numre for Alex Ball - nogle af dem krævede ret elaborate EQ-kurver især i toppen for at nå det ønskede resultat. Jeg tvivler på at en maskine ville kunne have gjort det. Men måske jeg skulle prøve, og så sammenligne resultatet.....
Microsoft Certified MCSA
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 34056
Sted: Fyn

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 16:34

Lige den slags kunne en maskine måske godt gøre. Der er bare mange flere aspekter i mastering.
Brugeravatar
jakobole
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 878
Sted: København / Vanløse

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 16:58

Prøvede LANDR free med et Alex Ball nummer jeg har mastered. Begrænsningen er max 192kb/s mp3, men det burde være nok til at høre forskellene.

LANDR's take :

https://www.dropbox.com/s/r5sg8oa9opl5c ... R.mp3?dl=0

Mit take :
https://www.dropbox.com/s/f62hr0xcali8g ... l.mp3?dl=0

LANDR har slet ikke styr på de problemer der er i snare og hat mellem 5-8k, for eksempel, og så har LANDR ikke styr på stilen. Men hvor skulle den vide det fra?
Microsoft Certified MCSA
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7916

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 19:46

I forhold til om en maskine skulle kunne tage over, så skal man tænke på det på en anden måde end om dette automatiseres og/eller programmeres på måder der er set hidtil.

Spørgsmålet er mere om der eksisterer et ‘naturligt forhold’ imellem ting som gøres i processen. Eller om den er helt random.

Man kan også tænke på det som et univers; et form for ‘mastering rum’ hvor der er ting man kan gøre, og ting man aldrig ville gøre for at løse problemer i mixet.

Jeg ved ikke nok om mastering til at svare på dette, men mit gæt er at mastering er baseret på faglig viden og et kunstnerisk præg. Man kan igen her forestille sig et kunsterisk rum (som eks. Kan bestå af farver, følelser etc.) og et fagligt rum (alle de parametre du kan tweake).

In that case, så kan man teoretisk set tage brug af samme metode som anvendes i deepfakes (GAN), og spytte noget ‘kreativt’ ud, givet et mix, og placeringer i de to rum.

Men dette er selvfølgelig baseret på alle mulige antagelser. Kunne dog være et sjovt projekt.
Brugeravatar
jakobole
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 878
Sted: København / Vanløse

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 20:27

Jeg kan ikke spille LANDR's master ret højt i hovedtelefoner uden det bliver ubehageligt - min master kan spilles for fuld smadder uden ubehag.
Microsoft Certified MCSA
Brugeravatar
jakobole
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 878
Sted: København / Vanløse

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 20:28

Jeg har svært ved at se hvordan AI kan genkende genre, og defor applikere EQ-kurver der understøtter denne.
Microsoft Certified MCSA
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 34056
Sted: Fyn

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 21:34

Ikke bare genrer, men mere væsentligt de utroligt mange nuancer der er i det meste musik.

Her taler vi både internt i fx verset men også i kontrasten til broen, til omkvædet/droppet. Frekvensbalancen, dynamikken, stereobilledet. Hvad skal kontrolleres dynamisk med fx multibånd eller dynamisk EQ, hvad skal kontrolleres statisk med EQ, hvad bør kontrolleres i M/S eller i alm. stereo?

Måske skal denne processering kun foretages i verset, men ikke i omkvædet? Hvornår er forvrængning fra bevidst hård soft clipping eller limitering acceptabel og hvornår er den ikke?

Hvilken slags distortion på instrumenter eller vokal er bevidst, hvilken er ikke? Det kræver en kæmpe kontekstforståelse.

Hvordan skal dette nummer løses som helhed i forhold til forrige nummer af samme kunstner eller måske et andet nummer med en anden artist, men produceret af samme producer? Det kræver ofte lidt hurtigt detektivarbejde eller at man har en god kommuniktion kørende.

Mennesker kommunikerer nogle gange meget fluffy om deres kunst og kan ikke kommunikere det teknisk eller præcist uanset hvordan man spørger dem: er du sød at lave nummeret så det lyder "venligt" eller "som en sommerdag på stranden".

