Originalitet eller mønstre?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar
Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Originalitet eller mønstre?

Indlæg af mediumaevum »

Nu har jeg købt et kursus af Mike Verta som anbefalet af Bryla, hvor der indledningsvis fortælles om hvor vigtigt det er med mønstre og genkendelighed.

Men på Lydmaskinen får jeg ofte - hvis ikke altid - at vide at mine stykker mangler originalitet, netop FORDI der er mønstre og genkendelighed, og derfor plagiat på gamle kendte numre.

Hvad er op og ned her? Jeg er blevet mere forvirret end jeg fik klarhed for sagen.

Medlemsavatar
Mike-air
Forum Donator
Indlæg: 10300
Sted: Oslo

Indlæg af Mike-air »

Jeg tror det er vanskeligt at forklare, men jeg kan komme med en analogi fra den videnskabelige verden.

Generaliseret er det "ånden" at alle arbejder sammen indenfor et felt, og bygger videre på hinandens opdagelser - eller piller dem fra hinanden hvis ikke de er solide. Det gøres sådan fordi det er "fællesskabets bedste" at man kommer nærmere sandheden. Der er derfor også en gensidig respekt blandt forskere ved at man ikke plagierer hinandens arbejde - man citerer alt, og altså opgiver alt man bygger videre på. Forskning bliver også kun udgivet og accepteret af fællesskabet hvis det har et element af originalitet. Altså at der tilføjes noget nyt.
Plagieres eksisterende forskning, bliver man udstødt fra fællesskabet og i værste tilfælde dømt for videnskabelig uredelighed.

Det kan vel også overføres til musikkens verden, hvor en genre for eksempel er et fællesskab af kunstnere, som bygger på hinandens arbejde: En artist forsøger sig med en lille ændring i stilen, som fungerer godt. Andre bliver inspirerert, og pludselig opstår noget nyt. Men det er fællesskabet som udvikler genren sammen. Gensidig respekt opstår derfor også når der er en originalitet i det værk som man byder ind med. Og det modsatte sker når man plagierer, og/eller originaliteten ikke eksisterer. I musikkens verden er det så en lawsuit for ophavsretten.

Det er ikke en 1:1 sammenligning, men you get the point. Og for at svare endnu mere præcist, vil jeg påstå at du skal have dybdekendskab til genren før du kan være helt i stand til at skille originalitet fra plagiering. Så det er måske det du mangler; dybdekenskab indenfor din genre?

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

Mike-air skrev:Jeg tror det er vanskeligt at forklare, men jeg kan komme med en analogi fra den videnskabelige verden.

Tak for din forklaring.

Jeg ved ikke om jeg har dybdekendskab inden for min genre. Men jeg har hørt en del kirke-salme-musik på youtube og uden jeg ved hvad det hedder, kan jeg sige at de alle har nogle tonesammenfald, som er ens, et slags mønster de alle byder ind med selvom de alle er forskellige.

Jeg kan godt lide denne kirke-salme-musik, og forsøger at lave mine egne værker. Der vil være lån fra forskellige geneve-psaltere samt Brahms, Vaughan Williams, Holst mfl. Det sammensætter jeg så til mine egne værker. Jeg ved alle andre komponister gør det samme, men ingen af dem lister jo deres inspirationskilder op i video-beskrivelsen på youtube, vel?

Nej, de kopierer fra de gamle kunstnere, og kalder det deres eget. Hvis de må, hvorfor må jeg så ikke?

Vi taler iøvrigt inspirationskilder som er flere hundrede år gamle eller ihvertfald så gamle at copyright er udløbet. Og både Vaughan Williams og Gustav Holst's værker bygger ofte på gamle, kendte engelske salmer fra 1600-tallet.

Men hovedsagen er, at jeg føler der er en forskelsbehandling. Alle andre må gerne kopiere fra gamle værker, men jeg må ikke.
Det er det jeg forsøger at forstå, hvad jeg helt præcist gør galt, som andre ikke gør galt, så jeg kan kopiere fra gamle værker, uden at plagiere.

Medlemsavatar
bryla
Forum Donator
Indlæg: 11441
Sted: Esbjerg

Indlæg af bryla »

Igen blander du to ting sammen. Du sætter et lighedstegn mellem mønstre/genkendelighed og originalitet/plagiat. Et lighedstegn der ikke eksisterer.
skriver noder

Medlemsavatar
dormin
Forum Donator
Indlæg: 489
Sted: Hammel

Indlæg af dormin »

Taler Mike Verta ikke om at det er vigtigt for komponisten at være klar over at det for lytteren er vigtig at have noget at holde sig til ellers så mister lytteren interessen? - Interessen kan fastholdes ved f.eks. kendte akkordforløb/kadencer, rytmiske eller tematisk/melodiske gentagne elementer.

Derudover at det er vigtigt at "økonomisere" udviklingen - dvs. at løbende udvikle musikken ved at ændre "mindst muligt" (i modsætning til radikale ændringer - og det som bryla betegner som "snaps" - dvs. holde sig fra at tage noget ind der er helt uden sammenhæng med det der i øvrigt er blevet præsenteret) - og samtidig at være opmærksom på at der for lytteren også skal være en naturlig udvikling (rød tråd) - dvs. hvor komponisten ofte har "hørt" det vedkommende har arbejdet på/skrevet til hudløshed, og derfor kan have en tendens til at starte med et for komplekst udgangspunkt - hvor der sker for mange ting på samme tid, for "det har vi jo hørt" eller "det er for 'nemt'".

Der er ikke tale om plagiat eller låne fra andre komponister i den forstand - men derimod at nogle elementer kan være meget "trivielle" og så stadig virke i en "ny kontekst".

Medlemsavatar
mediumaevum
Medlem
Indlæg: 3656

Indlæg af mediumaevum »

dormin skrev:Taler Mike Verta ikke om at det er vigtigt for komponisten at være klar over at det for lytteren er vigtig at have noget at holde sig til ellers så mister lytteren interessen? - Interessen kan fastholdes ved f.eks. kendte akkordforløb/kadencer, rytmiske eller tematisk/melodiske gentagne elementer.

Derudover at det er vigtigt at "økonomisere" udviklingen - dvs. at løbende udvikle musikken ved at ændre "mindst muligt" (i modsætning til radikale ændringer - og det som bryla betegner som "snaps" - dvs. holde sig fra at tage noget ind der er helt uden sammenhæng med det der i øvrigt er blevet præsenteret) - og samtidig at være opmærksom på at der for lytteren også skal være en naturlig udvikling (rød tråd) - dvs. hvor komponisten ofte har "hørt" det vedkommende har arbejdet på/skrevet til hudløshed, og derfor kan have en tendens til at starte med et for komplekst udgangspunkt - hvor der sker for mange ting på samme tid, for "det har vi jo hørt" eller "det er for 'nemt'".

Der er ikke tale om plagiat eller låne fra andre komponister i den forstand - men derimod at nogle elementer kan være meget "trivielle" og så stadig virke i en "ny kontekst".
Ok, ja, det giver meget bedre mening.

F.eks. taler han om, at noget kan være cliché, men man kan undgå det ved f.eks. at ændre på harmonierne, eller bringe noget nyt/ukendt ind, efterfølgende. Derudover skal man kunne "retfærdiggøre" sine udviklinger og nye tiltag - f.eks. ved at tage en vigtig tone i melodien/akkorderne (f.eks. tertsen) og bringe den ind i en ny sammenhæng, på en måde så det giver mening.

Nyt svar