Vil et orkester spille dette?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 11. feb 2019, 16:39

Hvis jeg kunne få hjælp til at omsætte MIDI-data for dette stykke:



(orkester-delen kommer ved 2:17)

- til nodeark med markeringer for strygernes udtryk/dynamik (f.eks. mp-mf osv.)
tror I så at man vil kunne få et orkester til at spille det? Er det "godt nok" til det?

Eller skal der andet og mere til?
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 14:11

Er der en speciel grund til at ingen - hverken på Lydmaskinen eller VI-control eller andre steder, gider besvare mit ellers relevante spørgsmål?
Brugeravatar
derermusikanten000
Executive Producer
Executive Producer
Indlæg: 590
Sted: copenhagen

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 14:19

Hvis du skrev en god dansk tekst med ( roller ) og gerne kristen budskab så kunne det godt bruges - måske forenkle musikken det fremmer forståelsen
måske er det 2 numre -
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 14:24

derermusikanten000 skrev:Hvis du skrev en god dansk tekst med ( roller ) og gerne kristen budskab så kunne det godt bruges - måske forenkle musikken det fremmer forståelsen
måske er det 2 numre -


Jeg tænker på orkester-delen. Der er jo i videoen 2 numre, det første er rent kor, det andet er ren orkester. Det er egentlig to seperate.

Det er orkesterdelen som kommer ind ved 2:17 jeg ønsker spillet af et rigtigt orkester, og som jeg, ifald der overhovedet er en chance for at stykket kan spilles, vil undersøge muligheder for om det kan overføres til nodeark med noget hjælp.

Det er et stort arbejde at forberede MIDI-data og kvantisere det så det på sigt kan konverteres til nodeark via MuseScore. Men hvis ikke jeg har en jordisk chance fordi kompositionen ikke er god nok eller hvad ved jeg, så vil jeg ikke ulejlige mig med det.

Selv er jeg rimelig godt tilfreds med min komposition af orkester-delen, men jeg har brug for at få en uvildig vurdering.
Brugeravatar
dormin
Producer
Producer
Indlæg: 349
Sted: Hammel

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 14:38

Ud fra din midisats skal stykket orkestreres... det tror jeg ikke umiddelbart er det store problem - det er nok mest strygersatsen der skal kigges på. Dog vil der nok komme nogle udfordringer omkring harpen, som de færreste amatørorkestre har i besætningen, og så er både din fløjte og obostemme forholdsvis dyb, og vil måske ikke projicere så godt når det spilles - så det kan være det skal omorkestreres.

Men det er da helt klart muligt.

Om du så efterfølgende kan finde et orkester der vil bruge tid på det, det er så en anden sag. - Det er nok nemmest/mest realistisk med et "lokalt amatørorkester" som vil kunne overtales til en gennemspilning eller to.
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 14:51

*slet*
Senest rettet af mediumaevum 12. feb 2019, 15:47, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Christoffer I. N.
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 30244
Sted: Hørsholm

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 15:02

Jeg har ikke hørt dit nummer. Men for at svare på dit spørgsmål: "Vil et orkester spille dette?"
Svaret er Ja.
Orkestre spiller det de bliver betalt for at spille. Kan du ikke selv skrive noterne, så findes der folk der tager imod betaling for at gøre det.

Når det så er indspillet, så findes der også folk der tager imod betaling for at mixe det, m.m....
Gravity Assist - First Contact - Mit første forsøg med programmet Paulstretch, fra April 2016:
https://youtu.be/d5gpvYRPglk
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 15:41

Christoffer I. N. skrev:Jeg har ikke hørt dit nummer. Men for at svare på dit spørgsmål: "Vil et orkester spille dette?"
Svaret er Ja.
Orkestre spiller det de bliver betalt for at spille. Kan du ikke selv skrive noterne, så findes der folk der tager imod betaling for at gøre det.

Når det så er indspillet, så findes der også folk der tager imod betaling for at mixe det, m.m....