Vi taler desuden forståelse af spektral analyse - hvad udgør et ikke-acceptabelt klik og hvad er en ønskværdig transient? Den skal den kunne isolere hvad der er vokal og hvad der er andre instrumenter og kunne vurdere hvad der fx er en endelse på et ord - hvilket vil kræve sprogforståelse på flere forskellige sprog, i mit tilfælde typisk engelsk, dansk og svensk.

Hvornår skal en overtone justeres ned i en vokal, hvornår skal den ikke? Hvad er faktisk ikke en overtone i vokalen, men en resonans fra en synth der overlapper? Har den synth været der før eller er det en unik lyd der?

Hvad kræver støjreduktion og hvad er faktisk bevidst? Vinylstøj er stadig særdeles brugt i mange udgivelser, men samme udgivelse kan også have uønsket støj andre steder.

Spektral analyse og reparation er en kæmpe del af professionel mastering, men også et sted der er stort potentiale for AI. Jeg tror ikke vi (i branchen) skal være så bange for AI som konkurrent i de næsten 30-40 år, men se det som et potentielt værktøj der kan løse delopgaver hurtigere.

Og selv hvis vi om 30-40 år sad med en rimelig brugbar mastering-AI, så ville den sandsynligvis kun være en konkurrent for bunden af masteringfødekæden og kræver en del frem-og-tilbage interaktion for at kunne tilpasse sig kundens ønsker.

Et tidsforbrug og et kompromis som de fleste professionelle kunder ikke ville have noget mod stadig at betale et menneske for at undgå.

Til gengæld kunne man forestille sig en verden, hvor flere mennesker måske fik mere fritid og mere tid til at lave kunst. Det kunne samtidig komme branchen til gode. Who knows.
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7916

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 22:43

jakobole skrev:Jeg har svært ved at se hvordan AI kan genkende genre, og defor applikere EQ-kurver der understøtter denne.

Deep learning, som et en bred vifte af metoder, vil kunne forstå genrer bedre end mennesker kan, hvis sangene er encoded rigtigt i vector-rum som jeg beskriver ovenfor. Den påstand hviler på de mange områder hvor denne metode har outperformet mennesker; rubix-cube, mundaflæsning, billedgenkendelse, go, texas holdem, starcraft, skak.

For lige at stramme den lidt ekstra; Temporale Deep learning (RNN) generative (GAN) metoder som f.eks. WaveNet har mere fleksibilitet end de mest avancerede eq’s der eksisterer på markedet. Her er der nemlig tale om en input-output-mapping som kan være uendeligt kompleks: disse metoder er turing-complete og kan derfor estimere enhver tænkelig funktion.

Siden der er SÅ meget fleksibilitet, er det muligt at modellen (givet det rigtigt læringssæt) eks. kan fjerne en musiker, eller lægge én til, stemme en guitar, hvis det giver et mere optimalt resultat.

Lidt fjollet, men det er teoretisk set muligt. Den førnævnte metode kan løse opgaver i hele produktionskæden, for at nå et givet resultat, givet det rigtige læringssæt.

Jeg overdriver, men den eneste begræsning her er data at lære fra. Resten er videnskaben ved at have styr på.
Brugeravatar
jakobole
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 878
Sted: København / Vanløse

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 22:56

Jeg er med på Deep learning - jeg tror dog at det heldigvis vil tag en del år, kva Holgers udmærkede post.
Microsoft Certified MCSA
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7916

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 6. jul 2019, 23:04

Det som vil tage år er læringssættet, resten er input-output mapping. Husk vi ikke programmerer ting den skal kunne gøre, det finder den selv ud af :-)
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 9328
Sted: Frederiksberg

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris [emoji3]

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 02:22

Det minder mig om fattige poker-spillere, der skriver bøger om, hvordan man bliver millionær på poker.
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7916

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 08:15

Alt jeg har skrevet i denne tråd er baseret på forskning som er udgivet og peer-reviewed. Dvs. Metoder som gennem eksperimenter har vist sig at virke. Deepfakes er det mest håndgribelige eksempel på en sådan metode.
Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7916

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 11:18

Jeg forstår iøvrigt godt hvis det jeg skriver virker som en provokation imod et anerkendt og vigtigt fagfelt.

