Noder til orkester?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
mediumaevum
Producer
Producer
Indlæg: 374

Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 16:59

Jeg har komponeret dette værk:


- nu vil jeg udskrive noderne med henblik på at det (måske) kan spilles af et rigtigt orkester - live. Jeg kan ikke selv sætte noder sammen, men får hjælp til det af en musiker. Han laver dog ikke selv klassisk musik, og har derfor ikke 100 % forstand på hvordan man skal sætte det op til orkester.

Mine spørgsmål går derfor på:

1. Er det en god idé at lade ovennævnte stykke blive spillet i et orkester? Er det godt nok til det, eller bør jeg lave noget videre på det?

2. Udover nodeskrivning (jeg eksporterer fra FLStudio til MIDI og importerer i MuseScore) hvad skal vi da være opmærksomme på? Jeg har en idé om at splitte track'et op i flere dele, en intro, og 4 efterfølgende dele, og en slutning. Udprint bliver derfor i flere del-elementer, dvs. ark. Men vil det være en god idé eller skal det hele udskrives i ét ark?

3. Hvordan skal bækkener, snare-drum og Timpani noteres? Der hvor jeg laver overgange, hvor timpani og bækkener går op i lydstyrke, hvordan noteres det?

4. I FLStudio har jeg lavet Envelope så lydstyrken for nogle instrumenter går op og ned. Jeg forventer det er en eventuel kommende dirigents opgave, men hvordan noteres det?

5. Hvad koster et orkester, som kan spille det stykke?
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8341
Sted: Frederiksberg

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 18:31

1. Om det er en god idé? Umuligt at svare på - hvis det er for din egen fornøjelses skyld, så skal du være klar over, at det er en meget dyr fornøjelse. Jeg tror ikke, at du skal regne med, at det "bare lige" bliver spillet - du kan måske spørge et amatør-orkester om de vil spille det igennem for dig mod lidt pause-snacks mm.
2.udskriv det hele i ét ark - eller flere sammenhængende. Det andet bliver noget rod.
3. Ham der skal skrive noderne ved det helt sikkert - man bruger ganske alm. nodesystem til det. På samme måde som et crescendo tegn for dynamik, der stiger.
4. Det er ikke dirigentens opgave - det står i noderne - og musikerne spiller det.
5. Professionelt orkester - DYRT - meget DYRT. Dertil skal du have en dirigent, sal eller studie - og tekniker med mere. Du skriver jo ikke svær musik at spille og et professionelt orkester vil (hvis nodematerialet er helt ok) spille det fra bladet - men der er jo minimumstariffer. Hvis du har et orkester skal det bruges - altså indspil flere stykker - ikke bare det ene. Jeg har indspillet i Prag flere gange og der har man f.eks. et 4 timers modul at arbejde med.

Ikke for at fornærme dig - men du må hellere bruge alle de penge på noget gedigen undervisning og det kan du få meget af for det en indspilningssession vil koste dig.
Brugeravatar
Hald
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 7147
Sted: Vind / Holstebro

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 19:01

Hvis det kun er for din egen skyld, vil jeg også sige at du skal ud og finde nogle mindre orkestre, evt lagkageindspille det, altså finde nogle mindre grupper med hver deres instrumenttype som spiller til et cue-track. Det kunne være trommer først, så strygerne, så blæserne, så koret. Men selv hvis man får amatører til at hjælpe bliver det nok hverken billigt eller nemt.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 8 år med ørene i lydmaskinen -
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8341
Sted: Frederiksberg

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 19:08

Hald skrev:Hvis det kun er for din egen skyld, vil jeg også sige at du skal ud og finde nogle mindre orkestre, evt lagkageindspille det, altså finde nogle mindre grupper med hver deres instrumenttype som spiller til et cue-track. Det kunne være trommer først, så strygerne, så blæserne, så koret. Men selv hvis man får amatører til at hjælpe bliver det nok hverken billigt eller nemt.


Undskyld - men glem det:) Alene det rent tekniske at få grupper til at spille til cue-tracks kræver hovedtelefoner og andet nødvendigt for medhør og opsætning af gear adskillige gange. Amatører fungerer i langt de fleste tilfælde bedst i flok og hvis du kender til amatørsymfoniorkestre, så ved du hvad jeg mener. Intonation er noget som man arbejder med i "flok" og i særdeleshed amatører.
Brugeravatar
Hald
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 7147
Sted: Vind / Holstebro

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 19:40

Jeg prøvede blot at foreslå en metode til at holde prisen nede. Jeg tror mest på, fuld skrue eller midi, og da jeg aldrig får råd til fuld skrue eller kan læse noder, så vil jeg nok fokusere min tid og energi på at optimere på midi orkesteret.

Jeg spiller altid med in-ears eller hovedtelefoner, og det gør alle andre der spiller med mig også, så det er den virkelighed jeg kender til. Men de amatørorkestre jeg har lyttet til har sjældent nået et niveau hvor jeg tænkte at det skulle foreviges på en optagelse.
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 8 år med ørene i lydmaskinen -
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8341
Sted: Frederiksberg

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 19:52

Men her taler vi jo om et strygerkorps - jeg tror, at du har noget andet i tankerne.
mediumaevum
Producer
Producer
Indlæg: 374

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 20:08

Ok, tak for rådene. Jeg dropper orkester-idéen, og går efter et ordentligt MIDI-orkester, samt en professionel tutorial-serie i at lave musik, hvis jeg skal noget i det. Jeg vil tro det giver mere for pengene. Jeg lærer alligevel heller aldrig at læse/forstå noder, og hvis jeg ikke skal bruge det til noget kan jeg bruge tid og energi på noget andet.
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 9677
Sted: Esbjerg

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 24. feb 2017, 21:17

mediumaevum skrev:Jeg lærer alligevel heller aldrig at læse/forstå noder, og hvis jeg ikke skal bruge det til noget kan jeg bruge tid og energi på noget andet.

Du lærer det nok ikke, hvis du siger du ikke lærer det. Hvis du lærer det, så KAN du netop få det brugt til orkestre.

Der findes noget der hedder 99$ Orchestra eller sådan noget. Der køber man sig ind i en shared session ganske billigt.
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 9677
Sted: Esbjerg

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 25. feb 2017, 21:18

Og så vil jeg tilføje: første gang jeg fik musik spillet af orkester, havde jeg – udover dem der havde hjulpet mig – fået det kigget igennem og fået nogle hints af én, der havde erfaring.

Det kostede ikke mere end en aftensmad.
Brugeravatar
gs-dk
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 8341
Sted: Frederiksberg

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 25. feb 2017, 21:23

På Noma?:)
Brugeravatar
bryla
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 9677
Sted: Esbjerg

Re: Noder til orkester?

Indlæg Skrevet: 25. feb 2017, 21:30

Sushi take away ;)

Tilbage til "Branche & Teori"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: niklasni1 og 2 gæster