Hvis det nu er koncert, hvordan arrangerer man det så? Jeg har ikke økonomien til at betale for at få dem for at spille.
Brugeravatar
Hald
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8599
Sted: Vind / Holstebro

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 12. feb 2019, 22:46

Christoffer I. N. skrev:Jeg har ikke hørt dit nummer. Men for at svare på dit spørgsmål: "Vil et orkester spille dette?"
Svaret er Ja.
Orkestre spiller det de bliver betalt for at spille. Kan du ikke selv skrive noterne, så findes der folk der tager imod betaling for at gøre det.

Når det så er indspillet, så findes der også folk der tager imod betaling for at mixe det, m.m....

+1

Spørgsmålet er om du forventer at det skal spilles sådan som du har lavet det, eller om den der skal orkestrere det på noder må tage kunstnerisk frihed og optimere dem. Uanset bliver det næppe gratis, uden at have erfaring med det, og uden at kunne læse noder, tænker jeg at de dele af orkestret der skal i brug, skal have skrevet én eller flere specifikke noder til hver deres part.

Hvis du ikke kan rydde op i noderne selv, skal du bruge en der kan og vil det. Jeg har selv tidligere skulle bruge nogle blæsere til et projekt, ham der skulle spille på dem, spurgte efter noder, så jeg gik ind og hentede min midi skitse, lavede den til noder i Logic, printede dem ud.. Hvorefter han sukkede, fandt blyanten frem og begyndte at rette og lave notater så de blev brugbare, og selv efter det havde han svært ved det på trods af hans ganske flotte talent for instrumentet.

Lad os så sige at du finder en der vil og kan orkestrere dit musik på noder til de forskellige musikere, så skal du have fundet nogle musikere der har lyst og mulighed for at spille det, og selv hvis du får en musikskole med amatører til det, så står du stadig uden en ordentlig optagelse.

Det er en hård kamp i modvind, det kræver nok en økonomi eller et netværk af folk der kan se potentiale i projektet og vil være med til det.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 10 år med ørene i Lydmaskinen -
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 13:35

Hald skrev:Det er en hård kamp i modvind, det kræver nok en økonomi eller et netværk af folk der kan se potentiale i projektet og vil være med til det.


Det er præcis det jeg frygtede... det er kun de rigtige personer med de rigtige forbindelser, som kan få lov til at komme frem her i livet, det gælder med alt hvadend det er musik, kunst, eller sågar venner...

Verden er sq' et hårdt sted...
Brugeravatar
Hald
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8599
Sted: Vind / Holstebro

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 13:56

Dog er det måske ikke så dyrt som man forestiller sig, man kan da indhente en pris hos en der kan lave arbejdet, måske vedkommende har nogle kontakter eller viden omkring orkester der kan indspille det og hvad det skulle koste.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 10 år med ørene i Lydmaskinen -
Brugeravatar
dormin
Producer
Producer
Indlæg: 349
Sted: Hammel

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 14:03

Hvad vil du bruge orkesteret til? Hvilket formål tjener det? At du vil have feedback fra musikerne på din musik? At du kan få det indspillet for at bruge indspilningen til noget?

Forventer du andre skal stille deres ressourcer, erfaring og tid til rådighed for dig kvit og frit?
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 14:16

dormin skrev:Hvad vil du bruge orkesteret til? Hvilket formål tjener det? At du vil have feedback fra musikerne på din musik? At du kan få det indspillet for at bruge indspilningen til noget?

Forventer du andre skal stille deres ressourcer, erfaring og tid til rådighed for dig kvit og frit?


Jeg havde mere tænkt mig det som en del af en større koncert med andre komponisters værker og på den måde lade indtjeningen ved billetter betale for opførelsen uden tanke på profit.

Men er det at stræbe for højt?
Brugeravatar
Hald
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8599
Sted: Vind / Holstebro

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 14:50

Men da der alligevel skal betales KODA ved opførelsen, hvorfor skulle en orkester-NJ (node jokey, *slow clap*) vælge at smide din node på i den korte tid der er til at spille sådan en koncert frem for de andre typiske greatest orkester-hits?
Det er nok det spørgsmål du skal kunne besvarer før det kan lade sig gøre.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 10 år med ørene i Lydmaskinen -
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 16:22

Hald skrev:Men da der alligevel skal betales KODA ved opførelsen, hvorfor skulle en orkester-NJ (node jokey, *slow clap*) vælge at smide din node på i den korte tid der er til at spille sådan en koncert frem for de andre typiske greatest orkester-hits?
Det er nok det spørgsmål du skal kunne besvarer før det kan lade sig gøre.


Jeg er ikke medlem af KODA.

Jeg er ikke sikker på jeg forstår problemet?

Javist vil der være mange andre numre, som de hellere vil spille, end mit nummer... ja, det er naturligvis den udfordring alle nybegyndere står med.
Men hvordan gør andre nybegyndere? Hvordan fik de gennembrud?
Brugeravatar
Kimex
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 677
Sted: Aarhus

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 21:00

Er der ingen profesionelle orkester musikere som kan finde på at spille musik bare.fordi de finder det spændende og udfordrende? Eller spiller man bare for dem som betaler ?
I så fald har kunsten da trænge kår i den genre.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11966
Sted: Århus

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 21:39

Kimex skrev:Er der ingen profesionelle orkester musikere som kan finde på at spille musik bare.fordi de finder det spændende og udfordrende?

Jo, det er der. Halds beskrivelse af at repertoiret primært vælges ud fra kommercielle hensyn er ikke noget jeg kan genkende.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
Der er nu en ting, det ville være skønt at have vidst: om de fleste er de bedste, eller bare de fleste
Brugeravatar
dormin
Producer
Producer
Indlæg: 349
Sted: Hammel

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 22:17

mediumaevum skrev:Jeg havde mere tænkt mig det som en del af en større koncert med andre komponisters værker og på den måde lade indtjeningen ved billetter betale for opførelsen uden tanke på profit.


Hvilken type koncert havde du i tankerne, og hvilket orkester (navn) tænker du på?
Brugeravatar
dormin
Producer
Producer
Indlæg: 349
Sted: Hammel

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 22:18

mediumaevum skrev:Javist vil der være mange andre numre, som de hellere vil spille, end mit nummer... ja, det er naturligvis den udfordring alle nybegyndere står med.
Men hvordan gør andre nybegyndere? Hvordan fik de gennembrud?


Hvordan forestiller du dig en kontakt til et orkester kan skabes, med dig selv som udgangspunkt?
Brugeravatar
Peter
Producer
Producer
Indlæg: 480
Sted: Kbh

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 22:21

Min indgangsvinkel ville være, at undersøge om der er et kammer orkester i lokalområdet. Tjek kirker, biblioteker, lokale aviser , hvor de evt advisere eller øver. Tage kontakt til dem og spørge om de ville være interesseret i, at opfører et stykke skrevet specielt til dem og deres instrumenter.
Det vil så kræve et kompromis fra din side, at skrive til netop dem.
Hvis de er interesseret kan det være, at de er villige til, at hjælpe med midi til node problematikken.

Derefter arrangere studie tid hvis det skal optages prof. Eller spørge på det lokale bibliotek eller kirke om de er interesseret i en lille koncert en eftermiddag eller aften.

Håber du kan bruge rådet.

Kan du i øvrigt ikke genbruge nogle af dine gamle tråde, uden at have overblik over dem, så føles det som nogen af de samme problematikker går igen og igen.
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 9382
Sted: Frederiksberg

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 13. feb 2019, 23:51

mediumaevum skrev:[

Det er præcis det jeg frygtede... det er kun de rigtige personer med de rigtige forbindelser, som kan få lov til at komme frem her i livet, det gælder med alt hvadend det er musik, kunst, eller sågar venner...

Verden er sq' et hårdt sted...

Stop det der klynk. Sikke dog en gang vrøvl.....At du har personlige udfordringer med din tilgang til livet, giver dig ikke ret til en så voldsom udmelding - som jo dybest set er en grov desavouering af alle, der er kommet frem her i livet. I din verden er de kun der, fordi de har de rigtige forbindelser.....det er ikke til at holde ud at høre på.

