Indtjening?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
nik14
Groupie
Groupie
Indlæg: 3
Sted: Odense

Indtjening?

Indlæg Skrevet: 2. apr 2018, 12:19

Hej allesammen,

Mit navn er Niklas, jeg er 16 år. Jeg går og intersserer mig for musik, og overvejer at tage et kursus indenfor musikproduktion.

Men jeg har tænkt på...:
- Hvordan tjener man penge i branchen?
- Hvad ligger priserne på?
- Hvordan finder sælger og kunder hinanden? netværk? nogle bestemte hjemmesider / facebook grupper eller lign?


På forhånd tak!
Brugeravatar
Holger
Audio Alchemist
Audio Alchemist
Indlæg: 32660
Sted: Fyn

Re: Indtjening?

Indlæg Skrevet: 2. apr 2018, 13:33

Hej Niklas og velkommen til.

1. Du kan se en god oversigt over indtjeningsstrømmen her:
viewtopic.php?f=39&t=55101

Den er primært fokuseret på musikproduktion og sangskrivning. Ikke så meget på lydteknik, men det er bestemt også en god og stabil måde at tjene penge på, hvis man er dygtig.

2. Priserne på hvad?

På musikproduktion svinger det utroligt meget afhængig af hvor stort et navn man har og hvor dygtig man er til at forhandle. Typisk i DK er der som profesionel musikproducer et fee på 25.000 kr. eller mindre + moms samt en procentsats af salg/streaming.

Som succesfuld lydtekniker har man typisk en timeløn på 500 - 1.500 kr. i timen + moms afhængig af hvad man laver og om man har studie/udstyr eller er ude på livejobs uden eget udstyr, hvor jeg har hørt timelønne helt ned til 350 kr. Som selvstændig - næsten uafhængig af branche - bør man typisk have en timeløn på mindst 500 kr. + moms for at det løber rundt med skat, udgifter, administrationstid og som kompensation for manglende pension og feriepenge.

3. Primært word of mouth og netværk, som jo lidt er samme ting. Anbefalingerne kommer når man konsekvent leverer høj kvalitet og til tiden og gerne er nogenlunde omgængelig som person. Og så sker det naturligvis at nogle opdager hinanden via Lydmaskinen eller på Facebook, osv. Annoncer i Google og lign. har efter min mening ikke den store værdi i musikbranchen. Det fungerer fint hvis man har en ny/specifik service på markedet eller hvis man tilbyder undervisning/kurser, men man kan ikke reklamerer for musikproduktion og regne med at det har den store effekt på kunderne.
nik14
Groupie
Groupie
Indlæg: 3
Sted: Odense

Re: Indtjening?

Indlæg Skrevet: 3. apr 2018, 11:46

Tak for svar :D

Tilbage til "Branche & Teori"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster