Hvor mange af jer har tinnitus?

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
Nyt svar

Vælg det der beskriver jeres tinnitus.

Ingen ting, og har aldrig haft det.
60
19%
Har kun efter at have arbejdet/hørt højt musik.
123
40%
Har altid en lille smule.
103
33%
Har altid problemer med det.
19
6%
Har så meget at det er et stort problem i min hverdag.
3
1%
 
Afgivne stemmer: 308
Medlemsavatar
david mondrup
Lydmaskinist
Indlæg: 12759
Sted: Århus

Re: Hvor mange af jer har tinnitus?

Indlæg af david mondrup »

Velkommen til tråden, der har udviklet sig til dr. Holger's øreklinik. Her et nyligt billede af undertegnede:

Billede

- fruen i huset har været på kursus, og trængte til en nålepude at øve sig på. Jeg noterer mig ikke nogen mærkbar effekt, men har heller ikke nogle issues jeg går rundt og savner behandling for. Men hun har brugt det på en del andre, der rapporterer tilbage om forsvundne hovedpiner, en oplevelse af forbedret syn og øget livslyst og energi. Sådan noget meridian hokus pokus der kun har en track record som den foretrukne behandlingsform for en femtedel af klodens befolkning i 10 gange den tid vestlig medicin overhovedet har eksisteret kan selvfølgelig godt være det rene placebo - men i så fald lader jeg mig gerne snyde. Og så skal man da heller ikke se ned på placebos positive virkninger ... at en effekt på et symptom er primært selvsuggestion skubbet på vej ad en kalktablet eller en fysiologisk uskadelig metalnål gør ikke effekten mindre værdifuld for den oplever det.
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
For at værne om ytringsfriheden, råber jeg røvhul efter naboen (Peter Poulsen)

Medlemsavatar
Newp_16
Medlem
Indlæg: 1514
Sted: Aarhus C

Indlæg af Newp_16 »

Holger skrev:En blanding af viden jeg har samlet op og ved at eksperimentere.

Og så må jeg leve med bihule/slimhindeproblemerne. Er blevet opereret 3 gange, så orker ikke flere operationer pt. især når to af dem var fejloperationer pga. dårlige læger.
Av, fejloperationer i bihule/slimhinder. Det lyder godt nok ikke rart.
Hvad skulle operationerne hjælpe?
david mondrup skrev:Velkommen til tråden, der har udviklet sig til dr. Holger's øreklinik.
Den bedste øreklinik længe ;)

Godt billede i øvrigt!
[b]Blog og portfolio:[/b] [url]http://ludvigolsen.dk[/url]

Medlemsavatar
Cresco
Medlem
Indlæg: 161
Sted: Østerbro

Indlæg af Cresco »

Ja hokus pokus behandlinger er vel lige god, hvis man føler en effekt.

Er der nogen der kan anbefale gode ønh-læger i københavnsområdet?

Medlemsavatar
lasse78
Medlem
Indlæg: 806
Sted: Los Angeles

Indlæg af lasse78 »

troede i en åregang at jeg havde mere tinitus på det ene øre end det andet, da jeg mærkede en trykken. Men på grund af at jeg har lidt skæv kæbe, så er der et lidt større pres på den ene side, end den anden side når jeg tygger sammen. Men har nu lært mig selv at slappe af i kæben, især når at jeg sover. Og så bider jeg ikke sårn rigtig sammen i hverdagen, uden når jeg spiser. Det har hjulpet rigtig meget, og føler ingen tryk på/i øret mere. Men det kræver selvfølgelig rigtig megen deciplin, og kender folk som må sove med dyre special lavede tandbøjler, for at få bugt på det problem.

Men ellers har jeg da lidt tinnitus, men mest sådan noget flimren i de høje frekvenser, som jeg mest kun kan høre når der er helt stille. Min tinitus er blevet mindre med årene, da jeg har lært at slappe mere af, ikke snakker for meget i tlf, og bruger ørepropper hver gang jeg kører bil!!!
sounds and scores - www.lasseelkjaer.dk

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Alle mennesker kan høre noget der minder om tinnitus når der er helt stille. Øret "skruer" simpelthen op for gainen og så kommer suset o.a. med op.

Ørerpropper når du kører bil virker som en rigtig skidt idé sikkerhedsmæssigt for både dig og folk omkring dig.

Medlemsavatar
lasse78
Medlem
Indlæg: 806
Sted: Los Angeles

Indlæg af lasse78 »

Holger skrev: Ørerpropper når du kører bil virker som en rigtig skidt idé sikkerhedsmæssigt for både dig og folk omkring dig.
det er også noget som jeg har tænkt en del over, og endda været usikker på om var loveligt. Men da døve/hørehæmmede må køre bil, så må jeg godt køre med gule-propper i ørene. Og hvad med bil radio for fuld skrue? Eller bare en radio der plimmer løs i baggrunden, som i perioder fjerner ens opmærksomhed fra trafikken. Folk der kører med hjelm!!!

Er meget opmærkom på mine øre, da det ligger i mine gener at have både et svagt øre, samt et øre der hører rigtig godt, og da har nemt ved at blive stresset ved lyd, eller, jeg bliver stresset af lyd ;-) Så der er selvfølgelig stor mening med det jeg gør. Og bør tilføre, at jeg er blevet en meget bedre billist efter at jeg begyndte på propperne, og har en bedre hørelse end min far, da han var på min alder... Men nu jeg jo heller ikke gift!!!

Men tænker tit på det, om det nu også er 100% forsvarligt. Så tager på ingen måder dine ord forgivet!
Senest rettet af lasse78 søn 8. apr 2012 02:19, rettet i alt 1 gang.
sounds and scores - www.lasseelkjaer.dk

Medlemsavatar
lasse78
Medlem
Indlæg: 806
Sted: Los Angeles

Indlæg af lasse78 »

Holger skrev:Alle mennesker kan høre noget der minder om tinnitus når der er helt stille. Øret "skruer" simpelthen op for gainen og så kommer suset o.a. med op.
Det havde jeg faktisk glemt lidt til, og måske er et bevis for at jeg nok ikke rigtig har tinitus alligevel.

En ting jeg faktisk har tænkt lidt over. Ville en med nedsat hørelse, fks ved 1k. Kunne høre en tinitus, over den frekvens. Det er minimum jeg har læst om tinitus, så det er måske et ligetil svar. Men, da hjernen skaber lyden, vil hjernen da så også opfatte lyden uanset hvad, eller....
sounds and scores - www.lasseelkjaer.dk

Default avatar
Søbbe
Medlem
Indlæg: 67
Sted: Århus

Indlæg af Søbbe »

Jeg hører en svag tone sådan om aftenen når jeg lægger mig til at sove, men den er heldigvis væk om dagen. Hvornår den er kommet og hvordan er jeg desværre ikke klar over.

Jeg er dog begyndt med ørepropper når jeg er ude på jobs, hvis jeg kan mærke at lyden er ret høj.

Medlemsavatar
Delax
Forum Donator
Indlæg: 3640
Sted: København

Indlæg af Delax »

Min tinnitus har nu i snart et år været et helvede.

Jeg har flere toner + sus og det er så højt og røv-generende at jeg kan høre det når jeg f.eks. ser TV eller arbejder ved bærbar computer og der skal meget til at overdøve den.

Jeg er mentalt ødelagt af det og det er ufatteligt hvor meget man kan ødelægge sit liv på så kort tid med støj.

Kom desværre til at deltage i en band session i et øvelokale selv om min intuition sagde mig at jeg skulle passe på min øre og helt lade være da jeg havde tinnitus i forvejen og har haft det i 20 år uden de store gener.

Jeg glemte desværre at lytte til mine øres signaler da jeg havde ørepropper på og tænke at det var nok men det var det bare slet ikke og nu kan det ikke gøres om selv om jeg inderligt har ønsket det og er mega frustreret.

Det kan ikke siges kraftigt nok at man skal passe på og har man tinniuts i forvejen skal man passe ekstra på og der er ingen vej tilbage.

Man kan nemt lære at leve med lidt tinnitus men det kan nå et niveau hvor det bliver en konstant gene og gøre det svært at leve i nuet. Depression følges ofte med tinnnitus når den bliver slem.

Min tinnitus er nået et niveau hvor jeg betragter den som alt for høj, hvilket har store psykologiske konsekvenser og det er min erfaring at hvis man kan "ok jeg har tinnitus men den er egentligt ikke så slem" så kan man have en normalt liv med den.

Jeg har nu ikke arbejdet med musik i 13 måneder og tror stadigt ikke jeg kommer igang igen og så længe jeg vågner op hver morgen til det samme tinnitus helvede får jeg ikke den indre ro der skal til for komme igang igen og det er gået ud over hele mit liv.

Det skal siges at man sagtens kan lære at leve med det når man første gang får kronisk tinnitus, som ofte ikke er særligt høj og min er da også blevet lidt være mange gange, hvor jeg så har vennet mig til det i løbet af 4 til 6 uger men nu er der gået 13 måneder og jeg har overhovedet ikke vennet mig til det.
Plugin presets @ https://www.16sounds.com/
.NET Development @ http://www.dotbuch.net/

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Det er da virkelig noget skidt Delax. Jeg kan sagtnes forstille mig, at det kan blive så slemt at det ikke er til at holde ud. Pt. er min egen tinnitus ikke blevet værre i de sidste mange år, men jeg prøver også at passe på så godt jeg kan på DJ jobs, koncerter, og når der er børn tilstede (som kan være ufattelig skrigende, støjende - vi snakker jetfly niveau her!! :)).

I 97% af min tid fokusere jeg ikke på støjen, tonerne i mit venstre øre. Og ved de resterende 3% af tiden, der har jeg fundet ud af, at ansigtsgymnastik hvor man virkelig kommer ud i musklerne ved ørerne (siden af hovedet / halsen), ofte dæmper støjen / hyletonerne i mit venstre øre. Lige når jag laver øvelserne bliver tonerne ganske vidst værre / højere. Men når man så efterfølgerne slapper af i ansigtsmusklerne, så får jeg et dejligt velbehag, og en nedsættelse af min tinnitus. Så det gør jeg engang i mellem hehe :-)

Men Delax jeg kan forstår på din situation, at det er en mega slem form for tinnitus du har. Hmm.. bedste bud fra min siden er nok, at lære at afholde sig fra at fokusere på støjen. Være afledt og tænke på andre positive ting. Men ak, det er nok ikke så nemt som jeg får det til at lyde, når det virkelig er en slem tinnitus.

Men jeg sender alle de positive tanker afsted til dig jeg kan, og håber virkelig på du kan få noget hjælp som virker. Og så krydser jeg fingre for, at der forskes hårdt på løsninger som kan afhjælpe problemerne :-)

SLL

Medlemsavatar
oesterby
Forum Donator
Indlæg: 1573
Sted: Frøstrup, Nr. Nebel

Indlæg af oesterby »

SLL skrev:når der er børn tilstede (som kan være ufattelig skrigende, støjende - vi snakker jetfly niveau her!! :)).
Når mine børn engang imellem kommer til at skrige i nærheden af mit venstre øre (hvor jeg har en smule tinnitus), bliver jeg - for en sjælden gangs skyld - den sure far. Jeg er lidt hysterisk med det øre (og det andet naturligvis)...
Anders Østerby [cand.mag. i musikvidenskab og dansk]
Forstander på http://www.frostruphave.dk

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Jeg kender en pædagog som har fik tinnitus i en børnehave. Jeg mener hun nu bruger formstøbte høreværn i hendes arbejde. Når jeg er i nærheden af børn der leger, så er jeg også blevet meget påpasselig :-)

SLL

Medlemsavatar
SLL
Forum Donator
Indlæg: 4772
Sted: DK

Indlæg af SLL »

Faldt lige over et nyt product for hjemmelavet tyggegummi formstøbning af hørepropper :lol:

http://www.4sound.dk/shop/trommetilbeho ... opper.html

Som jeg ser det.
Det positive:
- De beskytter sikkert ok med en 25db's dæmpning (dog for meget dæmpning for mig)
- Godt med en video som fortæller hvordan de skal laves

Negative:
- Øj hvor er de grimme. Det ligner virkelig en ordentlig klat tyggegummi i ørerne :-)
- Kan godt blive i tvivl om pasformen. Det ser ikke specielt nemt, behageligt og godt ud.
- Dæmpnings faktoren kan åbenbart ikke indstilles med filtre. Filteret er selve massen hehe :-)
- Jeg tvivler på lineariteten af frekvensområdet, og så dæmpningen.