Parametre som talent, flid, personlighed, villighed til at stille op, viljestyrke - og tag den bare videre - det er nøglen til succes. Men det er selvfølgelig let at komme videre med livet, hvis man tror og undskylder alt med, at det handler om flid, fedt og snyd. Find nu ud af det og prøv at tage det ind - du kommer ingen vegne med den attitude, du har.....alle du skriver med i diverse fora kæmper for deres musik og ved at de skal præstere for at komme ud i verden - intet kommer af sig selv. Du vil have opført et værk på få minutter, som du ikke har noder til - ikke går ud i miljøet med - ikke præsenterer nogen tanker om, hvor og i hvilken sammenhæng det skal spilles. Hvis du vil have noget ud - så er du nødt til at komme ud af dit rum - uanset diagnose - du er nødt til at prøve at rejse penge - du er nødt til at møde mennesker. Du er nødt til at gribe i egen barm og ikke tro, at det er synd for dig - du er nødt til at ændre dit syn på branchen, hvis du overhovedet tør tænke tanken at få spillet din musik. Du bevæger dig i en genre, hvor mestrene står i kø og hvor der er massive mængder kvalitet - det kæmper du med. Og måske dårlig udtrykt - men hvorfor mener du egentlig selv, at man skal spille DIN musik istedet for så meget andet, som er lige til at gå til? Kom nu - sæt i gang - og held og lykke!
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 14. feb 2019, 10:11

gs-dk skrev:Stop det der klynk. Sikke dog en gang vrøvl.....At du har personlige udfordringer med din tilgang til livet, giver dig ikke ret til en så voldsom udmelding - som jo dybest set er en grov desavouering af alle, der er kommet frem her i livet. I din verden er de kun der, fordi de har de rigtige forbindelser.....det er ikke til at holde ud at høre på.

Parametre som talent, flid, personlighed, villighed til at stille op, viljestyrke - og tag den bare videre - det er nøglen til succes. Men det er selvfølgelig let at komme videre med livet, hvis man tror og undskylder alt med, at det handler om flid, fedt og snyd. Find nu ud af det og prøv at tage det ind - du kommer ingen vegne med den attitude, du har.....alle du skriver med i diverse fora kæmper for deres musik og ved at de skal præstere for at komme ud i verden - intet kommer af sig selv. Du vil have opført et værk på få minutter, som du ikke har noder til - ikke går ud i miljøet med - ikke præsenterer nogen tanker om, hvor og i hvilken sammenhæng det skal spilles. Hvis du vil have noget ud - så er du nødt til at komme ud af dit rum - uanset diagnose - du er nødt til at prøve at rejse penge - du er nødt til at møde mennesker. Du er nødt til at gribe i egen barm og ikke tro, at det er synd for dig - du er nødt til at ændre dit syn på branchen, hvis du overhovedet tør tænke tanken at få spillet din musik. Du bevæger dig i en genre, hvor mestrene står i kø og hvor der er massive mængder kvalitet - det kæmper du med. Og måske dårlig udtrykt - men hvorfor mener du egentlig selv, at man skal spille DIN musik istedet for så meget andet, som er lige til at gå til? Kom nu - sæt i gang - og held og lykke!


Jeg erkender at det var forkert formuleret fra min side. Det jeg mente var, at flid ikke gør det alene. Som du selv siger, skal man ud i verden og have de rigtige forbindelser.

Som du også selv spørger: Hvorfor skulle de spille mit musik, fremfor andres? Det er netop dét som er kernen i min oprindelige, dårligt formulerede kommentar: Det er svært, for ikke at sige umuligt for en udefra at komme ind og få spillet sit musik, og da slet ikke til en koncert.

Lad os sige bare for teoretisk skyld at jeg studerede med flid og lagde mange kræfter i musikteori; hvad så derefter? Hvordan vil du have jeg skal komme videre? Så sidder jeg dér med alle noderne og værkerne som efter flid i musikstudier (teoretisk set) er på højde med Vaughan Williams og Gustav Holst... og hvad så?

Nobody cares. Hvis du ikke har en halv million eller de rette forbindelser, hvordan vil du så have man skal komme ud i verden og realisere drømmene?

Success kommer af flid, talent - og held.
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 11966
Sted: Århus

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 14. feb 2019, 10:17

mediumaevum skrev:Nobody cares. Hvis du ikke har en halv million eller de rette forbindelser, hvordan vil du så have man skal komme ud i verden og realisere drømmene?

Networking. Sociale skills. Promovering. Jep, jeg ved at jeg dermed rammer ned i dine største shortcomings, men det er ikke desto mindre sandt.

Uden at have fået taget mig sammen til at høre værket der diskuteres her, så kan jeg ud fra generelt kendskab til din stil sagtens forestille mig at et lokalt amatørorkester vil kunne synes det er sjovt at give sig i kast med det. Men det kræver at du kommer nok ud af hulen til at gå til dem, præsentere dig og musikken for dem, og invitere til det samarbejde det er, at få dem til at spille din musik, endda med nok overbevisning, selvtillid, karisma og lækkert hår til at de vil synes at det er sjovt at samarbejde med dig. De opdager dig ikke af sig selv.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
Der er nu en ting, det ville være skønt at have vidst: om de fleste er de bedste, eller bare de fleste
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 9382
Sted: Frederiksberg

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 14. feb 2019, 10:22

Hele din indgangsvinkel er forkert, når du tror, at det kan gøres med at studere musikteori og være flittig. Det handler om et miks af alle de ting, jeg skrev - plus meget mere. Et livs arbejde som ikke opnåes ved at spille fragmenterede klip på et internet forum. Du skal jo have noget (og helst ORIGINALT) materiale at præsentere for folk (noder og musik) - for orkestre, bookere, instruktører m.fl. Det har du ikke - ergo har du ingen chancer for at komme derud, hvor du forøvrigt selv er nødt til at komme for at opnå én procent af, hvad du håber på. Din tilgang til verden må opdateres til at være realistisk - der er ikke nogen chance for, at orkestre går igang med din musik, når det lyder som en light (meget light) version af mesterværker - så tager man originalen. Du siger selv - "hvordan skal man komme ud i verden"? - well, man kan starte med at gå ud i den. Hvis du - grundet din sygdom - ikke kan det, så er det meget lidt realistisk at komme derhen, hvor du vil.
Brugeravatar
mediumaevum
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1724

Re: Vil et orkester spille dette?

Indlæg Skrevet: 14. feb 2019, 10:28

david mondrup skrev:
mediumaevum skrev:Nobody cares. Hvis du ikke har en halv million eller de rette forbindelser, hvordan vil du så have man skal komme ud i verden og realisere drømmene?

Networking. Sociale skills. Promovering. Jep, jeg ved at jeg dermed rammer ned i dine største shortcomings, men det er ikke desto mindre sandt.

Uden at have fået taget mig sammen til at høre værket der diskuteres her, så kan jeg ud fra generelt kendskab til din stil sagtens forestille mig at et lokalt amatørorkester vil kunne synes det er sjovt at give sig i kast med det. Men det kræver at du kommer nok ud af hulen til at gå til dem, præsentere dig og musikken for dem, og invitere til det samarbejde det er, at få dem til at spille din musik, endda med nok overbevisning, selvtillid, karisma og lækkert hår til at de vil synes at det er sjovt at samarbejde med dig. De opdager dig ikke af sig selv.


Jeg har ingen af delene...

Promovering lykkes heller ikke.

gs-dk skrev:Du skal jo have noget (og helst ORIGINALT) materiale at præsentere for folk (noder og musik)


Stykket jeg præsenterede i denne tråd ER original. Melodien findes ikke andre steder.

Tilbage til "Branche & Teori"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Facebook External Hit (hippo_test) og 2 gæster