Elektronisk musikundervisning m.m.

Musikbranche og ophavsrettigheder, musikteori, artister, sange og videoer, butikker.
DanF
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 19
Sted: Østjylland

Elektronisk musikundervisning m.m.

Indlæg Skrevet: 8. dec 2019, 10:16

Gode råd søges.

Vores søn på snart 18 har fattet interesse for elektronisk musik og har spurgt mig om jeg vil undervise ham igen i klaver (!). Han gik til det for nogle år siden men gad ikke øve sig eller tage imod mine velmente råd, så det løb ud i sandet :| og det er også helt ok. Men nu ser interessen ud til at kredse omkring Aphex Twin, Daft Punk, osv. Spørgsmålet er hvordan jeg kan hjælpe ham, men jeg tror han kunne godt bruge lidt af klaver, sang , teori og elektronisk musikproduktion.

Kan man mon mixe disciplinerne i et fornuftigt procentforhold? Har I været ude for at undervise unge mennesker i musikproduktion fra bunden af og hvordan gik det?

Jeg tror fx på, han godt kunne bruge noget sangundervisning, det vil være så godt for ham på mange parametre: krop, øre, åndedræt, nodelæsning. Jeg tror på hørelære og på sang, men vil gerne undgå far-søn konflikterne fra nogle år siden med klaver og er meget villig til at lytte til hvad han vil og i hvilken retning han vil gå. Men i min optik er det bare ikke nok med ren DAW-undervisning, jeg har mødt et par talentfulde mennesker, der aldrig kom videre i deres sangskrivning fordi de ikke havde de teoretiske værktøjer - for at nævne et eksempel hvorfor jeg tænker som jeg gør.

Han går i gymnasiet i øjeblikket, så der er ikke tale om at gå all-in, men jeg kunne forestille mig nogle små forløb i skoleferierne og lidt mere stille og roligt i undervisningsperioderne. Fx inspiration fra diverse online kurser i klaver og DAW, det hele i små bidder. Det nemmeste ville jo være at sætte ham foran computeren og sige "værsgo, find selv ud af det". Men hvordan kan jeg hjælpe ham lidt mere aktivt? Jeg tænker hele tiden små skridt og håber ikke jeg planlægger for meget på en gang, men hvad siger I?
Brugeravatar
the songcabinet
Forum Donator
Forum Donator
Indlæg: 1042

Re: Elektronisk musikundervisning m.m.

Indlæg Skrevet: 8. dec 2019, 16:57

Køb et “all access pass” til Groove 3, og gå begge i gang med nogle kurser. Tal sammen om indholdet, og prøv på den måde at skabe en ligeværdig dialog om hvad der er fedt at lære..

https://www.groove3.com/
Brugeravatar
MrBacon
Forum Superstar
Forum Superstar
Indlæg: 1248

Re: Elektronisk musikundervisning m.m.

Indlæg Skrevet: 8. dec 2019, 17:46

Jeg tror, at du planlægger for meget.

Hvad med bare at kaste jer ud i det, og så tage problemstillingerne, som de melder sig løbende?

Teori kan dræbe manges interesse - min egen inklusiv. Jeg er typen, der ikke kan huske hvilken vej, jeg har kørt, hvis der sidder en og viser vej ved siden af. Måske knægten er ligeså?

Man kan komme langt med gratis programmer og gratis tutorials, men næsten ingen tutorials tager højde for, at man slet ikke kender sit DAW (musikprogram), så under alle omstændigheder bør I bare kaste jer ud i det efter min mening.

Forummet her er som regel også venlige til at svare på spørgsmål.

Sangundervisning? Vil han synge også eller "kun" producere musikken?
Brugeravatar
david mondrup
Lydmaskinist
Lydmaskinist
Indlæg: 12049
Sted: Århus

Re: Elektronisk musikundervisning m.m.

Indlæg Skrevet: 8. dec 2019, 18:55

Jeg underviser masser af 18-25 årige i DAW/musikproduktion/komposition. Nogle af dem har glæde af traditionelle musikskills, nogle af dem har ikke. Det kommer helt an på hans tilgang og hvad han vil og kan lide, både rent kunstnerisk og også som menneske.

Mit bedste råd, både som musikpædagog og som far, er at lade ham starte med det der giver ham glæde, og så lade ham udforske de øvrige facetter efterhånden som han identificerer behovet og/eller lysten til det. Nogle producere klarer sig helt fint uden at kende forskel på dur og mol. Nogle pianister og sangere klarer sig helt fint uden at kende forskel på audio og midi.

Din søn er altid velkommen på et af mine hold, hvis han bliver moden til et højskoleophold ;-) https://www.engelsholm.dk/hoejskoleopho ... isk-musik/
David Mondrup
www.monsdrum.com Engelsholm Højskole
Der er nu en ting, det ville være skønt at have vidst: om de fleste er de bedste, eller bare de fleste
DanF
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 19
Sted: Østjylland

Re: Elektronisk musikundervisning m.m.

Indlæg Skrevet: 9. dec 2019, 02:18

Mr. Bacon, jeg har også den ide at jeg planlægger for meget - det er min fejl, at jeg planlægger til højre og venstre og det må jeg være lidt opmærksom på. Mht sang er det noget specielt - det har sådan set intet at gøre med DAW-produktion, men jeg kan huske fra min egen sen-teenager tid at sangundervisning ændrede radikalt på min holdning, åndedræt og selvopfattelse. Men det kan jo være at han slet ikke gider det og bare vil lave beats?

David, højskolen er noteret, man ved aldrig hvad fremtiden og interesseren bringer!
Brugeravatar
donnievandango
Producer
Producer
Indlæg: 454
Sted: Fyn

Re: Elektronisk musikundervisning m.m.

Indlæg Skrevet: 9. dec 2019, 10:16

Prøv at tjekke Danish Dj- og producer academy ud, se https://www.djpad.dk

Man kan bare fravælge Dj delen, således at man kun fokuserer på produktionsaspekterne. Det er Jeppe Fureby (Dj Dex) der er primus moter, og han er i min bog en af de bedste herhjemme til at lave elektronisk musik (udover at være et bæst på pladespillere), og han har virkelig god lyd. Derudover får han ofte eksterne undervisere ud og fortæller om forskellige produktionstekniker, f.eks. Too Many Left Hands mv.
DanF
Kaffedreng
Kaffedreng
Indlæg: 19
Sted: Østjylland

Re: Elektronisk musikundervisning m.m.

Indlæg Skrevet: 10. dec 2019, 21:00

Tak, vil gøre!

Tilbage til "Branche & Teori"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst