AKUT: hjælp til byggeri søges

Bygning og akustik, lyddæmpning og -isolering, bass traps, monitorplacering, møbler.
Nyt svar
Default avatar
dolbe
Medlem
Indlæg: 223

AKUT: hjælp til byggeri søges

Indlæg af dolbe »

Hej.

Jeg har kastet mig ud i et for mig meget stort projekt, idet jeg bygger et studie i min have.

Konstruktion:

støbt fundament
trægulv på strør
vægge og lofter er tænkt som rum-i-rum
vægge: klinkebrædder yderst - vindgibs - gibs - isolering - luft - isolering - 2 lag gibs.
2 yderdøre, som består af ydre ståldør og inderst lyddør
lyddør mellem indspilningsrum og mixerrum
lyddør mellem mixerrum og mellemgang.

Nu står skellettet, vi er godt i gang med at bygge hele det yderste lag.
Men jeg er ved at gå til i ærgrelse over al den plads væg-konstruktionen kommer til at tage, og jeg kan ikke slippe tanken om, at der kan være en alternativ og mindre pladskrævende måde at konstruere væggene. Jeg har en brændende ønske om at få så meget gulvplads som muligt, men også at få lydisolering, så jeg ikke generer naboerne.

Og her kommer mine spørgsmål:

- Jeg har kalkuleret med 10 cm luft mellem væggene. Skal det være 10 cm, eller kan mindre gøre det?
- Kan jeg nøjes med et tyndere lag rockwool i den inderste væg? Jeg har 15 eller 20 cm i den yderste.
- I indervæg har jeg planlagt 2 lag gibs. Kan jeg bruge 1 lag fermacell i stedet for?
- Jeg har et fantastisk vinduesparti med 4 lag glas. Kan jeg på nogen måde få det til at danne den inderste væg, altså undgå at bygge en indervæg bag vinduerne (jeg vil gerne undgå den dybe karm)? Og i så fald, hvordan får jeg lukket hullet mellem inder- og ydervæg rundt om vinduerne, uden at ødelægge rum-i-rum princippet? (En ingeniør mente, at det godt kunne lade sig gøre. Hun var mere bekymret for de store vægflader end for små samlinger).

Her er nogle billeder, som måske giver et indtryk.
Planen er et stort indspilsningsrum (og øvelokale), et lille toilet og en mixerrum. Ved ikke hvor tydeligt det fremgår.

Mvh Torben
indspilningsrum
indspilningsrum
IMG_0507.JPG (39.39 KiB) Vist 819 gange
mixerrum
mixerrum
IMG_0508.JPG (37.06 KiB) Vist 819 gange
bagside, ret tæt på nabo
bagside, ret tæt på nabo
IMG_0509.JPG (34.3 KiB) Vist 819 gange
vinduesparti i indspilningsrum
vinduesparti i indspilningsrum
IMG_0511.JPG (31.45 KiB) Vist 819 gange
Inderside af yderste væg i indspilningsrum, op til nabo
Inderside af yderste væg i indspilningsrum, op til nabo
IMG_0510.JPG (27.15 KiB) Vist 819 gange
Kig fra indspilningsrum, til venstre toilet, lige ud mixerrum, mellemgang til hovedhus.
Kig fra indspilningsrum, til venstre toilet, lige ud mixerrum, mellemgang til hovedhus.
IMG_0513.JPG (28.72 KiB) Vist 819 gange

Medlemsavatar
Madelaire
Forum Donator
Indlæg: 728
Sted: Sydfyn

Indlæg af Madelaire »

Hej Torben
Husker at du har haft et indlæg for nylig med samme problemstilling. Har du overvejet at tage et firma som beskæftiger sig med den slags indover? Tænker at man måske kan lave en aftale hvor de kommer ud og giver en vurdering/ forslag til løsning og får betaling får deres tid, men at du selv “beholder entreprisen”. Ved ikke om det er muligt, men det ville give mening.
Derudover: hvor er det fedt at se når nogen går all-in på den her måde! Kæmpe respekt herfra og krydsede fingre for at du finder det rigtige kompromis.

Default avatar
dolbe
Medlem
Indlæg: 223

Indlæg af dolbe »

Du har ret i, at det bestemt ikke er første gang, jeg spørger efter hjælp.
Beklager, hvis det er irriterende.

Jeg har talt med mere end en ekspert, og de siger sjovt nok, at jeg bør gøre det grundigt, og ofre den plads det nu engang kræver.

Men hvis der nu var nogen, der havde gode alternative erfaringer ...

Medlemsavatar
Madelaire
Forum Donator
Indlæg: 728
Sted: Sydfyn

Indlæg af Madelaire »

dolbe skrev: Beklager, hvis det er irriterende.
Nej nej, det var slet ikke sådan ment. Så længe du deler billeder af processen, skal du for min skyld bare fyre den af :-D
Jeg så på et tidspunkt en skematisk fremstilling af absorption i dB i forhold til forskellige vægtyper og tykkelser. Jeg ved at der var den type dobbeltvæg som du laver, men kan ikke huske om der var forskellige tykkelser... Kan lige se om jeg kan finde den i morgen.

PS. Uanset hvor tyk væggen bliver, så gør du allerede mere end de fleste forældre, som sætter et trommesæt op på teenagerværelset.

Nyt svar