Konklusion:
Jeg er til de ægte formstøbte propper, som jeg tror man kommer længst med. De her hjemmelavet propper virker lidt
som en joke hehe, men er sikkert bedre end ingenting.

SLL

Medlemsavatar
Fabian
Forum Donator
Indlæg: 1011
Sted: Redhotplanet.dk

Indlæg af Fabian »

...fik desværre for stor og langstrakt dosis på Ibiza...
Disse pulses har hjulpet gevaldigt, håber det sidste sus snart forsvinder:
http://lets-beat-tinnitus.co.uk/blog/fr ... e-therapy/
Take care!
"Here’s to the crazy ones. The misfits. The rebels. The ones who see things different"

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

når jeg har været til koncert, hvor der bliver spillet for højt, har jeg One-night-Stand tinnitus. Den der "hvide" susen, højfrekvent osteklokke/månehjelm-fornemmelse omkring kraniet, når jeg går hjem gennem gaderne. I næsten alle, dvs undtagen de allerværste par gange, er det helt forsvundet senest i løbet af næste dag.

Omvendt: i mine mest "stille" meditationer har jeg fra tid til anden oplevet en så enorm systemisk (intern) stilhed, at jeg har hørt forskellige lyde, jeg over tid har identificeret som interne. Altså kroppens indre lyde. --Som det er omtrent umuligt at registrere i min normale færden i dagligdagen.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Medlemsavatar
tomcat
Forum Donator
Indlæg: 3232
Sted: Valby ved Kbh

Indlæg af tomcat »

deMib skrev:Jeg fik for en del år siden en "skudskade" på venstre øre lige omkring 8khz (blev dengang testet af ørelægen på Roskilde Sygehus). Dengang det skete mixede jeg virkelig mange plader i mit gamle studio- Teen Town Studio, så jeg kendte lyden der virkelig godt. Men så pludselig begyndte midten at forskubbe sig mod højre - da skaden i venstre side satte ind (ved fortsat ikke hvorfor den kom ...). Jeg blev naturligvis lidt panikken over det i forhold til om jeg kunne fortsætte med at være god til mit arbejde. Men det viste sig overraskende hurtigt, at det kunne jeg godt!

Det jeg gjorde var, at jeg i nogle måneder brugte virkelig meget tid og mental energi på at tvinge min hjerne til, at skubbe lyden ind i midten igen. Og det virkede! Efter få måneder vil jeg påstå, at jeg kom tilbage til mit gamle jeg og fortsat den dag i dag har en helt normal hørelse - i praksis. Det fik for alvor mine øjne op for hvor ekstrem stor del af væres hørelse der sidder i hjernen, og hvor fantastisk god den er til at rette op på skader eller unøjagtigheder der måtte være i den mekaniske del af høre-systemet.
En kær veninde har fået en form for hyperoverfølsomhed for lyd (og lys) -- ikke sikker på, man kan kalde det tinnitus -- men genlæste lige tråden her for at se om der var nogle råd hun evt. kan bruge.

Denneher havde jeg i sin tid ikke set. Ret fantastisk historie, deMib.
MacBook Pro tidlig 2015, 13", Catalina. Logic 10.6.3
(samt min gamle, stabile G4/ 466MHz, OS 9.2.2 /LAP 4.81)

Default avatar
Skoge
Medlem
Indlæg: 7
Sted: Solrød Strand, Danmark

Indlæg af Skoge »

Fabian hjalp det, er din T gået væk ?

Personligt har jeg haft T i 12 år, og har ikke været så slemt plaget af det.. Men efter 2 julefrokoster sidste år gik det amok, og jeg har haft en ny tone på venstre øre side dec. på ca. 13 khz. Jeg er ved at blive vandvittig. Mit højre øre normalizeret sig efter 1 mdr. men venstre er stadigvæk lige så skidt. Har prøvet akupentur som ikke har hjulpet.

Har prøvet nogle ligende som det du skriver, jeg har dog problemer med at finde udstyr der kan gå højt nok op i frekvens til at arbejde med mit T på 13 KHz


ihhhh

Medlemsavatar
Fabian
Forum Donator
Indlæg: 1011
Sted: Redhotplanet.dk

Indlæg af Fabian »

Skoge skrev:Fabian hjalp det, er din T gået væk ?

Personligt har jeg haft T i 12 år, og har ikke været så slemt plaget af det.. Men efter 2 julefrokoster sidste år gik det amok, og jeg har haft en ny tone på venstre øre side dec. på ca. 13 khz. Jeg er ved at blive vandvittig. Mit højre øre normalizeret sig efter 1 mdr. men venstre er stadigvæk lige så skidt. Har prøvet akupentur som ikke har hjulpet.

Har prøvet nogle ligende som det du skriver, jeg har dog problemer med at finde udstyr der kan gå højt nok op i frekvens til at arbejde med mit T på 13 KHz

ihhhh
Øvsa, sikke noget sh*t…
– svært at bekræfte om disse øvelser har en påviselig effekt, tror det er individuelt om det funker, og jeg skal ikke kunne sige, om andre omvendt har oplevet en direkte forværrelse ved brug af denne metode. Så, hvis man er bekymret derved, vil jeg anbefale at undersøge yderligere, og gå forsigtigt frem.

Overbelastning af hørelsen har for mig en tendens til at være et psykologisk fænomen, forstået på den måde, at jo mere fortvivlet man spekulerer over hvad der er galt, dets mere selvforstærkende bliver det. På den måde tror jeg denne type pulses er gode, da det giver et høre-fokus, samtidig med at underbevidstheden også bliver påvirket.
har dog problemer med at finde udstyr der kan gå højt nok op i frekvens til at arbejde med mit T på 13 KHz
* kun i legetøjs-universet, er jeg støt på en højtaler / headphone, som ikke kunne gengive 13kHz, det er jo ikke en speciel høj frekvens (?!)


Det er nu noget tid siden jeg havde den slemme oplevelse, der gik pæn lang tid før det var væk (-eller glemt). Er blevet mere forsigtig med tiden.

God bedring dér!


.
"Here’s to the crazy ones. The misfits. The rebels. The ones who see things different"

Medlemsavatar
Hald
Forum Donator
Indlæg: 10829
Sted: Vind / Holstebro

Indlæg af Hald »

Nu har jeg ikke Tinnitus, men så en annonce/reklame for det her på facebook, så ville lige dele med jer, dog med det forbehold at det måske ikke passer. Men jeg tænker at noget af det kan vi måske selv gøre efter, altså hvis vi kan spore tonerne med en tonegenerator, og derefter filtrere musikken.

http://aku-huset.dk/medlouxx-acustic-ma ... -tinnitus/
"Knobs? Where we're going, we don't need knobs!" - 14 år med ørene i Lydmaskinen -

Medlemsavatar
Joachip
Forum Donator
Indlæg: 2641
Sted: Vesterbro

Indlæg af Joachip »

Alle mennesker kan høre noget der minder om tinnitus når der er helt stille. Øret "skruer" simpelthen op for gainen og så kommer suset o.a. med op.
Det minder mig om en sommerhustur med nogen venner i et lille træhus et sted i Sverige (tror det må have været Halland eller Småland) hvor der var så ufatteligt stille, at jeg stod ved en sø og kunne høre lyden af to gæs der lettede 200 meter væk ude over en sø, og af og til lyden af en fisk der snappede efter et insekt... og så ellers lyden af mit eget hjerteslag og så den her svage susen, fordi ens ører prøvede at gaine nok op til at få fat i noget lyd.

Det er mange år siden, men alligevel husker jeg situationen så klart som var det i går, for er man lydnørd, så er det totale fravær af lyd også en ganske fascinerende oplevelse - specielt i sådan nogen omgivelser. Der var ingen biler, fly, landbrugsmaskiner eller andet i nærheden. Kun skove og søer. Her i Danmark er der for kort mellem større veje og flyruter til at vi rigtigt kan få samme form for stilhed særligt mange steder.