Men det er ikke intentionen overhovedet, jeg syntes bare det er mega fascinerende at tænke på hvad der er muligt, givet de seneste gennembrud indenfor AI.
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 34056
Sted: Fyn

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 15:13

Personligt synes jeg ikke det er nogen provokation.

Tværtimod tror jeg vi skal se AI som endnu et brugbart hjælpeværktøj i arbejdskassen, ikke en erstatning før om så mange år at masteringfeltet er det mindst at bekymre sig om rent "konkurrencemæssigt".

Holger skrev:Spektral analyse og reparation er en kæmpe del af professionel mastering, men også et sted der er stort potentiale for AI. Jeg tror ikke vi (i branchen) skal være så bange for AI som konkurrent i de næsten 30-40 år, men se det som et potentielt værktøj der kan løse delopgaver hurtigere.

Og selv hvis vi om 30-40 år sad med en rimelig brugbar mastering-AI, så ville den sandsynligvis kun være en konkurrent for bunden af masteringfødekæden og kræver en del frem-og-tilbage interaktion for at kunne tilpasse sig kundens ønsker.

Et tidsforbrug og et kompromis som de fleste professionelle kunder ikke ville have noget mod stadig at betale et menneske for at undgå.

Til gengæld kunne man forestille sig en verden, hvor flere mennesker måske fik mere fritid og mere tid til at lave kunst. Det kunne samtidig komme branchen til gode. Who knows.
Brugeravatar
MrBacon
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1098

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 18:21

Ret pres dude men måske interessant for tråden:

Brugeravatar
Mike-air
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 7916

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 18:35

Holger skrev:Personligt synes jeg ikke det er nogen provokation.

Tværtimod tror jeg vi skal se AI som endnu et brugbart hjælpeværktøj i arbejdskassen, ikke en erstatning før om så mange år at masteringfeltet er det mindst at bekymre sig om rent "konkurrencemæssigt".

Der skal vidst også lidt mere til for at provokere dig. Vi må ha en dedikeret tråd til dette på et tidspunkt :-P

Sorry for OT.
Brugeravatar
Rosenfeldt
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 2478
Sted: Hørsholm

Mastering, uden bøvl, og uden over-pris [emoji3]

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 19:15

Jeg kender en del unge der arbejder med musik, som slet ikke har råd til en dygtig gut som Holger eller lignende. Jeg kan derfor sagtens forestille mig, at de vil falde for en service som eMastered - som et udgangspunkt til at sende demoer ud. Hvis ikke man selv kan / eller har mulighed for at lave en "mastering", så er det vel ok at bruge sølle $60 (10 numre) på en online-mastering, fremfor at betale Holger 8,5 tus for 10 numre? :)

Personligt vil jeg helst have mere kontrol over hvad jeg sender ud, og derfor vil jeg enten selv lave en master - eller benytte f.eks Onlinemastering v/Holger, som jeg ved myrerknepper detaljerne ... hvis bare mixet lyder godt! :-D
Senest rettet af Rosenfeldt 7. jul 2019, 19:15, rettet i alt 1 gang.
"nothing is stronger than the weakest part" ...
Brugeravatar
Smittefar
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 3802
Sted: Søborg

Re: Mastering, uden bøvl, og uden over-pris :-)

Indlæg Skrevet: 7. jul 2019, 20:16

Som så mange andre steder i musikbranchen er det forskellige muligheder i forskellige prisklasser. Nogen har 10000 eller mindre til at finansiere en hel udgivelse, og så må man kigge på hvor der skal spares.

Hvis man kan få en acceptabel master på sin plade for et par hundrede, så er det måske nødt til at være godt nok.

Sent from my ONEPLUS A5010 using Tapatalk
Find mig på: Youtube | Facebook | Hjemmeside - eller i mit band Jump

Tilbage til "Branche & Teori"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst