Side 1 af 1

Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 3. jul 2018, 00:32
af beebotto
Jeg har det her nummer jeg skal have lært men bliver sgu lidt forvirret af de små tal der er hist og pist under akkorderne og de der 4-3 der er rundt omkring.. Er der nogen her der kan hjælpe?
På forhånd tak :)

DSC_0123.JPG
DSC_0123.JPG (6.16 MiB) Vist 314 gange

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 3. jul 2018, 07:01
af Graceville
De foreslår du spiller tertsen (3) eller kvinten (5) som bastone.

G med 5 under er i virkeligheden en D med en kvart og en sekst oveni og det skrives traditionelt som G/d

Så i andre sangbøger ville der stå G/d og E/g#

men der har nok siddet en forelægger der har insisteret på en slags generalbas-notation.

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 3. jul 2018, 07:09
af Graceville
Når det er 4-3 spiller du kvarten = 4 = g i Ddur, som du lader falde på plads til f# som er 3. tone i akkorden (tertsen).

Fandt lige denne musikteori der forklarer det meget godt: http://learnmusictheory.net/PDFs/pdffil ... nsions.pdf

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 3. jul 2018, 08:29
af bryla
Hmm. Det er dårligt skrevet. Den første 4-3 er en G/D. Den anden er en D/A og den tredje er en E7/A. Ingen af dem er egentlig 4-3’ere men de bliver opløst lige bagefter til hhv D, A og A.

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 4. jul 2018, 06:45
af gs-dk
Som i virkelig dårlig noteret.

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 4. jul 2018, 08:31
af bryla
Det er ikke så sjældent jeg bliver chokeret i udgivelser.

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 4. jul 2018, 20:36
af dormin
Graceville skrev: men der har nok siddet en forelægger der har insisteret på en slags generalbas-notation.


For mig ligner det nærmere en krydsning mellem normal becifring og funktionsanalyse med nogle beskrevne forudhold.
Generalbas er mere en harmoniseringsnotation ud fra en basstemme (Basso Continuo).

Ud fra nodesatsen/formatet så kunne det godt minde om højskolesangbogen eller lign.

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 4. jul 2018, 20:52
af dormin
bryla skrev:Hmm. Det er dårligt skrevet. Den første 4-3 er en G/D. Den anden er en D/A og den tredje er en E7/A. Ingen af dem er egentlig 4-3’ere men de bliver opløst lige bagefter til hhv D, A og A.


Nja... Det er godt nok tonerne i en G/D (i takt 2) der skal spilles... men rent analysemæssigt så er noteringen her mere præcis - i det du har en dominant-tonika helslutning (starten er en en form for T-S-D-T), med en form for forsiring/vendetone - altså A dur -> D dur hvor du så i D dur akkorden har en bevægelse uden for akkorden og tilbage igen, uden der egentlig er tale om et akkordskifte.

Det samme gælder de øvrige i takt 4 - her er kadancen/slutningen på dominanten - altså DD -> D (i relation til D-dur) - her E->A. Igen er D/A de rigtige toner, som du skriver, men funktionen er stadig en dominant->tonika kadence med er forudhold på A.
Tilsvarende i takt 8.

Det er for mig at se mere en beskrivelse af de akkordfremmede toner/forudholdene end der egentlig er tale om egentlige akkordskifte.

Så på den måde er den lidt mystiske notation her mere præcis i forhold til den harmoniske analyse af stykket, men noget fremmed i forhold til den gængse becifring. Den forudsætter i hvert fald et lidt mere analytisk kendskab til akkorderne og deres forskellige trin og toner.

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 4. jul 2018, 21:59
af david mondrup
dormin skrev:Så på den måde er den lidt mystiske notation her mere præcis i forhold til den harmoniske analyse af stykket, men noget fremmed i forhold til den gængse becifring. Den forudsætter i hvert fald et lidt mere analytisk kendskab til akkorderne og deres forskellige trin og toner.

Det er jeg enig i. Og det gør den mindre egnet til praktisk brug. Når man sidder og spiller til fællessang har man brug for at læse det der er hurtigt at omsætte til fingre og tangenter. Man har ikke brug for en analyse.
dormin skrev:Ud fra nodesatsen/formatet så kunne det godt minde om højskolesangbogen eller lign.

Jeg spiller fra højskolesangbogen nærmest dagligt, og den er heldigvis markant mere brugbart becifret end det der vises på billedet (med undtagelse af enkelte sange, der af en eller anden grund er forkert becifret ... ). Herunder er samme sang fra netop højskolesangbogen:
2018-07-04 21.52.02.jpg
2018-07-04 21.52.02.jpg (3.16 MiB) Vist 186 gange

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 12. jul 2018, 21:09
af dormin
Ved lidt søgning - bl.a. på http://www.den-blå.dk - fandt jeg frem til at der i den 17. udgave af Højskolesangbogen (eller rettere "Folkehøjskolens sangbog" som var titlen indtil 17. udgave - i den 18. udgave som er den seneste skiftede den navn til Højskolesangbogen) var "Der er så yndigt..." med et nummer 508. Jeg bestilte udgaven på biblioteket og hentede den i dag. - 17. udgave er fra 1989 og dette oplag jeg har her, 14. oplag, er fra 1996, så vidt jeg kan se.

Herunder kan I se "forordet" omkring becifringen - som indeholder forklaringen på den anvendte notation - hvis umiddelbare intention faktisk var at gøre det nemmere at spille efter (på bl.a. guitar). - Nu er udgaven selvfølgelig næsten 30 år gammel, og bl.a. er H i mellemtiden blevet "internationaliseret" og blevet til B (hvilket er noget pjat for mig at se - men det er så en helt anden diskussion) - så hvad der den gang var anset for "nemmere" skal måske også ses i lyset af de 30 år mellem den gang og nu.

Det er heller ikke alle becifringerne der er mere harmonisk præcise kan jeg se ved en hurtig bladring - D/5 (med kvinten i bassen) skrives bl.a. i stedet for kvart-sekst forudholdet i slutningen af en kadence mod D (via A7) osv.

Folkehøjskolens sangbog - 17. udgave, 14. oplag.png
Folkehøjskolens sangbog - 17. udgave, 14. oplag.png (260.69 KiB) Vist 94 gange

Re: Forklaring af mystiske tal i mine becifringer

: 12. jul 2018, 22:08
af Kimex
Jeg har ikke læst alle indlæg, Jeg stiger lidt af når det bliver for teoretisk. Men jeg stødte på det samme med becifringer til en Rugsted Kreuzfeld sang. der var tilføjet (4) til nogle akkorder. Jeg fandt ud af, med hjælp fra andre, at det var en sus4 akkord, kalder jeg det. Og i en f.eks. D akkord er det den fjerde tone i scalaen som skal tilføjes, altså tonen G. og det kaldes Dsus4. Det er mit primitive system til guitar. Jeg ved ikke om det er rigtigt. Jeg søger på akkorden når jeg støder på en jeg ikke kender, lærer nummeret og glemmer alt om hvad akkorden hedder. Jeg skal sgu have strammet op på det teoretiske.