Okay, det var lige lidt off-topic. Har jeg tinnitus? Heldigvis ikke, og det er sgu lidt af et mirakel, for jeg har været virkeligt dum omkring det, og burde nok egentlig være stokdøv i dag, så uforsvarlig jeg altid har været til diverse techno-fester.
Fabian skrev:Overbelastning af hørelsen har for mig en tendens til at være et psykologisk fænomen, forstået på den måde, at jo mere fortvivlet man spekulerer over hvad der er galt, dets mere selvforstærkende bliver det.
david mondrup skrev:Sådan noget meridian hokus pokus der kun har en track record som den foretrukne behandlingsform for en femtedel af klodens befolkning i 10 gange den tid vestlig medicin overhovedet har eksisteret...
Det holistiske verdensbillede - som videnskaben før i tiden var ret hurtig til at affeje som værende noget der hørte til okkultisme, hippier og metafysik - synes så småt at være på retur. En af mine venner passer gamle mennesker, og har efterhånden en del uddannelse indenfor det felt. Og jeg bliver altid overrasket over hvor god en forståelse man efterhånden har for sammenhængen mellem krop og sind. Jeg trør ikke helt begynde at påstå at tro kan flytte bjerge, men det virker som om det ikke længere er helt så kontroversielt at tro på en vis sammenhæng, ihvertifald indenfor emner som helbredelse, stress, depression og den slags. Så kunne det tænkes at en stresset person lettere får tinnitus end én der ikke er stresset? Jeg synes faktisk ikke det virker så far-fetched igen.
Jeg laver også gratis plugins: www.robotplanet.dk/audio_plugins

Medlemsavatar
SustainerPlayer
Medlem
Indlæg: 12411
Sted: På kanten

Indlæg af SustainerPlayer »

Joachip skrev:Så kunne det tænkes at en stresset person lettere får tinnitus end én der ikke er stresset? Jeg synes faktisk ikke det virker så far-fetched igen.
Dem jeg kender siger i hvert fald alle som en, at stress gør det værre.

Men det gør stress så ved ret mange skavanker.

Har heldigvis undgået tinnitus. Men om min hørelse er i orden længere, ud over forventelig presbycusis (alders relateret høretab), er jeg ikke sikker på.

Medlemsavatar
Kram
Medlem
Indlæg: 84
Sted: Odense

Indlæg af Kram »

Jeg havde tinnitus på venstre øre i ca 10 år (en konstant hylende Cis-tone jeg kunne bestemme andre toner ud fra, så på den måde fik jeg "absolut gehør" :) ), og regnede med at skulle leve resten af livet med det, men så forsvandt det heldigvis af uforklarlige årsager i løbet af nogle måneder. Men når jeg er stresset eller ikke har sovet i lang tid, kommer det for en stund tilbage igen, med præcis samme Cis-tone, - så ja, det med stress kan jeg helt sikkert skrive under på!

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Stress ja, og så har jeg opdaget at jeg også kan få variende grader af tinnitus af nakke/soveproblemer - trykrelateret. Får sådan en 15 kHz pres på venstre øre, hvilket nok har noget at gøre med at jeg sover mest på højre side.

Kan fjerne det ved at trykke hårdt bag på kraniet/nakken. Bizarro.

Men måske værd at undersøge om hardcore kraniosakralrelease eller lign. kunne hjælpe folk med tinnitus.

Medlemsavatar
Morten B
Forum Donator
Indlæg: 6613
Sted: Søvind

Indlæg af Morten B »

Jeg har faktisk haft lidt held med denne teknik:



Ikke noget mirakkel, men jeg har oplevet lindring/symptom dæmpning på dage hvor min tinnitus har været ekstra tydelig.

Skal ikke afvise at det kan være placebo effekten der spiller ind, men det er jo også ligemeget :)

Medlemsavatar
Holger
Audio Alchemist
Indlæg: 37672
Sted: Fyn

Indlæg af Holger »

Yes, that's it. Nej, den er god nok. Har testet den og jeg gør noget lign (evt. hårdere og ude i siderne).

I hvert fald kan den hjælpe NOGLE mennesker kortvarigt.

Nyt svar